Læsetid: 7 min.

Spøgelset fra Lockerbie vender tilbage

Libyens leder Muammar Gaddafi er i den seneste uge blevet omtalt som en kold diktator, der opkræver blodpenge for fem bulgarske sygeplejerskers frihed. Men bag historien om sygeplejerskerne findes en anden historie. En historie om et terrorangreb og en libysk bombemand med ret til appel. Måske har man dømt en uskyldig
Næsen på den Boeing 747, der sprang i luften over den skotske by Lockerbie og endte med at koste Libyen 2,7 mia. dollar i erstatning. Nu bliver der sået tvivl om, hvorvidt Libyen overhovedet kunne stilles til ansvar.

Næsen på den Boeing 747, der sprang i luften over den skotske by Lockerbie og endte med at koste Libyen 2,7 mia. dollar i erstatning. Nu bliver der sået tvivl om, hvorvidt Libyen overhovedet kunne stilles til ansvar.

Crown Office

28. juli 2007

Tidligt på aftenen den 21. december 1988 lettede Pan Am 103 fra Heathrow lufthavn for at flyve over Atlanterhavet til New York. Flyet var på vingerne klokken 18.25. 38 minutter senere eksploderede det over den skotske by Lockerbie. Eksplosionen var så kraftig, at cockpittet blev revet af i et hug. Lufttrykket 10.000 meter over jordens overflade fik passagerernes lunger til at udvide sig, og de mistede bevidstheden. Nogle overlevede til de ramte jorden. Stykker af flyet og passagerernes kroppe faldt mod marker, hustage og baghaver. Flyets næse landede næsten intakt på en mark seks kilometer uden for byen.

270 mennesker døde. 11 på landjorden og alle 259, der var ombord på flyet. 13 år skulle der derefter gå, før den tidligere libyske efterretningsofficer Abdelbaset Ali Mohmed al-Megrahi blev dømt for massemordet i Lockerbie. Endelig var sagen afsluttet.

Og dog. For i sidste måned fik al-Megrahi lov til at appellere sin dom. Og det er langt fra sikkert, at den bliver stadfæstet.

Professor emeritus Robert Black fra det juridiske fakultet på Edinburgh Universitet var en af de juridiske arkitekter bag den særlige domstol, der blev oprettet på neutral grund i Holland. Dengang og i dag fastholder han, at der ikke var grundlag for at dømme al-Megrahi.

"Jeg har altid syntes, at beviserne var alt for svage til at dømme al-Megrahi. Jeg var overrasket og chokeret over dommen dengang," siger Black til Information.

Under pres fra FN og internationale sanktioner endte den libyske leder Muammar Gaddafi med at betale 2,7 mia. dollar i kompensation til ofrenes familier . Uden dog at erklære sig enig i al-Megrahis skyld.

Der er nu gået seks år siden retssagens afslutning, og det er her i sommeren 2007, at Gaddafi i en bizar sag om fem bulgarske sygeplejersker og en læge får sine penge retur ad andre veje, og Lockerbie-sagen, som alle troede var afsluttet, åbner påny.

Dommen

I dagene efter bombningen i 1988 gjorde redningsfolk status over ulykkens omfang, og undersøgelser af flyrester mv. blev sat i gang i Lockerbie. Der blev blandt andet fundet resterne af en Samsonite kuffert, som forskere senere kunne fastslå var blevet brugt til at bære bomben. I kufferten havde også ligget noget tøj, og fundet af en t-shirt blev afgørende for retssagens udfald. T-shirten kunne spores tilbage til en tøjbutik på Malta ejet af en mand ved navn Tony Gauci. Han blev senere hovedvidne i retssagen i 2000-01, og det var ham som udpegede al-Megrahi, som han havde set på øen. Al-Megrahi blev dømt for at have placeret en bombe på flyet KM 180, der fløj fra Malta til Frankfurt. En bombe der i Frankfurt blev overført til Pan Am 103.

I 1991 blev al-Megrahi og hans formodede medsammensvorne, libyeren Al-Amin Khalifah Fhimah, anklaget for Lockerbie-bombningen. Libyen insisterede på, at de to mænd skulle retsforfølges i Libyen, og Gaddafi ville ikke udlevere de anklagede til Skotland. Det medførte, at FN året efter indførte de første sanktioner mod landet. De næste seks år blev grebet strammet om Libyen, og i 1998 indvilligede Gaddafi i, at retssagen blev holdt på neutral grund i Holland. Gaddafi krævede dog en forsikring for, at der ikke var nogen tricks forbundet med udleveringen, og forhandlingerne trak i langdrag. Sanktionerne blev yderligere strammet, og historien nåede tilsyneladende et vendepunkt, da Nelson Mandela fløj til Libyens hovedstad Tripoli og mødtes med Gaddafi. Umiddelbart efter blev de to anklagede fløjet til Holland og FN-sanktionerne mod Libyen blev løftet.

I 2001 blev al-Megrahi idømt fængsel på livstid. På grund af forbrydelsens særligt modbydelige karakter anbefalede dommeren, at han skulle afsone et minimum på tyve år. Al-Amin Khalifah Fhimah frifindes og løslades på stedet.

I 2002 appellerede al-Megrahi dommen. Appellen blev afvist, men han havde dog ifølge skotsk lov ret til at få sin sag undersøgt af det uafhængige skotske udvalg Scottish Criminal Cases Review Commision (SCCRC). SCCRC genåbner sager, hvor der er mulighed for, at et justitsmord har fundet sted. Udvalget har gennemgået Lockerbie-sagen i fire år, og lederen af den ansvarlige SCCRC gruppe udtalte til BBC i juni i år, at sagen er "den længste, dyreste og mest komplekse sag, som vi har skulle undersøge og gennemgå". Undersøgelsen kostede 1,1 mia. pund, og udvalget endte med at vurdere, at al-Megrahis har ret til en appelsag.

I tilfælde af, at al-Megrahi bliver frifundet i retten, vil han sansynligvis være helt fri til at tage hjem til Libyen, fortæller Robert Black.

"Der er en mulighed for, at appelretten kan kræve en ny retssag. Men i dette tilfælde, tror jeg, at det er højst usansynligt. Hvis de finder, at den oprindelige dom ikke var valid, så tror jeg, at de vil frikende ham," siger han.

Siden retssagen i 2001 er der nemlig blevet sat alvorlige spørgsmålstegn ved dommen over libyeren. I et interview i Sunday Times i oktober 2005 kritiserer dommer Lord Fraser of Carmyllie, der førte tilsyn med Lockerbie-undersøgelsen og udstedte arrestordrene, at Tony Gauci fik en så afgørende rolle i retssagen:

"Han var en upålidelig fyr. Jeg tror ikke, at han løj med vilje, men hvis du stillede ham det samme spørgsmål tre gange, så blev han irriteret og nægtede at svare," siger han. Lord Fraser understregede i interviewet, at han ikke mente, at al-Megrahi var uskyldig, men han såede stadig tvivl om manden, der udpegede ham.

Robert Black mener, at grundlaget for, at al-Megrahi er blevet bevilliget en anden appel, er, at mange beviser for al-Megrahis uskyld ikke kom frem i den første retssag.

"Retten gav ikke nok opmærksomhed til de beviser, som faktisk indikerede, at det ikke kunne have været al-Megrahi, der sendte bomben på vej i Pan Am-flyet. De ignorede simpelthen de modstridende beviser," siger han.

Ifølge Robert Black, handlede det simpelthen om at spare det skotske retssystem for ydmygelsen.

"Hvis begge libyere havde gået fri, havde det sat den offentlige anklager i en frygtelig forlegenhed. Og han er en meget vigtig figur i det traditionelle retssystem," siger Black.

Hvis al-Megrahi ender med at blive frikendt, rejser det en masse nye spørgsmål omkring den største forbrydelse i Skotlands historie. Hvem er ansvarlig for Lockerbie-bombningen? Og hvad med de 2,7 mia. dollar Libyen betalte til ofrenes familier?

"Pengene vil Libyen ikke få tilbage. Jeg tror under ingen omstændigheder, at Libyen vil bede familierne til ofrene om at returnere dem. Måske vil de gøre en sag ud af, at de er blevet behandlet uretfærdigt af Storbritannien og USA, og måske kræve pengene tilbage af de respektive landes regeringer. Det var trods alt under deres pres, at FN krævede, at Libyen skulle betale erstatning dengang," siger Robert Black.

Libyens premierminister, Shukri Ghanem, understregede i et radiointerview med BBC i 2004, at pengene er "prisen for fred". Libyen har aldrig erkendt al-Megrahis skyld.

Advokat Mark Zaid, der repræsenterer 50 af familierne til ofrene, er da heller ikke i tvivl om, hvorfor Libyen betalte.

"Dette er en finansiel aftale for Libyen. Det, der betyder noget for dem, er at få løftet sanktionerne, så de kan vende tilbage på det internationale marked - især USA's," siger han til BBC.

Mysteriet

Hvis det viser sig, at al-Megrahi er uskyldig, er der mange bud på, hvem der ellers kunne have stået bag Lockerbie-bombningen, og hvem der kunne have påvirket retssagen. I en artikel i London Review of Books skriver journalist Hugh Miles om to af de mest udbredte teorier:

Nogle mener, at USA havde en finger med i retssagen. Dette underbygges blandt andet af FN's observatør, Hans Köchler, der i en rapport har beskrevet, hvordan officielle amerikanske udsendinges tilstedeværelse i retssalen var "yderst problematisk", at retsagen var politisk ladet og dommen ubegribelig. Köchler skrev, at "forsvarets teorier aldrig blev seriøst undersøgt. Det er fuldstændig uforståeligt for enhver rationel observatør".

Robert Black tror ikke selv på, at retssagen blev påvirket af politiske interesser.

"Jeg tror ikke, at den første retssag og dom var politisk, og at den juridiske proces er blevet påvirket af international politik. Måske af intern retslig politik i Skotland, men heller ikke pres fra den britiske regering. Det tror jeg ikke et øjeblik på," siger han.

En af de alternative mistænkte i sagen har ifølge London Review of Books været lederen af den palæsinensiske befrielsesfront (PFLP) Ahmed Jibril. En tidligere syrisk officer som efter sigende selv skulle have pralet af at stå bag bombningen. Også Iran har været mål for teorier omkring Lockerbie-bombningen.

I dag er rollerne byttet om, og det er Libyen, der opkræver penge fra det internationale samfund i sagen om de fem bulgarske sygeplejersker og en læge. De seks blev dømt i Libyen i 1999 for med vilje at have smittet 439 børn med hiv-virus på et hospital. Otte år har de siddet i libysk fængsel. Først blev de dømt til døden, men efter en klækkelig betaling til børnenes familier blev dommen ændret til livstidsstraf, og i tirsdags blev de pludselig frigivet.

Kompensationen til børnenes pårørende lyder på 2,5 mia. dollar. Et tal, der til forveksling ligner det beløb, Libyen måtte punge ud med efter Lockerbie-bombningen.

"I bund og grund handler det om ikke at tabe ansigt. Libyen har i lang tid gerne ville løse problemet med de bulgarske sygeplejersker. Nu har de mulighed for at slippe ud af kattepinen med æren i behold, fordi børnenes familier har modtaget kompensation og har udtalt, at de ikke længere ønsker, at sygeplejerskerne dømmes til døden," siger Robert Black og understreger, at det for Libyen, hvor den internationale handel i øjeblikket blomstrer, kun er en fordel at lægge Lockerbiesagen og sagen om sygeplejerskerne bag sig.

Al-Megrahis anden appelsag vil sandsynligvis starte i sommeren 2008.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu