Læsetid: 4 min.

I Webergrillens skær

Folk i Nykøbing F er lige så sindssyge som i resten af landet. De indretter terrasser, reparerer tag, river mure ned. Og alt sammen helst om aftenen, når en anden én godt vil have lov til at fundere lidt over tilværelsen
Moderne Tider
16. juni 2007

Jo, vi har en Webergrill. Ægte, made in U.S.A., altså ikke en af de ynkelige kopier som er i omløb. Den er meget lille, og faktisk har vi ikke købt den, vi har fået den af naboen, men det gider vi slet ikke forklare. Det vil kun blive opfattet som en røvsyg undskyldning. Har man en Webergrill, eller har man ikke, det er sagen. Og hvis man har, er man uafhjælpeligt til grin i det finere åndsliv.

En dansk forfatter, som vi her vil kalde Peter Rønnov-Jessen, har allerede været der med sin kommentering. En Webergrill, hi-ie! Fyren har skam også selv en grill, men i modsætning til os ved han, eller har taget konsekvensen af, for vi ved det sgu da også godt, at en Webergrill er vor tids svar på fløjlsbuksen og majspiben. Webergrill? Sidder du så der om aftningen og læser højt af ham der den langhårede sociologs - Henrik Dahl eller hvad han hedder - samlede værker, hi-ie?

Ja, det er ikke et spørgsmål, Peter Rønnov-Jessen har stillet os, så grov er han trods alt heller ikke. Men vi ved af erfaring, at det er den slags spørgsmål, man kan blive afkrævet svar på, når man har en Webergrill.

En kedelig folkestamme

Weber er nemlig ikke bare et apparat til grilning af kød, det er nærmest en åndsform. Den stammer fra 80'erne og de tidlige 90'ere, hvor Weber-generationen markerede sig ved at være bedøvende ligeglad med 'samfundet' og kun interesserede sig for at være sammen med folk i samme (høje) lønklasse og så ellers det italienske køkkens lyksaligheder. En trist og ret kedelig folkestamme - som man altså risikerer at blive slået i hartkorn med, bare fordi ens flinke nabo forærede én sin gamle grill, da han selv havde fået en ny. Det er ikke sjovt.

De fine forfatterhænder

Nu med hensyn til selve terrassen. Den har kostet blod, sved, tårer og tænders gnidsel. Samt hold i ryggen.

Det er den samme flinke nabo, der har leveret størsteparten af arbejdskraften, fordi det er nu engang er ham, der ved, hvordan man gør den slags. Ens egen indsats har mest bestået i at hjælpe til med at drikke bajerne samt utallige overspringshandlinger for at udsætte det tidspunkt, hvor der måtte slæbes 40 kilo tunge fliser fra det ene sted til det andet. Den type arbejde er usundt for bløde skribenthænder, det kan slet ikke anbefales.

Men nu står terrassen færdig, splinternye havemøbler, med tilhørende bløde hynder, er indkøbt i Jysk. Nu kan man ordentlig sidde i Webergrillens skær og fundere over livet og døden, kulturen og samfundet - det sidste selvfølgelig kun, hvis man gider.

F.eks. her i skrivende stund, hvor radioen kan fortælle, at det nu er svenskerne, Dansk Folkeparti advarer mod. Store flokke af fattige svenskere kunne nemt finde på, ifølge regeringens parlamentariske basis, at smutte over Øresundsbroen for at hæve bistandshjælp i København.

Personligt synes jeg egentlig, at svenskere, for så vidt i alt fald, er gode nok, men enhver idiot ved selvfølgelig, at de også kan være pissefarlige. Ikke bare på en fodboldbane, men også nede i Bordershoppen, altså i Puttgarden, hvor de møver sig vej med deres indkøbsvogne for at plyndre butikken for øl. 'Alt andet end Pripps' er vist deres motto, og man skal virkelig passe på, hvis man da ikke ønsker at blive tromlet ned.

Jeg har en skæg tandlæge her i byen, når han har proppet min mund med alle mulige instrumenter, kan han godt finde på, jovialt, at foreslå mig, dvs. 'sådan en forfatterrøv som dig' at stemme på Dansk Folkeparti. Det er ikke noget, jeg nogensinde har overvejet, men i aften, når køligheden indfinder sig på terrassen, vil jeg læske mig med hvidvin og grille en lillebitte bøf på min Weber og så tænke lidt over det.

Jeg har en lille nebengesjæft som oversætter fra svensk, og hvis vi nu skal være helt ærlige, så er det sgu da godt nok et mærkeligt sprog, de har. Og selv om de er hvide i huden og har svenskerhår og alt muligt, så er det på den anden side rigtigt, som min tandlæge også siger, at Asien jo faktisk begynder i Malmø. Man spørger sig selv, om det nu også var en klog beslutning at opføre den Øresundsbro?

Men for resten er det slet ikke sikkert, det overhovedet bliver muligt at sidde og tænke tanker på terrassen i aften. Folk her i Nykøbing F er lige så sindssyge som resten af befolkningen.

De andre larmer

De larmer. De hører mærkelig musik, mens de hamrer og saver i alt, hvad der kan hamres på og saves i. De er selvbyggere i stor stil. De indretter terrasser, reparerer tag, river mure ned for at udvide boligarealet, alt sammen helst om aftenen, når en anden én godt vil have lov til at funderer lidt over tilværelsen i selskab med sin kyske DAB-radio, der spiller sagte klassisk musik, og sin Webergrill.

Gad vide, om det ikke var noget lignende, der overgik den rigtige Webergeneration? Den druknede i larm fra det omgivende sam-fund. Især folk med jævne og almindelige indkomster har den hæslige vane selv at reparere og forbedre deres huse, de kender ikke noget til at smutte en tur til Sydfrankrig mens et håndværkerfirma for sort eller halvsort betaling sætter bungalowen derhjemme i stand. Og sikrer en fornuftig værdistigning uden at man selv får sved på panden og grimme rifter i hænderne.

Nå, men klassesamfundet hører heldigvis fortiden til. Det, det drejer sig om i dag, er globalisering. Derfor bliver man vel, som moderne, fordomsfri terrassefilosof, nødt til også at acceptere svenske asylansøgere?

Hvis det skulle blive aktuelt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her