Dårlige tænder og nedre toilette

Gamle folk kan fortælle én om en barbarisk skik, som var i brug på landet helt op til midten af det 20. århundredes Danmark. Unge piger, helt ned i konfirmationsalderen, blev sendt til den lokale doktor for at få deres tænder revet ud. Det var skam af hensyn til pigerne selv. Ikke fordi der var noget i vejen med deres tænder, men fordi der helt sikkert ville blive det senere, når de var blevet gift og havde fået børn. Man ville skåne dem for tandvrøvl på dette travle tidspunkt, hvor de havde mere end nok at gøre med at være gravide, med børnepasning og med husarbejde. I stedet fik de udleveret kunstige tænder - det var nok lidt dyrt, men ikke så dyrt, som det ville blive, hvis man ventede med at rydde deres tænder til et tidspunkt, hvor deres tænder var kommet i en så dårlig stand, at det ikke var tilstrækkeligt bare at rive dem ud, men hvor man måtte forudse at egentlig tandbehandling - en bekostelig affære - kunne blive nødvendig.

At 'vælge fra'

Tandsundheden blandt unge mænd i disse gode, gamle dage på landet var ikke bedre end pigernes, og der var da også mange ungersvende, der på samme måde blev forsynet med et 'pottemagergebis', men dels kunne de jo være heldige, dels gik det ikke ud over andre end dem selv, hvis de skulle gå hen og få tandværk. Sådan ræsonnerede man.

I dag er denne skik, ligesom andre idylleriske skikke fra fortiden - som f.eks. at lære salmevers udenad og spanskrøret - jo afskaffet. Vi er moderne mennesker. Men folk med dårlige tænder ser man nu stadig - og desværre oftere og oftere. Man ser det også hos helt unge mennesker. Burgersnask og halvanden liter cola om dagen fremmer nok ikke direkte tandsundheden, men den virkelige forklaring er, at mange mennesker simpelthen ikke har råd til at gå til tandlægen. De 'vælger det fra', som det så beslutningsdygtigt udtrykkes. De seneste år har jeg selv brugt små formuer på tandlæger. Ikke på grund af meget alvorlige lidelser - det dyreste, jeg har bekostet, nemlig to stk. tandkroner, kunne man måske endda for en halvgammel dreng som mig, opfatte som nowt pjatværk, som de siger på Lolland. Pjatværk der måske har mere med forfængelighed end med sundhed at gøre. I alt fald ved jeg, at der findes 'billigere løsninger' end den royale vognpark, Krone 1 og Krone 2, jeg nu har i munden. Men Nielsen her, han har jo råd til at være lidt god ved sig selv - hold kæft, bare sådan en ting som den fede hyre, han hæver på Information - men hvordan med en pige på 22, barn af forældre, der begge er arbejdsløse, er det rimeligt at hun får den 'billigere løsning' stoppet i munden? Og at hun i øvrigt ikke går til regelmæssige tandeftersyn - fordi hverken hun selv eller forældrene har råd? Jeg synes det ikke. Jeg synes fandme det er uciviliseret. Og jeg kommer til at tænke på en gammel socialdemokrat og senere stifter af partiet CD, nemlig Erhard Jacobsen, der engang sagde, at det høje skattetryk i Danmark jo ikke kun begrundes med, at den enkelte borger skal være sikret f.eks. hospi-talsbehandling af bedste slags, hvis det skulle blive nødvendigt, men jo også at samme borger skal kunne nyde sin relative velstand uden at have dårlig samvittighed over, at nabokonen lever under så kummerlige forhold, at hun ikke - netop - har råd til at gå til tandlægen.

I en højere enhed

I dag kan man selvfølgelig sige, at det problem har løst sig selv. Folk, der ikke har råd til at gå til tandlægen, bor ikke længere dør om dør med folk, der har rigeligt råd til både det, lyst-båd, sommerhus, firhjulstrækker og to lange udlandsferier om året - som en absolut forudsætning for at kunne fungere optimalt i den stressede hverdag, hvor der både er en karriere og et familieliv, der skal 'gå op i en højere enhed'. Der er heller ikke noget, der tyder på, at disse stressede familier bekymrer sig noget særligt om medborgere, der ikke er belastet af en opslidende karriere, men som til gengæld lever under forhold, man roligt kan betegne som regulær fattigdom.

At være en ung pige med dårlige tænder kan være slemt nok. Men hun kan i det mindste glæde sig over, at hun ikke oveni også er gammel. Jeg har selv en slægtning, som kom på plejehjem for et års tid siden, og selv om personalet da så absolut er flinke sådan et sted, så bliver der ikke ruttet med ressourcerne, når vi taler om gamle og syge mennesker.

Ni minutters toilette

Det lyder vældig fint, hvis Socialdemokraterne kan få indført det som en social rettighed, at plejehjemsbeboere kan få bad én gang om dagen. Men det er på ingen måde, hvad man tilbyder for øjeblikket. På trods af, at minuttyrranniet har været på dagsordenen ved de sidste mange valgkampe, er det stadig sådan, at der er afsat ikke 10, men ni minutter til såkaldt 'nedre toilette'. Og i weekenderne, hvor plejehjemmenes bemanding er nede på det halve, er det ikke muligt at få et rigtigt bad. Det er ærgerligt for beboerne, der jo netop i weekenderne kan håbe på besøg af familien, og derfor har et rimeligt ønske om at være rene og pæne. Men det kan altså ikke lade sig gøre. Pleje af gamle og syge opfattes knap nok som en selvfølgelig pligt for det øvrige samfund, men som en udgift - en alt for stor udgift, som man forsøger at nedbringe så meget som muligt. Samfundet er for de raske i riget. De syge og de svage kan få lov til at sejle deres egen sø. Med dårlige tænder og et nedre toilette på afmålt tid.