Læsetid: 11 min.

Ikke i aften, skat

Med lanceringen af et nyt sexplaster til kvinder, der mangler lystfølelse, er vi nået dertil, hvor manden - på Viagra - og kvinden - med sit sexplaster - kan have sex uden at have lyst. Men er manglende lyst virkelig noget, man skal tage piller eller hormoner for, eller er det en glubsk medicinalindustri, der prøver at skabe en ny sygdom?
Med lanceringen af et nyt sexplaster til kvinder, der mangler lystfølelse, er vi nået dertil, hvor manden - på Viagra - og kvinden - med sit sexplaster - kan have sex uden at have lyst. Men er manglende lyst virkelig noget, man skal tage piller eller hormoner for?
21. september 2007

Først hed det sig, at 43 procent af alle 18-59-årige kvinder ifølge videnskabelige undersøgelser i USA lider af problemer med deres sexliv.

I Danmark er vi lidt mere moderate, så da et nyt sexplaster, der for første gang gør det muligt for kvinder at få et tilskud testosteron mod manglende lyst, blev præsenteret i B.T. for nylig, var det kun hver femte danske kvinde, der sloges med manglende lyst.

Diagnosen hedder female sexual dysfunction og ses af kritikere som et forsøg på at skabe en ny sygdom og endnu en livsstilsmedicin til mennesker, der ikke er syge, men vil forbedre deres livsstil.

Ifølge en en raport fra Reuters Business Insight Rapport har medicinalindustrien frem til i år investeret 20 milliarder engelske pund i 400 nye typer såkaldt livsstilsmedicin, f.eks. anti-generthedspiller, hormonindsprøjtninger mod fedme, anti-ryge-medicin og anti-shoppepiller.

En række uafhængige forskere har sat spørgsmålstegn ved de 43 procent. I 2003 udgav den australske undersøgende journalist og forfatter, Raymond Moynihan, en artikel i det britiske fagtidsskrift British Medical Journal, hvor han rettede en hård anklage mod medicinindustrien for at forsøge at skabe en ny kvindelig lidelse, female seksual dysfunction (FSD), og på den måde skaffe sig en blockbuster af en salgssucces på linje med mændenes impotensmedicin Viagra.

Overlæge, ph.d., Lene Falgaard Eplov, der har forsket i, hvad der findes af viden om danske mænd og kvinders seksualitet, mener, at tallet 43 procent, der er blevet citeret igen og igen i relation til seksuel dysfunktion hos kvinder, er stærkt overdrevet, og det undrer hende, hvor ukritisk forskere har forholdt sig til videnskabelige artikler om emnet.

"Denne brug af data er med til at sygeliggøre 43 procent af alle kvinder. Undersøgelsen definerer jo, hvad manglende lyst er. Man skal have lyst så og så meget, ellers har du manglende lyst. Men der er ikke ret mange undersøgelser, der har set på, hvad lystfrekvensen er i normalbefolkningen. Hvad er det normale? Når man definerer, hvad der er en dysfunktion, før man har defineret, hvad der er normalt, kommer man hurtigt til at lave en forkert grænse," siger Lene Falgaard, der peger på, at videnskaben er begyndt at lægge ind i definitionen FSD, at kvinder selv skal føle, at de har et problem med lystfølelsen.

"Men igen, det løser jo ikke problemet. Kvinder kan jo føle manglende lyst af mange forskellige årsager, og det kan behandles på mange måder. F.eks. kan mange kvinder måske komme til at føle det som et problem, fordi deres mænd generelt har oftere lyst, og så har man tidligere set det som et parforholdsproblem. Hvad sker der nu, når man markedsfører: tag bare et plaster?," siger hun.

Lene Falgaard peger på, at man siden 1970'erne og kvindebevægelsens doktrin om, at frigjorte kvinders lyst var på højde med mandens lyst, har været på vej til en anden opfattelse af, at kvinder har deres egen seksualitet, lystfrekvens og kan tænde på noget andet end mænd.

"Jeg er bange for, at kvinder nu kommer under pres for bare at tage et plaster, så de får lyst," siger hun.

I B.T.'s artikel fremgår det, at 20 procent af alle kvinder mangler lyst. Førstereservelæge Annamaria Giraldi fra Rigshospitalets Sexologiske Klinik, hvor man blandt andet afprøver sexplastret Nitrinsa og to andre former for medicin, der påvirker signalmolekyler i kvinders hjerne, så de føler øget sexlyst, citeres for at sige, at problemet med manglende sexlyst hos danske kvinder er enormt og stigende.

"Cirka 20 procent burde søge hjælp i form af blandt andet parterapi. Hidtil har vi ikke haft medicin, som kan hjælpe dem til at få lysten tilbage. Det har været hårdt savnet, men heldigvis lysner det nu," siger hun.

Sexplasteret bør ikke anvendes af kvinder, der ikke er undersøgt af en læge, mener Annamaria Giraldi, mens ellers har forskeren store forhåbninger til den sex-medicin, klinikken afprøver, som man regner med vil kunne tages af stort set alle danske kvinder, der mangler lyst til sex.

Moralsk dom

Ifølge en artikel i Ugeskrift for Læger af Annamaria Giraldi er de hyppigst rapporterede seksuelle problemer hos kvinder, lystproblemer: Hos kvinder før menopausen drejer det sig ifølge artiklen om 15-25 procent stigende til cirka 40-55 procent hos kvinder efter menopausen.

Annemaria Giraldi mener, at vi først langsomt er ved at erkende, at kvinders lystproblemer ikke alene har psykosomatiske årsager, og at forskningen i fremtiden vil rette sig mod de centrale mekanismer og transmittere, der i hjernen har betydning for oplevelse af lyst:

"Jeg synes, at det er meget forkert at kalde lægemidler til behandling af både seksuelle problemer og depression for livsstilsmedicin. For denne betegnelse har et negativt præg. Man kan diskutere, hvor mange kvinder, der har seksuel dysfunktion, men ikke om problemet eksisterer. Vi tillægger ikke seksuelle dysfunktioner samme betydning som for eksempel forhøjet blodtryk og kalder dem derfor et livsstilsproblem. Men vi ved, at seksualiteten har stor betydning for menneskers livskvalitet, hvilket igen har betydning for menneskers helbred og overlevelse. Alt for ofte moraliseres der over, om mennesker med seksuelle problemer overhovedet har et problem, og om hvilken behandling de bør tilbydes. Og selv om industrien har en interesse i at udvikle nye produkter, så er seksuel dysfunktion hos kvinder et reelt problem. Seksuelle problemer mødes med en moralsk overbygning og slås ofte hen med, at de skyldes alderen eller alene er psykisk betingede. Jeg synes, at man skal passe på med i sit ordvalg at fornægte, at patienterne har et problem, hvis de selv oplever at have det. Det er så op til os fagpersoner at vurdere, hvilken behandling der er bedst," siger Annamaria Giraldi.

Det nye sexplaster Intrinsa markedsføres af firmaet Procter & Gamble, der har vundet slaget om at blive de første, der sender et produkt mod lav libido til kvinder på gaden. Plastret, der kun kan fås på recept fra lægen, fungerer ved at afgive en lille mængde testosteron i den periode, hvor plastret bæres på kroppen.

Hvor Viagra øger blodtilførslen til sexorganet, stimulerer det mandlige kønshormon testosteron tanker om sex. Intrinsa blev ikke godkendt af den amerikanske Food And Drug Administration i 2004 blandt andet med henvisning til, at man ikke kendte nok til langtidsbivirkningerne af produktet. I 2006 blev det imidlertid godkendt af EU, og ifølge Lægemiddelstyrelsen er det også godkendt til markedsføring herhjemme.

Den amerikanske læge, sexolog og urolog, Leonere Teifer, har i en årrække stået i spidsen for en kampagne, der kæmper imod diagnosen FSD og medicinalfirmaernes jagt efter et nyt lukrativt marked.

Hun siger: "Argumenterne er altid de samme. Lægerne og forskerne er ikke interesserede i de planer, Procter & Gamble har for at markedsføre deres medicin gennem reklamer til hele befolkningen. De fokuserer på fordelene for et lille antal kvinder og tager ikke hensyn til de skadevirkninger, der har vist sig ved langvarig hormonbehandling, som et stort flertal af kvinder vil komme til at lide under. Virkningerne af lang tids behandling med østrogen og testosteron er meget bekymrende. Lægerne siger, at de vil hjælpe deres patienter, men der er mange andre måder at afhjælpe lystproblemer uden medicin."

Den nemme genvej

Også i England er lægerne bange for, at plastret vil blive livsstilsmedicin på linje med Viagra, hvor profilen på brugerne er blevet yngre og yngre siden lanceringen for ti år siden.

Mellem 1998 og 2002 er den gruppe, der viser den største stigning i købet af impotensmedicinen, således mænd mellem 18 og 45 år. Kun en tredjedel af disse mænd har ifølge det kritiske tidsskrift PloS Medicine en mulig medicinsk grund til at tage Viagra. Medicinalgiganten Pfizer, der står bag Viagra, tjener angiveligt en milliard dollar årligt på deres potenspille og andre firmaer som Eli Lilly mærker også et boom i salget af deres potenspille. I 2006 steg salget af potensmidler i Danmark med 19 procent, og på de danske apoteker blev der ifølge Lægemiddelstyrelsen solgt potensmidler for næsten 144 millioner kroner. Det er mere end en fordobling på fem år.

Praktiserende gynækolog professor John Studd tror ifølge den britiske avis The Independent på, at flere kvinder end dem, der mangler lyst på grund af operationer og tidlig menopause kan bruge det nye sexplaster, fordi det både er mere effektivt - og billigere - end langvarig konsultation hos en sexterapeut:

"Libido er en blanding af hjerte, hoved og hormoner. Vi kan afhjælpe de primære årsager til problemer i et dårligt parforhold ved at øge den seksuelle energi. Jeg kender patienter, der aldrig har haft orgasmer og nu får dem ofte. Der kan være unge kvinder, som af en eller anden grund ikke har libido og seksuel respons. Nu kan der blive rettet op på det. Intrinsa virker og er sikkert og nemt at administrere, så jeg er ikke i tvivl om, at det vil blive givet uden recept til patienter af gode læger."

Det er ikke muligt, at købe sexplastret på apoteket herhjemme endnu, erfarer Information. Men det markedsføres via hjemmesiden Sexplaster.dk. Her fremgår det, at "kvinder på op til 60 år kan købe og bruge Intrinsa. Denne medicinske patch anbefales til kvinder, der har lavt seksuelt begær, har fået begge deres æggestokke fjernet, eller har fået livmoderen fjernet".

Hjemmesiden anbefaler, at man får et fysisk tjek af sin læge, inden man køber Intrinsa, og bryder man sig ikke om at gå til sin egen læge, henviser hjemmesiden til læger, der tilbyder konsultation via email eller telefon og er tilknyttet online-lægerne 121doc. Medicinen vil blive sendt fra apoteker i England.

"Når et nyt præparat bliver markedsført så aggressivt og så bredt, som det her tyder på, så er der formentlig mange kvinder, der vil tage den nemme genvej. Men hormoner skal bruges med omtanke. Det gør noget ved kvindernes krop, og der er ikke nogen garanti for, at anvendelsesområdet ikke udvides. Jeg mener, at sådan et plaster kan være udmærket til kvinder med lavt testosteron. Men jeg frygter, at der vil ske det samme som med Viagra. Det solgte heller ikke, som det skulle i starten, og så skiftede man strategi. Jeg frygter, at sexmedicin til kvinder vil udvikle sig til en livsstilsmedicin, og der vil komme et pres på de praktiserende læger fra kvinderne, som vil være svært at modstå", siger overlæge Lene Falgaard Eplov.

I den danske indlægsseddel til plastret, som kan findes på nettet, står der, at der "ikke findes oplysninger om Intrinsas sikkerhed ud over 12 måneder".

Også Peter La Cour, psykolog og tilknyttet Center for Eksistens og Samfund ved Københavns Universitet, mener, der er tale om en glidebane.

"Det med recepten er kun en biting. Det er det samme med Viagra, man skaber et behov. Vi er nået dertil, hvor kvinder og mænd, der ikke har lyst, kan have sex. I en pornoficeret kultur sker der en opskruning af forventningerne til sex, som det vigtigste formål med tilværelsen, og medicin kan hjælpe med den vrangforestilling," siger han og stiller spørgsmålstegn ved, om ikke sexmedicin, medicin mod eksamensangst og lykkepiller, er en del af en misbrugskultur.

Mangler fri forskning

Problemet er ifølge Lene Falgaard Eplov også, at der ikke er offentlige midler til at finansiere fri og uafhængig forskning i seksualitet.

"Det er rigtigt, at medicinalindustrien gør det muligt for forskere at forske i seksualitet, og det er meget svært at få penge til sexologiske forskningsprojekter. Rigshospitalets sexologiske klinik har eksempelvis ikke nogen fast forskningsbevilling. Da Viagra kom frem, boomede forskningen i ældre mænds seksualitet. Men man skal være mere end dum for ikke at kunne regne ud, at det er medicinalindustrien, der sætter dagsordenen, og forskningen bliver drejet i retning af plastre og piller til kvinder."

Det fremgår da også af artiklen fra Ugeskrift for Læger om FSD, at læge Annamaria Giraldi som projektkoordinator og hovedansvarlig har lavet forsøg med sildenafils (Viagra) effekt på kvinder for medicinalfirmaet Pfiezer, der står bag Viagra. Hun har desuden udført kurser for praktiserende læger betalt af Pfizer.

Læge Mats Lindberg, der er talsperson for foreningen Læger uden Sponsorer, beskriver det som meget typisk, at det er de samme personer, der promoverer et produkt, som har lavet forskning i produktet betalt af industrien. Lægerne skal øge troværdigheden. Men det kræver ifølge Lindberg også noget at skabe et behov. Derfor allierer medicinalfirmaerne sig desuden med markedsføringsfirmaer, der laver færdige pakker til journalisterne med ekspertkilder, forslag til kampagner og kendte personer, der kan reklamere for produktet.

Et eksempel er netop B.T.'s artikel om sexplastret, hvor selve artiklen følges op med en voxpop blandt almindelige kvinder, der alle siger, at de godt kan forestille sig, at sexplastret er en god ide, samtidig med at kendisserne Suzanne Bjerrehus og Lisbeth Dahl giver produktet et positivt skudsmål.

Et andet problem med livsstilsmedicin er, at fokus flyttes fra syge over til nogle relativt raske personer, der udvikler et længerevarende medicinforbrug, påpeger Mats Lindberg.

"Der udvikles flere og flere af denne type livsstilsmedicin mod ikke livstruende sygdomme, som man kan blive ved med at tage i lang tid, for det er jo ikke noget, man dør af, og som samtidig gør det mindre acceptabelt at afvige. Alle skal være ens og have den samme sexfrekvens, og derfor forventes man at tage medicin mod disse afvigelser," siger han:

"Det, der sker, er et glidende behov fra difficulties over dysfunction til disease, og lige som vi så med Viagra, kan produkter som dette dræne et i forvejen meget presset sundhedsbudget. Efterhånden får flere og flere medicintilskud af mindre grunde: forhøjet blodtryk og potensproblemer for eksempel. De få sundhedsressourcer bliver allokeret til forholdsvis raske mennesker. Det er kerneproblemet. Hvis folk selv betaler, så kan man sige, at markedsmekanismerne ville regulere det, men de bliver sat delvist ud af kraft med offentlige tilskud," siger Mats Lindberg.

Kilder: Artikler fra Ugeskrift for Læger; Bedre Medicin.dk; det åbne medicinske tidsskrift PLoS Medicine - tema nummer om Disease Mongering - at skabe nye sygdomme; Leonore Teifer 'The Viagra Phenomenon' Sage Publications, Teknologirådet

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu