Læsetid: 3 min.

Hvor ligger den gyldne middelvej?

Den idealistiske baggrund for Irak-krigen har blotlagt et ideologsk dilemma, som berører både højre- og venstrefløjens tænkning
Moderne Tider
23. juni 2007

I foråret skrev jeg sammen med lektor Søren Jensen fra Åbenrå Statsskole en kronik i Flensborg-avis, som rejste en kritik af neokonservatismen og Irak krigen med titlen: Vi burde for længst have set, hvad der var på vej.

Som titlen antyder, var kronikken for mit vedkommende et delvist selvopgør med de mere idealistiske begrundelser for Irak-krigen!

Vi indledte kronikken med at konstatere, at det vestlige samfund i særdeleshed er blevet præget af to ideologier: liberalisme og socialisme, og en anti-ideologi, nemlig konservatismen.

Vores referenceramme tog udgangspunkt i Arendt (1906-75), Burke (1729-97) og i Dostojevskijs tankesæt (1818-83), samt i klassiske konservative receptioner som sådan. Vi gjorde opmærksom på, at den konservative tænker Burke var en af de første tænkere, som gjorde op med liberalismen, fordi han forudså, at denne fremtidsvision var svanger med afgrundsdyb rædsel, som han senere fandt bekræftet under den franske revolutions rædselsperiode.

I idealets billede

Betydningsfulde konservative tænkere som Burke, Dostojevskij og Kierkegaard (1813-55) så i det hele taget den moderne tro på individets oplyste magt over sig selv som illusorisk. Én generationstænkning er således altid begrænset, og når begrænsede forestillinger om virkelighedens indretning f.eks. gives voldsmagt til at indrette og tvinge samme virkelighed efter ideelle forestillinger, må resultatet naturlig nok blive rædsel.

Det er denne trang til at ville omforme verden udfra et ideal, som er så karakteristisk for liberalisme, socialisme og kulturradikalismen, som vi netop også genfinder i den amerikanske neo-konservatisme. For at forstå, hvad denne politiske tankeretning går ud på, er det vigtigt at huske, at den har sin baggrund i radikalt venstreorienterede miljøer (en historisk materialisme af trotskistisk tilsnit) med jødisk familiebaggrund fra det antisemitiske Europa.

Helhedsbillede

Man befandt sig i et eksistentielt opgør med antisemitismen og den kapitalistiske samfundsorden. Man kan således læse Irving Kristol - neokonservatismens tænker par excellence: Neoconservatism - The Autobiographiy of an Idea og forsikre sig om, at det helhedsblik på historie, kultur og økonomi, som er den historiske materialismes egenart, faktisk lever i bedste velgående. Økonomi, sociologi, etik, kønspolitik, litteratur - alt indordnes i abstrakte skemaer, som ses med historieingeniørens falkeblik, hvor de individuelle aktørers bevidste intentioner kun ses som karaktermasker for en dybereliggende struktur af upersonlige kræfter.

Neokonservatismens vigtigste elementer er religion, fremskridtstro og beherskelse.

Religionen ses som garantien mod det forfald, der indefra truer det moderne kapitalistiske samfund.

Fremskridtstroen er, som antydet liberalistisk (og socialistisk), men med den væsentlige tilføjelse, som var udgangspunktet for den klassiske neokonservatisme, at den fremtidige demokratiske fredstilstand kan fremtvinges med overbevisende militærmagt.

Denne tro på militærbeherskelse er grundlaget for på den ene side en kritik af amerikansk udenrigspolitisk idealisme for at være naiv i tiltroen til en international retsorden, men på den anden side en ligeså skarp kritik af den traditionelle realisme for machiavellisk kynisme.

Et fremtidigt valg

Det er tankevækkende, som denne ideologi har haft appel. Med det 20. århundredes erfaringer med modernitetens iboende potentielle ideologiske ligegyldighed over for de konkrete mennesker, burde vi for længst have set, hvad der var på vej.

Vi vil i fremtiden derfor stå over for valget mellem en aktivistisk udenrigspolitik med de ideologiske vildfarelser, den kan medføre (centrum-højre), og en kynisk isolationistisk approach, hvor vi af ideologiske grunde vil nægte at gribe ind mod forbrydere af Saddam Husseins dimensioner (centrum-venstre).

Spørgsmålet er, hvordan vi finder den pragmatiske gyldne middelvej mellem disse to tilsyneladende umulige positioner.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her