Jeg er kommet lidt i tvivl, om jeg tager nok personligt ansvar.
Tvivlen er opstået efter regeringen i sidste måned nedsatte et ministerudvalg, som skal få danskerne til at forstå, at det altså ikke udelukkende er velfærdsstatens opgave, at de får det gode liv, de ønsker sig.
Jeg synes, det er en super ide med mere personligt ansvar, så min tvivl beror udelukkende på, at det, nogle betragter som forkælet rettighedsegoisme, faktisk kan være en helt rimelig forventning, der bare ikke kan indfries. Og som derfor udstiller den berettigede som en forkælet klynker.
For eksempel er jeg formand for forældrebestyrelsen i min ene datters børnehave, der, selv om det kommer min eget barn til gode, også kan tolkes som at tage ansvar for fællesskabet. Omvendt deltog jeg i de forældreprotester, der sidste år spredte sig over landet med krav om bedre forhold og stop for flere nedskæringer i daginstitutionerne. Noget mange mente var forkælet og udtryk for at forventningspresset på den offentlige sektor er ustoppeligt.
Jeg har aldrig malet et værelse på mine forældres plejehjem, eftersom de ikke bor på et, til gengæld har jeg støttet dem aktivt i deres beslutning om at flytte fra Jylland til et seniorfællesskab i København, så de var tættere på den dag, de måske får brug for en hjælpende hånd fra deres datter. Men i vinter blev jeg forarget over, at naboerne på min svigermors vej i det indesneede Aalborg ikke havde hjulpet den 85-årige dame med at skovle sne, så hun kunne komme uden for en dør, eller spurgt om hun havde brug for nogle madvarer, hvilket hun havde der var kun rugbrød og pasta tilbage i spisekammeret. Indtil det gik op for mig, at jeg overhovedet ikke havde været rundt og spørge de ældre hjemme på min vej, om de havde brug for hjælp, så længe snemasserne væltede ned. Men det var efter, jeg havde ringet til Aalborg Kommune og spurgt, om de ikke kunne komme og rydde sne hos min svigermor vi boede jo fem en halv time væk med DSB, og togene kunne i øvrigt ikke komme videre end til Roskilde.
Ressource og pestilens
Jeg var dog ikke ubehøvlet over for manden i kommunes ældresektion, da han beklagede, at end ikke Vej og Park i Aalborg kunne komme frem på villavejene; ubehøvlet, truende og chikanerende sådan som man kan forstå at flere og flere danskere er over for lærere, læger og plejepersonale i den offentlige sektor. Og nu vi er ved sundhedssektoren, så har jeg fået fjernet åreknuder, mere af kosmetiske end medicinske grunde, men jeg anser alle andre for at have hypokondriske træk - især min mand, hvis der er udsigt til en mulig belastning af sundhedsvæsenet.
Endelig har jeg skam også meldt mig som 'ressourceperson' på fritidshjemmet, hvilket indebærer, at de kan ringe til mig anytime, når der skal gøres en ekstra indsats, bages kage, planlægges fester osv. Men jeg er samtidig en pestilens, tror jeg, for min datters nye klasselærer og skolelederen, fordi jeg som ny forælder spørger om alt muligt, som jeg måske godt kunne have sat mig ind i selv i stedet for at belemre dem med. De har nok spørgsmål at svare på, faktisk står der en hel kødrand om læreren hver morgen, og skolelederen så også en anelse irriteret ud, da jeg spurgte, om han vidste, hvor lang tid der gik, før skolemælken kom, når man betalte for sent. (Det var ikke min skyld, at betalingsfristen var overskredet, jeg havde slet ikke fået nogen seddel om skolemælk.)
Jeg arbejder ikke frivilligt, men jeg betaler til et barn i Afrika. Og så kører jeg delebil. Men den er gammel og forurener vist lidt for meget.
Det er faktisk meget let at komme i tvivl om, hvorvidt man er personligt ansvarlig. Derfor er jeg meget glad for, at Anders Fogh Rasmussen har nedsat det ministerudvalg om den personlige ansvarlighed, og jeg håber, at Claus Hjort Frederiksen og Kristian Jensen kommer med en tjekliste, som jeg kan krydse af på. Ja, faktisk håber jeg, de udsender en decideret test - en personlig ansvarligheds test. De kan sikkert få undervisningsminister Bertel Haarder til at hjælpe med at udforme den, han sidder nemlig også i ministerudvalget, og han er helt vild med test.
Skandale eller fornuft
Jeg tror bare, at min test vil fremstillle mig som rettighedsegoist.
For jeg må tilstå, at jeg blev temmelig opløftet af, at se Socialdemokraternes nye bud på styringen af den offentlige sektor, den med at borgerne selv skal stå ved roret med et katalog på 29 velfærdsrettigheder.
Pulsen steg, da jeg læste "maks. 3 børn pr. voksen i vuggestuerne, maks. 6 børn pr. voksen i børnehaverne, maks. 3 børn pr. voksen i dagplejen, gratis, sund mad i alle vuggestuer og børnehaver og pasningsgaranti uden lukkedage i egen institution - undtagen når formålet er pædagogisk udvikling."
Eller er det bare almindelig sund fornuft og en skandale, at det ikke allerede er sådan alle steder?
