Baggrund
Læsetid: 5 min.

Forbrødring eller forbedring?

Skandinavisk fodbold er her til lands bedst kendt på tidligere tiders storhold og de altid vigtige landsholdsslag. Men hvordan går det egentlig, derovre og deroppe?
Moderne Tider
8. august 2006

Efterårssæsonen starter i fodboldens verden, og det er ensbetydende med Superliga, Champions League og UEFA League.

Ja, nu hedder turneringen godt nok UEFA-cup, men efter den seneste ændring af turneringen, så den nu til forveksling minder om Champions League med kvalifikation og gruppespil, kunne det jo være passende og klædeligt, om UEFA valgte at ændre navnet for overskuelighedens skyld om ikke andet. Hvorom alting er, disse turneringer er en kærkommen lejlighed til at få syn for sagen: Hvilke lande er vi bedre end, og hvilke er vi i hvert fald ikke bedre end?

Nu er det jo en kendt sag, at vi, mere end sågar tyskerne, allerhelst vil sammenlignes med vore skandinaviske broderlande.

Faktisk er fodboldforbundene i de tre lande så pjattede med at måle dette indbyrdes styrkeforhold, at de har oprettet en særlig liga til dette formål. Den officielle årsag til at oprette denne har hovedsageligt været at forøge indtjening og forbedre de deltagende klubbers generelle niveau - med tanke på de rigtigt spændende turneringer i Europa.

Men siden der nu i to år har været vist rystende ringe spil for tilskuerskarer, der i enkelte tilfælde har været mindre end til kampe i den danske første division, så kan dette vel ikke være hovedårsagen til, at man bibeholder ligaen i sin oprindelige udformning.

Således er turneringen da også begge år blevet vundet af et hold, FCK, der aldrig har deltaget i hverken Champions League eller UEFA-cuppens grundspil.

Men hvis ikke ligaen har den ønskede virkning på spillets kvalitet eller klubkassen, og der heller ikke, som flere ellers har ønsket det, ligger billetter til de store turneringer for enden af regnbuen i form af en ekstra kvalifikationsplads til det vindende holds hjemlige liga, hvorfor interesserer det så stadig sportsnørderne, hvem der vinder?

Er det så ikke blot endnu et trofæ i skoven af pokaler, der ikke er sin vægt værd i nikkel? Endnu en Intertoto-cup, nu blot for færre hold?

Kan blive en succes

Nej, det er det ikke, og med lidt snilde og omtanke fra de tre fodboldforbunds side kan Royal League også sagtens gå hen og blive en større succes, end det for øjeblikket er: Det forholder sig simpelthen sådan, at det er sjovere at se et dansk hold tabe til et svensk hold end at se dem tabe til Lodz eller Gorica (undskyld!).

Det er svært at forestille sig, at der ville sidde særligt mange danskere foran skærmen og se kampe mellem danske og maltesiske hold, hvis ikke der stod noget på spil. Dette faktum er blevet noget underspillet af Royal League, og hele det skandinaviske islæt synes noget fraværende; for eksempel ligner logoet mest af alt et golfturneringslogo.

Den første hurdle er det lave kendskab inden for det enkelte land til de to andre landes ligaer; hvem er gode i år, hvem vandt sidste år, og hvor i alverden ligger den by nu henne?

Det kan selvfølgelig være en dansk ting, men man fristes nu til at tro, at svenskere og nordmænd er ligeså geografisk forvirrede, når de bliver stillet overfor navne som FC Nordsjælland og Horsens, som de fleste danskere er, når de møder navne som Elfsborg og Hamarkammeraterne.

Hvem er in i Norge

Som en service til de forvirrede og til de, som blot aldrig har interesseret sig synderligt for fodbold, følger her en introduktion til nogle få af disse klubber:

I Norge vinder Rosenborg. Sådan er det, og sådan har det altid været.

Eller det vil sige, sådan er det bare ikke længere. I sidste sæson endte Trondheim-klubben nemlig på en højst skuffende syvendeplads efter adskillige mesterskaber på stribe og er derfor ikke med i nogle internationale turneringer overhovedet.

Det er til gengæld opkomlingene fra Osloklubben Vålerenga, som vandt Tippeligaen i en nervepirrende sidste runde, hvor medaljepladserne skiltes med et point ned til bysbørnene fra Lyn og Kristiansand-klubben Start.

I denne sæson er det imidlertid Norges AGF, der fører ligaen, de så ofte skuffende Brann Bergen. I år ser oliefolket fra vestkysten dog ud til at have fundet balancen, og omend de sagtens kan nå at skuffe endnu, så er holdet meget sandsynligt at finde i den kommende Royal League.

Det skal nok blive et interessant bekendtskab, især da holdet ikke i udpræget grad rummer spillere, som er kendt for de almene danske fodboldinteresserede.

Det kunne til gengæld meget vel være, at Lyn med danske Steven Lustü snart fik nogle højprofilerede spillere, da de for nylig har solgt nigerianske Mikel til Chelsea for 170 millioner kroner, hvilket må siges at være en voldsom sum efter skandinavisk målestok.

På den anden side af grænsen er der også vendt op og ned på nogle gamle sandheder de senere år. Således er den stockholmske storklub AIK netop vendt tilbage til Allsvenskan efter et yderst pinligt ophold i Supperettan. Pinligt, fordi det ikke måtte ske for så stor en klub.

Ekstra smertefuldt fordi Djurgården i deres fravær vandt mesterskabet, og Hammarby var med i Royal League, begge klubber fra Stockholm.

Samme Hammarby, mesterholdet fra 2001 som vel nærmest er Sveriges pendant til Frem, fører for øjeblikket ligaen og har spillet sig frem med enkle midler.

Dansker i front

Et af træner Linderoths våben - nogle vil erindre fra deres møde med FCK sidste år, at han er landsholdsspiller Tobias'far - har været at købe billige spillere i udlandet, ja særligt i Danmark.

Således er holdet anført af den tidligere Brøndby- og Frem-spiller Mikkel Jensen, sidste sæson spillede også Nichlas Hindsberg for 'Bajen', og holdet kan byde på navne som Kleber Saarenpää og Jeffrey Aubynn, to svenskere med fortid i henholdsvis AaB og AGF.

Det er stadig alt for tidligt at forudsige fordelingen af pladserne i næste års Royal League, de bliver først fordelt den 5. november, men mon ikke Hammarby, som var i kvartfinalen sidste år, kommer med.

Og Rosenborg må siges at være et godt bud på en norsk deltager, både fordi de må antages at være meget sultne efter en bedre placering i ligaen, og eftersom det vil være deres eneste mulighed for at spille europæisk i år.

Og så kan man på Royal Leagues vegne ønske sig en vinder fra enten Norge eller Sverige - hvis FCK vinder igen, bliver det nok svært at få engageret flere fans i de to lande. Men det er de jo nok ligeglade med på nedre C...

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her