Læsetid: 6 min.

Overskrift

2. juni 2007

Kvaliteten i det offentlige monstrum

Skal fru Petersen i Hellerup kun have rengøringshjælp i to af villaens 10 rum, fordi fru Hansen i Taastrup kun bor i en to-værelses, og fordi alle har ret til samme ydelse? Det og mange andre dilemmaer blev diskuteret, da Socialforskningsinstituttet fremlage sin ene del af hjælpen til Anders Fogh Rasmussens Kvalitetsreform

af Malin Schmidt

Kvalitet blandt skolebørnene, de syge, de handicappede de ældre, blandt lederne og de ansatte. Slutspurten for at finde ud af, hvad kvalitet i den offentlige sektor egentlig er for en størrelse er indledt. Overalt leder kvalitetsgruppen, der er nedsat af regeringen, Kommunernes Landsforening og Danske Regioner, efter Kvaliteten med stort K. Og indtil videre har den offentliggjort ni principper for god offentlig service under mottoet: Mennesker i Centrum. Sådan noget som at møde brugeren i øjenhøjde, at bruge ressourcer med omtanke, at fokusere på udvikling, ydmyghed og sammenhæng. Sommerens store politiske føljeton og grundlaget for regeringens næste valgprogram, har Ove Kaj Pedersen, professor ved Copenhagen Business School kaldt Regeringens stort anlagte Kvalitetsreform. Måske er det derfor, seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet Tine Rostgaard har fået midler fra Socialministeriet til at gennemføre sin undersøgelse af "Begreber om kvalitet i ældreplejen" i forbindelse med Socialministeriets projekt: Kvalitet i ældreplejen, som blev indledt for to år siden. For hvordan er det lige, man gør det helt praktisk, når man skal møde brugeren i øjenhøjde?

Kvalitetsbegreberne viste sig heller ikke at være så ligetil, da Tine Rostgaard fremlagde resultaterne af hendes undersøgelse for de fremmødte i Socialforskningsinstituttets lokaler tirsdag eftermiddag.

"Ja, det skulle have været Jesper, men det er jo ikke lige hans tema," lyder det fra rækken bagved, mens en anden hilser kollegaen med et "Nej, hvor er det hyggeligt" kort inden Tine Rostgaard indledte retorisk: Hvad er kvalitet, hvordan og for hvem for de cirka 25 fremmødte, der for de flestes vedkommende tydeligvis var fra branchen.

Køleskab eller skraldespand

Tine Rostgaard begyndte med at problematisere kvalitetsbegreberne. For kvalitetsopfattelser er ikke uafhængige af hinanden, og for eksempel kan plejepersonalets kvalitetsopfattelser smitte af på beboerne i plejeboligen. Hvilket så også kunne være baggrunden for, at de ældre, visitatorer og plejepersonalet ifølge undersøgelsen 32 interview overordnet er enige om hvad der er kvalitetet"Kvalitetsbetragtninger er heller ikke statiske. Det, vi kalder kvalitet i dag, kan have ændret sig om et halvt år, når Kvalitetsreformen har sat sit aftryk i befolkningen," sagde hun og gjorde udredningen af kvalitet endnu en tand mere besværgeligt.

"Der er ikke én kvalitetsbetragtning, men fem," sagde hun inden hun gik videre til den store afsløring af de betragtninger af kvalitet, hun er kommet frem til. For kvalitet handler både om differentiering - at den ældre bliver behandlet individuelt og med hensyn til sin baggrund. For som hun sagde, kan det godt være, at ens far er dement nu, men at han altid har været en stolt mand, og helst skal behandles derefter. Men kvalitet er også, at man har samme ret til hjælp som andre ældre med samme behov. Det er også at kunne sætte sig mål og udvikles, og at bevare det normale og at blive set som normal. Og endelig om autonomi, at være uafhængig af omsorgsinstitutionen, slog Tine Rostgaardl fast.

Og for at gøre kvalitetsudredningen endnu mere kompliceret, så arbejder man i praksis med flere kvalitetsbegreber på samme tid. . Men kvalitetsbegreberne kan være direkte modstridende, for kan man på en og samme tid skal tilgodese at man skal have lige ret til hjælp, samtidig med at man skal tilgodese de forskellige forventninger til hjælpen. Skal forstadsfruen eksempelvis have dobbelt så meget tid sat af til rengøring, fordi hendes hus er stort, og hun er vant til at der er fint?

"Folk er forskellige og det skal de have lov til at være. Fleksibel hjemmehjælp, det vil sige, at den ældre selv har indflydelse på, hvad han eller hun vil have gjort i dag er noget de ældre sætter pris på. Men det kræver rammer og tid. Er der for eksempel tid til at give køleskabet en hovedrengøring, eller er der kun tid til at tømme skraldespanden? Det kræver også forståelse fra de pårørende; at de forstår, at der ikke er blevet støvsuget i fire uger, fordi den ældre har bedt om en anden ydelse. Og så kræver det forståelse fra kollegerne for, hvorfor der ikke er støvstuget næste gang de kommer," sagde Tine Rostgaard.

"Overordnet er der principiel enighed om kvalitetsbegreberne blandt de ældre, plejepersonalet og visitatorer. Og det er jo godt for udviklingen af bedre kvalitet. Alligevel er der i hverdagen forskellige syn på, hvad der er vigtigt, især mellem plejepersonale og visitator. Det kan skyldes forskellige uddannelser, at de har forskellige møder med de ældre, at de har en forskellig dagligdag og en forskellige positionering fagligt set. Eller det kan være et spørgsmål om sprog. At man skal tale på den rigtige måde, nemlig på visitatorsproget. Og så bliver det til et spørgsmål om skriftlighed," fortalte Tine Rostgaard om kommunikationen mellem plejepersonalet og visitatoren. I de fleste kommuner er det lagt fast, at al kommunikation mellem plejepersonalet og visitatoren skal ske skriftligt, når det handler om at skrue op eller ned for den hjælp, den ældre skal have.

"At visitatorerne og plejepersonalet sidder fysisk adskilt i dag medvirker til at man i dag kommunikerer på en anden måde, men det er noget visitatorerne foretrækker, for så kan de være mere objektive i deres vurderinger."

En mørkhåret kvinde i første række syntes nu alligevel, at Tine Rostgaard var for hård i sin dom.

"Jeg kommer selv fra den side af branchen, men sådan oplever jeg det ikke. Skriftligheden er en naturlig konsekvens af den måde det er organiseret på, men der hvor jeg kommer fra er der måske også et problem med, at plejepersonalet uddannelsesmæssigt er for ringe stillet, så de har det svært med den skriftlige dokumentation."

Hvorefter Tine Rostgaard svarede, at problemet ganske rigtig også handlede om forskellige uddannelseniveaer, men også at det fortrinsvis er den ene gruppe, nemlig visitatorerne, der definerer sproget.

Omsorgen først - men i skjul

Men der er også forskel i faglige interesser. Blandt plejepersonalet synes man, omsorgen er meget vigtigt. Det er den, der gør det værd at arbejde i ældreplejen, men alligevel føler personalet ofte, at de bliver nødt til at give omsorg i smug.

"At de må give omsorg i det skjulte, fordi de opfatter det som om visitatoren ikke mener, der er behov eller tid til det. Problemet er, at de ikke bliver anerkendt for at give omsorg (TR: her synes jeg du blander 2 forskellige ting sammen)

Det næste handler om dilemmaet for visitator - måske du kunne ændre på afsnittene, og trække afsnittet om fleksibilitet ned her, for det hører til kvalitetsbegrebet om at kunne være forskellig Og det er her, det største problem er, mente to af tilhørerne efter foredraget. De er begge antropologer og har lavet undersøgelser om ældreplejen.

"Dilemmaet er, at man er forskellig, men alligevel har man som individ lige ret til den samme hjælp. Der er nok ingen ældre der ikke vil sige, at de skal have ens muligheder. Men alligevel er det jo sådan, at livskvalitet er noget for den ene, og noget andet for en anden. Kvalitet er nærmest umuligt at definere," mener Gitte Stark inden hendes kollega Dagmar Sørensen fortsætter.

"Og det er stadig pengene, der bestemmer, at der kun skal være to minutter til at vaske hår. Pengene retter hjælpen ind, og det tror jeg ikke Kvalitetsreformen kan gøre så meget ved. Tværtimod, så tror jeg den kommer til at betyde mere af samme slags."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu