Baggrund
Læsetid: 3 min.

Pirahã: Verdens utroligste sprog

Sprog varierer på alle mulige måder, men et lillebitte sprog i Brasilien slår alle rekorder og strider grundlæggende mod forskningens forestillinger om hvad alle sprog har til fælles
Tal. Pirahã hævdes at være verdens eneste sprog uden tal. Den tidligere sprogmissionær Dan Everetts kone, Keren, underviser pirahãer i at tælle. Her med macheter.

Tal. Pirahã hævdes at være verdens eneste sprog uden tal. Den tidligere sprogmissionær Dan Everetts kone, Keren, underviser pirahãer i at tælle. Her med macheter.

Daniel Everett

Moderne Tider
20. juli 2007

Da den amerikanske lingvist Daniel Everett skulle holde forelæsning på Massachusetts' Institute of Technology i november sidste år blev der rundsendt hademails blandt fagfolk. Man nøjedes ikke med at sætte spørgsmålstegn ved Everetts forskning, især fik hans motiver en tur:

"Kom i massemedierne og bliv berømt. Bare find en fjern stamme og kom med eksotiske påstande om dem som ingen gider tjekke."

Vreden skyldes en række nærmest utrolige oplysninger Everett har givet om et lille sydamerikansk indianersprog han har studeret i 30 år nu.

I otte 'landsbyer' langs Maici-floden i Brasiliens jungle lever 'de retlinede', som de kalder sig selv, híaitííhí. Omverdenen kalder dem pirahã.

De er ikke engang 200 mennesker, men alligevel er deres sprog ikke umiddelbart truet. De fleste pirahãer er ensprogede. Deres børn lærer pirahã. To gode målestokke for et sprogs levedygtighed.

Et yderliggående sprog

Everett og andre har beskrevet en række træk ved pirahãs grammatik der strider mod al sund forventning. Pirahã adskiller sig ikke bare fra resten af verdens sprog på et eller to punkter, som det hænder at andre sprog gør, men på en halv snes. Og nogle af afvigelserne er ret utrolige.

Fx har Pirahã ingen simple farveord. Alle farvebetegnelser er sammenligninger af typen 'blommefarvet'. Der kendes ikke noget andet sprog der helt mangler simple farveord. Enkelte sprog har kun et par stykker, men ingen andre har nul.

Pirahã har heller ingen tal, hverken som talord eller som bøjninger. Der er masser af sprog der ikke bøjer navneord i tal, men der kendes ingen andre sprog der ikke i det mindste har et par talord eller tre.

Pirahã har heller ingen tidsangivelser, bortset fra ordet 'nu'. Udsagnsord bøjes ikke i tid, og der er heller ingen andre relative tidsangivelser i sproget.

De har stedord, men de bruger dem ikke gerne. De foretrækker tilsyneladende at tale som en romanindianer, der utrætteligt gentager navneordet, a la "Høvding ikke tro blegansigts tale. Høvding sige blegansigt lyve."

Ledsætninger

Og så er der den allermest stødende afvigelse fra verdens øvrige sprog: Pirahã kender tilsyneladende ikke til at bruge en sætning som led i en anden. En konstruktion som "Manden der taler, er min bror", forekommer ikke på pirahã. Heller ikke i omformet udgave som fx "Den talende mand er min bror".

Den slags findes ellers i alle verdens sprog og betragtes af mange som det mest karaktistiske træk ved sprog overhovedet.

Derfor gør det rigtig ondt i ideologien (også min!) hvis der virkelig skulle eksistere et sprog der ikke bruger underordnede led. Og de få snese pirahã-talende bliver nu studeret af adskillige lingvister der vil bekræfte eller afkræfte Everetts forskning.

Glemte jeg at nævne at pirahã også har verdens mest begrænsede sæt af lyde? Tre vokaler og otte konsonanter. Der er mindre end en håndfuld sprog rundt omkring i verden der har så små lydinventarer.

Eller at sproget kan fløjtes? Eller ...

Missionæren

Everettt selv afviser fuldstændig at alle disse mærkelige træk kan skyldes at pirahãerne skulle være 'primitive' på en eller anden særlig måde. Han beskriver dem snarere i vendinger der kan minde om åndelighed og den slags. Pirahãerne lever nærmest i 'nuet' og selv deres sprog mangler henvisninger til fortid og fremtid og andre uvirkelige forestillinger. De har forresten heller ingen myter eller historiske beretninger om deres egen eller verdens oprindelse. Og de fremstiller heller ikke formaliseret kunst af nogen art. De kan dog godt både lyve og joke.

Everett er kritisk over for en videnskab der studerer sprog løsrevet fra menneskenes brug af dem. Han ønsker en tilbagevenden til tidligere sprogforsknings mere psykologiske og kultursammenfattende indstilling. Det er William James og Franz Boas der er hans videnskablige helte, ikke Noam Chomsky.

Som uddannet kristen missionær blev Everett i 1977 udsendt til pirahãerne som kombineret sprogforsker og missionær af Summer Institute of Linguistics, en fundamentalistisk amerikansk missionærorganisation der bruger lokale sprog til at sprede deres opfattelse af kristendommen med. Deres mål er at få Biblen oversat til alle verdens sprog.

Han brød siden med Summer Institute og er i dag hverken praktiserende eller troende kristen, men han har nu flere flere hold fjender.

Lingvister der ikke kan bære at der skulle eksistere et sprog som pirahã. Dem fra den lejr han har forladt, den kristne mission forklædt som lingvistik. Og endelig dem der mener han er forklædt kristen og tror at det forklarer hans halvreligiøse beskrivelser af de eksotiske pirahãer og deres sprog.

 

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her