I Sydney får man uvægerligt det indtryk, at alle indbyggere må have udsigt til vand, fordi byen er anlagt omkring en af de mest spektakulære havne i verden - som viser sig at være den brede Paramatta-flod, hvis mundvand løber ud i Stillehavet igennem en smal trutmund af en klippeåbning - the Gap.
Ud mod oceanet spreder kysten sig uendeligt mod både nord og syd med smukke og naturskønne strande som perler på en snor.
Bondi Beach - den mest kendte strand - er denne verdensdels Ipanema - ung, trendy og boheme, men ikke så kropsfikseret som sin søster i Rio. Sydney kan prale af en overflod af natur trods sine 4,5 millloner indbyggere. Det er en udstrakt by - mindst 90 km lang - med masser af grønne lunger, som f.eks. den enorme Botanisk Have, der ligger midt i centrum lige bag operahuset. Her hænger kurrende hvide kakaduer med gul fjerkam i grenene med hovedet nedad, og enorme flyvende hunde i titusindvis basker ved solnedgang ud her fra og danner Batman-silhouetter over hele byen. Sydneys vide vandoverflader gennempløjes af lystyachters hvide sejl, der dagen lang duver rundt om den så kendte operas sejlformede-skaller, der er dækket med beige klinker fra Höganäs i Skåne.
Sydney skal indtages oppefra
Men Sydney bør indtages oppefra. Det bedste bud er ikke Centre Points 268 meter høje tårns udsigt fra udendørsplatformen med glasbund i byens forretningskvarter. Nej, prøv i stedet at se de to næb-formede, hvide kroppe som Sydney Opera House faktisk består af, lodret oppefra 134 meters højde. Det er uforglemmeligt. (Joachim og Frederik blev angiveligt afvist under OL i 2000, da de ikke kunne klare en ren alkoholtest, som skal tages inden!). Køb en bro-klatringstur og forcer som en bjergbestiger i heldragt og med karabinhage hægtet til en lang stålwire Sydney Harbour Brigdes krumme stålbue, der af de lokale kærligt kaldes for 'Bøjlen'. Det tager tre timer at nå toppen - been there, got the picture - og gå ned igen. Fra toppen af den store bro fra 1930'erne kan man både se 80 km væk til Blue Mountains bjergrygge, der er landets Grand Canyon vest for byen, og langt ud over Stillehavet. Og i total stilhed!
På blot 25 år har Sydney fået en massiv skyline, som bl.a dannede baggrund for den første Matrix films vilde helikopter-scener. Mange af disse 40-50 etagers huse har restauranter, der kan rotere, så man får udsigten fra alle sider. Men ellers er byen meget en villaby med et-planshuse og forhaver, selv i centrale dele af byen, hvilket giver den et meget menneskeligt og roligt ansigt. Indbyggerne må være verdens største sludrechatoller, nu da italienerne er blevet så moderne, at de absolut ikke indlader sig på overfladisk snak med fremmede som for 30 år siden.
How do you like our 'prinsaas'
Gartneren i en Sydney-park kan faktisk hilse på en med et: How are you, mate? Medpassageren i bussen indleder med at tale om vejret - og straks taler man om nationalitet og meget hurtigt efter, at Denmark er udtalt, kommer sikkert som amen i kirken det afventende spørgsmål: How do you like our princess? (Udtalt: prinsaas).
Det er et ungt indvandrerland, der altid er blevet set ned på som en primitiv udgave af Moderlandet, koloniseret med den første flåde med godt 700 straffefanger i 1788, og i dag er de 18 millioner.
Flertallet af befolkningen kan ikke se nogen logik i at have et overhoved, som bor 20.000 km væk. Men stoltheden over nu at have deres egen kongelige borger i Danmark - selv om hun er tasmansk (det svarer til vores molboer) - giver en vis selvbevidsthed.
Hele nationens historie udsprang af Sydneys beskyttede naturhavn, hvor de første aflæsninger af fanger fandt sted. Her kan man stadig se de gamle victorianske bygninger i gyldne sandsten så som fangernes barakker, fængslet, St Marys katedral, hospitalet, parlamentet og toldbygningen. Kvarteret The Rocks fra 1820'erne kunne ligge i London eller Liverpool.
Livsnydere med hang til udendørsliv
Men det skarpe lys og det tropiske klima gør, at man føler, det alligevel er meget europæisk, til trods for at Australien faktisk ligger i sin egen lomme i Asien. Her hedder Fjernøsten The Near North, og Asien er tilstede i stor stil i kultur og køkkener. Chinatown er et besøg værd - alt står med kinesiske skrifttegn, her er et buddhistisk tempel og de mest overdådige menuer med det store Dim Sum-udtræk (her kaldet Yam Cha) med 200 forskellige slags dumplings i risdej - dampede, marinerede, fritterede, dybstegt, der kommer kørende ind på vogne, så øjnene bliver mætte før maven.
En tur i de kinesiske homeopatiske medicinmænds butikker er som at gå rundt i en kulisse fra Ringenes Herre. Her er med urter, tørrede larver, hajbrusk og insekter, der afhjælper alt fra barnløshed til bylder på ballerne. Ud over Asiens køkkener giver marrokanere, libanesere, grækere og italienere krydderi til smagsløgene. Deres restauranter byder på friske og æstetiske madoplevlelser og er ofte BYO - bring your own (wine). Og vin er dyrere i Australien end herhjemme - selv deres egne vine.
Australiere er livsnydere og elsker udendørsliv, der betyder grillmad og deres uundværlige Eski - køleboksen - (afledt af eksimo), som følger dem, når bare to samles med kolde øl. Overalt sidder folk i grupper. Alle deler alt, og en aussie har aldrig hørt om nogen, der spiser op - for de har altid rigeligt med. Og sommeren er lang - fra september til maj. Derfor er strandlivet også en stor del af byens selvforståelse. ( Men husk juli og august er kølige og regnfulde i Sydney med 10-14 grader.)
Tag f.eks. en af katamaran-færgerne, der zigzagger på tværs af havnen, til det populære, rige Manly nord på eller Bondi, Tamarama eller Brontë på den sydlige side af kysten, som er mere ungt. Strandene er ikke pakkede, vandet skønt, brændingen kan være brutal og hestehullerne fatale, men livreddere advarer mod farer og eventuelle hajer dagen lang. Hvis man ikke repekterer deres forbud, bliver man først råbt efter i megafon og så trukket ud af bølgerne!
Jeg oplevede selv på Hyams Beach syd for Sydney, at der fra luften blev spottet fem-seks meter lange hajer fra luften kun 15 meter ude. Sirenen går straks i gang, så man ikke er tvivl. De sidste 50 år er der ikke blevet dræbt nogen af hajer i Sydney - og der er store hajnet på de udsatte strande.
Technicolor-koralrev
Mens vi taler om farlig fauna, så tag færgen over til Sydneys Taronga Zoo, som ligger på en skråning ned mod havnen. Her kan man se bjørne, giraffer og elefanter på et bagtæppe af skyskrabee, opera og broens stålbue. Nok verdens smukkest beliggende zoo og meget fascinerende, for det er nok den eneste mulighed, man får for at klappe en kænguru, få en koala til at rode i sit hår - de er totalt dopede af olien i eucalyptusbladene.
Desuden ser man landets mange unikke pungdyr - næbdyr, pungpindsvin, possom, wombat, pungmus - dingoen og de afsindigt mange dødeligt giftige dyr som slanger, gopler, pigrokker, søstjerner etcetera, der hvert år dræber mennesker, der blot vil nyde landets smukke vidder eller afsindige smukke technicolor-koralrev.
Det er altid sjovt at laese rejseberetninger fra ens egen by. I dette tilfaelde bliver det ekstra sjovt, naar man laeser de mange smaa fejl denne artikel indeholder. Naevne dem alle sammen er der ingen grund til, men naar journalisten kan skrive, der bor 18 millioner mennesker i Australien - og vi tidligere paa aaret rundede 21 milllioner - ja saa ved man da, at fact-checking ikke har staaet hoejt paa huskelisten.