Læsetid: 9 min.

Efter kærlighed- fortabelse

Amirs historie. Hans kæreste blev tvangsgift med et medlem af en magtfuld iransk milits, og Amir flygtede til Danmark. En dum løgn og en oversættelsesfejl resulterede i et nej fra de danske asylmyndigheder. Seks år og 37 retsmøder senere møder Information Amir på en psykiatrisk afdeling i Hvidovre
Amirs historie. Hans kæreste blev tvangsgift med et medlem af en magtfuld iransk milits, og Amir flygtede til Danmark. En dum løgn og en oversættelsesfejl resulterede i et nej fra de danske asylmyndigheder. Seks år og 37 retsmøder senere møder Information Amir på en psykiatrisk afdeling i Hvidovre
7. juli 2007

Glemte smøger har efterladt brune slanger på det hvide plastikbord, og bag de store ruder græder en kvinde uden lyd. Hegnet omkring haven er for lavt til at være andet end symbolsk. Amir har set flere flygte i de fire måneder, han har været indlagt på den psykiatriske afdeling på Hvidovre Hospital.

"Nogle gange har jeg været i tvivl om, om jeg er skør. Jeg hører stemmer og ser mennesker, jeg kendte i Iran. Jeg ved godt, at det ikke er virkeligt, men jeg bliver så bange for, at de sender mig tilbage til Iran," fortæller 36-årige Amir Shahriaripour, mens han tænder endnu en smøg.

Amir har været i Danmark i snart seks år, heraf næsten tre år bag tremmer. Myndighederne har afvist hans anmodning om asyl. I dag er Amir psykotisk. 10 år tidligere var han bare bare ung og forelsket. Her er Amirs egen historie.

Amir vokser op i det nordlige Iran. Da han er i midten af 20'erne, forelsker han sig i en jævnaldrende kvinde. Begge familier er indforstået med deres forhold, og de har planer om at gifte sig, så snart hun er færdig med sin uddannelse. Men der er også en anden mand, der har blik for den unge kvinde. Han er højt placeret medlem af den lokale afdeling af Basij, den sunnimuslimske milits, der ser sig selv som 'den islamiske revolutions vogter'. Amir er shiamuslim og truckfører.

En dag får Amir at vide, at hans elskedes far har accepteret den anden mands frieri. "Hendes far turde ikke gøre andet. Der, hvor vi boede, gør man, som Basij siger," fortæller Amir.

De unge elskende holder dog ikke op med at se hinanden. De mødes i parker og drømmer om at flygte sammen. Da hendes mand ofte er på rejser, begynder de to at mødes i hendes hjem. Det gør de netop den nat, hvor det hele går galt.

"Vi troede, at han ville være væk flere dage, men han kom tidligere hjem. Jeg nåede at flygte over en mur," fortæller Amir.

Amir flygter til Teheran, hvor han bor hos sin søster. Tilbage i byen, han forlod, er moderens hjem blevet ransaget, og Basij har fundet forskelligt politisk materiale, der tyder på, at Amir har forbindelse til en systemkritisk organisation. Moderen og en af hans brødre er blevet anholdt. "Jeg havde ikke noget materiale liggende, så de må have plantet det. Men jeg vidste, at det nu var meget alvorligt," fortæller Amir.

Mod Europa

Hans familie tilhører et af de religiøse mindretal i Iran, der kender Basijs brutalitet alt for godt. "Først konfiskerede de vores jord, og senere tog de min far. De bankede ham med stokke, og han døde på hospitalet. Et års tid før jeg flygtede, hentede de min bror og brændte ham til døde," fortæller Amir.

I Teheran bliver Amir sat i forbindelse med to mænd, der mod betaling kan arrangere turen til Europa, og efter nogle uger er han på vej i et specialbygget rum under en lastbil. Hvor længe han ligger under bilen, ved han ikke. "Måske syv dage, måske 10. Jeg mistede tidsfornemmelsen. Jeg blev kun lukket ud en gang i døgnet for at få lidt at spise, og jeg var helt omtåget af benzindampe," husker Amir.

Den 29. januar 2002 bliver han sat af udenfor Københavns Hovedbanegård.

"Mændene sagde, at jeg bare skulle sætte mig og vente. De skulle lige noget, og ville så komme tilbage. Men de kom aldrig igen."

Amir sidder på hovedbanegården hele natten. Om morgenen ser han to politibetjente. "Jeg hedder Amir Shahriaripour og er fra Iran," kan han huske, at han sagde til dem. Men han har ingen papirer og ryger direkte i fængsel. Den første af mange frihedsberøvelser.

På dette tidspunkt er Amir dog ved godt mod. "I Tyskland havde jeg hørt, at Danmark var et godt sted at søge asyl, hvis man var fra Iran," fortæller han.

Det påståede forhold

Men i Udlændingeservice og i Flygtningenævnet tror man ikke på Amirs historie, og den 30. september 2002 får han afslag på sin ansøgning om asyl. "Ansøgeren" har forklaret "usammenhængende" og "utroværdigt" om det "påståede forhold", hedder det i begrundelsen.

Nævnet lægger tre forhold til grund for afslaget. For det første at Amir har ændret forklaring om selve flugten. Under den første afhøring hos politiet lige efter ankomsten, oplyser Amir, at kærestens mand skyder efter ham, da han flygter over muren. Ved anden afhøring retter han det til, at manden godt nok er bevæbnet, men måske bare råbte "stop, som man gør, inden man skyder."

"Da jeg talte med politiet første gang, kom jeg til at sige, at han skød, selv om jeg ikke var sikker. Det var dumt, men jeg ville så gerne overbevise dem om, at det var alvorligt," siger Amir.

Ifølge Amirs advokat, Marianne Vølund, der har lang erfaring med asylsager, er hans reaktion langt fra usædvanlig. "Det er ikke uden grund, at UNHCR anbefaler, at man ikke lægger for stor vægt på den første samtale. Folk er ofte forvirrede, bange og usikre under mødet med politiet. Det er mere reglen end undtagelsen, at der er diskrepans mellem den første samtale og de senere," siger hun.

For det andet finder nævnet det "utroværdigt", at ansøgeren ikke i det mindste har styr på navnet på den mand, der giftede sig med hans kæreste. I processen har Amir nemlig skrevet to navne. Ét på manden, der ønskede at gifte sig med hans kæreste og ét andet på en mand, som han beskriver som "frieren". Nævnet mener altså, at Amir har fundet på historien og derfor glemmer navnet.

Advokat Marianne Vølund forklarer misforståelsen: "Jeg ved ikke, om det er en oversættelsesfejl eller en misforståelse fra tolkens side, men i Iran er det sjældent den kommende ægtemand selv, der ansøger familien om en piges hånd. Her sender man f.eks. en ældre onkel eller en ven af familien for at fri på ens vegne."

Når Amir har nævnt et andet navn på 'frieren', er det altså af den simple - om end i dansk sammenhæng usædvanlige grund - at det faktisk var en anden mand, der blev sendt til huset for at fri.

Utroskaben

Og så har nævnet en tredje anke. "Det findes i sig selv utroværdigt, at ansøgeren skulle have flere utroskabsforhold på kærestens og Basij-medlemmets bopæl," konkluderer nævnet.

Advokat Marianne Vølund mener, at argumentet er helt hen i vejret:

"Det svarer til at sige, at det er usandsynligt, at en asylansøger fra et diktatur har deltaget i demonstrationer mod styret. Folk afholder sig jo ikke fra at deltage i noget, fordi det er risikabelt - og da slet ikke forelskede unge mennesker," siger hun.

Nævnet uddyber ikke, hvilken særlig indsigt de har i iranske forhold, der giver dem grund til at formode, at udenomsægteskabelig aktivitet ikke kan finde sted på bopælen netop der.

Udeladelsen

Amir fortæller hverken om sin brors eller sin fars skæbne under interviewene med de danske myndigheder. Han nævner heller ikke, at han selv har været afhørt af politiet i Iran, og at han ved en enkelt lejlighed blev taget med bilen fuld af løbesedler, der var kritisk overfor styret.

"Jeg har tit ærgret mig over, at jeg ikke fortalte det, men det gik enormt hurtigt, og de sagde hele tiden til mig, at nu skulle jeg holde mig til sagen og fortælle præcis, hvorfor jeg var flygtet. Og jeg var jo flygtet på grund af det med min kærestes mand," siger han.

Amir skal sendes tilbage til Iran. Problemet er, at Iran ikke vil tage imod en statsborger, der er hjemsendt under tvang. Amir nægter at skrive under på hjemsendelsespapirerne. Han ryger i fængsel igen.

Amir nyder sommeren 2002, men i slutningen af juni er det slut. Og nok engang er det kærligheden, der får Amir i problemer. Et par shorts, et par underbukser, en t-shirt, en pakke barberblade, en tube tandpasta og en flaske shampoo, bliver fundet på Amir uden for en Kvickly i Rønne.

"Jeg skulle besøge min danske kæreste og havde ikke noget rent tøj og ingen penge," fortæller han. Efter tyveriet sidder han et år i fængsel. "Hver gang jeg så en dommer, sagde han bare '14 dage mere'", husker Amir.

Året efter bliver usikkerheden for meget for Amir. Han rejser først til Belgien og siden til Sverige for at søge asyl.

"En politibetjent i Sandholmlejren havde sagt til mig: 'Amir, du kan godt droppe det. Du får aldrig asyl i Danmark. Tag et andet sted hen. Tag til USA.' Jeg kunne ikke bare sidde og vente på, at de sendte mig tilbage til Iran," fortæller Amir.

Hvad betjenten, ifølge Amir, ikke oplyste, var at det er ulovligt at søge asyl i flere lande. Amir bliver frihedsberøvet igen.

Angsten

Amir fortæller, at han har stået over for en dansk dommer 37 gange. Hver gang, han skal i retten, påvirker det ham meget. Så meget, at overlæge på Hvidovre Hospital Jørgen Thalbitzer på et tidspunkt vælger at tvangstilbageholde ham på dagen for et retsmøde. Han skriver til advokaten, at Amir måtte have beroligende medicin under tvang.

"I dag havde patienten forstået, at han ville blive hentet til udlevering (til Iran, red.) kl. 14. Han begyndte at tage rituelle bade og skar sig til sidst i håndleddet," skriver overlægen.

Amir kan godt huske den dag. Når han taler om angsten, hæver han stemmen og vrider hænderne omkring sit hoved.

"Det kører rundt i mit hoved. De sender mig tilbage. De sender mig tilbage. De sender mig tilbage. Når jeg får mere medicin, falder jeg lidt ned," fortæller Amir.

Amir påbegynder en 50 dage lang sultestrejke i Vestre Fængsel, og i januar 2007 overføres han til psykiatrisk afdeling. Visitationsrapporten konkluderer, at Amir "sandsynligvis er psykotisk". Han ser skygger af mennesker, der vil ham ondt, hører ofte stemmer og er konstant plaget af en lyd som metal, der banker mod hinanden.

"Stemmerne har sagt, at han skal sætte ild til sig selv. Hvis han gør det, undgår han at blive sendt tilbage til Iran. Han forsøgte at sætte ild til sin hånd, men det gjorde for ondt," står der i rapporten. Overlægen er ikke i tvivl om, hvad der er skyld i Amirs tilstand:

"De langvarige fængslinger, den vedvarende trussel om tvungen hjemsendelse og den, af patienten oplevede, risiko ved en sådan hjemsendelse betinger, at han befinder sig i en vedvarende belastningstilstand," skriver Jørgen Thalbitzer og konkluderer: "Denne tilstand synes under de nuværende forhold uden mulighed for at ændres."

Amir er altså blevet psykisk syg af ventetiden i Danmark og ville derfor principielt være berettiget til en humanitær opholdstilladelse. Men det kan ikke lade sig gøre. Han har nemlig en udvisningsdom efter et slagsmål med en anden asylansøger. Dommen falder i i august 2006. Den beskikkede advokat vælger ikke at anke den, selv om vidnerne har afgivet meget divergerende forklaringer.

Hellere fængsel

Solen har fundet vej til hospitalets have. På bordet ligger en krøllet udgave af Ekstra Bladet. Der er en historie om en kvinde, der er blevet hængt for utroskab i Iran. Amir banker på det slørede foto med en finger.

"I Danmark tror man, at forholdene har ændret sig i Iran. Men man har bare skiftet nogle politikere ud. Systemet er altid det samme, og det er de samme mænd," siger Amir.

"De siger til mig, at Iran er et stort land. At jeg bare kan finde et sted og gemme mig. Men jeg har lært for meget i Danmark. Jeg ved nu, hvordan det er at leve et sted, hvor man frit kan kritisere regeringen. Jeg kan ikke bare holde min kæft, hvis jeg ser uretfærdighed," siger Amir og slutter: "Jeg kan ikke tage tilbage til Iran. De slår mig ihjel. Så vil jeg hellere være spærret inde resten af livet."

Dagen efter Informations møde med Amir bliver han overflyttet til Sandholmlejren. Men han nægter stadig at underskrive den hjemsendelsesaccept, som han oplever som sin egen dødsdom.

Hans advokat vil nu forsøge at få asylsagen åbnet igen.

Ellers går der næppe længe, før Amir igen vil høre en dommer sige det, der er blevet lydsporet til hans danske oplevelse: 14 dage mere. 14 dage mere. 14 dage mere...

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu