Læsetid: 3 min.

Lesbiske: de nye bøsser

I sidste uge skrev jeg om højtråbende mærkelige lesbiske tendenser, der manifesterer sig i det offentlige kulturelle rum. I denne uge bliver jeg ufortrødent ved
Moderne Tider
22. juni 2007

Typisk Lesbisk er et nyt fremadstormende københavnsk grafiker-fællesskab, der også trykker på tøj, laver kunstudstillinger og noget, der ligner fester. Det er en duo, hvor han er typisk og bøsse, og hun er så lesbisk og lesbisk. Det interessante ved dem, er - udover at de er rigtig dygtige til deres arbejdede - at de italesætter og smartliggør det grimmeste ord - næstefter liderlig. Bare spørg Anne Linnet og Anja Andersen, der tilsammen aldrig har sagt ordet offentligt - forbundet med dem selv. Bortset lige fra 'skøre' Louise Frevert, så er de to nok de tætteste man kan komme på danske lesbiske - altså bortset fra at de ikke er det. De har aldrig 'betalt' fem flade øre tilbage til det community, der ellers fylder rimeligt godt op i både landets koncertsale og i Slagelse håndboldhal. Det er ellers på tide at gøre det. Nu for helvede.

Kulturparnassets hofnar

Nu hvor bøsser efterhånden har tilpasset sig som kulturparnassets hofnar. På den småborgerlige måde. De har vundet utallige Melodi Grand Prix og Hollywood-film og mainstreamhjerter. Som kvindens paillet-befængte bedste ven - forstående, festlige, farverige og bogstav-rimende. Næstefter fagbevægelsen er der vel næppe en 'samfundsgruppe', der har sejret sig selv så meget ihjel, som den veltrænede, Ny Alliance-stemmende, monogame og storforbrugende firmabøsse. Hedonisme - my ass - det er farligt tæt på magten, og i assimilationens midte vifter der et champagne-gennemblødt råddent regnbueflag.

Selv om det lesbiske bar-miljø i en årrække blev halveret (specielt takket være jordmoder Nina Stork, der grovinseminerede hele +30 generationen af 2xmødre og lavede den ene alternative familie efter den anden), dukkede der alligevel i resterne af en rodløs og afvænnet lesbisk druk-kultur noget op. Der findes måske 10 bøssebarer i København plus minus et par saunaer, men ingen steder der bare ligner den 100 år gamle luderbar på Vesterbro - Vela. Der kunne stamkunderne for små tre år siden se stedet overtaget af nye damer - nye mærkelige damer. Den i dag lesbiske bar ligner ikke noget andet i byen, med dens røde velourtapeter, geisha-iklædte mosaikvinduer, håndskårne trædrager og generelle snuskethed. Baren bliver da også ugentligt frekventeret af Københavns kunstnere, punks og - bøsser. Det er ikke længere bøssebarene og deres koder - der opsøges og aflæses af byens hipstere og nysgerrige. Pan er død og lukket, og resten af dansktopbæltet i Pisserenden kan sejle deres egen billige fadøls-sø af pis. Jonathan Richmans fantastiske indierock klassiker "I was dancing in a lesbian bar" kunne være skrevet om Vela. Han keder sig jammerligt en lørdag aften, indtil han går derind - for at tjekke det ud og: "In the first bar it was stop and stare, but in this bar, things were laissez-faire."

Længsel og forstillelse

Det er den løsslupne stædighed og det typisk lesbiske strøg af eksotisme og intense skole-pige-blikke som f.eks. den førnævnte anti-heltsAnne Linnets egen kultklassiker "Glor på vinduer", stinker af (p.t. det mest ønskede nummer på mine dansegulve): "Alt det vi gør når vi er sammen - alt vi aldrig vil kunne sig' - de billeder af dig - jeg ryster - jeg mærker der er vulkaner indeni". Det er vekselvirkningen mellem længslen og forstillelsen og det umiddelbare passive ved kvinde-til-kvinde og så de hardcore eksplosioner af... noget, der selvfølgelig pirrer en kultur præget af total kortlægning, in-your-face og store beskidte støvler i porcelænsforretingen.

Mine hetero-veninder og bøsse-venner går rundt med en Typisk Lesbisk t-shirts og halstørklæde. Selv har vi et dejligt printet pudebetræk - hjemme hos os. Vi slås om yndlingspuden hver eneste aften. Søskende-agtige, kun lidt farlige tæv. Hvem er skrøbeligst i dag. Hvem bukker under for kærlige dask og spark i den homoseksuelle røv. Hvem fører pokalen ind - til den seng, der nu har vundet?

Maria Gerhardt låner dj-aliasset Djuna Barnes fra sin yndlingsforfatter. Hun har været involveret i klubberne Suicide Sundays, Yo!had og Dunst, skriver kulturjournalistik og er musikkonsulent

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her