Læsetid: 3 min.

Venindefeber

Moderne Tider
17. august 2007

Det giver dårlig karma ikke at være gæstfri. At flytte til NY for at studere er noget af en luksus, når man snart er 30 år. Hvad mere kan man ønske sig? Besøg fra Oslo, selvfølgelig!

Og de kom, fire flotte tøser. Tog turen over Atlanten, gjorde de.

Det begyndte godt. Jeg ville være den perfekte guide og talte vidt og bredt om de planer, vi skulle lægge for at de kunne få mest muligt ud af deres New York-ferie.

Min pligt som veninde begyndte med at vise tøserne et par dyre restauranter, de nyeste inner limp plump og tand-blegningsampuller, bestseller rejseguides, Deepak Chopras nye luksus-spa Midtown og alt det andet, jeg selv havde lavet mig imponere over for så mange måneder siden.

Og det kører jeg så på med, indtil det går op for mig, at jeg bare har overført mine egne neuroser og min krisehåndtering på min guidning.

Chokeret over denne pludseligt opståede selvindsigt, skyllet ned med tre Cosmopolitan i reneste sex- og singlelivsstil siger jeg stop. For hvad er det dog jeg har sagt ja til? At have fire vidt forskellige piger boende hjemme hos mig i 10 dage.

Fire koner!?

Det, jeg har sagt ja til, er sminke, intriger, drama queens, nysgerrige spørgsmål om ting, jeg ikke vil tale om, pindehuggeri, PMS, bedrevidere, bagomrygsnak, trøst, snøft, tårer, bussemænd, skilsmisser, elskere, trusser, våde håndklæder, hård i håndvasken, flere tårer, utroskab, fuldskab, hjerteblod, omfavnelser, uenighed, brud, klamme kærlighedshistorier, trælsomme ekskærester, herregud!

Jeg er i venindehelvede. Hvordan orker nogen mand at tage fire koner, når jeg får kvælningsfornemmelser af fire veninder?

Jeg slap dog for at græmme mig for længe, for tøserne var for det meste ude på farten. Som oftest på Manhattan og jagte. Jagte mænd naturligvis, iført deres skræddersyede bh'er og helt rigtige læbestiftsfarver.

Dummere dag for dag

De kan ikke sige, at jeg ikke havde advaret dem. Hold godt fast i jeres tasker, og please, jeg bor i et puertoricansk område, så lad være med at tage jeres dyre designersko og designerbriller på for at promenere jeres lysblonde lokker lige her. Og jo, husk for alt i verden at holde sammen og sig for guds skyld ikke ja tak til at spille billard med en afroamerikansk gudefyr efter midnat. Alle mine advarsler gik selvfølgelig ind af det ene øre og ud af begge næsebor, for tøserne festede lige så ivrigt som de havde shoppet.

Jeg føler, at jeg bliver en lille smule dummere for hver dag, siger en af pigerne efter at have købt nok et par sko. Hangovers til frokost, mere champagne og visitkort fra beundrere - til sidst falder de alligevel alle sammen ned i min lejlighed. Ingen har villet gøre dem fortræd eller hænge dem på Brooklyn Bridge, nej - bare lidt fest hos en flot fyr, som dukkede op og viste sig at have sin egen penthouselejlighed downtown og kendskab til de cooleste morgenklubber.

For at få lidt venindefri stikker jeg af til Metropolitan Museum of Art. Femtusinde års kunsthistorie kan måske give mig lidt afstand til det overfladiske makeup- og designermaniske New York, som forvandler alle kvinder til pyntede, selvoptagede juletræer, nemlig.

Femtusinde års kunsthistorie. Egyptisk, afrikansk, græsk, muslimsk, europæisk, indiansk. Det er storslået, overvældende og af den største skønhed.

I tusinder af år

Og hvad ser jeg? Mine veninder er her også! De er der både i de egyptiske dynastier, i den europæiske interiørudstilling, i klædedragtsafdelingen, i den græske skulpturpark, i de indianske smykker, i gravkamrene, blandt mumiernes enorme skokollektion, som disse skulle have med sig ind i dødsriget eller det næste liv, whatever. Intriger, bussemænd, tårer, mænd, drama queens, smykker, sko, våde håndklæder, løst hår, makeup. Det hele er der, både med og uden maling. Egyptiske dronninger eller europæiske adelsdamer, muslimske forførerinder eller afrikanske høvdingedøtre.

Der er cellulitter hugget i sten på nøgne græske statuer. Hele kunsthistorien er fuldt af lip plumps, sminke, intriger, drama queens, trøst, bussemænd, tårer, brud, skilsmisser, elskere, trusser, våde håndklæder, hård i håndvasken, utroskab, fuldskab, hjerteblod, omfavnelser, klamme kærlighedshistorier, brydsomme elskere, luksus-spa, kvinder, som pynter sig, personlige shoppere, penthousepyramider...

Jeg sætter mig ned i Central Park. Det er ikke så galt med venindefeber alligevel. I aften skal jeg feste. Som de gjorde i den byzantinske periode. Veninder, hvor er I?

Oversat af Niels Ivar Larsen

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her