Læsetid: 5 min.

Velkommen på forsiden...

... lød det i en række Ekstra Blads-reklamer for et par år siden. Men hvordan er det egentlig at se sig selv hængt ud som Doktor Klam, nazist eller dårlig dagplejemor på forsiden et stort dagblad eller på tv? Et norsk studie viser, at konsekvenserne for de mennesker, der udsættes for massiv mediekritik, kan være drastiske
... lød det i en række Ekstra Blads-reklamer for et par år siden. Men hvordan er det egentlig at se sig selv hængt ud som Doktor Klam, nazist eller dårlig dagplejemor på forsiden et stort dagblad eller på tv?
Moderne Tider
3. august 2007

"Doktor Klam", "forbindelser til nazistiske kredse", "hyldede Hitler i Tivoli".

Mediernes jagt på nyheder skaber nogle gange sensationelle overskrifter. Men indimellem sker det, at vi journalister går for langt i jagten på historier, og at sandheden er blevet gradbøjet, eller at væsentligheden af historien ikke kan retfærdiggøre de konsekvenser, som den får for de mennesker, der havner i medieorkanens øje.

I de kommende dage bringer Information nogle af de historier, hvor medierne er gået for langt. På side 6-7 fortæller vi i dag historien om dagplejemødrene, der blev groft manipuleret i tv-dokumentaren Det tager børn da ikke skade af.

"Det varierer, hvordan mennesker, der har været udsat for massiv mediekritik, oplever og håndterer situationen. For nogle er det belastende, men de har kunnet håndtere det og kunnet leve med det. For andre er det gået ud over livskvaliteten. De mister troen på andre mennesker, har problemer med at sove og føler sig tappet for energi. Nogle er blevet deprimerede og har ikke kunnet fungere i deres job eller privat - og nogle har ligefrem overvejet selvmord," fortæller den norske psykolog Øyvin Tjore, der selv er tidligere journalist.

I øjeblikket arbejder han på en doktorgrad, der undersøger, hvordan medie-ofre bliver påvirket af kritisk omtale i pressen. I den forbindelse har han interviewet en lang række personer, der har været udsat for kritisk medieomtale.

Ifølge Tjore er det mindst slemt for de mennesker, der ser kritisk omtale som en del af jobbet - eksempelvis forretningsmanden, der qua sit job en gang imellem er nødt til at træffe upopulære beslutninger. Ligesom det har stor betydning, om kritikken rettes mod en virksomhed, nogle forskningsresultater, en politisk beslutning eller om den derimod i højere grad rettes mod personen.

"Massiv kritisk omtale, der går på en persons integritet og moral, er meget belastende for en persons psyke. Og hvis man bliver nødt til at forlade sit job, så er det meget hårdt," siger Tjore.

"Et andet problem er, at politikere og eksperter også hurtigt kommenterer på en sag eller en person. De udtaler sig gerne kritisk og moralsk uden at kende sagen. Og det er meget belastende for de involverede personer," siger Tjore, der fortæller, at det er meget forskelligt, hvor længe effekten af kritisk medieomtale varer ved, "nogle kommer videre, mens andre tager det med sig".

En injurie er som en lort

I forbindelse med denne serie har Information forsøgt at få et interview med den tidligere kirkeminister Tove Fergos pressemedarbejder, Henrik Gade Jensen, der mistede sit job, efter Information udstillede ham som havende "forbindelser til nazistiske kredse" på forsiden af avisen den 25. november 2003. En påstand, som der ikke var hold i, og som Information derfor måtte beklage i avisen og betale 60.000 kr. for ulemper og omkostninger forbundet med en af Gade Jensen anlagt injuriesag ved Københavns Byret. Information ville gerne have interviewet Henrik Gade Jensen om, hvordan han oplevede det, og hvilke konsekvenser det fik for ham, men han vil kun citeres for, at han ikke ønsker at medvirke, "da en injurie er som en lort, der lugter, uanset om den er sand eller falsk. Den slags skal størkne og visne hen - og så kan man håbe hørmen langsomt forsvinder."

Psykologen Øyvin Tjore fortæller, at mange ligesom Henrik Gade Jensen føler sig magtesløse i forhold til mediernes kritik. De oplever det som umuligt at få indflydelse på vinklerne og opfatter det som en tabt sag, og derfor forsøger de at isolere sig selv.

"Men nogle gange sker der det, at medierne så bliver endnu mere aggressive, fordi de opfatter det som om, at folk gemmer sig," siger han.

Jacob Mollerup, som er Lytternes og seernes redaktør på DR siger: "Det sker, at anklagen/kritikken bliver rejst, og så viser det sig bagefter at værestærkt overdrevet. Men historien om det får slet ikke samme gennemslag eller placering som kritikken eller mistanken i første omgang fik," siger han og opfordrer alle journalister og redaktører til at gøre sig klart, hvor stærkt et redskab det er, de har i hænderne.

"Når domstolenefungererbedstforløber en retssag omhyggeligtmedbevisførelse, afhøringerog afprøvninger før konklusionen omsider drages i dommen. Men mange af de hurtige 'domme', der afsiges i nyhedsdøgnets hast, kani virkelighedenramme langt hårdere. Det er mediernes ansvar at huske det hver dag," siger han

De presseetiske regler, der findes for, hvordan man praktiserer god journalistik, dækker også aspektet om at tage hensyn til individet, men i dagligdagen sker det ikke altid.

Journalistens dilemma

En af årsagerne er ifølge Jacob Mollerup, Erik Valeur og Øyvin Tjore et stadigt højere nyhedstempo - ikke mindst på grund af internettet, hvor mange flere medier end tidligere konkurrerer om at komme først, finde egne vinkler og hurtigt følge op på andre mediers historier uden nødvendigvis selv at tjekke fakta.

"Produktionsforholdene i branchen er jo blevet sådan, at det kan godt være, at du starter på en tvivl, men du får ikke lov til at tvivle ret længe, for så står der en utålmodig redaktør, og så må du videre - du må enten droppe den eller tro på den," siger journalist og presserevser Erik Valeur.

"Det var det vi så i allerhøjeste grad i Morsø-sagen (artikel side 6-7), fordi de måske ikke havde en historie med ordentlig saft, så fik den lige en med pedalen," siger Erik Valeur, der på det tidspunkt selv var ansat i DR's dokumentarafdeling.

"Når først man på DR havde vedtaget et projekt, så skulle det fandenbulrende frem til sendefladen, for det var blevet for dyrt at hoppe af og sige, vi spildte så for 100.000 kr. brændstof på det her projekt," fortæller Erik Valeur, der fortæller, at man i højere grad havde råd til at tvivle i dokumentargruppen i 'gamle' dage.

Journalister skal på den ene side være kritiske og agere fjerde statsmagt, på den anden side skal de også være opmærksomme på, at det, de skriver, har effekt på de mennesker, de skriver om.

"Man må jo som kritisk journalist vedtage med sig selv, at man kører med sin kritik, selv om den man rammer måske falder ned af stolen, når han åbner morgenavisen. F.eks. Willy Strube-sagen (om SID-gruppeformanden, der stjal af kassen og efterfølgende begik selvmord, da sagen blev kendt, red.) - de kunne ikke have siddet stille med den kritik, så skulle de have været smidt baglæns ud af journalistforbundet," siger Erik Valeur, der mener, at det grundlæggende problem er, at medierne i stigende grad bruger sin magt til at promovere sit eget medie end til at stå vagt om noget.

"Det skifter enormt hastigt i øjeblikket væk fra det gamle idealistiske felt, hvor man tænkte, at det er jo vigtigt, fordi vi er en del af demokratiet til at tænke, den her historie er god, fordi den kan give et brag af en forside og promovere vores avis og få sat vores fjernsynsmagasin på dagsordenen. Og historierne trækker i en retning, hvor de kan give noget virkelig ramasjang og noget genlyd - en dværg med to hoveder der skyder en børnefamilie - der skal være et ordentligt brag derude, der får folk til at åbne for din fjernsynskanal," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her