Læsetid: 7 min.

Virkelighedeni øjesyn

Nye bøger. To forskellige bud på verdens frelse overbeviser ikke
Nye bøger. To forskellige bud på verdens frelse overbeviser ikke
Moderne Tider
2. juni 2007

John Holten-Andersens Vanvid og virkelighed og Tor Nørretranders' Civilisation 2.0 har samme ærinde, nemlig intet mindre end et bud på verdens frelse. De to bøger deler også nogle af de samme svagheder, men udgangspunkterne er vidt forskellige. Hvor John Holten-Andersen har sat sig for at gentænke historien tilbage til stenalderen - jeg kan godt med det samme røbe, at det meste er gået skævt for os! - kan Tor Nørretranders nøjes med punktnedslag i tidstypiske tendenser, og med det stik modsatte resultat: Vi er allerede i gang med at frelse verden.

Med facitliste

Vi begynder med Vanvid og virkelighed. Den store risiko, hvis man sætter sig til at gentænke det hele, er, at man kommer til at reproducere det mest indlysende og banale. Det sker for Holten-Andersen, når han over lange stræk lyder som De europæiske ideers historie. Men værre er det, at historien her er gentænkt med facitliste i hånden: Alt skal indordnes under modsætningen mellem krop og fornuft, for det er fornuften, der har løsrevet os fra det sanselige og konkrete og ført os væk fra virkeligheden ind i en verden, der ser bort fra livets love og derfor fører verden mod sin undergang.

Det er sproget og bevidstheden, der stiller sig mellem os og virkeligheden, vi må i stedet 'ned' - 'ned'? - i kroppen og sanserne og være i virkeligheden, hvis vi ikke skal gå under i en økologisk katastrofe. Derfor bliver man også noget overrasket, når man efter 242 sider med dette budskab læser, at naturen både har sprog og bevidsthed, "hvorfor selv planterne taler med hinanden". Her bliver de forkætrede egenskaber pludselig selve argumentet for, at naturen er levende og bør behandles derefter.

Dette sidste kan denne signatur ikke være uenig i, ligesom jeg kun kan omfatte hele bestræbelsen på at (gen)indsætte det konkret levede liv i højsædet med sympati. Problemet er, at det hos Holten-Andersen sker på et meget lidt konkret abstraktionsniveau, hvor oven i købet det tankespind og sproglige amokløb, som det er bogens ærinde at undsige, bliver tekstens dominerende træk.

Holten-Andersen tillægger bogen igennem sprogets udtryksside en indholdsbetydning, der sine steder blot virker irriterende og krukket, men sine steder direkte fører hans argumenter ad absurdum. Eksempelvis skriver han, at tallet - altså den abstrakte kalkulation - med Romerriget blev til det bærende princip for samfundets organisering. Rom "indførte ti-talssystemet efter ordet deci eller deka, der betød 'ti'. På titalssystemets logik blev hele den romerske hær bygget op, hvorfor den mindste deling soldater bestod af en dekade på 10 mand, hvis fører var en dekan. En centurie var 10 dekader efter ordet centum, der betød 100, og lederen af denne var en centurion".

Det kan virke en anelse hårtrukkent at sætte hæren lig med hele samfundets organisering, men i det mindste handler udsagnet da indtil videre om tal. Men så fortsætter Holten-Andersen: "Til sidst fik Det Romerske Rige tal på hjernen, hvorfor alt skulle måles og vejes... Samfundet gik med andre ord hen og blev rent ud sagt dekadent...".

Et opslag i en fremmedordbog kunne have fortalt ham, at dekadent ikke har noget med tal at gøre, men kommer af cadere: falde og de - fra noget.

Sproget forfører, vores sprogliggjorte bevidsthed har hjernevasket os, beklager Holten-Andersen. Men det har vel næppe været hans mening at levere sandhedsbevis med sig selv som eksempel?

Morlille-logik

Med mistanken vakt af sprogbrugen bliver ens mistænksomhed ikke mindre over for Holten-Andersens brug af citater. Han strør med let hånd korte, løsrevne citater ud over siderne, og ofte er det umuligt at vurdere, om den måde, han bruger dem på, stemmer overens med, hvad den citerede har ment. Eksempelvis citeres forfatteren til bogen Ånd har Krop, Anne Marie Aagaard, for, at "det moderne fravalg af tro har gjort det vestlige menneske fremmed for den tradition, der forudsætter, at legeme og legemlighed er mere end biologiske systemer". Det får Holten-Andersen til at mene, at "tro ganske enkelt er at tage det kropslige liv for givet". Nå? Er det ikke det modsatte, der står: at der er noget 'mere' end det legemlige liv i kroppen, altså en 'sjæl'? På den måde kan man jo få alt til at passe i sit kram. Og så fortsætter han oven i købet: "...hvorfor det også omvendt gælder, at hvor mennesket hører op med at tro, ophører det også med at opfatte livet som legemliggjort liv".

Ergo er Morlille en sten. Det er logik af denne type, der gennemsyrer bogen. Aldrig har jeg læst så mange ræsonnementer, der udelukkende kommer i stand via et implicerende 'hvorfor', 'derfor', 'altså', eller 'dvs'.

"Skatte i Himlen, dvs. i hjertet." "Gudsriget hører altså menneskelivet til." Jaså.

Stilen er gennemført postulatorisk, det meste kan man mene adskilligt andet om, men det lader sig dårligt gøre at diskutere med udsagn som disse.

Folk og krop

Ifølge Holten-Andersen er kristendommen ren krop, Jesus kun menneskesøn, og det er Kirken, der har forvansket denne rene tro på livet. Platon og Aristoteles er idealismens ur-skurke, den store franske revolution en abstraktion, der endte i rædselsherredømmet, rationaliteten det tankeredskab, der har overskåret vores livsnerve til kroppen og sanserne, og hen mod slutningen hører vi endda, at "kampen for krop og liv derfor (sic) også er kamp for land og folk, hvorfor (sic, sic) det også er et forsvar for den landegrænse, der overhovedet er forudsætningen for, at der gives noget folk. Et folk er bestemt ved sin landegrænse, ligesom et menneske er bestemt ved sin krop."

Det kunne fætrene ikke have sagt bedre, selv om det vist nok er grundtvigsk højskolegods, der ligger bag ræsonnementet, og fætrene sikkert ville have tilføjet 'hvid' og 'dansk' foran 'krop'.

Under alle omstændigheder er der hverken plads til statsborgeren eller bourgeoiset i Holten-Andersens virkelighed, kun til fællesskab og samvirke og et folk, der handler som en krop. Risikable sager - og som det meste i denne bog tænkt før. Ikke med specielt heldigt udfald, må man vist sige.

Løsningen

"Vi tog en selvgroende, fritlevende og vidunderligt mangfoldig natur og domesticerede den til nogle få arter af planter og dyr, som vi selv kunne kontrollere og beherske og dyrke og tæmme og holde hus med og spise og skide ud igen, så vi havde gødning."

"Da vi reducerede en frodig, regnskovsagtig variation af selvgroede arter til en ensartet, monoton, dyrket verden af kontrol, opfandt vi abstraktionerne, geometrien, magten, kongen, byen, lageret, depotet, hovedkvarteret, den rette linje og de rette principper for alting."

John Holten-Andersen? Næh, det er Tor Nørretranders. De to forfattere er således ikke uenige om, hvad problemerne består i, ej heller i, at vi skal revenir à la nature, for Nørretranders' vedkommende dog med den præcisering, at det gælder vores kost. Når han skal opsummere "den redelighed, vi har placeret os i", består den af "klimaproblemer, fedme og spirituel tomhed". Nørretranders' bog fra 2005 Menneskeføde handlede om fedme som følge af agerbrugssamfundets korndyrkning, nu rangerer fedmen tilsyneladende på linje med det klima og den spirituelle tomhed, han er enig med Holten-Andersen i at udpege som menneskehedens store problemer.

Men Nørretranders er ikke anti-moderne. Tvært-imod, han tænker fremad, hvor Holten-Andersen skuer helt bagud til kulten og det sprogløse liv. Forskellen på de to er desuden, at vi ifølge Nørretranders allerede er ved at løse problemerne - vi ved det blot ikke endnu.

Løsningen ligger i, at vi er på vej ind i linkenes tidsalder, 'civilisation 2.0'. Vi er på vej til en verden, hvor det er relationerne til tingene snarere end tingene selv, det handler om, og det fører til en verden, hvor vi er forbundet med naturen (solenergi, menneskets oprindelige økologiske niche), spiser vores oprindelige kost, grøntsager, frugt, kød og fisk (ikke korn!), udvikler en gaveøkonomi og en social orden præget af ligeværdighed, snarere end af hierarkier.

Hvor Nørretranders får øje på det sidste i en verden, hvor uligheden vokser og forskellen på rige og fattige lande uddybes, må undre. Men det gør han naturligvis på nettet, det er hans abstraktionsniveau. Det vil sige, det niveau, hvor han får sagerne til at passe til sin facitliste. Deri ligner de to bøger hinanden.

Optimist

Men Tor Nørretranders er i modsætning til Holten-Andersen optimist i en grad, så man spørger sig, om han er i færd med at indtage den faldne Lomborgs trone med andre argumenter, naturvidenskabelige i stedet for statistiske. Måden, han kan bevare optimismen på, er imidlertid ved at udpege de tendenser, der passer ind i budskabet, og lade alt andet ligge. Det er en punkt-bog, opbygget over skemaet: Denne-og-hin kendte forsker har påvist dette-og-hint, og derfor skal det nok gå.

Vi skal bare finde ud af at bruge solenergi, kollektiv og kropsdrevet transport, selvgroet mad og nye, miljøvenlige materialer, opgive centralismen og erkende, at livet er en strøm af relationer, så har vi løst verdens problemer.

Hvordan man lige får en verden, hvor eksempelvis de globale it-firmaer gør, hvad de kan for at kriminalisere egalitært linkeri, som det praktiseres via open source, Creative Commons osv., til at opføre sig efter Tor Nørretranders' anvisninger, melder historien ikke noget om.

Man spørger sig også om, hvor meget natur, der bliver tilbage, hvis verdens godt seks milliarder mennesker skal leve af skovens bær og de vilde dyr.

Imidlertid er bogen i det mindste underholdende at læse og fyldt med sjove, overraskende vinkler: "Den mad, jeg spiser i dag, kan i morgen huske min barndom".

Men det er måske det, John Holten-Andersen mener med tro.

John Holten-Andersen: Vanvid og virkelighed. En økologisk omtænkning. 355 sider, kr. 268,-. Hovedland. ISBN: 978-87-7739-968-8

Tor Nørretranders: Civilisation 2.0. Miljø, fællesskaber og verdensbillede i linkenes tidsalder. 301 sider, kr. 299,-. Thaning og Appel. ISBN: 8741365348

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her