Læsetid: 9 min.

Kom lad os brokke os

Middelklassen flygter fra det personlige ansvar. Men der mangler en borgerlig regering, der vil gøre noget ved det, mener borgerlige debattører. Man kan ikke motivere ansvar, når alt er topstyret, for eksempel kvalitetsreformen i den offentlige sektor, siger en borgeraktivist
Ansvar. -Besøger du selv din gamle mor?- har beskæftigelsesministeren spurgt. Alligevel bliver regeringen nu kritiseret for at være sovset ind i socialdemokratisk ideologi og mangle et langsigtet projekt om en anden samfundsindretning.

Ansvar. -Besøger du selv din gamle mor?- har beskæftigelsesministeren spurgt. Alligevel bliver regeringen nu kritiseret for at være sovset ind i socialdemokratisk ideologi og mangle et langsigtet projekt om en anden samfundsindretning.

Stock Workbook

27. juli 2007

Hvis man googler 'ret til', får man tre millioner hit om blandt andet lesbiske kvinder, der mister retten til kunstig befrugtning, om hvad sygesikringsbeviset giver ret til, om retten til efterløn, retten til at fravælge GMO og ret til at amme, hvor man vil. Og så selvfølgelig Michael Rasmussens ret til at køre cykelløb.

Søger man på 'pligt til', får man kun 1.760.000 hit om for eksempel kommunernes, arbejdsgivernes, de børsnoterede selskabers, lægernes og tandlægernes pligter.

Pligten til at tage ansvar for sit eget liv er til gengæld ikke et tema, der springer i øjnene ved den helt igennem uvidenskabelige test af danskernes personlige ansvarsfølelse.

"Kom lad os brokke os," synger TV2. Komikeren Anders Lund Madsen har bebudet, at han ser frem til, hvornår man kan klage over, at vi selv skal trække vejret, og i aviserne kan man læse om den stærkt overvægtige mand, der gøres til offer for 30 års indtagelse af fed, usund kost. Han er blevet immobil og forlanger derfor, at kommunen stiller et eldrevet køretøj til rådighed. Danskerne vil ikke røre frugt og grønt, men propper sig gerne med slik og alkohol i rigelige mængder og ender som en belastning for sundhedsbudgetterne. Er det ikke dit ansvar, spørger journalisten ministeren eller kommunalpolitikeren, når en borger er blevet snydt. Og når unge danskere drikker hjernen ud på kollektive drukture i Bulgarien, kræver den offentlige stemning følg-hjem-ordninger til de unge, der ellers på papiret skulle være myndige.

"Kære ven, hvad har du selv gjort," kunne man spørge, og det gjorde Venstres beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen i et interview med Berlingske Tidende, hvor han fortsatte:

"Vi diskuterer jo kvalitet i ældreforsorgen, men kan man diskutere det uden at spørge: Besøger du selv din gamle mor? Hvis du synes, der er noget galt på hendes stue på plejehjemmet, tager du så selv malerkosten frem?"

Ministeren angreb holdningen om, at det er jobcentrenes ansvar at finde arbejde til de ledige, og ikke den arbejdsløse selv, og pegede også på lærerne, der klager over manglende støtte fra forældrene.

Regeringens nye værdikamp, der skal få danskerne til at ændre holdninger og tage sig af sig og sine, som det hedder i kommissoriet, blev skudt i gang i søndags med nedsættelse af et ministerudvalg for Det Personlige Ansvar.

Men det er ikke noget, der får Michael Lodberg Olsen fra Beboernetværket på Vesterbro op af stolen i det sommerhus, han i øjeblikket befinder sig i sammen med familien. Som stifter af flere borgerinitiativer på Vesterbro og engageret i frivilligt arbejde burde han ellers klappe i hænderne over den borgerlige regerings klassisk borgerlige interesse for styrkelsen af det private initiativ, som man også kunne kalde civilsamfundet.

"Vi har bygget et velfærdssystem op, der ganske rigtigt fremmer en forestilling hos middelklassedanskerne om, at samfundet nok klarer det hele. For eksempel her på Vesterbro, hvor en forening som Narkofrit Vesterbro siger, at vi ikke skal komme med løsninger på bydelens narkoproblemer, men bare gøre opmærksom på dem over for politikerne. Forventningen er, at når vi har brokket os, så sker der nok noget. Men det provokerer mig, at regeringen nedsætter et udvalg med tunge ministre, som så skal fortælle os andre, hvordan vi skal tage ansvar. Lige netop kvalitetsreformen i den offentlige sektor er jo så topstyret, at det aldrig kommer til engagere den almindelige borger. Det politiske system kan ikke finde ud af at motivere folk til at tage mere ansvar,"siger Michael Lodberg Olsen.

Tågesnak

Socialrådgiver Hanne Reintoft, tidligere redaktør af DR P1's sociale brevkasse, Ret og Pligt, er en af de samfundsdebattører, som Hjort Frederiksen gerne så komme med et bud på styrkelsen af det personlige ansvar. Men socialrådgiveren mener, at formålet med regeringens værdikamp er at flytte fokus fra det fælles ansvar. Også hendes efterfølger på Ret og Pligt, socialrådgiver gennem 18 år Susanne Lyngsø, har svært ved at se, hvor ministeren vil hen.

"Hvem er det, der ikke tager ansvar, for hvad, og hvad skal de gøre i stedet," spørger hun. Offermentaliteten hos de borgere, som er afhængige af hjælp fra det offentlige, er i hvert fald forsvindende lille, mener socialrådgiveren.

"Der er en lille kerne, som er født ind i en familiekultur, hvor man er sociale klienter, og de er cool omkring det. Men langt de fleste, jeg er i kontakt med, synes det er meget svært og ydmygende at skulle bede om hjælp. Og de er meget autoritetstro. Det er de andre velbjergede, der ikke kan få problemerne til at slå til, der råber op. Men hvis det er dem, det handler om, hvorfor starter regeringen så ikke en diskussion om, hvorvidt man betaler for meget i skat, det er jo en politisk diskussion. Mens det, beskæftigelsesministeren er i gang med nu, er ren tågesnak,"siger Susanne Lyngsø.

Retorisk værdidebat

Redaktøren af den liberale netavis 180 Grader, Ole Birk Olesen, mener, at regeringens initiativ angiveligt er sat i søen for at tilfredsstille borgerlige kernevælgere oven på den velfærdsgavebod, Venstre og konservative har leveret i forbindelse med kvalitetsreformen. Og redaktøren er lige som andre borgerlige debattører ikke imponeret.

"Jeg omgås mange af de mennesker, som er lidt kritiske over for regeringen og synes, den er for socialdemokratisk, og de forstår heller ikke, hvad det handler om. Det er ikke lykkedes at fange os," siger Ole Birk.

Mens statsministeren opnåede stor gennemslagskraft med sit første slag i den kultur- og værdidebat, han søsatte med et interview i Weekendavisen i 2003, mener liberale debattører, at Fogh-regeringen har låst sig selv med deres valgløfter og nu forsøger at dække over det faktum med en forkølet omgang værdidebat.

"Hvis det her er henvendt til skuffede liberale vælgere, så er det nøjsomme folk," lyder det fra Niels Lillelund, kulturjournalist på Jyllands-Posten og medforfatter til debatbogen Velfærd tur-retur, der undersøgte velfærdsstatens moralske kollaps under rettighedsegoismen.

"Det er stærkt betegnende for den værdidebat, som regeringen kalder det, at du er nødt til at ringe til mig her på mit hotel i Piemonte. Ville beskæftigelsesministeren have en debat, så skulle han benytte folketingsåret til at sige sin mening i stedet for at lave en latterlig sommeren-quete om det personlige ansvar. Eller gøre noget der modvirker, at middelklassen ikke tager et ansvar. Det er udtryk for handlingslammelse i regeringen. Regeringen er jo gået til valg på ikke at gøre noget ved det, og så har de kun en hest tilbage at spille på, nemlig at starte retoriske værdidebatter, vor herre bevares," siger Niels Lillelund.

Han understreger, at han ikke har læst Berlingske-interviewet i sin helhed, men hæfter sig desuden ved, at den eneste navngivne person, Hjort Frederiksen nævner som en interessant person at diskutere personligt ansvar med, er den tidligere kommunist Hanne Reintoft.

50 års pottetræning

Niels Lillelund mener, at danskerne har glemt forudsætningen for velfærdsstaten, nemlig at der er nogen, der arbejder. Det er den debat, den borgerlige regering ikke tør tage, påpeger han.

"De, der arbejder, forsørger de blinde, de halte, de dovne, børnene, de gamle. Der er 700.000 på overførselsindkomster, fraregnet de unge på SU, i en tid med mangel på arbejdskraft. Samtidig presses mennesker ud på et arbejdsmarked, hvor du kun kan beholde dit arbejde, hvis du leverer 110 procent. Sidste år steg udbetalingen af sygedagpenge med 12 procent. Men det er meget svært for regeringen at tage den debat, for de vil hverken røre ved skatten, som ellers kunne gøre det mere attraktivt at arbejde eller sænke overførselsindkomsterne. Og så skal mellemlederen i en it-virksomhed, der arbejder 60 timer om ugen med at tjene penge til dem, der ikke arbejder, til at svinge med malerkosten på plejehjemmet. Som om han havde tid til det. Det er tåbeligt og et symptom på en politisk debat, der er fuldstændig forstøvet. Og jeg siger ikke, at dem, der ikke arbejder, er dovne. Der kan være mange grunde til, at man ikke arbejder. Men det nytter jo ikke noget, at ham, der skovler sne uden for mit hus, skal have 150 kroner i timen, fordi vi synes, at hans arbejde skal være lige så meget værd som alt muligt andet. Så forsvinder dem, der skovler sne, for så vil jeg hellere gøre det selv," siger Niels Lillelund.

Heller ikke Mikael Bonde Nielsen, medstifter af selskabet Libertas og bidragyder til Velfærd tur-retur, mener, at regeringen kan ændre noget eller score point hos kernevælgerne.

"Når du tager nogle beslutninger selv, så vokser du selv som menneske. Men det er der ikke meget af i velfærdsstaten. Regeringen lancerer nogle fritvalgsordninger, men det er jo ikke noget, der bygger personligt ansvar op. Det er stadig kommunerne, der sidder og leger indkøbschefer, og jeg kan ikke bruge pengene til noget andet, hvis jeg ville. Der er 50 års massiv pottetræning i ansvarsforflygtigelse, og det kræver langt mere end en værdikamp lanceret i en sommerferie og to måneder før en sandsynlig valgkamp at ændre. Der skal en meget mere langsigtet strategi til,"siger Mikael Bonde Nielsen, der fremhæver, at værdikamp kræver en høj risikoprofil:

"Jeg mødte en liberal svensker forleden, han sagde, 'jeg er ligeglad med, at Reinfeldt (svensk statsminister fra det borgerlige Moderaterna, red.) vinder valget i 2010. Det, der interesserer mig, er, at vi vinder alle valg efter 2018.' Det er den rigtige filosofi; at have et langsigtet projekt om en anden samfundsindretning, men det forudsætter altså, at man begynder at tale om den på et tidspunkt. Og ikke på stedmoderlig vis lige inden et valg."

Ole Birk Olesen kunne ikke være mere enig i intentionerne bag regeringens ønske om at styrke det personlige ansvar. Men han savner at se Claus Hjort Frederiksen tale om, at danskerne skal have mere frihed til at tilrettelægge deres liv, så de også i højere grad kan pålægges ansvaret for deres eget liv.

Han peger desuden på, at de mennesker, regeringen forsøger at få i tale, i forvejen synes, de bidrager med meget i form af deltagelse i frivilligt arbejde, skolebestyrelser og idrætsforeninger i lokalmiljøet.

"Det er ikke ansvaret for at male plejehjem, vi beder om, det er ansvaret for vores eget liv og de mennesker, vi møder i lokalmiljøet," siger Ole Birk Olesen, der heller ikke mener, at de borgerlige gør sig til ofre for det høje danske skattetryk. Der er, som han påpeger, alt for få borgerlige, der klynker over skatten og i stedet stiller sig tilfreds med de prisstigninger, der er sket på fast ejendom.

"Det er en gratis værdidebat. Jeg tror mange af regeringens kernevælgere ville være tilfredse, hvis de følte, at regeringens repræsentanter talte deres sprog. Jeg tror ikke, det betyder så meget, at det går langsomt med skattelettelser og reformer, hvis man følte at regeringen kæmpede sprogligt og argumentationsmæssigt for en sag, man var fælles om. Men regeringen er i de senere år begyndt at tale som om, de virkelig er socialdemokrater. I starten begrundede de deres projekt med, at det var rent strategisk, at det ikke kunne gå så hurtigt. Man skulle også have vælgerne med. Men de er begyndt at tale som om de faktisk elsker den socialdemokratiske velfærdsstat overalt på jorden. Debatten om det personlige ansvar kunne være afsættet for, at man begyndte at tale samme sprog som de, der føler sig svigtet af den nye sprogbrug. Claus Hjort Frederiksen var i Deadline med Hanne Reintoft, og det var jo den rene ynk. Han begyndte at tale om det fælles miljø og klimaforandringer. Jeg tror ikke, han evner at tale som en borgerlig længere. Han er sovset ind i socialdemokratisk ideologi, som tjener ham, når han skal genvælges," siger Ole Birk Olesen.

Morten Albæk, en anden borgerlig samfundsdebattør, mener imidlertid, at Fogh-regeringen er i gang med at føre en moderne liberal politik.

"De neoliberale mener, at der kun er brug for økonomisk politik. Men der er også noget, der hedder åndsliberal, hvor man åbner sig ud mod verden og ind mod sig selv og diskuterer det personlige ansvar, altså selve borgerbegrebet. Jeg har aldrig hørt Villy Søvndal og Helle Thorning-Schmidt diskutere, hvor grænsen går for, hvad staten og det offentlige skal tage sig af," siger Morten Albæk.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu