Læsetid: 3 min.

Grundtvig og det moderne

Den nye individualisme går hånd i hånd med fællesskabet - som vi allerede har set til gruppeeksaminer på Universiteterne
Moderne Tider
14. juli 2007

I foråret havde nogle af vore elever på højskolen gang i en livlig samtale om Grundtvig og Kierkegaard, som tog afsæt i Jens Rasmussens fremragende bog: Kierkegaards kritik af den triumferende kirke (Syddansk Universitetsforlag, 2006).

Samtalerne var larmende, som samtaler er blandt engagerede højskolelever. Debatten forplantede sig til spisesalen, forhallen og lærerværelset. Den varede i dage og vil sikkert blive genoptaget, når lejlighed byder sig.

Nogle mente, at Kierkegaards enkeltmands-kristendom ville medføre en total opløsning af kristendommen, hvilket de fandt problematisk i en tid, hvor samfundet fragmenteres. De fandt endvidere Kierkegaards kritik af professor Martensens (1808-84) brug af betegnelsen 'Sandhedsvidnet' gerningsretfærdigt, hvilket må siges at være en ganske dristig fortolkning.

Den grundtvigske lejr blev omvendt beskyldt for at forlade skriften og placere kristendommen i menigheden, dvs. uden for teksten. Tanken om, at kristendommen var før det nye Testamente, og at man ikke sådan kunne bruge skriftet som autoritet for kristendommen, fandt de både irriterende, skræmmende og spændende (Grundtvigs: Mageløse opdagelse, 1825).

Individualisme afløst

Men det, som især skabte uenigheden var tanken om, at fællesskabet var det bærende i kristendommen. Debatten afslørede mange skæve indfaldsvinkler, men den vidnede også om, at den individualisme, som herskede i 90'erne, hvor højskoleeleverne var ekstremt optagede af Kierkegaard, er blevet afløst af en tidsånd, hvor der (også) fokuseres på fællesskaberne og sociologiske problemstillinger. Jeg er derfor overbevist om, at valgmenighedspræst Morten Kvist (eks-forstander på Askov Højskole) har ret i, at vi nu må i gang med at genlæse det grundtvigske (jf. Dansk Kirketidende nr. 13. 2007).

Vi kan nemlig ikke længere meningsfuldt gøre os forståelige med grundtvigske begreber som 'ved badet og bordet', eller blot notere, at Højskolen er baseret på et kristent mosaisk grundlag.

Betydningen er gået tabt. Vi står derfor tilbage med en grundtvigsk bevægelse, som kvantitativt har forbavsende succes, men kvalitativt har mistet betydning.

Samspil med fællesskab

En af grundene til den udvortes succes skyldes, som anført, bl.a. at efterskolerne har vundet indpas i dansk kultur i et omfang, ingen kunne have forestillet sig for 10-15 år siden. Forældrene oplever samtidig på deres job, at forudsætningerne for at kunne matche jobbet er baseret på, at man indgår i arbejdsgrupper og fællesbeslutninger på arbejdspladserne. Ja, spørgsmålet er om ikke mange moderne arbejdspladser netop medvirker til at udvikle en ny sund individualisme, som er skabt i et samspil til fællesskabet.

Jeg oplever i hvert fald som censor på Lederuddannelserne (giver rødvin på bordet), at erhvervsledere fokuserer langt mere på sammenhængen mellem fællesskabet og individet, end det var tilfældet, da jeg var knyttet til Lederuddannelserne i 90'erne.

Vi vil derfor i fremtiden se, at lønforhandlingerne tager afsæt i teamet og ikke i individuelle lønsamtaler. Medarbejder-udviklingssamtaler (MUS) vil derfor blive afløst af teamsamtaler (forekommer allerede), eller bedre: Man vil anvende begge værktøjer samtidig.

Set i det lys kan det forekomme arkaisk, at regeringen vil afskaffe den individuelle bedømte gruppeeksamen på universiteterne, når der allerede i dag til erhvervslivet er udviklet fremragende evalueringsværktøjer til at måle enkeltpersoners præstationer i et team.

Så i stedet for at renoncere på gruppeeksamen, burde man udvikle og forfine eksamensformerne, så man kan matche flere former for evalueringer - herunder også individuelle gruppeeksamener.

Regeringens kritik af gruppeeksamen er i den forstand forfejlet. Kritikerne burde i stedet rette kritikken mod de nye 24-timers prøver i gymnasiet, som primært vil være til fordel for de elever, som har forældre med gode akademiske netværk.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her