Læsetid: 5 min.

Hvad skal kussen hedde?

Sverige. 'Fitta' er for negativt, 'kissen' er for tisset. Derfor har svenske flickor nu fået en snippa, lige som pojkarna har en snopp, siger det svenske råd for seksualoplysning, der har sat gang i en kampagne for det kvindelige kønsorgan
Sverige. 'Fitta' er for negativt, 'kissen' er for tisset. Derfor har svenske flickor nu fået en snippa, lige som pojkarna har en snopp, siger det svenske råd for seksualoplysning, der har sat gang i en kampagne for det kvindelige kønsorgan
15. juni 2007

Det er kussen med veninderne. Underlivet på apoteket. Fissen sammen med kæresten. Missen i voksenbladene; bæveren, fileten, pelshuen, bøffen, vaginaen, vulvaen...

I Sverige er man træt af forvirring og forlegenheder, og derfor har man opfundet et nyt ord. Fra nu af hedder det kvindelige kønsorgan snippa. Og det ord synes Riksförbundet för Sexuell Upplysning (RFSU), at alle skal bruge, især i børnehaver og i børnefamilier.

"Børns seksualitet er meget tabubelagt; langt mere for piger end for drenge, og forældrene er mere flove over deres piger, end hvis drenge piller ved deres tissemænd. Men det er svært at være bekræftende over for pigernes seksualitet, hvis der ikke eksisterer et navn for deres køn. Jeg ville tydeliggøre børns seksualitet og bekræfte især pigerne i, at det er ok med lyst," fortæller Anna Kosztovics, der for cirka fem år siden var formand for RFSU i Malmö og dengang satte gang i hele debatten om snipporna. Siden er ordet kommet på Svenska Akademins ordliste; det svenske Språkråd, som er den svenske version af Dansk Sprognævn, anbefaler ordet - og snart skal en kampagne med sloganet "Snippa heter det" cementere snippa i befolkningen.

Ja, snippa er et godt ord, mener også designeren bag kampagnen. Det lyder godt sammen med snopp (tissemand) og er ikke forbundet med alle mulige associationer som eksempelvis kissen, muttan, murran, springan og især fittan, som er den svenske fisse. Men hvad er der egentlig galt i, at mange forældre og pædagoger bruger kissen? At kissa betyder at tisse og kan sammenlignes med det danske ord tissekone.

"Hvis man siger kissen på en bekræftende og positiv måde, er det vel også helt ok. Men jeg synes alligevel, det er lidt synd kun at forbinde kønnet med tis. At det blev snippan var en tilfældighed, det kunne lige så godt have været mutta (kusse), som også er fint. Men det er vigtigt at enes om et ord. Forestil dig, hvis vi havde 10 forskellige ord for arm. Så begynder man jo at undre sig. Hvis for eksempel forældrene skal til at forklare, at 'sådan siger man i vores familie, men andre familier siger sådan'. Så er det, at det bliver skamfuldt. Vi skal væk fra skammen," siger Anna Kosztovics og peger på, at drengene ikke er båret af samme skam. Når de er små, siger de snopp - og når de bliver omkring 10 år gamle, siger de kuk, som kan sammenlignes med det danske pik.

"Og det bruger de uden at rødme. Men prøv at forestil dig, hvis 10-årige piger begyndte at sige fitta (fisse, red.) om deres køn. Det ville resultere i et ramaskrig, selv om jeg egentlig synes, at ordet er helt i orden."

Snippa, fitta eller snopp

Men hvilket ord, der er bedst, er svenskerne stadig helt uenige om. Det kan man læse i de utallige blogs og debatter, der er fulgt i kølvandet på snippan.

"Jeg kan ikke slippe, at snippa lyder som om, det er konstrueret af snopp. Selvfølgelig skal det kvindelige kønsorgan stå for sig selv og ikke blot være en feminin udledning af et ord, der betyder udvækst," skriver en på Dagens Nyheters debatside.

"Et ord for alle disse ellers potentielt kønsløse/ kønssky piger, som de kan relatere til og være stolte over og ikke som tidligere, et ord, der helst af alt gemmes væk. Frem med snipporna. Tag jeres retmæssige plads i samfundet," skriver en anden.

Men hvorfor skal det lyde så "sødt"? Kan man ikke bare bruge snipp og snopp, spørger en tredje, mens en fjerde mener: "Det kan da godt ske, at kuk (pik, red.) og fitta er værdiladede ord, men handler det ikke mere om, hvad man lægger i det det? Jeg stemmer på FITTA!"

Men spiller ordet nogen rolle, hvis man føler sig ligestillet, spørger en femte, der mener, at sprog udvikler sig - også uden kunstige indgreb.

Netop derfor forsvinder de negative associationer forbundet til pigers og kvinders køn heller ikke, bare fordi man finder på et nyt ord, mener Karin Milles, som er sprog- og genusforsker ved Stockholms Universitet og lige nu skriver en bog om snippa for Språkrådet. For snippa kan komme til at blive lige så værdiladet med tiden, som fisse er i dag.

"Alle seksuelle ord er værdiladede. Det er tabuer, lige som døden er tabu. Og når noget er tabu, så finder man på en hel masse ord for det. At man altid har villet kontrollere kvinders seksualitet, ser man tydeligt i sproghistorien, og når fitta er et negativt ord, har det ikke noget med ordets konstruktion at gøre, men med kvindens seksualitet og dens status i samfundet. Om snippa får samme skæbne kommer an på samfundsudviklingen," siger Karin Milles, der har lavet en undersøgelse, der viser, at ordet langsomt er ved at slå igennem. 30 procent af pædagogerne kendte og brugte udtrykket i de tre byer, som indgik i hendes undersøgelse. Og det kom med i det svenske akademis sprogliste efter blot tre år, selv om et ord normalt skal have været i brug i mindst fem. Men hvorfor er det vigtigt at bruge ordet snippa, hvis værdiladningen alligevel kommer på bagefter?

Nu beslutter vi bare

"Hvis man synes det er vigtigt at kunne tale med om pigers køn på en almindelig og neutral måde, må man også have et neutralt ord."

Alligevel vil man set fra Danmark nok mene, at det kan virke typisk svensk at tro, at man kan bestemme oppefra, hvordan ords betydning associeres. Eller optimistisk, mener Hanne Bille, der er bestyrelsesmedlem i Kvindeligt Selskab.

"Det er en ambitiøs tankegang, men jeg er skeptisk over for, om man kan bryde med tabuerne og den ringe status, kvinders seksualitet har ved at introducere nye ord. Jeg tror, man må arbejde med kvinders selvværdogstatusførst, dvs. protestere, når kvinder fremstilles som servicerende sexobjekter, og så må ordene følge med. Det har med kvinders status og ikke med sproget at gøre," siger hun og peger på, at det svarer lidt til at beslutte, at perker fremover er et positivt ord.

"Det vil ikke ændre noget som helst, og det vil stadig være lige stødende. Det er kulturen, der skaber associationerne."

Men om det er typisk svensk eller ej ved Rickard Domeij fra det svenske Språkrådet ikke. Uanset hvad, så er snippa blevet et ord, som rådet anbefaler svenskerne at bruge, lige som Dansk Sprognævn kan anbefale danskerne at bruge et ord frem for et andet. "Vi har ikke tidligere haft et ord, der så klart modsvarer snopp. Det lyder godt sammen og tilsyneladende er det slået igennem."

Alligevel er det kun en ud af fem pædagoger i daginstitutionen Piraten Ek i skånske Lund, der siger snippan. Resten siger kissen, lige som de gjorde, da de selv var børn, fortæller Atti Eklund Olsson, der er institutionens leder: "Det hænger nok stadig fast fra vores egen barndom. Men hvis der kom en debat blandt forældrene, ville vi da diskutere, om vi ville bruge snippan i stedet. Det har der bare ikke været endnu."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu