Læsetid: 5 min.

Robinho og de fyrretyve kondomer

Real Madrids stjernespiller er lige så glad for kvinder som Mogens Camre. Men hvor historien bugner af stjerner, der har knækket hals og karriere på driftslivet, var det nærmere et vendepunkt for Robinho
Frækkert. Angiveligt forlod Robinho festen klokken fem om morgenen, hvorimod Ronaldinho måtte smugles ud i bunden af en bil med tæppe over sig. Dernæst var der vrøvl med flyafgangene tilbage til Spanien, samtidig med at kampen mellem Real og Espanyol var rykket fra søndag til lørdag. Ergo var det prompte hjem til smægtende avisoverskrifter og ditto holdeksklusion.

Frækkert. Angiveligt forlod Robinho festen klokken fem om morgenen, hvorimod Ronaldinho måtte smugles ud i bunden af en bil med tæppe over sig. Dernæst var der vrøvl med flyafgangene tilbage til Spanien, samtidig med at kampen mellem Real og Espanyol var rykket fra søndag til lørdag. Ergo var det prompte hjem til smægtende avisoverskrifter og ditto holdeksklusion.

Ricardo Moraes

24. november 2007

Hvis nogle nærede tvivl, så burde den være manet i jorden. Den brasilianske fodboldtroldmand Robinho, der i Real Madrid bærer det mytologiske 10-tal på ryggen, er lige så glad for kvinder som Mogens Camre. Historien bugner af stjerner, der har knækket hals og karriere på driftslivet. Men ikke Robinho. For ham var det nærmere et vendepunkt. Fodbold er nemlig så patetisk lykkebringende, at klicheen taler sandt: Man kan faktisk godt skide i nælderne og siden betale pant med fødderne.

Scenen var ikke Dansk Folkepartis landsmøde, men det mondæne diskotek Club Catwalk i hjertet af Rio de Janeiro. Den 17. oktober var et håndplukket udvalg af det brasilianske landshold ude at vrikke med sambamusklen, og lille Robinho, som få timer forinden havde leveret et spektakulært driblestunt i Brasiliens 5-0-sejr over Ecuador, dansede tæt med en barmfager blondine. Måske følte han sig en smule guddommelig. Og med god grund. For de 'step-overs' og millimeterpræcise finter ved baglinjen, som Robson de Souza, kaldet Robinho, havde disket op med tidligere på aftenen, var tæt på at overtrumfe Pelé, Garrincha og Ronaldinho, hvilket affødte følgende udsagn fra GolTV's legendariske kommentator Ray Hudson: "Dén mand er levendegjort poesi".

Han sagde næsten det samme tre uger senere på klingende skotsk, da Real Madrid legede sig til 4-3 over folkene fra Mallorca. Men inden da skulle Robinho altså en tur rundt i sladderens kredsløb.

'Forty love'

Mens discokuglerne i Club Catwalk strålede om kap med tandpastasmil fra de shanghajede babes - en 'busfuld' af dem, som overskrifterne hævdede - spurgte en opstemt Robinho en sikkerhedsvagt, om han ikke lige kunne skaffe 40 kondomer? Skal man, så skal man.

Angiveligt forlod Robinho festen klokken fem om morgenen, hvorimod Ronaldinho måtte smugles ud i bunden af en bil med tæppe over både solbriller og tømmermænd godt ud på formiddagen. Dernæst var der vrøvl med flyafgangene tilbage til Spanien, og for at fuldende miseren overså Robinho og klubkammeraten Baptista, at matchen mellem Real og Espanyol som følge af de verserende tv-stridigheder var rykket fra søndag til lørdag. Ergo var det prompte hjem til smægtende avisoverskrifter og ditto holdeksklusion. Og som et nemesis fra fodboldguderne tabte et idéforladt Real Madrid minus Robinho på den igangsættende venstrekant 2-1 til de taktisk overlegne katalanere. Men så begyndte Robinhos fødder at fortælle historier.

Den sportsjournalistiske guru Sid Lowe fra The Guardian brugte episoden med Robinho og de fyrretyve kondomer som intellektuel drengerøvsfnisen, da han på sin blog skrev om, hvordan Real Madrid på udebane to uger efter Rio-festlighederne og skuffelsen i Barcelona kørte stakkels Valencia over med 5-1 i timen. Det var blot tre dage efter, at den spanske hovedstadsklub havde revancheret nederlaget til Espanyol med en lun 3-1-sejr over Deportivo la Coruna og med Robinho i rollen som flamboyant joker.

"Forty-love!," jokede Lowe løs - endda med indlagt navnespil til sig selv - idet han samtidig gentog den ubarmhjertige allusion til Reals resultat, der lignede tenniscifre. Og selvfølgelig med Robinho i orkanens øje, der ikke alene havde nettet til 5-1 over de detroniserede og på det tidspunkt reelt trænerløse Valencia, men desuden optrådte jublende med tommelfinger i munden og smørret grin ud til masserne.

Gifte spillere laver færre ulykker

Efter den korte bortvisning fra holdet og den sædvanlige murren over Reals manglende bravur mod Espanyol fulgte en uge med larm i tabloidpressen og kløgtig tavshed fra Robinho. I Schusters forbavsende vage dundertale over de brasilianske eskapader fremgik det, at en klub af Real Madrids volumen burde holde mere trit med flytrafik og andre logistiske nødvendigheder. Men samtidig lod den tyske træner ane, at en vis licens til fest og ungdommeligt ståhej ikke var det allerværste, når det gjaldt en Robinho, som siden debuten i august 2005 konstant havde lignet et geni i kim, der bare ikke ville springe ud. Værst under Fabio Capellos herredømme, hvor 10'eren fik besked på at deltage med hud og hår i de defensive pligter. Nu hed virkeligheden Bernd Schuster, og pludselig var det legitimt - li'som Ronaldinho, Ronaldo og resten af det brasilianske stjernekatalog - at ta' en slapper, når bolden rullede den anden vej.

Uagtet den løftede pegefinger holdt Schuster reelt hånden over bøllefrøet. Og Robinho selv leverede en halv indrømmelse. Det var en dødssynd at misse flyet til kampstart, forsikrede han brødebetynget. Til gengæld proklamerede han over for alverdens mikrofoner, tv-stationer og skrivekarle, at gang i gaden til den lyse morgen oven på brasiliansk landsholdssejr var lige så naturligt som amen i kirken. Sådan noget gør vi altså dér, hvor jeg kommer fra, pippede den 23-årige ex-Santos-spiller, idet han samtidig fortalte om sit kommende barn og den vordende tids voksenansvar. Tommelfingeren i munden ramte trefoldigt plet: Her var reference til faderrollen. Her var signaturen på løsslupne barnerøve i Rios natteliv. Og her var selvfølgelig også en seksuel metafor, hvis man partout ville tænke i de baner.

Dermed lagde Robinho sig taktisk smart i slipstrømmen af Real Madrids nylige kodeks for god opførsel og direktionens udsagn om, at gifte fodboldspillere laver færre ulykker. Især uden for banen. Og her tænkte Ramón Calderón ikke kun på Robinho og de famøse rygter om alkoholånde til træning. I forbindelse med en U-vending klokken halv fem om morgenen i Madrids centrum var hollænderen Royston Drenthe kørt direkte ind i en politibil. Og kometen Sergio Ramos - som ynder at score til 3-0 i vigtige landskampe - blev tilbage i maj fanget på skjult kamera, mens han forrettede sin nødtørft på gaden, voldtog en hamburger og poserede på bedste langhårede lemmedasker-facon.

I en verden af stalinistiske træner-egoer og stålsatte fodboldimperier med lavt til loftet er der noget djævelsk dejligt over Robinhos frivole narrestreger. Og poesien, som Ray Hudson spottede mod Ecuador og senere mod Mallorca, lyste i hvert fald ud af brasilianeren bare en uge efter kondomerne i Rio. I Champions League-matchen mod Olympiakos på Bernabéu 24. oktober scorede Robinho to mål, skaffede et straffespark (som Nistelrooy brændte) og lagde op til Raúls 1-0-føring to minutter efter startfløjt. Efter 67 minutter og stillingen 2-2 spænede Robinho ud til Schuster, og tyskeren gengjaldt øjeblikkets eufori med beskeden om at score én gang til. Det gjorde han så, Robinho. 16 minutter senere.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer