Den britiske krigshistoriker Hew Strachan (Oxford) slutter sin politiske biografi af Carl von Clausewitzs indflydelsesrige mastodontværk Om Krig med et illustrende citat:
"Krig er som en ægte kamæleon, fordi krig tilpasser sin karakter til hver specifikke situation," skrev den prøjsiske krigsteoretiker i begyndelsen af 1800-tallet.
Umiddelbart lyder udsagnet plausibelt. Selvfølgelig skal taktik og strategi tilpasses den enkelte situation. Men ved nærmere eftertanke foranlediger Clausewitzs iagttagelse filosofisk refleksion, hvilket ifølge Strachan er det karakteristiske ved den prøjsiske krigsteroretikers værk. Det er filosofisk af natur og således genstand for utallige fortolkninger. Derfor har Om Krig bevaret en forbløffende aktualitet gennem snart 200 år, skønt krigens karakter har ændret sig dramatisk - primært på grund af opfindelsen af ny teknologi.
Clausewitz er fremfor alt kendt som forfatter til aksiomet, at "krig er en fortsættelse af politik med andre midler". I denne biografi får vi imidlertid at vide, at Clausewitz - hvis teorier primært drog næring fra hans egne erfaringer som officer i Preussens og Ruslands forsvarskrige mod Napoleon - formentlig først kom til denne erkendelse tre år før sin død i 1830. Indtil da var han næsten udelukkende optaget af det dynamiske forhold mellem taktik og strategi.
Original indsigt
Set i bakspejlet virker det overraskende, at det skulle tage Clausewitz så lang tid - han begyndte at nedfælde sine tanker om krig i 1804 - at nå til denne tilsyneladende simple erkendelse. Men sandheden er, at hans indsigt var aldeles original. I hans tid herskede militærets primat. Kong Frederik den Store af Preussen var øverstbefalende general. Han var ansvarlig for, hvad vi i dag kalder krigens operationelle planer. Politik var adelens og monarkiets domæne - demokrati og det medfølgende civile samfund eksisterede ikke.
Hver generation af generaler og politikere i krigsførende nationer har følt sig tiltrukket af Clausewitzs aksiom. Det gælder Lenin, Trotsky, Stalin, Hitler, Eisenhower, Caspar Weinberger, Colin Powell - formentlig også Saddam Hussein. Alle har taget det til intellektuel indtægt, fordi ingen ønsker at blive bebrejdet, at de starter en krig blot for krigens skyld. Der skal være et ædelt formål, som de ikke kan virkeliggøre uden brutal magtanvendelse.
Det frapperende er, skriver Strachan, at Clausewitzs værk handler om næsten alt andet end læresætningen - krig er blot fortsættelsen af politik med andre midler. Få magter at læse hans otte bøger til ende på grund af de filosofiske argumenters kompleksitet og hans mange modsigelser.
Hvordan ville prøjseren - et produkt af Mitteleuropas indavlede adelige officerskorps i Napoleonstiden - have reageret, hvis han havde oplevet forvandlingen af krigsførelse fra taktisk betonede slag mellem nationale hære i 1700- og 1800-tallet til den totale krig i det 20. århundrede, hvor de stridende parters endelige mål var at udslette modstanderen med frygtindgydende våben (giftgas i Første Verdenskrig) og terrorisere civilbefolkningen (luftangreb med brandbomber i Anden Verdenskrig)?
Det er ikke let at vide. I sin bog Guernica and Total War fortæller den britiske litterat og professor Ian Patterson historien om europæiske befolkningers (især briternes) betagelse, fascination og rædsel for luftangreb i Mellemkrigstiden. Hans gennemgang af tidens debatbøger, skønlitterære værker og digte illustrerer, hvor klart bevidste man dengang var om krigsmaskinens uhyre ødelæggende kraft.
Brutal destruktion
Under Første Verdenskrig blev civilbefolkningen stort set sparet de store tab. Krigsparterne havde endnu ikke udviklet effektive bombefly. I 1920'erne og 1930'erne kom teknologien, og den blev koblet sammen med en udtalt politisk vilje (Winston Churchill var én fortaler) til at bruge de nye destruktive våben mod civile befolkninger. Laboratoriet var oprørere i britiske kolonier i Asien og Afrika, som blev massakreret fra luften.
Mussolini anvendte bombefly med brutal effektivitet mod stammekrigere under sin invasion af Abessinien i 1935, mens europæiske regeringer og USA belejligt så den anden vej. Selv ikke Italiens anvendelse af giftgas vakte international fordømmelse, selv om der var indgået en protokol mod giftgas i 1925.
Nazi-Tysklands luftangreb på den baskiske landsby Guernica i 1936 skulle imidlertid blive et centralt vendepunkt. Nu blev denne terrortaktik mod civile pludselig anvendt i Europas hjerte. Befolkningernes mareridsagtige forestillinger om den totale krig syntes at være blevet til virkelighed.
"Nu da den tyske flyveeskadrille Condors luftangreb på Guernica havde demonstreret, at en forsvarsløs by, der ikke var et legitimt militært mål, i realiteten kunne blive totalt udslettet, mens handlingen blot blev ignoreret eller benægtet (af generalissimo Franco og Hitler, red.), var offentlighedens frygt blevet fuldt ud bekræftet," skriver Ian Patterson.
Fra Guernica går en lige linje til Luftwaffes tilintetgørelse af Amsterdams bymidte i Anden Verdenskrigs indledende fase, videre over blitzkrigen mod London og de allieredes svar af samme skuffe med de systematiske brandbombardementer af Hamburg, Køln, Dresden, Tokyo, etc.
For tyskerne var det uprovokerede angreb på Guernica en generalprøve på den totale krig for herredømmet over Europa. For resten af verden var det en forsmag på, hvad der lå i vente i form af ubeskrivelige rædsler, som vi i dag hverken kan sætte ord eller billeder på.
Under Napoleons dramatiske tilbagetog fra Rusland havde Clausewitz set soldater gå til i de mest groteske gestalter, hvilket gjorde et umisteligt indtryk på den krigshærdede officer. Men selv ikke hans betragtelige forestillingsevne kunne have forberedt ham på synet af brandbombers og atombombers utilstedelige følger for menneskeindividet.
Om Clausewitz havde været så optaget af krigen som fortsættelse af politik med andre midler, hvis havde levet i det 20. århundrede, er der god grund til at betvivle.
Hew Strachan: 'Clausewitz's On War - a biography', Atlantic Monthly Press, 2007, 238 sider, 20,95 dollar, ISBN 978-0-87113-956-6Ian Patterson: 'Guernica and Total War', Harvard University Press, 2007, 199 sider, 22,95 dollar, ISBN 978-0-674-02484-7Se ugens bogdebat på www.information.dk/arkiv
