Læsetid: 5 min.

Pia K. rejser sofavælgerne

Valget har ikke skadet Dansk Folkepartis mulighed for fortsat at spille en rolle som de underpriviligeredes parti. De kommende opgør om EU-politikken og en eventuel lavkunjunktur vil være ideelle betingelser for partiets fortsatte vækst
Pia Kjærsgaard og Dansk Folkepartis voksende tilslutning betyder, at store grupper borgere med lavere uddannelse deltager i demokratiet og bliver repræsenteret, hvor de i andre demokratier ofte ender som passive tilskuere til en politisk proces, der domineres af bedre uddannede.

Pia Kjærsgaard og Dansk Folkepartis voksende tilslutning betyder, at store grupper borgere med lavere uddannelse deltager i demokratiet og bliver repræsenteret, hvor de i andre demokratier ofte ender som passive tilskuere til en politisk proces, der domineres af bedre uddannede.

24. november 2007

Novembervalgets mest markante resultat var stemmeprocenten. 87 procent af danskerne gik til stemmeboksen. Det placerer Danmark i international særklasse. Alle vore nabolande har i de seneste årtier oplevet faldende stemmeprocenter. Danmark har fastholdt et enestående højt niveau for valgdeltagelse.

Forskerne er ikke i tvivl om, hvad grunden er til, at Danmark udmærker sig på denne måde:

Dansk Folkeparti sikrer, at det danske demokrati fungerer langt bedre end andre landes. Mere generelt kunne man måske sige, at den kreative danske partifornyelse har holdt dansk politik på sporet i en dynamisk udvikling, der ikke alene sørger for, at et meget stort flertal af borgerne aktivt bidrager i den politiske proces, men også har udvirket en tilpasningsdygtighed, der har gjort den danske velfærdsstat mere robust og konkurrencedygtig end nabolandenes.

Ny orientering

Dansk Folkepartis voksende tilslutning betyder, at store grupper borgere med lavere uddannelse deltager i demokratiet og bliver repræsenteret, hvor de i andre demokratier ofte ender som passive tilskuere til en politisk proces, der domineres af bedre uddannede.

Det nye partimønster i Danmark har helt afgørende vendt op og ned på befolkningsgruppers politiske orientering og skabt nypolitiske udfordringer, der i særlig grad opdeler befolkningen efter uddannelse.

I de seneste grundige analyser af uddannelsesskellets indflydelse på politik er det ikke de informationer, den viden og træning som borgerne tilegner sig gennem uddannelse, der bestemmer deres politiske orientering, men derimod den socialisering, som borgerne modtager under uddannelsesforløbet.

Eliten

Den franske sociolog Pierre Bourdieu har fremhævet, at uddannelsessystemet er elitens middel til at reproducere sig selv: Gennem uddannelsessystemet modtager den kommende elite et værdisæt og særlige sociale kompetencer, der gør dem egnede til at virke som dominerende og styrende politisk elite. Det er nok særlig evident i samfund som det franske og det britiske, der er kendt for eliteskoler og -universiteter. Men det gælder også i Danmark.

Valget 2007 deler Danmark op i de store bycentre omkring København og Østjylland: Her er vælgerflertallet entydigt rødt. Og så resten af landet, hvor VKO-flertallet er solidt, Dansk Folkeparti er et rigtig stort parti på Sjælland uden for hovedstadsområdet (men står pænt på den københavnske vestegn).

Samtidig er valget 2007 det tredje valg i træk, hvor et klart flertal af arbejderne stemmer borgerligt.

Denne gang sker det i helt særlig grad: Foreløbige analyser af de store exitpolls peger på at totredjedel af arbejderne nu stemmer VKO: Blandt unge, faglærte arbejdere er Dansk Folkeparti større end Socialdemokraterne (21 procent mod 20 procent) og Venstre det helt store parti med næsten 40 procent tilslutning. SF er blandt arbejderne væsentligt mindre end partiet er på landsplan.

De røde unge

'Blandt de dårligst uddannede borgere med folkeskolens afgangsprøve som højeste uddannelsestrin samlede VKO et flertal på 52 procent. Blandt danskere med en erhvervsfaglig uddannelse var VKO-flertallet på 60 procent.

"Det er nu tredje valg i træk, hvor flertallet af arbejderne - og blandt de unge et massivt flertal - stemmer borgerligt. Her føler de sig hjemmeværdipolitisk og den borgerlige velfærds- og fordelingspolitik afskrækker øjensynligt ikke længere," siger professor Jørgen Goul Andersen, Ålborg Universitet til Ugebrevet Mandag Morgen i en analyse af omfattende exitpoll-materiale.

Blandt ældre borgere står VKO-partierne - ikke mindst Dansk Folkeparti - meget stærkt, mens der er rødt flertal blandt førstegangsvælgere.

Det er dog værd at bemærke, at Dansk Folkeparti scorer 16 procent, markant over landsgennemsnittet, blandt vælgere mellem 20 og 25 år.

Førstegangsvælgernes markante venstreorientering sættes af forskere i relation til, at vi har at gøre med børn af "Danmarkshistoriens mest venstreorienterede generation" med fødselsdato i 50'erne.

VKO-flertallets evne til at bevare magten synes at bero på konstruktionens muligheder for at skabe alliancer, der omfatter meget brede grupper af befolkningen og inddrager også de dårligst uddannede og de økonomisk svagest stillede.

Borgerlige arbejdere

Ved 2005-valget var det første gang, at også flertal blandt arbejdsløse og modtagere af offentlig forsørgelse stemte borgerligt.

I hele det 20. århundrede skabte Socialdemokraterne den alliance mellem landets store underprivilegerede grupper og så en moderniseringsbegejstret elite, der kom til at føre an i alliancens modernisering af det danske samfund som et velfærdssamfund med høj grad af omsorg og gode livsbetingelser for de underprivilegerede.

Socialdemokratiet rummede i betydelig grad denne alliance inden for partiets og dets vælgeres rammer. Men alliancen var jo i det meste af århundredet også udfoldet i det nære samarbejde med de radikale.

Men i de sidste årtier af 1900-tallet synes socialdemokraterne og de radikale at have tabt evnen til at forme denne alliance. Med internationalisering og globalisering opstod der blandt underprivilegerede og lavtuddannede danskere store reservationer over for Danmarks deltagelse i det europæiske samarbejde og den meget liberale udlændingepolitik, som blev især de radikales varemærke, efter at partiet i kraft af deres nøgleposition satte sit afgørende præg på den omfattende udlændingelovgivning i 1983.

Dansk Folkeparti, som brød ud af Fremskridtspartiet med en helt ny politisk profil i begyndelsen af 90'erne, var i stand til at opsamle væsentlige dele af den udlændinge- og EU-skeptiske strømning.

Samtidig har Venstre under Anders Fogh Rasmussens ledelse bevidst stræbt efter at være den nye formidler af brede alliancer omkring velfærdssamfundets modernisering.

Brede alliancer

Valgresultatet viser uden megen tvivl, at VKO i dag er rammen om de bredeste folkelige alliancer i Danmark. De radikale, som i det meste af sidste århundrede var det centrale midterparti, er i dag et fløjparti, der - ligesom Ny Alliance - samler en del af de mest privilegerede og bedst uddannede borgere.

I forhold til de hovedstrømninger, der har skabt de nye politiske skel i Danmark, bliver den kommende valgperiode særlig interessant, fordi den efter alt at dømme bliver rammen om en eller flere meget dramatiske folkeafstemninger om EU-politikken.

Disse opgør vil til dels udfordre VKO-alliancen, men kan samtidig give ny vitalitet og yderligere politisk gennemslagskraft til Dansk Folkeparti, der i dag er den helt dominerende politiske repræsentant bag den skepsis overfor EU-integrationen, der stadig latent er til stede i betydelige dele af befolkningen.

Det ser ud til, at både den danske og den internationale økonomi går en vanskelig periode i møde, og det kan gøre den betydelige tilstedeværelse af østeuropæisk arbejdskraft til en udfordring. Tidligere på ugen var det en historie i flere medier, at en nedgang i byggeriet ikke automatisk førte til afskedigelse af den tilrejste, typisk østeuropæiske arbejdskraft, som er topmotiveret og billig i drift.

Det kan betyde, at en skepsis over for EU som repræsentant for truende globaliseringsprocesser får nyt liv blandt vælgerne.

Vækstbetingelser

Dansk Folkeparti får formentlig gode betingelser for at udvikle den relativt nye partidannelse til en bredere identitet end den oprindelige ensidige fokusering på udlændingepolitikken. Realiteten i dansk politik er i dag, at de meget kontroversielle elementer i den stramme udlændingepolitik i dag har meget bred tilslutning i Folketinget, og at valgkampen gjorde det klart, at den eneste tænkelige alternative regeringsmulighed ville have betydet en videreførelse af den stramme udlændingepolitik. Men selv om udlændingedagsordenen i den forstand er udtømt, tyder ikke meget på, at Dansk Folkepartis nøgleplacering, som talerør for især mindre privilegerede befolkningsgrupper, er overstået.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer