Læsetid: 7 min.

Velkommen til den nye kapitalisme

Mutation. Kapitalfondene er blot et symptom: Kapitalismen er trådt ind i en helt ny fase, hævder den økonomiske ekspert Martin Wolf. I den nye kapitalisme flyder pengene hurtigere rundt i verden end nogensinde før, og dét vil snart have vendt op og ned på meget af det, vi troede, vi kendte - fra arbejdsmarkeder til nationalstater
Mutation. Kapitalfondene er blot et symptom: Kapitalismen er trådt ind i en helt ny fase, hævder den økonomiske ekspert Martin Wolf. I den nye kapitalisme flyder pengene hurtigere rundt i verden end nogensinde før, og dét vil snart have vendt op og ned på meget af det, vi troede, vi kendte - fra arbejdsmarkeder til nationalstater
21. juli 2007

"Kapitalismen muterer igen!"

Martin Wolf har taget sin telefon et sted i Italien, selv om det er den angelsaksiske verden - finansmarkedernes i dag ubestridte centrum - han skriver fra som chefanalytiker på den respekterede britiske avis Financial Times.

Det var på basis af sin mangeårige indsigt i hjertet af finanscentrene i London, New York og Hong Kong, Martin Wolf for et par uger siden skrev artiklen 'The new capitalism', der allerede har vakt betydeligt røre. For den garvede økonom Wolf beskrev en verdensorden, der er på vej ind i en helt ny fase:

"Det er kapitalismen, ikke kommunismen, der skaber det, som kommunisten Leon Trotskij engang kaldte 'den permanente revolution'," skrev Wolf og varslede dernæst begyndelsen på en "ny, revolutionær periode" - en uhørt dynamisk periode, hvis tydeligste første symptomer har været kapital- og hedgefondenes mange opkøb og hurtige videresalg af traditionsrige virksomheder og et stadigt mere vildtvoksende investeringsmarked.

- Hvordan er den nye kapitalisme forskellig fra den gamle kapitalisme med Henry Ford og samlebåndene?

"For det første er den langt mere global. For det andet er den langt mere domineret af den finansielle sektor og centreret om transaktioner snarere end langsigtede, uklart definerede forhold som det mellem en chef og en ansat," siger Martin Wolf, der i sin artikel forklarer, hvordan de seneste 50 års mange begrænsninger på den finansielle sektor er faldet bort, og fri valutahandel og eurozonens nedbrudte monetære grænser er trådt i stedet.

"Fordismen er god at sammenligne med. Altså, det system, der opstod med den anden industrielle revolution, hvor de kæmpe, solide virksomheder blev født: olieselskaberne, bilfabrikanterne og så videre. Den epoke er vi på vej ud af. I dag tjenes langt de fleste penge på services; fordismen var baseret på produktion. Jeg tror ikke, der i dag findes nogen af de rigtigt store selskaber, der henter over 30 procent af deres indtjening fra produktion."

Gamle eliter forsvinder

I den nye kapitalisme, som Martin Wolf beskriver, ophører den store virksomhed med at være en stabil, langtidsholdbar samfundsinstitution. Kapital- og hedgefonde køber op overalt, penge og investeringer skifter hænder med en uhørt hast, og det gør virksomhederne derfor også. En lang række af de stabile holdepunkter i et samfund, som traditionsrige virksomheder som A.P. Møller eller Carlsberg har været i et land som Danmark, vil skifte ejere, form, indhold og ansigt i en hast, som udelukkende styres af de globale investorers interesse, analyse og smag.

Det skyldes ikke mindst, at mængden af finansering er eksploderet. Martin Wolf henviser til tal fra McKinsey Global Institute, der viser, at forholdet mellem de globale finansielle aktiver og den årlige globale produktion har ændret sig markant: Mens den globale kapital i form af aktiver i 1980 var cirka lige så stor som den globale årlige produktion, er mængden af aktiver i dag tre gange større end udbyttet af produktionen. Samtidig bliver langt færre penge sat i banken og langt flere investeret i et gigantisk udvalg af nye finansielle produkter. Og så er der de nye spillere: kapitalfonde, hedgefonde, og deres påvirkninger på de gamle investorer som banker og aktionærer - og en markant tendens til, at det er den finansielle sektor, der overtager ejerskabet af alle typer virksomheder.

- Hvorfor skal almindelige mennesker interessere sig for den her slags finansielle udviklinger?

"Det, vi ser - selv om situationen naturligvis er forskellig fra land til land - er en eksplosion af finansielle opkøb og ikke mindst fjendtlige overtagelser. Vi ser en betydelig del af hele det, der i Tyskland hedder Mittelstand - de små og mellemstore virksomheder - komme på investorhænder, blive opkøbt af aktionærer udefra og så videre. Når den måde, virksomheder ejes på, ændrer sig, giver det politiske konsekvenser. I det her tilfælde ved at de finansielle institutioner får en enorm magt. De har så gigantiske midler til deres rådighed i dag, at de kan overtage stort set hvad som helst. Så en masse mennesker vil opleve, at den virksomhed, de troede, de arbejdede for, pludselig bliver til noget helt andet - bliver overtaget af andre, fusioneret, multinational, splittet op, omstruktureret. Dette er scenariet i den angelsaksiske verden, men min vurdering er, at det vil se lige sådan ud på kontinentet om fem til ti år."

Ny dynamik

I Danmark er foreløbig mindst 120 virksomheder - både større og mindre - blevet købt og også solgt igen af kapitalfonde, der normalt sigter mod kun at eje virksomhederne i fem til otte år, før de sælger dem videre. De kendteste er ISS, Matas, Lego, TDC og Købenahvns Lufthavne. At mange også i Danmark har reageret med en vis frygt og bekymring over for de mange opkøb og de medfølgende udsigter til omskiftelighed, finder Martin Wolf helt forståeligt.

"Jeg synes også, det er skræmmende at skulle leve i så dynamisk et samfund, hvor så lidt ligger fast. Jeg forsøgte at skrive min artikel som en neutral observatør, men jeg mener, at denne proces bringer fordele med sig, men bestemt også bekymring. Og den skræmmer folk overalt i Europa, så det er danskerne ikke alene om."

Ikke desto står nogle helt klassiske danske institutioner for skud: både den gamle virksomhedsejer-elite og fagbevægelsen:

"I den gamle kapitalisme blev der opbygget nogle forhold mellem nogle aktører: virksomhedsejere, arbejdsstyrke, fagforeninger, regeringer. Nu kommer der nye ejere til med helt andre ideer om, hvordan tingene skal gøres, og mange af de gamle, etablerede forhold falder sammen. På nogle måder er dette godt, fordi det skaber sund og fri konkurrence, usunde forretninger skæres fra og gamle eliter af traditionelle forretningsbureaukrater mister magten til fordel for nye, unge mennesker, der er i stand til at rejse penge og skabe netværk. I fordismen fremavlede systemet løbende en elite af folk, der kendte hinanden og holdt sammen. Disse nationale eliter er helt åbenlyst under angreb - det er lige blevet opgjort, at 50 procent af aktierne i de britiske virksomheder er udenlandsk ejede, og jeg tror, det om 20 år vil være ret vanskeligt at definere, hvad en dansk virksomhed helt præcist er. Under alle omstændigheder er der tale om omfattende forandringer, og de er altid smertefulde."

- Bevæger virksomhederne og investorerne sig også ind i politikernes sfære?

"Både og. Det står fast, at indflydelsen bevæger sig ud af de nationale parlamenter. Men det er ikke den globaliserede finans' skyld; det er simpelthen globaliseringens skyld. Danmark kan godt træffe beslutninger om noget med noget genbrug, men Danmark kan ikke selv løse de fleste af dets miljøproblemer eller regulere de globaliserede finansmarkeder alene - det kræver nye regionale fora. Det vil få folk til at føle, at deres demokratiske indflydelse er mindsket, og det er nu engang et dilemma i vores tid. Men bevæger virksomhederne sig ind på politikernes territorium? Det gør mange ikke-statslige aktører, ja, herunder virksomheder. Hvis du vil lave en aftale om den globale opvarmning, er du nødt til at se i øjnene, at de store energiforbrugende virksomheder har ret meget magt. De har også meget af den teknologi, der skal til for en løsning. Men jeg har altid været skeptisk over for synspunktet om, at virksomheder har eller bør have det her store sociale ansvar. Der er ikke noget i vejen for, at de gør noget, men det er ikke der, problemet ligger. At tro det er udtryk for en blanding af storhedsvanvid - fra virksomhederne - og magtesløshed fra resten af samfundet. Det virkelige spørgsmål er, om regeringer kan finde ud af at arbejde sammen, ikke om virksomhederne vil overtage verdensherredømmet."

Det er den garvede globaliseringsanalytiker, der taler. Med bogen Why Globalization Works og med sine ugentlige Financial Times-analyser er Martin Wolf en af dem, der selv påvirker markedet og meningerne, og påvirker dem i en globaliserings- og liberaliseringsoptimistisk retning. Alligevel kommer følgende opfordring, da Wolf, efter en lille pause, tager ordet igen:

"Men egentlig, hvis du spørger om min personlige mening, synes jeg, I skal prøve at udskyde den her nye fase, så længe I kan, i de skandinaviske samfund. I har de mest fantastisk vellykkede eksperimenter i social sammenhængskraft; nogle resultater, som jeg aldrig tror kunne have været mulige i samfund med mere end 5-10 millioner indbyggere. Dem synes jeg egentlig, I skal hægte jer fast i, så længe I kan. Og på et tidspunkt vil I så være nødt til at finde et kompromis mellem jeres dybe, sociale værdier og institutioner og så den her nye, dynamiske kapitalisme. I bliver aldrig til totalt individualistiske, økonomisk udadvendte samfund som USA eller Storbritannien, selvfølgelig, men I indgår i et verdensmarked, hvor I må forholde jer til nye realiteter. Men altså, jeg har også altid sagt, at den store triumf for de skandinaviske socialdemokratiske samfund overhovedet ikke var alt det der marxistiske fis, men var jeres pragmatisme. Det er den, I skal have fat i igen."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Folketingsvalget er forbi, men magten skal stadig holdes i ørerne.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement. Første måned er gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu