I det nye skoleår begynder en håndfuld danske gymnasier at undervise i kinesisk. Interessen er stor nok til at nogle frygter at kinesiskundervisningen snart vil komme til at gå ud over de andre fremmedsprog, undtagen engelsk, naturligvis. Sådan en frygt nærer man også andre steder hvor kinesiskundervisningen stormer frem.
Alligevel er der grund til at hilse udviklingen velkommen. Globaliseringen præsenterer os for andre kulturer på mange forskellige måder, og det er på høje tide at den klassiske forestilling om kultur og dannelse kommer ud af vores snævert europæisk-amerikanske perspektiv på verden. Kinesisk har trods alt verdens længste ubrudte litterære tradition.
Kina begyndte for alvor at fremme kinesiskundervisningen i udlandet samtidig med at de kapitalistiske økonomiske reformer indledtes for en 20 år siden. I de sidste fem år har Kina årligt bidraget med omkring 13 procent af verdens samlede økonomiske vækst.
Forventningen om at Kinas rolle og betydning vil vokse støt, har nu ført til at interessen for at lære kinesisk eksploderer i alverdens lande. Det kinesiske undervisningsministerium oplyser at over 40 millioner mennesker er i gang med at lære kinesisk verden over, og dette tal forventes at stige til 100 millioner i 2010.
Der undervises i kinesisk på mere end 2.000 universiteter i 86 lande. Alene i Rusland er der over 10.000 kinesiskstuderende. Og i Nepal, hvor maoisterne nu sidder i regering efter mange års guerillakrig, planlægger man at indføre kinesiskundervisning fra 9. klasse og frem.
Kinesisk i folkeskolen
På St George's School i Edinburgh, Skotland, har der været undervist i kinesisk i et årti, først og fremmest modersmålsundervisning for kinesiske indvandrerbørn.
Men nu har skolen besluttet at samtlige elever i fjerde, femte og sjette klasse skal lære kinesisk. Skolens inspektør, Judith McClure, ønsker at alle børnene skal have "et minimum af kendskab til kinesisk samfund og kultur og sprog". Et pilotforsøg i femte klasse sidste år var en stor succes. "Børnene elskede det".
Det anslås at omkring 50.000 børn i USA lærer kinesisk i skolen. Mange af dem er naturligvis etniske kinesere, men der er en stærkt voksende almen interesse for kinesisk.
Og skolerne er slet ikke i stand til at imødekomme efterspørgslen. For de kan ikke skaffe lærere. Derfor prøver man at hente dem direkte fra Kina, og det skaber store kultursammenstød. Der er en verden til forskel mellem kinesisk og amerikansk skolekultur. I Kina respekteres en lærer alene i kraft af sin stilling. I USA - som i Danmark - skal en lærer gøre sig fortjent til respekt og må bruge en pæn del af undervisningstiden bare på at holde ro og orden i klassen.
Alene i 2006 sendte Kina 1.004 kinesiske lærere til 80 lande og 1.050 frivillige til 34 lande. Men også i Kina mangler der lærere. Hvert år er der 10.000 ledige stillinger som kinesisk-lærer, men der er kun 2.000 lærere.
Kinesiske lærere skal nu lære spansk, portugisisk eller arabisk i et år, før de bliver sendt ud til Latinamerika og arabiske lande hvor interessen for kinesisk også er stigende.
Confucius-institutter
De store europæiske kultursprog har hver sin kultur- og sprogeksportorganisation. Foruden British Council og Alliance Française har også tysk, spansk, italiensk og portugisisk store internationale kulturinstitutter der er opkaldt efter de pågældende sprogs mest agtede klassiske forfattere, henholdsvis Goethe, Dante, Cervantes og Camões.
Kinas 'store' forfatter er Konfutse, på engelsk Confucius. Det er 2.500 år siden han levede, men hans tanker om samfundsmæssig harmoni præger stadig kinesisk kultur dybt.
Det første Confuciusinstitut blev oprettet i Uzbekistans hovedstad Toshkent i 2004. Der er nu 123 Confuciusinstitutter i 49 lande, det nærmeste ligger i Stockholm. Det første arabiske Confuciusinstitut blev åbnet i Libanon i februar, og i marts blev aftalen om at åbne et i Cairo underskrevet. Samme måned oprettedes et institut i Zimbabwe.
Kina regner med at have oprettet 500 Confuciusinstituttter ved udgangen af 2010. Der er naturligvis også ved at blive opbygget et Confucius Institute Online. Kinesiskundervisning er blevet en vigtig del af Kinas meget aktive udenrigspolitik.
Følger i Kina
Også i Kina vokser undervisningen i kinesisk som fremmedsprog dramatisk.
I 1991 var der 11.000 udenlandske studerende i Kina. I 2000 var tallet 'kun' vokset til 20.000. I år er der over 160.000, ifølge China Scholarship Council.
Svarende til de standardiserede sprogtests man kan tage på de traditionelle sprogs kulturinstitutter, har Kina udformet et sprogcertifikat, HSK (Hanyu Shuiping Kaoshi), som er en landsdækkende prøve for ikke-indfødte som foruden udlændinge omfatter oversøiske kinesere og medlemmer af Kinas sproglige mindretal.
Det stigende antal kontakter mellem kinesiske og udenlandske skoler vil ifølge Kong Lin, en talskvinde for the National Office for Teaching Chinese as a Foreign Language (NOTCFL), "skabe pres for en uddannelsesreform i Kina".
Hun forventer at man må genvurdere kinesiskundervisningen og "lægge mere vægt på sprogets betydninger end på indviklet grammatik".
