Læsetid: 5 min.

Udfordrerne får det svært

Det er skæbnetime for to trænere, der i år skal forsøge at udfordre det etablerede hierarki i toppen af engelsk fodbold
Succes er godt - men andres modgang er ikke at foragte. Liverpools dyrt indkøbte Fernando Torres jubler over Aston Villa- spilleren Martin Laursens selvmål i kampen i søndags.

Succes er godt - men andres modgang er ikke at foragte. Liverpools dyrt indkøbte Fernando Torres jubler over Aston Villa- spilleren Martin Laursens selvmål i kampen i søndags.

Nick Potts

18. august 2007

En af de mest omtalte fænomener i sæsonoptakten til den engelske Premier League lod sig åbenbare i midten af juli, da Liverpools undersætsige mestertaktiker, Rafael Benitez, vendte tilbage fra sin sommerferie iført et ualmindeligt uklædeligt goatee, det, vi på dansk kalder et gedeskæg, og som normalt findes hos reklamefolk og andre repræsentanter fra den kreative klasse.

At Liverpools diskrete og lidt nørdede træner forsøgte sig med et så moderigtigt tiltag på frisurefronten, blev gjort til genstand for mange analyser og kommentarer. Klummisten Louise Taylor fra the Guardian tolkede ligefrem gedeskægget som et udtryk for, at Benitez i løbet af sommeren havde undergået en mindre personlighedsændring og nu var villig til at udskifte det defensivt anlagte spil fra de forrige sæsoner med en mere angrebsivrig og flashy stil for at skaffe guldet hjem til Anfield. Andre tog - formentlig mere korrekt - blot den nye frisure som udtryk for dårlig smag.

Alligevel kan Taylor godt have en pointe, for det er faktisk en forandret Rafa Benitez, der er vendt tilbage til Liverpool efter sommerpausen.

Store indkøb

Da hans hold havde tabt CL-finalen til Milan i maj, tilbragte Benitez hele natten med at vandre hvileløst rundt i Athens gader. Den næste formiddag mødte han frem til et pressemøde, hvor han - tydeligvis påvirket af søvnmangel og traumerne efter finalenederlaget - kastede sig ud i en lang og usammenhængende tirade, hvor han krævede øjeblikkelig handling på transfermarkedet, således at han kunne styrke sin trup med klassespillere; altså rigtige klassespillere, dem fra øverste hylde i supermarkedet - sådan nogle som Chelsea, Manchester United og Barcelona plejer at opsnappe - og ikke bare de udmærkede metervare-aktører, som Liverpool har indkøbt alt for mange af i de senere år.

Og rigtige klassespillere har han fået. I hvert fald en enkelt: Fernando Torres. El niño, som han bliver kaldt efter at have debuteret på Atletico Madrids hold som 17-årig og være blevet udnævnt som anfører for klubben som 19-årig, har i årevis været en af de mest eftertragtede angribere på kontinentet. En af dem, der i årevis er blevet sat i forbindelse med stort set alle tænkelige topklubber, og som både Chelsea og Manchester United beviseligt har indgivet købstilbud på tidligere. Nu er han altså havnet hos Liverpool, der måtte bryde klubbens transferrekord og betale omkring 250 millioner kroner plus den habile wingspiller Luis Garcia for ham. Torres er den største stjerne, de røde fra Merseyside har hentet til Anfield i mange, mange år; ja, måske siden klubben hentede John Barnes i Watford i 1987, og hans ankomst er medvirkende til, at Liverpool for en gangs skyld bliver regnet som en seriøs kandidat til at vinde det engelske mesterskab i denne sæson.

Knald eller fald

Torres kan dog ikke hive titlen hjem til Anfield alene, og de engelske bookmakere og sportskommentatorer hæfter sig da også ved, at den spanske wunderkid blot er én af en række forstærkninger, som Benitez har fået lov til at købe til den nye sæson. Klubbens amerikanske ejere, Gillet og Hicks, har haft den store pengepung fremme og finansieret indkøbene af blandt andet Ryan Babel, Yossi Benayoun, Andriy Voronin og Lucas Leiva. Dermed råder Benitez for første gang i sin tid som manager i Liverpool over et hold, hvor han med egne ord "stoler på alle spillerne". Fallenterne og distanceblændere fra tiden under Houllier medsamt stjernerne, der ikke kunne - eller ikke ville - overholde Benitez' instrukser på banen, såsom Milan Baros og Djibril Cissé, er nu skibet af, og tilbage står den spanske manager med en trup, som han kan kalde sin helt egen. Den ser skræmmende ud, men dens styrke placerer også spanieren under et vist pres. Hvor han i tidligere sæsoner har kunnet undskylde sig med, at han arbejdede med et sammenstykket mandskab af egne indkøb og levn fra forgængeren, så gælder der ingen undskyldninger i år.

Hvis ikke Benitez henter guldet til Anfield, eller i hvert fald giver Chelsea og Manchester United a very close run for their money, kan han forvente en inkvisitorisk samtale med de amerikanske ejere i klubbens bestyrelseslokale, når sæsonen er slut. Af samme grund er Benitez også en af de trænere, der ifølge de britiske bookmakere og fodboldeksperter befinder sig i en vis risiko for at blive afskediget i løbet af denne sæson. Den stærke trup kan gøre spanieren til en legende på Anfield. Men den kan også blive hans endeligt.

Knoldesparker eller ej

En anden træner, der også kan betragte denne sæson som sin skæbnetime, er Tottenhams Martin Jol.

Da den engelske avis The Times i sommerpausen sammensatte en liste over de 50 værste spillere nogensinde i engelsk fodbold, kom Jol, der fra 1982 til -84 spillede for West Bromwich Albion, ind på en 18. plads. Som begrundelse stod der: "Hollænderen var ikke i skole den dag, der blev undervist i totalfodbolds sofistikerede dyder, og den kompromisløse midtbanespiller spredte efterfølgende skræk og rædsel på de engelske midtbaner."

Selv har hollænderen med bulldog-ansigtet dog afvist kritik af sin indsats som aktiv spiller i engelsk fodbold med ordene: "I was never a slugger," hvilket betyder noget i retning af: "Jeg var ikke en hensynsløs knoldesparker." Men uanset om Jol var en slugger eller ej som spiller, så har han som træner afsløret sig om en særdeles indsigtsfuld manager, der siden sin ankomst til Tottenham har løftet den kronisk underpræsterende klub fra Nordlondon op til to femtepladser i rap, og derfor bliver dette år betragtet som året, hvor Jol og hans tropper skal tage det sidste skridt op i toppen og udfordre de såkaldte Big Four (Manchester United, Chelsea, Liverpool og Arsenal.)

Et dyrt bundhold

Til det formål har Jol i sommerpausen befundet sig i samme situation som Benitez, nemlig at han har fået lov at købe stort set alle de spillere, han pegede på. Det har resulteret i, at angriberen Darren Bent, forsvareren Younes Kaboul og midtbanemanden Wayne Routledge er blevet hentet til White Hart Lane, hvor den hollandske træner har samlet den på papiret stærkeste trup, Spurs har rådet over i årevis. Alle forudsætninger for et attentat på magthierakiet i toppen af engelsk fodbold skulle således være til stede, men sæsonstarten har mildt sagt ikke stået mål med ambitionerne. I premieren blev det 0-1 på udebane til nyoprykkede Sunderland, og helt galt gik det i midtugekampen hjemme mod Everton. The Tof-fees, som i hele sidste sæson var Tottenhams hovedrival i kampen om 5. pladsen, vandt 3-1.

Disse resultater placerer Martin Jols dyrt indkøbte mandskab på sidstepladsen i Premier League og Jol øverst på bookmakernes liste over fyringstruede trænere. På lørdag venter Premier Leagues formodet svageste mandskab i form af Derby hjemme på White Hart Lane, og den kamp skal meget gerne vindes, hvis ikke hollænderen skal risikere at lide samme skæbne som sine forgængere, der blev vist vintervejen efter forgæves at have forsøgt at løfte Tottenham til tidligere tiders storhed.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu