Læsetid: 8 min.

Den højeste straf

På tirsdag bliver Ferhat Kilic udvist fra Danmark. Sammen med sin fætter, Hizir Kilic, er han dømt for mordet på den italienske turist Antonio Curra i 2003. Udvisningsdomme bliver stadig mere udbredte i det danske retsvæsen, men kritikere kalder dem gift for integrationen
På tirsdag bliver Ferhat Kilic udvist fra Danmark. Sammen med sin fætter, Hizir Kilic, er han dømt for mordet på den italienske turist Antonio Curra i 2003. Udvisningsdomme bliver stadig mere udbredte i det danske retsvæsen, men kritikere kalder dem gift for integrationen
11. august 2007

"Er I glade nu, eller hva'?"

Med de ord kulminerede en af de mest omtalte drabssager herhjemme i nyere tid, da den kun 17-årige Ferhat Kilic i 2004 modtog sin dom i Østre Landsret - kendt skyldig for sammen med sin fætter at have stukket den italienske rygsækturist Antonio Curra ned på Indre Nørrebro lørdag den 9. august 2003. Straffen var den højeste, det danske retsvæsen giver mulighed for: Udvisning. For altid.

Tyrkiskfødte Ferhat Kilic har boet i Danmark, siden han var tre år gammel. Hans to år ældre fætter og medsammensvorne, Hizir Kilic, er født og opvokset i Danmark og vil således skrive sig ind i historiebøgerne som den første 'indfødte', der bliver udvist af landet, når han om et år har afsonet en tillægsdom for vold i fængslet. Så længe behøver Ferhat ikke vente. På tirsdag er Danmark for evigt et lukket land for ham, når han - ledsaget af danske betjente - bliver sat på et fly til Tyrkiet. Med på rejsen er også hans far, Adem Kilic, der tager med for at hjælpe sin søn med sproget. Ferhat Kilic taler nemlig bedre dansk end tyrkisk.

For familien Kilic er der tale om en tragedie - for det danske samfund ét problem mindre at tage stilling til. Alligevel vil et spørgsmål blive hængende i luften, efter flyet er lettet, Ferhats spørgsmål: Er vi glade nu, eller hva'?

Spørger man Ferhats tidligere advokat, Ulrik Rasmussen, har vi ingen grund til at være det. Han kalder udvisningsdommen for "en helt gal afgørelse, der er både urimelig og umenneskelig".

"Ferhat har ingen tilknytning til Tyrkiet, intet netværk, og han kan dårligt sproget. Det er så ond en tankegang, at man udviser en knægt, velvidende at han ikke har nogen chancer for at få en god og ordentlig tilværelse," siger han.

At Ferhat overhovedet kan udvises, skyldes, at han har været småkriminel hele sit liv, og at hans statsborgerskab derfor konstant er blevet udskudt. Det gør imidlertid ikke hans tilknytning til Danmark mindre, understreger Ulrik Rasmussen, der langer kraftigt ud efter det tilknytningskriterium, som udlændingeloven opstiller. Af lovens forarbejder fremgår det, at 'tilknytning' som oftest vurderes i forhold til, om man er godt integreret i det danske foreningsliv og benytter danske uddannelsesinstitutioner. Det gør Ferhat ikke:

"Men det skyldes jo bare, at han tilhører en samfundsklasse, som ikke deltager i foreningsliv, og som ikke har nogen uddannelse. Så siger man: 'Der kan I se, han er ikke integreret i det danske samfund'. Men han er nøjagtig lige så integreret som alle andre kriminelle danske rødder, der opholder sig på samfundets bund," siger Ulrik Rasmussen.

Under sagen i Højesteret erklærede en af de syv dommere sig imod udvisningen af såvel Ferhat som Hizir. Dommer Marie-Louise Andreasen udtalte, at "uanset den grove kriminalitet" er fætrenes "tilknytning til Tyrkiet og tyrkisk kultur ikke af en sådan styrke og karakter, at det kan veje tungere end deres stærke tilknytning til det danske samfund og herboende personer".

Den vurdering bakkes op af flere hjemlige forsvarsadvokater. Formand for Dansk Retspolitisk Forening Bjørn Elmquist kalder udvisningsdommen for en "diskriminerende dobbeltstraf":

"Vi bør ikke forskelsbehandle folk. En ting er at udvise turister, der er i Danmark i få dage og begår en forbrydelse. Men når vi er ude i de her situationer med folk, der stort set har levet hele deres liv i Danmark og er et produkt af det danske samfund - på godt og ondt - så bør vi holde os til almindelige sanktioner og påtage os det samfundsansvar, der ligger. Vi kan ikke bare smide folk væk som noget skrald," siger han.

Forsvarsadvokat Thorkild Høyer, der selv har haft med flere udvisningssager at gøre, er enig i, at man i udgangspunktet må tage "det gode med det onde":

"Jeg synes kun, man skal udvise folk, hvis der er tale om meget grove forbrydelser, og selv i de tilfælde skal man tage specielt hensyn til folks tilknytning til Danmark. Det mener jeg ikke, at retspraksis gør i tilstrækkelig grad i dag," siger Thorkild Høyer, som i den konkrete sag må tage sig til hovedet:

"Man burde ikke kunne udvise nogen, der er opvokset i Danmark eller har boet her hele deres liv. Det er simpelthen umenneskeligt. Deres netværk er her, de taler stort set kun dansk og kender ikke nogen i deres hjemland. Altså, hvad er meningen?"

Flere udvisninger

Trods forsvarsadvokaternes bekymring bliver udvisningsdomme en stadig mere udbredt praksis i det danske retsvæsen. Således blev udlændingeloven sidste år strammet med det særlige formål at øge mulighederne for at dømme udlændinge ud af Danmark:

"Vi vil statuere flere eksempler, og det fører konkret til flere udvisninger," sagde integrationsminister Rikke Hvilshøj i forbindelse med fremlæggelsen af lovforslaget i februar 2006.

Der findes ingen opdaterede opgørelser over antallet af udvisninger herhjemme. Den seneste udvisningsredegørelse er mere end to år gammel og viser, at der i de tre første kvartaler af 2005 blev udvist i alt 435 personer. Der er dog næppe tvivl om, at antallet af udvisninger siden er steget, vurderer Bjørn Elmquist:

"Indtil for få år siden slog man i højere grad hælene sammen. Men anklagere bruger nu Curra-sagen som fortilfælde og henviser til den lovstramning, der er kommet. Det betyder, at retspraksis er under forandring," siger Bjørn Elmquist, der ser stramningen af udlændingeloven som en direkte konsekvens af mordet på den italienske turist - en sammenhæng, som også Ulrik Rasmussen vil skrive under på:

"Man kan meget vel forestille sig, at stramningen af udlændingeloven er foranlediget af den folkestemning, som sagen skabte," siger han:

"Der er i hvert fald ingen tvivl om, at sagen har givet grobund for dem, der mener, at alle udlændinge skal ud af røret, hvis de ikke kan opføre sig ordentlig - og det uanset, hvor længe de har boet i Danmark."

Men ved at udvise skiller man sig ikke af med nogen problemer - tværtimod redder man sig flere på halsen, mener integrationskonsulent Fahmy Almajid. Udvisningsdomme rammer nemlig ikke kun de udviste og deres familier - de stempler en hel befolkningsgruppe og spænder i sidste ende ben for integrationen, fortæller han:

"Der er ingen tvivl om, at både de unge og deres forældre vil tolke udvisningen som endnu et udtryk for, at de bliver behandlet negativt anderledes end danskere. Det snakker man meget om i miljøet. Og det værste er, at de jo har ret. Juridisk er det en diskrimination at smide en, der er opvokset i Danmark, ud af landet. De to drenges tilknytning er her i Danmark, uanset hvad vi synes om dem. De er et problem, men de er vores problem."

Ifølge Khalid Al-Subeihi, formand for Fædregruppen på Indre Nørrebro, er udvisningsdommene direkte ødelæggende for det integrationsarbejde, han og mange andre hver dag investerer tid og kræfter i:

"De fleste integrationsinitiativer går i bund og grund ud på at få de unge til at føle sig hjemme i Danmark - de skal føle, at det er deres land, og at de derfor skal opføre sig ordentligt. Men en udvisningsdom sender det præcis modsatte signal om, at de unge ikke hører til i det danske samfund. Det er meget ødelæggende for integrationsprocessen," siger han.

Fra sine samtaler med unge indvandrere i miljøet på Nørrebro er han ikke i tvivl om, at udvisningen af Ferhat og Hizir Kilic bliver opfattet som et praj fra det danske samfund om, at indvandrere er et problem, man gerne vil af med.

"Og det er også sådan, de mere velfungerende unge og deres forældre opfatter det. Vi er alle enige om, at de selvfølgelig skal have en hård straf, men det skal være den samme straf, som Hans og Jens og Poul får," siger Khalid Al-Subeihi.

Ingen præventiv effekt

Anklager i Højesteret, rigsadvokat Henning Fode, udtalte efter Højesterets stadfæstelse af landsrettens afgørelse, at udvisningsdommen over Ferhat og Hizir skulle statuere et eksempel ved at vise, at 'man ikke kan begå kriminalitet her i landet og så være sikker på, at man fortsat kan få lov til at opholde sig her'. Men hverken Khalid Al-Subeihi eller Fahmy Almajid tror meget på den kriminalpræventive effekt af udvisningsdomme:

"Jeg kender den hårde kerne på Nørrebro og har kendt den igennem flere generationer. Jeg ved, at de er fuldstændig ligeglade med den slags signaler. De tænker ikke på konsekvenserne af deres handlinger, og de tager chancer," siger Fahmy Almajid.

Formand for Fædregruppen på Indre Nørrebro Khalid Al-Subeihi er enig:

"Når man er i et gerningsøjeblik, tænker man ikke langt ud i fremtiden. Man tænker ikke på, at hvis man begår denne handling, så bliver man udvist. Det er jo en irrationel handling."

Kritikere af udvisningsdommen peger desuden på, at man ved at udvise de to fætre fralægger sig ansvaret for et problem, som langt hen ad vejen er samfundsskabt. Ifølge Bjørn Elmquist kan tankegangen sammenlignes med enhver anden form for forbrugertænkning:

"Det svarer til at sige: 'Nu har jeg det her produkt, og så længe det holder, er det godt nok, men hvis der kommer nogle problemer med det, smider jeg det ud og køber et nyt'," siger han.

De to udvistes forsvarsadvokater har da også netop lagt vægt på samfundets delansvar i forbindelse med familiernes manglende integration:

"Begge familier kom hertil som følge af en dengang vældig liberal familiesammenføringsregel. Det kan man mene om, hvad man vil, rent politisk, men filmen knækker i det øjeblik, man ikke sørger for at møde dem med nogle ordentlige integrationsprogrammer. Altså, hvis man vil sige ja til en massiv indvandring i form af familiesammenføring, så må man også sige ja til at skabe nogle vilkår for de folk, der kommer herop, i stedet for bare lade det være op til dem selv," siger Ferhats tidligere advokat, Ulrik Rasmussen.

Trods forsvarsadvokaternes bestræbelser på at få afprøvet, om udvisningsdommene er i strid med menneskerettighedskonventionerne, er det ikke lykkes at få sagerne rejst ved Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Med Højesterets stadfæstelse af landsrettens afgørelse ligger det derfor fast, at Ferhat skal forlade landet på tirsdag, mens Hirzir bliver udvist om et år. Et faktum, integrationskonsulent Fahmy Almajid forholder sig til med blandede følelser:

"Jeg vil absolut ikke græde salte tårer over, at to mordere bliver smidt ud af landet. Tværtimod er min umiddelbare reaktion: 'Smid alle idioterne ud, så vi kan få fred'. Men sådan løser man altså ikke integrationsproblemer. Og jeg er bange for, at udvisningen har gjort endnu flere indvandrere endnu mere fordomsfulde over for Danmark og danskerne," siger han.

Når flyet med Ferhat Kilic ombord letter, vil ét spørgsmål derfor blive hængende i luften, Ferhats spørgsmål: Er vi glade nu, eller hva'?

Torsdag d. 9. august udkom Jesper Dehn Møller og Aydin Soeis bog 'Skyld - historien bag mordet på Antonio Curra' på Forlaget Lindhardt & Ringhof. 271 sider. 199 kroner.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu