Læsetid: 4 min.

Med røven i klask'højde

Der er flere, der i ugens løb har stået klar til at modtage nogle klask på numsen. For eksempel Specialskolen i Herning, som virkelig kan kaldes special og har nægtet børnene deres madpakker
Moderne Tider
23. juni 2007

Strengt taget ved jeg ikke, om udtrykket i overskriften er specielt lollandsk, men det var der jeg selv hørte det første gang - og det er så ikke det eneste eksempel på, at lollændere lydligt udtrykker sig langt mere effektfuldt end man kan på rigsdansk - det underlige mæle, som Per Højholt i sin tid kaldte 'snegleslim'. Så altså kort og godt: røven i klask'højde. Det er den stilling, man indtager, når man venter på den røvfuld, man har gjort sig fortjent til. Ikke en meget yndefuld positur, men til gengæld landsdækkende. Faktisk kan det godt virke som om folk overalt i kongeriget, og nærmest frivilligt, indtager positionen. Her tænker vi naturligvis ikke på statsministeren, skynder vi os at understrege.

Noget stram i betrækket

Hos en så stramrøvet person vil der jo knap nok være noget, sikkert slet ingenting, at klaske efter. Vi tænker heller ikke på folkene bag tænketanken Cepos, men det er mere, fordi vi ikke gider. Men så alligevel, tænk engang: at høre på dem - og det slipper man ikke for, de optræder ustandseligt i både tv- og radiostudier - er som at bladre i et katalog over de sidste 50 års sure og forstokkede borgerlighed. Alt det der med, at skatten skal sættes ned, især de riges skat jo, og at kunstnere, der ikke kan leve af deres arbejde, skal sendes ud og grave grøfter. Sidst jeg hørte på en af disse vise mænd var i radioen. Det var selve direktøren, Martin Ågerup (hvad er det også for et efternavn!) i samtale med den unge forfatter Leonora Christina Skov. Samtalen drejede sig om det rimelige i at forfattere støttes af staten. Det mente Ågerup jo ikke - den har vi hørt før, ikke sandt. Leonora Christina Skov havde det modsatte synspunkt - som vi også har hørt før - og i øvrigt held til at klæde tænkefyren godt og grundigt af. Kunst var godt nok ikke lige hans boldgade - han ville vist også hellere snakke om golf og andre 'fritidsinteresser' - og med en røv så indbydende anbragt i klask'højde, var der såmænd ikke noget at sige til, at den unge forfatter, med hørlig fornøjelse endda, svingede krabasken. Men som sagt: vi gider næsten ikke sige noget om Cepos. Dog lige én ting til: det fremgik, at Martin Ågerup er lønnet af foretagendet, 'fordi der er nogle mennesker, der synes, jeg er det værd'. Det trækker nu lidt fra, synes vi, at det altså ikke var en ren ånd, men noget så simpelt som en meningsfunktionær, der udtalte sig. At få løn for at mene som han gjorde, er en af følgerne af, at danske forfattere er så statsstøttede, som de er, er at de 'allesammen' er venstreorienterede, er da ikke mere hæderligt end at leve af legater fra Statens Kunstfond. Er det?

Den første kristne nisse

Men lige i disse dage er det nu ellers undervisningssektoren, der er leveringsdygtig i folk, der stiller sig op med røven i klask'højde. Det skal vi lige love for. Først var der en muslimsk børnehave på Nørrebro, der tvang børnene til at klippe nissehuer i stykker - fordi nisser er et 'kristent symbol', hed det. Det vil jeg nu ikke kalde dem. Jeg vil derimod mene, at en kristen nisse er intet mindre end en sensation - men jeg er godt nok også noget af en vigtigmås, med en datter der er cand.theol. og alting. Imidlertid, som vi lærde plejer at sige, kan nydanskerne nu slet ikke hamle op med os gammeldanskere. Næe, kom til Herning - dér skal du se kæmperøve i klask'højde. Der er tale om lederne af en specialskole. Jeg ved ikke rigtig, hvad man skal kalde dem, men fundamentalistiske jyder måske? Personligt har jeg ikke noget mod jyder, jeg kender mange af dem, og de fleste er bestemt flinke og jævnt moderate, men lige de der fundi'er på den der specialskole, de er godt nok - ja, special. De har udtænkt et særligt pædagogisk program, der fint kunne kvalificere dem som æresmedlemmer af Cepos. Det går i al enkelthed ud på, at hvis skolebørnene laver tre fejl i deres opgaver, ja så får de bare ingen mad! Og det er vel at mærke deres egen mad, de ikke får. Madpakken, som mor derhjemme har smurt af et kærligt, jysk sind, bliver simpelthen konfiskeret. Så kan de lære det, de lømler! Når sagen er kommet til offentlighedens kendskab, skyldes det udelukkende, at en ung, kvindelig lærer ikke vil være med til den slags 'middelalderskole', som hun kalder det. Hun vil ikke rette ind efter fundiernes konsekvenspædagogik og har foreløbig sygemeldt sig, fortalte de i tv-avisen. Jeg siger ikke, at hun virkede som en socialistisk ballademager, for det gjorde hun ikke. Men spørgsmålet er jo unægtelig, om specialskolen i Herning i længden kan leve med, at ledelsen skal spilde tiden med at stå med røven i klask'højde, til spot og spe og med risiko for at gøre varig skade på jysk kultur og tænkemådes omdømme?

Og tilbage til NYC

Her i NYC kan vi også være med. Efter at have skrinlagt projektet i nogle år, af hensyn til folkestemningen vel, har Kvickly nu besluttet sig for alligevel at opføre et af deres grimme, røde supermarkeder på den gamle, sløjfede kirkegård ved Højbroen, hvor en af Grundlovens fædre, D. G. Monrad, ligger begravet. Sidst butiksbyggeriet var på tale, var der demonstration dernede. Og danske sange ved Erik Grip. Men det er jo fortid nu, tænker Kvickly nok. Mon dog ikke vi slipper for borgernes klask denne gang? Grundloven, det er så grumme længe siden. Den gamle Monrad, han er jo da i alt fald død. Og den moderne dansker er vel først og fremmest forbruger?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her