Læsetid: 6 min.

Spøgelsesbyen

1. juli 2006

Som man nærmer sig New Orleans vestfra ad motorvej I-10, går det langsomt op for én, at der er noget helt galt. Til at starte med fornemmer man blot bebyggelsen, der suser forbi bag autoværnet, som helt almindelige boligkvarterer. Amerikansk forstad af den kedelige slags. Da det første hus uden tag bliver registreret ud af øjenkrogen, tænker man egentlig ikke mere over det. De er sikkert bare i gang med at bygge om eller til. Men så er det, man pludselig får følelsen af at have kørt forbi et spøgelse. Og når man en smule foruroliget lader blikkets fokus vandre væk fra motorvejens asfalt, bliver det klart, at man er omringet af spøgelser. Parcelhuse og boligblokke, alle sammen, hver og en, står de gabende tomme og stirrer tomt ud i luften. Vinduerne er væk og erstattet af mørke åbninger, som øjenhuler uden øjne. Dørene, hvis de stadig er der, står åbne og skriger stumt, som munde der har mistet deres stemme. Sådan fortsætter det, langs kilometer og atter kilometer af motorvej ind mod byen, der for snart et år siden blev offer for den mest ødelæggende naturkatastrofe i USA's historie.

Egentlig burde tilstandene ikke komme som en overraskelse. Når en by, som hovedsageligt befinder sig under havets overflade, bliver udsat for en stormflod af Katrinas omfang, så må skaderne nødvendigvis være omfattende. Når en oversvømmelse dækker store dele af byen med op mod fem meter vand og tvinger næsten 300.000 indbyggere - to tredjedele af befolkningen - til at forlade byen og deres ødelagte hjem, så er genopbygning unægtelig et langvarigt projekt.

Det Franske Kvarter

Der havde jo stået i aviserne, at Mardi Gras, det årligt tilbagevendende karneval sidst i februar, var forløbet, som det har gjort de seneste 150 år med flere hundrede tusinde festglade mennesker i gaderne. Tv havde vist, hvordan de dansede fulde rundt i skøre kostumer, mens de holdt skilte op i luften, hvor der for eksempel stod: Hit me like Katrina did! Det virkede, som om byen havde rystet vandmængderne af sig og var tilbage i storform som det amerikanske sydens fest- og musikby nummer et.

En gåtur gennem Det Franske Kvarter forstyrrer såmænd heller ikke det glansbillede. Bourbon Street er fyldt med barer og diskoteker, stripshows og souvenirbutikker. Turister slentrer op og ned af gaderne, ind og ud af cafeer og restauranter, og det virker i det hele taget, som om den gamle, charmerende bydel for længst er kommet sig. Hvilket sådan set også er tilfældet, for selv om kvarteret ikke undslap orkanvindende, så var det højt nok beliggende til ikke at få så meget som en dråbe af de efterfølgende oversvømmelser. Og det var vandet, ikke vinden, der ødelagde New Orleans.

Det var vandet, der holdt folk som gidsler på deres egne hustage. Det var vandet, der blokerede hovedvejene ud af byen, så titusindvis af indbyggere måtte søge tilflugt i sportsarenaen Superdome, hvor voldtægter og mord holdt folk søvnløse nat efter nat. Det var vandet, der stod for størstedelen af de 1.500 dødsfald, og endelig var det vandet, der sørgede for, at store dele af New Orleans den dag i dag, 10 måneder efter katastrofen, stadig står sønderknust og forladt hen.

Sporvognene er gratis i New Orleans. Det har de været siden Katrina. For at få gang i byen igen, velsagtens. Der skal ikke køres længe, højst et par stop langs Canal Street væk fra Det Franske Kvarter, før glansbilledet opløses.

Som en film

Kanaler var noget værre noget at bo i nærheden af, da de slidte diger gav efter den 30. august sidste år, for det var især dem, der gik over deres bredder. Området omkring Canal Street var selvsagt særlig udsat. Fortovene er fyldt med skrammel og ragelse, møbler, tømmer, bildæk og emballage. Flere af de parkerede biler langs vejene er hærgede vrag, ubrugelige efter oversvømmelsen. Langt de fleste huse står faldefærdige og tomme med et stort rødt kryds på facaden. I krydsets øverste trekant står datoen for, hvornår det blev gennemsøgt. Til venstre står forkortelsen for den myndighed, der har tjekket huset, og nederst står antallet af fundne lig. Der står 0 på de fleste huse, men ikke på dem alle.

Nogle bygninger er faldet helt sammen og ligner en losseplads af pindebrænde med et badekar stikkende op her, en sofa der. Enkelte huse har mistet hele facader, så de minder om dukkehuse med smadret inventar. Det føles som en spillefilm, hvor et usandsynligt grusomt udyre har faret plyndrende gennem byen og gjort det af med alt liv. Hvilket til en hvis grad også er tilfældet. Bortset fra at det ikke er en film.

Med jævne mellemrum går man forbi et hus, der bliver arbejdet på. I am coming home! I will rebuild! I am New Orleans!, står der på et skilt i en forhave.

Andelen af sorte indbyggere i New Orleans faldt fra 36 til 21 procent, og antallet af hvide steg tilsvarende som følge af katastrofen. Gennemsnitsindkomsten i byen er paradoksalt nok højere og arbejdsløsheden lavere end før. Men i kvarteret omkring Canal Street er det hovedsageligt mørke hudfarver, man ser. Og som de trasker rundt på fortovene og hænger ud på verandaerne midt på dagen, er der ikke meget, der tyder på, at de nyder godt af den faldende arbejdsløshed. Mange af dem bor ved siden af deres ødelagte hjem i kridhvide trailere, som den skandaleramte nødhjælpsorganisation FEMA har stillet til rådighed.

Både i trækronerne

To knægte står og kaster en amerikansk fodbold til hinanden midt ude på vejen. Nogle lidt ældre gutter står samlet over noget mobiltelefonmusik inde på fortovet. Almindeligt ungdomsliv i ualmindeligt smadrede omgivelser. Henne på hjørnet ligger en Burger King. Der er ingenting indeni, kun bygningen og det store rød-gule skilt står tilbage, omgivet af en øde parkeringsplads. Skolen nede af gaden står mørk og tom hen, og det er ikke fordi, det er sommerferie.

"Hvordan kan der stadig se sådan her ud efter 10 måneder," er det oplagt at undre sig over. Det er knap så oplagt at give et enkelt svar. En af grundene er, at der så en hel del værre ud, lige efter stormen havde lagt sig og vandet trukket sig tilbage. Hvis man forestiller sig biler på hustagene og både i trætoppene - den er god nok, både i trætoppene - så bliver det lidt klarere, hvor stort et arbejde, der har skullet gøres. Når husene stadig står tomme skyldes det for det første, at mange af dem er så mugbefængte og rådne, at det ikke kan betale sig, at reparere dem. Dertil skal lægges en kaotisk, utilstrækkelig og ikke mindst langsommelig genopbygningsindsats fra såvel nationalt og statsligt som lokalt niveau.

Men der er ved at ske noget. Selv i de mest medtagne bydele hænger der opslag på lygtepælene fra håndværkere, der tilbyder nedrivning, genopbygning og udmugning af huse. På vejene ses den ene ladvogn efter den anden, der er blevet omdannet til firmabil ved at have fået et klistermærke på bildøren, Gutting and Demolition efterfulgt af et telefonnummer. Siden januar er flere end 50.000 hjemløse Katrina-ofre vendt tilbage til New Orleans. Lyden af hårdtarbejdende save og hamre er let genkendelig rundt omkring i byen.

Ny orkansæson står for døren

For et par uger siden begyndte en storstilet plan for at slippe af med de mange tusind bilvrag, der står rundt omkring. I løbet af de næste måneder vil hundredvis af biler dagligt blive slæbt ud af byen. Præsident George W. Bush godkendte midt i juni en tildeling på 10,4 mia. dollar til yderligere genopbygning af boliger i New Orleans. Men allerede inden pengene er nået frem, hagler kritikken ned over byens borgmester, C. Ray Nagin, for ikke at have en overordnet plan for genopbygningen.

"New Orleans er en meget historisk by. Vi kan ikke bare gøre noget forhastet," sagde borgmesteren for nylig og tilføjede, at der ville gå et halvt år, før den endelige plan for genopbygningen ligger klar.

Indtil da er det op til de enkelte indbyggere at gætte på, om lige netop deres kvarter mon skal genopbygges eller rives ned. Alt imens begynder folk i byen også at følge ekstra godt med i vejrmeldingerne. Det er orkansæson, og blandt de lokale lyder det enstemmigt, at der ikke skal meget til at knække moralen. Heldigvis er digerne genopbygget, og der er ikke varslet de store orkaner over byen i denne omgang. Men sådan lød det også sidste år.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu