Læsetid: 3 min.

Marx og moralisme

På venstrefløjen er Marx blevet afløst af en småborgerlig moralisme. Måske centrum-venstre-fløjen skulle genopdage sit ideologiske tankegods
Moderne Tider
1. december 2007

Da jeg begyndte at læse samfundsfag på universitetet for snart 30 år siden, var vi af en eller anden grund meget optaget af at fordybe os i fascismen. Emnet var selvfølgelig perifert i forhold til et så teknisk fag som samfundsfag, men det så vi stort på.

Vi læste, hvad det passede os af filosofi, litteratur, økonomi og sociologi. Vi skelede overhovedet ikke til, om det var venstre- eller højredrejet. Popper og Marx var ligeværdige partnere.

En nordmand, Finn-Arne Bye, som vel nok er det skarpeste intellektuelle gemyt, jeg har mødt i mit voksne liv, introducerede mig til Marx. Bye konsumerede alle teoretikere næsten på samme måde som Jørgen K. Bukdahl havde gjort det. Bye er i dag teolog og præst i Jakob Holst' fars sogn i Vestjylland.

Vi kom begge fra udkants-områder både i intellektuel, kulturel og geografisk henseende. Han var borgerlig af sind, og jeg lagde ikke skjul på, at jeg var præget af zionismen, hvilket vakte furore i studenterkredse, hvor Israel blev betegnet som en fascistisk stat.

Marx eller Popper

Vi kastede os, til trods for at vi var provinsielle outsidere, med ildhu over tidsepokens intellektuelle diskurs. Kapitalen, Grundridse, Adorno, Benjamin, Reichelt, Rosdolsky og Schanz blev læst. Lærerne på studiet var imidlertid ikke særlig vilde med Schanz og kapitallogikken, måske bortset fra lektorer som Lars Thorpe og grundt-vigianeren Erik Christensen. Kulturen var i stedet orienteret mod Althusser og strukturalismen, som vi fandt deterministisk og livsabstrakt, hvilket måske også kan aflæses i Althussers og Poulanzas' personlige skæbner.

Det var derfor ikke særlig populært blandt vore lektorer, da vi insisterede på at skrive en opgave om Kapitalens ækvivalensproblematik med afsæt i et speciale af den i dag nok ukendte Niels Albertsen.

Da vi var færdige med ækvivalensprojektet, meldte Bye sig ind i Venstre, kom i bestyrelsen for en lokal partiafdeling, parallelt med, at han insisterede på storheden i Marx' analyser af det moderne.

Victor Hugosk politik

Studiet var, som antydet, utrolig frit. Vi fik f.eks. både lærerne og Storgruppen på mere end 50 studerende til at læse massive dele af Hannah Arendts værk: Det totalitære herredømmes oprindelse. Et trebinds værk, som dengang blev betragtet som dybt problematisk på venstrefløjen, fordi det indirekte åbnede op for en zionistisk problematik. Arendt tillod sig endvidere den frækhed at sætte lighedstegn mellem stalinismen, nazismen og det totalitære.

Det åndelige klima på samfundsfag var med andre ord frisindet, uagtet vi befandt os midt i den politiske marxismes storhedstid, hvor mange socialister paradoksalt nok undlod at læse Marx' hovedværker. De nøjedes (i modsætning til de få socialistiske intellektuelle) med at læse de politiske skrifter, som mest af alt mindede mig om Victor Hugos værker omsat til politik.

Jeg noterer alt dette, fordi det er blevet almindeligt at mene, at tiden for snart 30 år siden udgrænsede alle borgerlige fritænkere. Det var ikke tilfældet, i hvert fald ikke på samfundsfag på Aalborg Universitet.

Venstrefløjen, eller bedre centrum-venstre, synes i dag at være i defensiven intellektuelt. Frisindet synes borte og Marx' analyser er blevet afløst af moralisme, hvilket har gjort det næsten uudholdeligt at møde op til familie- og vennefester som borgerlig, særligt efter valgsejren til Fogh. Men tendensen var allerede mærkbart efter valget i 2001.

Efter min vurdering forekommer Centrum Venstre aktuelt langt mere intolerant end i 70'erne og 80'erne, fordi moralismen som sagt har overtaget diskursen. De første tegn på venstrefløjens værdiskred fra en moderne Marx-fortolkning til en småborgerlig moralisme så vi konturerne til i midten af 80'erne, hvor man åbnede op for den franske strukturalisme, som forenede sig med postmodernismen.

Venstrefløjs-tomrum

De store fortællingers erklærede død i 80'erne og epokens fokus på Baudrillard, Lyotard og det postmoderne har således, efter min vurdering, skabt et intellektuelt og politisk tomrum på venstrefløjen. Den lille fortælling og den småborgerlige moralisme har erstattet den distancerede diskurs. Måske Venstrefløjen (derfor) skulle genopdage Marx, så vi andre kan gå til fest uden at blive stigmatiseret.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her