Den britiske 'tænketank' Demos anslår i en rapport fra marts i år at der bare om fem år vil være over to milliarder engelsktalende foruden den halve milliard der allerede har det som modersmål.
Selv hvis den fremskrivning ikke skulle holde helt, så er engelsk stadig verdens største og mest dynamiske sprog, i en klasse for sig. Det beherskes i en eller anden grad af over en fjerdedel af menneskeheden.
Mandarinkinesisk har ganske vist små 900 millioner modersmålstalende, over dobbelt så mange som engelsk i dag, men mandarin vil højst kunne præstere yderligere en milliard andetsprogstalere om fem år, halvdelen af dem i Kina. Hvorimod engelsk, i modsætning til kinesisk i lang tid endnu, findes overalt.
Engelsks vækst
Den verdensomspændende brug af engelsk har mange interessante følger. Hvem afgør f.eks. hvad der er rigtigt og forkert engelsk eller slet ikke engelsk overhovedet? Hvem bestemmer over et globalt sprog? Hvis er engelsk?
Det er allerede længe siden det var englændernes alene. I 1600-tallet var det kun én procent af verdens befolkning der talte engelsk. De boede allesammen på de britiske øer, en fem millioner mennesker ud af omkring en halv milliard. Spredningen af engelsk tog fart først med Englands koloniherredømme og siden den industrielle revolution og nu med informationsrevolutionen og globaliseringen.
I dag er langt det største engelsktalende land selvfølgelig USA med over en kvart milliard. Men derudover har engelsk en eller anden form for officiel status i over 70 af verdens lidt over 200 lande.
Der er så at sige afsat flere lag af engelsk rundt omkring i verden. Dels er der de velkendte 'hvide' varianter af engelsk, f.eks. irsk, amerikansk, australsk. Men i de ikke-hvide kolonier, dem hvor den lokale befolkning ikke blev udryddet, der bosatte engelsk sig i kontakt med de lokale sprog, og derfor er der en række forskellige varianter af engelsk rundt omkring.
Dangelsk
Alle verdens store sprog er meget bekymrede over den engelske indtrængen. Man frygter opvirkningen fra engelsk eller man frygter ligefrem at engelsk skal trænge andre sprog bort.
Når engelsk på den måde bruges over alt i verden, må det også føje sig efter det folk bruger det til og de sammenhænge det indgår i.
Sådan en sammenhæng er f.eks. de sprog folk kan i forvejen, de sprog der var der før engelsk kom til og stadig er der ved siden af.
Det har ført til udviklingen af regionale varianter af engelsk der ikke bare afviger i udtale, men også i ordforråd og grammatik. Nogle af disse varianter er blevet markedsført af underholdningsindustrien, som f.eks. jamicansk, der blev kendt sammen med reggaemusikken.
Når folk skal sige noget på det nye fællessprog, så laver de tit mange morsomme fejl. Og overalt håner man dette engelsk. Et velkendt dansk eksempel er den kvindelige politiker der i sin jomfrutale i EU sagde "This is my first period", lykkeligt uvidende om at 'period' (også) betyder 'menstruation'.
De forskellige sprog har hånenavne for dette blandingsengelsk: Spanglish, Franglish, Poglish (Polsk), Norwenglish, Swenglish, Finglish og mange flere. I Danmark er der Danglish, eller i en mere 'dansk' udgave, dangelsk.
Mange sprog har velsælgende, som oftest ironiske, beskrivelser af disse forskellige varianter af engelsk. "The Queen's Hinglish" har f.eks. været en stor succes i Indien lige som "The Coxford Singlish Dictionary for a Singaporean version of English"
Der er en heftig diskussion om hvordan det videre vil gå med engelsk. Bliver engelsk mere og mere ens verden over, eller vil det tværtimod falde sønder og sammen i flere forskellige sprog?
Sådan gik det som bekendt latin der blev delt op i en stribe lokale sprog, fransk, provençalsk, katalansk, spansk, portugisisk, italiensk, rumænsk osv. Tre af disse latindialekter er i dag blandt verdens 10 største sprog.
Men sådan vil det næppe gå med engelsk, så længe energiforsyningen tillader globaliseringen at fortsætte. I stedet vil der være flere forskellige slags engelsk ved siden af en international standard der stadig 'ejes' af Storbritannien og Amerika.
Der er en akademisk journal som beskæftiger sig med det , du skriver om her, 'World Englishes', men måske kender du den allerede. Et andet forslag er at bruge noget, som hedder 'globish', som er blevet udarbejdet af én, som hedder Jean-Paul Nerrière; som han differentierer fra det han kalder 'rigtigt' engelsk, og som kan ses på www.jpn-globish.com
Let the champion win.
Engelsk er et rigt sprog. Nemt at lære, nemt at udtale, nemt at tale og nemt at forstår, nemt i skrift og grammatik. Samtidig er den en af verdens mest magtfulde og rige sprog, hvad det angår daglig tale, fagligt sprog og ikke desto mindre litteratur. Hvorfor ikke? Sprog forbindes altid med noget nationalistisk og kulturelt, men vi glemmer ofte at det primær er et kommunikations system.
En lille historie i den anledning;
It is about the Italian Who Went to Malta.
[Must be read with an Italian Accent]
Onea day ima gonna Malta to bigga hotel. Ina morning I go down to eat breakfast. I tella waitress I wanna a two pissis toast. She brings me only one piss. I tella her I wanna two piss. She say go to the toilet. I say you no understand, I wanna two piss onna my plate. She say you better no piss onna plate, you sonna ma bitch. I don't even know the lady and she call me sonna ma bitch.
Later I go to eat at the bigga restaurant. The waitress brings me a spoon and knife but no fock. I tell her I wanna fock. She tell me everyone wanna fock. I tell her you no understand. I wanna fock on the table. She say you better not fock on the table, you sonna ma bitch. So I go back to my room inna hotel and there is no shits onna ma bed. Call the manager and tella him I wanna shit. He tell me go to toilet. I say you no understand. I wanna shit on my bed. He say you better not shit onna bed, you sonna ma bitch.
I go to the checkout and the man at the desk say: 'Peace on you.' I say piss on you too, you sonna ma bitch, I gonna back to Italy!!
Jeg kender godt historien, og der er mange forskellige varianter, især mht. nationaliteter eller geografiske steder. Den version, jeg hørte første gang, pudsigt nok i Danmark for 25-30 år siden, var om en græker i New York.
Men man gør grin med fremmede menneskers udtalevaner overalt i verden, også mellem dansk og engelsk. Som engelsktalende, var jeg til en samling af blandede danskere og engelsktalende for mange år siden i København, da to danskere kom sent. De undskyldte sig ved at sige, tilsyneladende for de engelsktalende, "Sorry we're late. We had a big fuck on the motorway". Nogle sekunder passerede, inden det gik op for os, at der havde været meget tåge. De burde have sagt "thick fog", men ordene "fog" og "fuck" udtales nogenlunde ens hos danskere, hvis accent i engelsk ikke er for udviklet!
Jeg er sikker på, man kan finde lignende fadæser hos engelsktalende (inkl, mig) som kan noget dansk.