Læsetid: 7 min.

Lad os starte med isbjørnene...

Bjørn Lomborgs nye bog 'Cool it' er en populistisk samling selektive og yderst subjektive sandheder med meget lidt substans
Global opvarmning. Lomborg bliver ved med at vende tilbage til pointen om, at vi ikke skal gennemføre Kyoto, fordi den ikke vil virke. Men ingen (andre end Lomborg) har nogensinde sagt eller forestillet sig, at Kyoto skulle være løsningen. Kyoto er starten på løsningen.

Global opvarmning. Lomborg bliver ved med at vende tilbage til pointen om, at vi ikke skal gennemføre Kyoto, fordi den ikke vil virke. Men ingen (andre end Lomborg) har nogensinde sagt eller forestillet sig, at Kyoto skulle være løsningen. Kyoto er starten på løsningen.

Subhankar Banerjee

22. september 2007

Lad os - som Bjørn Lomborg gør det i bogen Cool it - starte med isbjørnene. De bliver brugt til at argumentere for den grundlæggende pointe om, at vi skal "nedkøle" indsatsen for at stoppe den globale opvarmning og i stedet bruge pengene på andre ting.

Med forførende statistik argumenterer han for, at der kun drukner 15 isbjørne om året på grund af den globale opvarmning - mens der dør 49 isbjørne i det samme område på grund af jagt. Derfor: Lad os begrænse nedskydningen af isbjørnene i stedet for at mindske nedsmeltningen af ismasserne. Dermed kan vi redde 49 isbjørne, mens vores klimaindsats kun vil redde 0,06 isbjørne.

"Vil vi redde 49 isbjørne hurtigt, eller 0,06 isbjørne langsomt," lyder det retoriske spørgsmål.

Men allerede her begår Lomborg flere fejl. For det første baserer han prognosen på en lineær fremskrivning af perioden 1987-2004. Det er i bedste fald misvisende, fordi klimaforandringerne jo netop tager til. For det andet ignorerer han, at hvis der skydes mange isbjørne, kan det enten være fordi, bestanden har det godt, eller fordi de sulter på grund af klimaforandringerne og derfor søger ind mod byerne. Hvis isbjørnene dør på grund af global opvarmning, er det et entydigt tegn på, at bestanden ikke har det godt. Det er misvisende at stille de to tal op mod hinanden. Det gør Lomborg.

Som en der både har arbejdet sammen med Lomborg og forsvaret flere af hans pointer og initiativer (blandt andet i denne avis den den 1. juni 2004), håbede jeg, hans nye bog ville give mig ny viden og indsigt. Lad mig med det samme afsløre: Det gjorde den ikke. Bogen er en populistisk samling af den slags selektive og yderst subjektive sandheder med meget lidt substans:

Han refererer konsekvent til middelscenariet fra det internationale klimapanel, IPCC, når det gælder klima, katastrofer, tørke og stigninger i havvandet, men undlader at nævne, at IPCC klart skriver, at effekterne kan blive langt mere dramatiske.

Han skriver om oversvømmelser og orkaner, men henter stort set udelukkende eksemplerne fra USA og Europa og viger bekvemt uden om de langt mere dramatiske effekter, som verdens fattige lande vil opleve.

Han skriver, at global opvarmning kun vil betyde en let nedgang i fødevareproduktionen, men nævner ikke, at produktionen i nogle afrikanske lande kan falde med op mod 50 procent allerede i 2020.

Han argumenterer igen og igen med, at den globale opvarmning vil redde flere mennesker fra kuldedøden, end den vil slå ihjel på grund af hedeslag. Men udelader dødsfald fra mere kraftige orkaner, fra tørken i Afrika eller fra vandmanglen i det sydlige Asien. Sådan fortsætter det side efter side. Selektive subjektive sandheder.

Forkert fattigdoms-alibi

Det bliver endnu mere manipulerende, da Lomborg netop bruger verdens fattigste som argument for at "afkøle" indsatsen mod den globale opvarmning. Lomborgs illusoriske argument er, at hvis vi gør mindre for at bekæmpe den globale opvarmning, vil vi gøre mere for at bekæmpe malaria i Afrika!

Det er forunderligt, at han på intet tidspunkt spekulerer over, hvorfor en mindre indsats på klimaområdet pludseligt skulle få os til at gøre mere for at bekæmpe malaria, når vi endnu ikke har gjort det. Hvorfor giver USA, som ikke har tilsluttet sig Kyoto-aftalen, ikke mest i udviklingsbistand, men tværtimod mindst? Hvordan kan det være, at de lande som faktisk kæmper mest for at reducere den globale opvarmning, herunder Danmark, er de lande, der giver mest i udviklingsbistand? De oplagte spørgsmål stiller Lomborg aldrig. Fordi det med et slag vil fjerne hans fattigdoms-alibi. De vil faktisk fjerne hele grundlaget for bogen.

Vi vil jo ikke straks sende pengene til Afrika, hvis vi undlader at isolere vores huse. Hans politiske grundpointe er simpelthen ikke gangbar. Jo - der kan ske en udhuling af udviklingsbistanden, fordi en del af bistanden bruges til at bekæmpe den globale opvarmning (et problem Lomborg dog ikke nævner). Men reglerne i Kyoto-protokollen har netop været med til at modvirke, at bistandspenge bruges til klimaindsatsen og dermed stik mod Lomborgs pointer, sikret flere penge til at bekæmpe fattigdommen - ikke færre. Dertil kommer, at Kyoto-protokollen - og fremtidens klimaaftaler - kan betyde flere penge til verdens fattige lande, fordi det vil føre til investeringer i klimaprojekter, i tilpasning og i teknologi i verdens fattige lande. Lomborgs grundlæggende argument holder ikke.

Det andet argument, Lomborg bruger, er Copenhagen Consensus: Hans store flagskib-konference, støttet af den danske regering, hvor en gruppe ældre økonomer og en gruppe unge studerende prioriterede løsningen af verdens problemer. Men igen bruger Lomborg konferencen selektivt.

Han glemmer, at pege på de massive usikkerheder, der var i de brugte cost-benefit-analyser. Han glemmer at skrive, at økonomerne faktisk konkluderede, at Kyoto-protokollen var bedre end ingenting. Og han glemmer at fortælle, at de unge studerende støttede Kyoto-protokollen. Det ved jeg bedre end nogen, da jeg stod for ungdomskonferencen.

Som de unge sagde, "det kan det godt være, at Kyoto-protokollen er en dårlig forretning - men når det gælder drivhuseffekten, er det den eneste forretning, der har åbent. Derfor skal vi ikke bare vælge den løsning - vi skal også udbygge og påvirke den". De unge sagde ikke - som Lomborg skriver - at vi skulle vente med at gøre noget ved den globale opvarmning. Tværtimod.

Naiv tro på cost-benefit

Derudover er det i den grænseløse tro på de mangelfulde cost-benefit-analyser, at Lomborg for alvor udstiller sin naivitet. Jeg er stor tilhænger af at bruge cost-benefit-analyser. Men de må aldrig stå alene.

Lomborg lader dem ikke kun stå alene. Han stiller dem op på en piedestal.

Der står intet om manglende eksternaliteter, diskonteringsproblemer eller usikre skyggeværdier. Det er måske ikke overraskende. Men det er overraskende, at Lomborg på intet tidspunkt spekulerer over, hvordan det kan være, at Danmark er et af de lande i verden, der har satset mest på energieffektivitet og vedvarende energi, men stadig har høj beskæftigelse og en solid økonomi, og endda - ifølge tidsskriftet The Economist - er det land i verden, hvor det bedst kan betale sig at investere. Hvor blev det store tab af? Sammenhængene mellem en indsats over for den globale opvarmning, investeringer i ny teknologi og økonomisk vækst er langt mere komplekse end i Lomborgs cost-benefit-kugleramme. Når han derfor skriver, at verdens fattige vil blive 30 procent fattigere, hvis vi forsøger at mindske stigningen i vandstanden med 35 procent er det ren postulat-videnskab.

Lomborgs løsning

Tværtimod, så viser den tredje af forårets store rapporter fra IPCC - som Lomborg dog ikke inddrager i sin bog - at det er betydeligt billigere end hidtil antaget at begrænse udslippet af drivhusgasserne. Visse typer af indgreb, for eksempel bedre isolering af vores huse, kan både give økonomisk overskud og reducere CO2-udslippet.

Skovprojekter for at mindske den globale opvarmning kan samtidig give beskæftigelse, beskyttelse af vandressourcer, mindre erosion, øget biodiversitet, energi og mindre fattigdom. Der er endda beregninger, som viser, at den samlede klimaindsats kan blive en god forretning, fordi det har en række afledte positive effekter på teknologiudvikling, ressourceanvendelse og økonomisk vækst. Alt det undlader Lomborg at nævne.

Den mangelfulde analyse forhindrer dog ikke Lomborg i at komme med løsningen: Vi skal støtte teknologiudvikling direkte gennem flere penge til forskning og udvikling. Det er en god ide. Men Lomborg overser helt, at teknologiudvikling også hænger tæt sammen med incitamenter for at indføre den nye teknologi. De incitamenter skaber Kyoto-protokollen. Igen vender Lomborg derfor verden på hovedet. Han argumenterer med, at vi må droppe Kyoto-protokollen for i stedet at satse på forskning og udvikling. Det kan undre, at vi så ikke forskede meget mere før Kyoto-protokollen, og at de ikke forsker langt mere i energieffektivitet i de lande, der ikke har tilsluttet sig Kyoto. At stille øget forskning og udvikling op som en modsætning til Kyoto-protokollen er ren demagogi.

Dertil kommer det eneste realistiske sted, hvor der kan indgås en global aftale om øget forskning i energieffektivitet er i de globale klimaforhandlinger, som Lomborg er imod. Dermed ender vi ved endnu en selektiv sandhed. Lomborg bliver ved med at vende tilbage til pointen om, at vi ikke skal gennemføre Kyoto, fordi den ikke vil virke. Men ingen (andre end Lomborg) har nogensinde sagt eller forestillet sig, at Kyoto skulle være løsningen. Kyoto er starten på løsningen.

Det er, for at konkludere, ikke en god bog. Og der er kun én opmuntring: Når Lomborg på omslaget skriver, at bogen vil blive "one of the most talked about and influential books of our time, kalder det smilet frem. Endnu en selektiv subjektiv sandhed.

Christian Friis Bach er international chef i Folkekirkens Nødhjælp og tidligere lektor i international økonomi

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Man kan undre hvorfor en mand som Lomborg har fået så meget at skulle have sagt. Det virker provokerende på folk som bare har en lille smule insigt. Han kan jo ödelägge/ präge fremtiden med sine usaglige tendentiöse argumenter. Måske er det fordi at det er en "bekvem sandhed" for den industri som han synes at lobbyere.
Hvis Lomborg er så bekymret over at Kyoto- protokollen bliver for dyr, hvorfor så ikke se på alle de milliarder dollars som går til forsvar og militär og istedet bruge dem på bl.a. klimaforbedrende indsatser!

Martin Trolle Mikkelsen

1/ Hvorfor IPCC proselytterne insisterer på at diskutere lille Nanok og hans mor ved jeg ikke. Isbjørne har INGEN nytteværdi for nogen eller noget, så hver en krone, vi smider efter dem, er spildt.

En anden ting er, at det ikke primært er den globale opvarmning, der er årsagen til, at isbjørnene (måske!) uddør. Årsagen er, at isen omkring Nordpolen er ved at smelte, men det skyldes i værste fald kun delvist den globale opvarmning.

Men isbjørne er da søde. På afstand.

2/ Alt andet lige er en varmere planet en grønnere planet – eller med andre ord: Højere temperaturer vil være gavnligt for fødevareproduktionen, ikke skadeligt.

Når der er områder i verden, hvor folk ikke har nok at spise, så skyldes det, at deres produktivitet er for lav. Det er et socialt problem, ikke et klima problem.

3/ Diskussionen om, hvor mange mennesker, der vil dø af hedeslag versus dø af kulde er meningsløs. Og Christian Friis Bach skulle se at blive enig med sig selv om, hvorvidt de fattige vil (a) dø af tørst eller (b) drukne i oversvømmelser!

4/ Indvendingerne mod Bjørn Lomborgs brug af cost-benefit analyser er uigennemskuelige og i hvert fald ikke båret af nogen indsigt i emnet (f.eks. kan man ikke lave cost-benefit analyser uden at tage stilling til diskonterings-problemer, for bag det fine ord gemmer der sig bare en forudsigelse af det renteniveau, som man bruger ved tilbage-skrivningen af de fremtidige pengestrømme).

5/ De beløb, der i Danmark er satset på energi effektivitet er for små til at have signifikant indflydelse på den økonomiske vækst – i nogen retning. Hvis Christian Friis Bach vil bevise, at investeringer i energi-effektivitet er rentable (Forudsigelse: Det er de ikke), så skal han vide, hvor meget, der er investeret og hvilket afkast investeringerne har givet. Men det ved han ikke.

6/ Bjørn Lomborgs argument omkring penge er så simpelt, at man skulle tro, at enhver kunne forstå det: Nemlig at man kun kan bruge en bestemt sum penge én gang. Så hvis man poster milliarder af Euro i ineffektive afværgemanøvrer overfor en teoretisk risiko, så kan man ikke også bruge pegene til at hjælpe de fattige. Det er Christian Friis Bach åbenbart ligeglad med.

7/ Det er vist gået op for de fleste (bl.a. takket være Lomborg), at Kyoto er en dårlig forretning. Så hvis man handler rationelt, så dropper man den investering og finder på noget fornuftigt at bruge sine penge til.

F.eks. at hjælpe de fattige. Hvis man altså har nogen interesse for dem.

Har Martin Mikkelsen slet ikke opdaget at hans store idol Anders Fogh Rasmussen for længst er gået over til fjenden, og har droppet Lomborg til fordel for eksklusiv økoturisme til Grønland med forskellige statsledere?

Det kan vel ikke være rigtigt, at Mikkelsen er uening med Fogh????

Martin Trolle Mikkelsen

Ak ja, han er så naiv, denne Per Thomsen!

AFR er uden sammenligning dem største politiske strateg, Danmark har fostret. Derfor erkender han selvfølelig også, at for at føre en effektiv, saglig politik (kedelige sager, kendsgerninger og logik og den slags ting), så er det nødvendigt at smøre efter med en portion symbol-politik. Klima politikken er sådan en symbol-politik – hvis klimaet virkelig var vigtigt havde han vel valgt en intelligent miljøminister, tror du ikke?

Det er ligesom når en soldat har været i krig og sat liv og lemmer på spil for sagen, så får han en medalje. Medaljen i sig selv er værdiløs, den er bare et stykke blik, men symbolet er vigtigt (for dem, der tror på den slags).

Per Thomsen tror måske også, at AFR mener det med ”velfærd” alvorligt?

Steen Rasmussen

Martin Mikkelsen fortsætter uhæmmet demonstrativt kynisk demonstrerende hvor vidundeligt lige glad han er med det hele. Sammen med Ove Abilgård har han referet til folkene bag "Den store løgn om løgnen om den globale opvarmning", Henrik Svensmark og Nigel D. Marsh utallige gange, forskelsløst gentaget retorikken om sammensværgelsen i det videnskabelige system.

Hele nettet står til rådighed og man kan benytte sig af sine præferencer i henhold til hvad man ønsker at tro på. Det er som med bibelen, her findes alle udsagn og det modsatte.Men det eneste, der afslører sig i de evindeligt uvidenskabelige og tilfældige henvisninger, er en manglende evne til at redegøre for hvorfor netop de tilfældigt udvalgte henvisninger er valgt frem for andre. Dvs. man formår ikke det som kvalificerer det videnskabelige, nemlig at manifestere sin position i forhold til de kriterier, der findes for videnskabelig diskurs. Grundpositionen er at alt flyder, fordi man ikke er i stand til eller ønsker at benytte sig af den konsensus, som hersker blandt flertallet af forskere inden for klimatologien. For at begrunde tilsidesættelsen af denne konsensus taler man om sammensværgelse, koret af CO2 tilhængere, sektdannelse osv.

Påstanden er at solen forklarer temperaturstigningen (på 0,74 over de sidste 100 år). Der er ingen kvantitative æstimeringer bag påstanden, og solens aktivitet er ikke steget de sidste 50 år.

Det er indiskutabelt at solens aktivitet ikke er steget de sidste 50 år, hvor langt over halvdelen af den gennemsnitlige middeltemperaturstigning på globalt plan har fundet sted:http://sidc.oma.be/html/wnosuf.html

Løgnen om løgnen blafrer i vinden, ikke en gang Lomborg kan bruge den.

Martin Trolle Mikkelsen

1/ Mit indlæg beskæftiger sig slet ikke med årsagerne til den tilsyneladende opvarmning af jordkloden (tilsyneladende, for gennemsnits-temperaturen er jo ikke steget siden 1999), men derimod med det latterligt lave intellektuelle niveau i Christian Friis Bach’s omtale af Bjørn Lomborgs bog.

2/ Til orientering for Steen Rasmussen kan jeg oplyse, at ”videnskabelig diskurs” i det væsentlige består i at samle empiriske data og i at sætte dem i logiske sammenhænge.

4/ ”Konsensus” er IKKE et videnskabeligt argument. Uanset hvor mange privilegerede personer, der er enige om noget, bliver det ikke af den grund til kendsgerninger - og da slet ikke til videnskab.

5/ En sekt eller en kult er karakteriseret ved, at en gruppe personer i fællesskab beslutter sig for, at de ”tror” på noget, som de ikke kan begrunde videnskabeligt, jvf. 2/ ovenfor. Det forhindrer dem selvfølgelig ikke i at gå i byen og finde ”tegn”, som de herefter ophøjer til ”beviser” – det være sig døende isbjørne eller apokalypsens fire ryttere.

Steen Rasmussen

Martin Mikkelsen fortsætter uhæmmet demonstrativt kynisk demonstrerende hvor vidundeligt lige glad han er med det hele. Sammen med Ove Abilgård har han referet til folkene bag "Den store løgn om løgnen om den globale opvarmning", Henrik Svensmark og Nigel D. Marsh utallige gange, forskelsløst gentaget retorikken om sammensværgelsen i det videnskabelige system.

Hele nettet står til rådighed og man kan benytte sig af sine præferencer i henhold til hvad man ønsker at tro på. Det er som med bibelen, her findes alle udsagn og det modsatte.Men det eneste, der afslører sig i de evindeligt uvidenskabelige og tilfældige henvisninger, er en manglende evne til at redegøre for hvorfor netop de tilfældigt udvalgte henvisninger er valgt frem for andre. Dvs. man formår ikke det som kvalificerer det videnskabelige, nemlig at manifestere sin position i forhold til de kriterier, der findes for videnskabelig diskurs. Grundpositionen er at alt flyder, fordi man ikke er i stand til eller ønsker at benytte sig af den konsensus, som hersker blandt flertallet af forskere inden for klimatologien. For at begrunde tilsidesættelsen af denne konsensus taler man om sammensværgelse, koret af CO2 tilhængere, sektdannelse osv.

Påstanden er at solen forklarer temperaturstigningen (på 0,74 over de sidste 100 år). Der er ingen kvantitative æstimeringer bag påstanden, og solens aktivitet er ikke steget de sidste 50 år.

Det er indiskutabelt at solens aktivitet ikke er steget de sidste 50 år, hvor langt over halvdelen af den gennemsnitlige middeltemperaturstigning på globalt plan har fundet sted:http://sidc.oma.be/html/wnosuf.html

Sådan skrev jeg!
Og Ove Abildgår kom med en endnu ældre henvisning til Svensmark, som ikke ændrer en tøddel på det faktum at solen ikke kan forklare udviklingen.

Martin Mikkelsen mener at vide hvad videnskab er, hvad konsensus er og hvad en sekt er.

Den videnskabelige konsensus er resultat af det videnskabelige systems kvalificerede fremstilling af den videnskabelige sandhed. Der hersker konsensus om de sandsynlige sammenhænge mellem den gennemsnitlige globale temperaturstigning på jorden over de sidste 100 år. Denne konsensus er ikke resultat af en sammensværgelse, sådan som de af det videnskabelige system diskvalificerede løgnere bag løgnen om den globale opvarmning påstår, men udtryk for den videnskabeligt kvalificerede sandhed, som kvalificerer løgnen om løgnen som løgn.

Svensmark og Nigel Mash beskriver den generelle videnskabelige konsensus som diskvalificeret, fordi de selv er diskvalificeret. Det eneste de har ret i, er at videnskabelig sandhed kan være en smerte i numsen, og altid hamrende udemokratisk.

Skulle spørgsmålet om hvad der er sandt og falskt i videnskabelig forstand afgøres i disse medier, så ville den se helt anderledes tilbagelænet og bekvem ud. Næsten lige som den fremstilles i de kommercielle medier, der lever af at fortælle folk, hvad de helst selv vil høre.

Kære Steen. Konsensus indenfor videnskaben har tidligere taget fejl et utal af gange. Så det er virkelig et dårligt argument.

PS. Hvorfor var der varmere i vikingetiden end i dag?

Steen Rasmussen

Kære Ove Abildgård
Du har ret, der er sket mange revolutioner inden for videnskaben, som har vendt op og ned på det hele. Men hver gang må man sige, at den viden som er blevet revolutioneret, har måttet vige pladsen for en der systeminternt, dvs. videnskabeligt, har kunnet redegøre for de tematiserede fænomener på bedre måder end de forudgående. -dvs. ind til man fik bedre viden, end man havde, var man nødt til at orientere sig ud fra den man harvde.

Den logik, du leder efter, uden at kunne formulere den, handler om, at vi skal bruge den sidste rest af usikkerhed i vore æstimeringer af de problemer vi skaber for os selv med vor livsstil, til fordel for den rest af sandsynlighed, der er for at vi ikke har en skid med de klimatiske omvæltninger at gøre.

Altså noget i retning af, at efter som der stadig er et sted mellem 1 til 5 % sandsynlighed for at det ikke går af helvede til som følge af vor livsstil, så kan vi lige så godt fortsætte ind til det er 100%. Og det er rigtigt, vi kan ikke kende alle konsekvenserne ved at brænde alle de fossile energikilder af før vi har gjort det. Altså kan vi lige så godt fortsætte.

Den varmeperiode du taler om er ikke ukendt, og den er integreret i de betragtninger, som man gør sig over hvad der er naturlige og unaturlige udsving. I øvrigt er det ikke en bortforklaring eller underminering af den viden man har, at der findes forhold som man ikke kan redegøre 100 % for.

Feks findes der kaskader af temaer, som man kan kaste sig over. Fx kan man vælge at fokusere på sandsynligheden for at månen falder ned i hovedet på os, hvilket jeg ikke kan udelukke muligheden for. Og så kan man argumentere for, at først når den mulighed er 100 % udelukket i samtlige tilfældigt inkompetente og hamrende demokratiske debatfora, vil vi se på om vort eget 95 % selvdestruktive succeskriterie skal genovervejes.

Man kan også kaste sig over polvendingerne, som Jakob-Schmidt Rasmussen foreslår. Det er mindst lige så interessant, måske mere!

Men her er det så at en sociolog vil træde ind og begynde at tale om det sociale systems evne til se, og især på dets evne til ikke at kunne se hvad det ikke kan se, eller måske på noget i retning af ikke at ville se hvad det ser alt for godt osv. Vi skal nok nå det hele, kom igen venner!

Det er nogle store flotte ord i bruger i denne debat og jeg kan slet ikke følge med på jeres 'sproglige og faglige' niveau. Men det betyder ikke at jeg ikke kan tænke mig om og se konsekvenser af handlinger, begået af mennesker.
Jeg tvivler på at nogen vil tage dette her seriøst, men jeg er faktisk ligeglad. Jeg ved det er rigtigt, og jeg brænder for at fortælle omverdenen om det.

Gloal opvarmning, istid.. Er det ikke sket før? Et par gange er det da og som jeg kan se det så er jorden da kommet sig over 'overomhedningen'.
Jeg ser ingen grund til at dette ikke er tilfældet denne gang. Jeg siger ikke at menneskene er uden skyld i at det bliver hurtigere varmt, men det var nok kommet på et tidspunkt. Jorden afgiver hele tiden CO2, med eller uden menneskers hjælp. Der er før sket store klima forandringer, hvor dyr er forsvundet for bestandigt. Dinusauer, mammuter, Mastodonterne og en masse andre dyr har ikke levet på jorden i utallige år, og verden klare sig da strålende uden. Andre dyrearter tog over og hvorfor skulle det ikke fortsætte på denne måde?
Jeg vil tage hesten som eksempel. Nutidens hest stammer fra et lille dyr kaldet Eohippus. Den var på størrelse med en ræv og nogle forskere mener den var altædende. Man må da sige at der er tale om et temmeligt stort hop fra en altædende minihest til en hest på 1,8 m der kun spiser speciele ting?
Mon ikke denne forandring skyldes at jorden forandrede sig? Skovene blev til stepper og for at overleve måtte dyre forandre sig. De største overlevde og viderførte generne for forandringer.
Dyrene på vores planet (det betyder også mennesker) er langt fra færdige med at udvikle sig. Udviklingen og tilpasningen vil ske indtil den dag jorden dør.

Jeg vil mene at nogen af dem der har kommenteret Bjørn Lomborg's bog kun kigger på 'den globale opvarmning'. Hvis man er så bange for at isbjørnen skal uddø, hvorfor så ikke standse nedslagtningen af dem?
Og nu hvor vi er ved nedslagtning af dyr i Canada, Alaska og Grønland, så tillader jeg mig at spørge om, hvor mange sæler der hvert år bliver dræbt i de lande? På grund af pels? 325.000 er det nogenlunde tal. Men lad os gå lidt i dybden og komme ind på at ca. 42% af disse sæler bliver flået levende? drægtige hunsæler flås og deres næsten fødeklar unger, som lever, bliver smidt i vandet hvor de får lov til at drukne? Jeg kan ikke se hvordan klima forandringer kan kan komme i første række, når den burde gå hånd i hånd med nedslagtningen af dyr og skove.
Vi tror vi er så kloge, men der er meget vi ikke forstå eller nogensinde vil komme til at forstå? Hvorfor drukne sælunger? Dræber deres mødre? Hvorfor skyder den ' udrydnings truet' isbjørn?

For mig at se ligger det største problem i at der er for mange mennesker.
Jeg skal ikke have børn nogensinde, for jeg nægter at bidrage til overbefolkning af kloden.
Overbefolkning medføre ubalance og når jorden er i ubalance vil den forsøge at ændre det. Dette sker ved klima forandringer, og jeg mener det når jeg siger at der er brug for forandringer. Når varmen igen begynder at falde vil vi være på vej imod en istid. Også vil det ikke være isbjørne, sæler og pingviner der er i problemer, men løver, elefanter.. Alle de dyr der lever i varmen.

Livet kræver forandringer, og det er måske ikke en ide at prøve at forhindre dem.

Jeg glemte at tilføje, at jeg selvfølgelig ikke mener at der ikke skal gøres noget ved CO2 udslippet. Hvis fx. alle i Kina (1,3 milliarder mennesker) får egen bil i stedet for cykler, så opstår der jo meget hurtigt et meget stort problem.

Jeg havde i aften en pudsig meningsudveksling med en sød og engageret ung kvinde, som blev rød i hovedet af vrede, da jeg tillod mig at nævne kætteren Lomborg.

Denne mand opfattede hun som en trussel, ikke bare imod klodens klima og kampen for at redde det, men mod hendes tro på menneskets syndefulde levned og deraf følgende skyld i planetens undergang.

Jeg iagttog med en anelse vantro hendes udfald imod den formastlige, som ifølge hende totalt fornægtede alt og nærmest fremstillede det, som om vores bestræbelser for at sænke CO2 niveauet etc. var forgæves - ja ligefrem latterlige.

Spagfærdigt prøvede jeg at indvende at Lomborg jo sådan set blot foreslog en bedre prioritering af vore begrænsede ressourcer, således at vi kunne sætte ind på områder, hvor vores indflydelse ville have størst mulig nytte for det størst mulige antal mennesker. Men forgæves.

Lomborg var i hendes øjne en ækel karl, som tilsyneladende var den nuværende (onde) regerings opfindelse og alene sat på denne stakkels planet for at gøre mest muligt ondt.

Han udgjorde i hendes øjne en stor trussel - om ikke imod de ædle bestræbelser for at redde planeten for dens frygtelige skæbne, da i hvert fald imod hendes - og hendes liges - tro på det gode i mennesket, at det kunne nytte at kæmpe imod det onde (= kapitalismen, som var hovedårsagen til alt ondt, f.eks. uhæmmet vækst, bilkørsel etc.,).

Selvom ingen kunne benægte at klimaet er ved at ændre sig, mente jeg jo ikke at den menneskelige aktivitet per definition kunne udråbes som hovedårsagen, men nej. Louise hævdede energisk at dette var udtryk for jeg - ligsom Lomborg - ville benægte det sandeste sande: at vi - hvis ikke vi i 12te time gjorde afbigt - ville bringe ulykke over de nuværende og kommende generationer.

Jeg kan af tidligere indlæg i denne blog, læse at de kvasi-religiøse tendenser er forholdsvis udbredte.

"Omvend dig - og bliv frelst" eller "du bør brænde på bålet for at sone dine synder". Klimatologernes store flertal er vore dages jesuitter. Og vi, som ikke kaster os i støvet for denne knusende overmagt af sagkundskab, er usle kættere, som fortjener at lutres i bålets flammer. Herren se i nåde til os.

Hvorfor skal der være den samme evindelige diskussion om Bjørn Lomborg har ret eller uret?

Han har ret. Så LÆS dog hans bog/bøger.