Læsetid: 9 min.

Da staten løftede den demokratiske pegefinger

Jubilæum. Siden 1977 har OBS informeret borgerne om samfundet. I år kan statens moralske afkom fejre 30-års fødselsdag, men er der overhovedet noget at fejre? Ja, mener både fødselsdagsbarnets forældre samt to professorer i offentlig forvaltning. Vi fejrer en formidlingsmæssig revolution, en demokratisk opdragelsesanstalt - og en obsternasig anakronisme
16. juni 2007

Sig ordet, og straks falder tankerne på både moraliserende monopol-fjernsyn med løftede pegefingre - og på nostalgiske minder fra en svunden tid. I år er det 30 år siden, at den første OBS-udsendelse løb over skærmen, og de farvede bobler og den velkendte jingle indtog de danske fjernsynsstuer.

Dengang i 1977 var hovedparten af indslagene produceret via Statens Informationstjeneste, som al kommunikation fra det offentlige måtte igennem. I dag henvender myndigheder, organisationer og foreninger sig direkte til OBS-redaktionen, og produktionen af de fleste indslag er uddelegeret til reklamebureauer. Jo, der har fundet fornyelse sted i de 30 år, men meget er stadig det samme. Dengang som nu oplyser OBS om nye love og gamle dyder, om rettigheder og pligter, om rigtigt og forkert. Ifølge professor i politik og forvaltning fra Copenhagen Business School, Ove K. Pedersen, varetager OBS en dobbeltfunktion som både 'oplyser' og 'opdrager':

"OBS er på den ene side helt basal information om, hvornår selvangivelsen skal være inde og hvilke ansøgnings- og klagemuligheder, man har. Men samtidig er OBS et mentalt styringsredskab, som staten bruger til at fortælle borgerne om god og dårlig opførsel - om hvad man skal gøre, hvis man vil tage hensyn til sig selv og fællesskabet. Det er informationer i stil med: 'Sejl aldrig ud uden en redningsvest på', 'kør aldrig i bil, når du er beruset' eller 'brug altid kondom, når du har sex med en fremmed'," siger han.

Den type råd har OBS i tre årtier delt gavmildt ud af. I alt er det blevet til over 1.100 udsendelser med indslag fra flere end 275 forskellige styrelser, organisationer og foreninger. Indslagene fra Dansk Gasmaterielafprøvning, Værdipapircentralen og Vildtforvaltningen under Landbrugsministeriet har næppe sat sig varige spor. Men andre indslag har skrevet sig direkte ind i den kollektive hukommelse. Hvem husker ikke 'Kør stærkt - det er dødsmart'-kampagnen med Kurt Kubik, der ka' li' at køre stærkt, men ender i kørestol? Eller Dennis og den dumme demo-dummy, der demonstrerer, hvor galt det kan gå, hvis man ikke passer på med fyrværkeriet. Eller hvad med Søsportens Sikkerhedsråd, der opfordrer alle til at vise respekt for det våde element med den herostratisk berømte sætning: 'Kun en tåbe frygter ikke havet'?

Kommercielle krav

Der er mange gyldne gensyn at komme efter, når man først går på jagt i de gamle OBS-arkiver. Information har derfor sat OBS-redaktør Lonny Hoffmann samt Finn Rowold, der i 1977 var med til at starte OBS, stævne for at genopfriske nogle af de mange højdepunkter. De fleste ligger et stykke tilbage i tiden, for OBS står ikke så centralt i folks bevidsthed som tidligere, medgiver Lonny Hoffmann:

"Næsten alle husker et eller andet OBS-indslag fra 80'erne eller 90'erne, men der er mange mennesker, som slet ikke er klar over, at OBS stadig findes i dag," siger hun og tilføjer med slet skjult henvisning til de skæve sendetidspunkter, OBS nu må nøjes med: "Det må være dem, der går i seng før klokken 22 og har et arbejde."

Det er ment i sjov, men der er alvor bag, for selv Danmarks Radio er med den stigende konkurrence fra de kommercielle tv-stationer nødt til at forholde sig til noget så profant som seertal. Især lave seertal - og dem er OBS leveringsdygtig i. De mest sete udsendelser trækker sjældent mere end 300.000 seere, mens de mindst sete må tage til takke med 10.000 eller færre. Til gengæld sendes OBS nu flere gange om ugen, så det akkumulerede seertal er højere, men Lonny Hoffmann erkender, at de beskedne tal på sigt kan sætte en stopper for OBS:

"Men hvis vi stopper, skal DR bare finde en anden måde at leve op til sin Public Service-forpligtelse på, og jeg ved ikke, om der er nogle bedre løsninger. Der er jo en grund til at OBS har overlevet så længe," siger hun. Finn Rowold supplerer:

"Jeg vil tro, at hvis man spørger de reklamebureauer, der i dag laver indslag til OBS, så vil de sige, at det stadig er en af de mest virksomme måder at komme ud på. Det er stadig bedre end at have en brochure liggende på biblioteket," siger han.

For øjeblikket er OBS da også mere populær blandt annoncørerne end nogensinde, fortæller Lonny Hoffmann.

"I en periode modtog vi næsten ingen indslag, men det seneste år er det væltet ind med nye produktioner," siger hun:

"Og så er seertallene altså heller ikke ringere," tilføjer hun.

Skolemester-tv

Selv om de fleste indslag i dag er lavet af professionelle reklamebureauer, forbinder mange stadig OBS med klassisk skolemester-tv. Og det er ikke helt i skoven, medgiver Finn Rowold:

"Du kan godt kalde det skolemester-tv, men vi vil jo gerne have, at det er lidt mere let og smart. Omvendt må vi erkende, at mange af indslagene jo faktisk handler om at hæve en pegefinger eller give nogle retningslinjer, så det er nok ikke helt forkert"

Lonny Hoffman supplerer: "Jeg synes, det afhænger af, hvem der har lavet produktionen. For eksempel bruger Rådet for Større Færdselssikkerhed mange penge på deres indslag, mens nogle af de små patientforeninger, som ikke har så mange penge, må nøjes med at læse deres budskab op hen over noget grafik. Der er ingen tvivl om, hvad der er sjovest at se på, men der skal være plads til, at man kan få sit budskab igennem uanset størrelsen på ens pung."

- Men I vil helst have underholdende indslag?

Lonny Hoffman: "Det må man sige, ellers fiser seerne jo bare over på de andre kanaler."

Finn Rowold: "Ja, det kan hurtigt blive lidt af en 'stopper' for flowet. Men det er jo ikke anderledes end med reklamer. Hvis de er sjove, kan de også blive noget i sig selv."

- Men DR's program-chef synes vel næppe, at det er alt for sjovt med en OBS-udsendelse midt i programrækken...

Finn Rowold: "Nej, det gør han ikke."

Lonny Hoffman: "I hvert fald ikke i prime time."

Finn Rowold: "Lonny kæmper en kamp for at få nogle gode placeringer."

Lonny Hoffman: "Og det er også lykkedes. Før var der kun én udsendelse om ugen og en genudsendelse ugen efter. I denne uge er der OBS-udsendelser otte gange - på forskellige tidspunkter - sågar en enkelt klokken 18.25."

Finn Rowold: "Men de ligger ikke mellem 20 og 21."

Lonny Hoffman: "Nej, det gør de ikke."

- Det gjorde de engang?

Finn Rowold: "Ja, men det var i monopoltiden, så det var ligegyldigt. Der måtte folk jo se, hvad der blev sendt - eller slukke for fjernsynet," siger Finn Rowold.

- Hvorfor tror I, mange har et nærmest nostalgisk forhold til OBS?

Finn Rowold: "Der er vel sket lidt af det samme med OBS, som der skete med Povl Kjøller på hans gamle dage. Der er opstået en kult omkring det - ligesom med børneprogrammerne fra den tid. Måske fordi begge dele minder folk om deres barndom. Det minder om en anden tid. Men om der ligefrem er nogle i dag, der siger: 'Vi skal skynde os hjem, for vi skal nå at se OBS', det tror jeg nu ikke."

Lonny Hoffman: "Men man ved aldrig!"

Finn Rowold: "Nej, jeg kommer altid til at tænke på den historie, Mogens Vemmer (tidligere chef for B&U, red.) fortalte om to mænd, der er på vej hen over Sankt Hans Torv med en kasse øl i mellem sig, da den ene siger: 'Vi skal skynde os hjem, for der er snart Bamse'. Jeg er ikke sikker på, at de gamle OBS-udsendelser er helt lige så populære, men det er alligevel lidt i den stil.".

En milepæl

Rowold og Hoffmann står ikke alene med deres begejstring over fødselarens bedrifter gennem årene. Tager man de historiske forvaltningsbriller på og spørger professor Tim Knudsen fra statskundskab på Københavns Universitet, markerer oprettelsen af OBS intet mindre end en formidlingsmæssig milepæl. Ifølge Tim Knudsen skal OBS ses i forlængelse af et større opgør med en gammel, bureaukratisk tradition, hvor staten som myndighed træder ned fra sin piedestal og begynder at tale til borgerne i øjenhøjde.

"Etableringen af OBS og Statens Informationstjeneste hænger historisk nøje sammen med 1973-valget, hvor Glistrup og Fremskridtspartiet stormer frem. Læresætningen blev, at valgkatastrofen ikke skyldtes en fejlslagen politik, men en fejlslagen formidling. I løbet af tresserne var det offentlige eksploderet voldsomt, og man mente, at en stor del af befolkningen simpelthen ikke havde fået godt nok kendskab til alt det gode, staten gjorde," siger Tim Knudsen, og fortsætter:

"Det førte i de kommende år til en langt mere offensiv formidlingsstrategi fra statens side, som OBS var en del af. Derfor har OBS også grundlæggende karakter af at være information om alt det gode, staten gør."

Tim Knudsen erkender, at det i moderne øren kan lyde ironisk, at OBS repræsenterer et forsøg på at lette formidlingen mellem stat og borger, når de fleste i dag forbinder OBS med tung og belærende information:

"Men det kommer jo an på, hvad du sammenligner OBS med. Hvis du sammenligner med den form for formidling som, OBS i sin tid afløste, så var der nærmest tale om en formidlingsmæssig revolution," siger han.

Også professor i politik og forvaltning fra Copenhagen Business School, Ove K. Pedersen, mener, at OBS historisk har været afgørende for fornyelsen af kommunikationen fra det offentlige. Alligevel mener han, at OBS' største bedrift først og fremmest skal ses i forlængelse af en storstilet statslig demokratiseringsproces, som for alvor tager fart i midten af 60'erne og begyndelsen af 70'erne:

"Du skal have in mente, at det først er efter Anden Verdenskrig, at der er nogenlunde garanti for, at majoriteten af borgere i det danske samfund og alle de væsentligste partier går ind for parlamentarisk demokrati. Så hele demokratiseringsdiskussionen i 60'erne og 70'erne var et forsøg på at sige: 'hvordan opdrager vi befolkningen til demokrati og til at acceptere demokrati?'

- Skal OBS have æren for det?

"Det er der ingen tvivl om. Men det skal statens informationsstrategi i bred forstand også; pressepolitikken, mediepolitikken, skolepolitikken og kulturpolitikken. En lang række politikker køres i starten af 70'erne ind med netop den opgave, og det er i den sammenhæng, OBS skal ses - som del af en bølge af velfærdsstatslige kulturinstitutioner, der oprettes fra begyndelsen af 50'erne og fremefter med det formål at bygge en national identitet op omkring et demokratiseringsideal," siger han.

Den analyse falder i god smag hos de to OBS-forældre i DR-Byen:

"Det, synes jeg, er meget fint sagt - og helt rigtigt," siger Lonny Hoffmann. Finn Rowold uddyber:

"En af OBS' vigtigste opgaver er netop at opfordre til medleven i det demokratiske samfund. Det er også skrevet ind i reglerne: indslagene må ikke øve agitation for nogen sider, men de må hellere end gerne opfordre folk til at ytre sig og gøre deres meninger gældende," siger han.

Anklaget

OBS' evne til at balancere på grænsen mellem politisk agitation og neutral formidling har dog tidligere været draget i tvivl. I 1998 kritiserede det daværende konservative folketingsmedlem Frank Dahlgaard således OBS for at bringe "reklameindslag" for EU-kommissionen forud for folkeafstemningen om Amsterdam-traktaten ved at henvise til, at borgerne kunne få mere at vide om traktaten i kommissionens egen pjece 'Amsterdamtraktaten: Tryghed, sikkerhed og velfærd'. Kritikken blev dog hurtigt afvist, husker Lonny Hoffmann:

"Den faldt fuldstændig til jorden, og ellers har der ikke været noget i de 10 år, jeg har haft med programmet at gøre," siger hun.

Næste år går Lonny Hoffmann på pension, men OBS-redaktionen fortsætter uden hende. Spørgsmålet er hvor længe:

Lonny Hoffman: "Jeg tvivler på, at der stadig er noget, der hedder OBS om 10 år."

Finn Rowold: "Det tror jeg heller ikke. Den voldsomme udvikling, vi ser på medieområdet, vil også ramme OBS. Informationsbehovet vil stadig være der, men det vil nok blive opfyldt på en anden måde."

Lonny Hoffman: "Det er jo i sig selv lidt af en bedrift, at OBS nu har eksisteret i 30 år."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu