Læsetid: 4 min.

Fjollerup Fniseby

Julekalender. Dansk voksenfjernsyn kunne måske godt tåle lidt mere alvor, i hvert fald som baggrund for komikken
Færgebyen. Niveauet må gerne hæve sig for resten af kalenderen.

Færgebyen. Niveauet må gerne hæve sig for resten af kalenderen.

Agnete Schlichtkrull

7. december 2007

For en del år siden, da morfar var om ikke ligefrem ung, så dog yngre, var der noget børne- og ungdomsfjernsyn, hvor Jacob Ludvigsen og Jesper Klein i sort-hvid gjorde, hvad de kunne, for at underminere det også dengang stive, grimme, forbenede, dumme, diskriminerende og undertrykkende borgerlige samfund ved at padle rundt i noget vand, der kunne være Utterslev mose (der var flere ugler i Utterslev mose dengang) og synge "yellow birds are high in banana trees". Og det var lige det, vi var allesammen. Højt i banantræerne sad vi og så skævt ned på alt det, der var knapt så højt, ned på alle de trælse tumper, der travede triste rundt i trædemøllens tunge trummerum, og noget lignende signaleres vel af de hampeblade, der smykker titlen på DR 2's nye julekalender for voksne.

Yallahrup Færgeby hedder den, i venlig parodi på gode gamle klassiske Jullerup Færgeby. Men hvorfor nu lige færgeby, igen?

Indtil videre er der i de fire små ti-minutters afsnit, vi har set, ikke nogen færger, og det virker ikke helt, som om de kommer senere. Der er ikke så mange færger her i landet, som der var i Julleruptiden, og da slet ikke i Gellerup, som vel er det nærmeste, man i den virkelige verden kan komme på Yallahrup. Et lille sidespring her. Store dele af julekalenderen udspiller sig på skolen, hvor den depressive bibliotekar, den højrøvede kvindelige skolelæge og den seksuelt frigjorte kvindelige skoleleder med evigt smil som en vagina dentata hen over ansigtet er modspillerne til kalenderens hovedpersoner, de arabisk udseende teenagere Ali og Hassan. I Gellerup lukker man skolen nu, fordi den af uransagelige grunde (ingen har i hvert fald forsøgt at ransage dem for alvor) har lutter såkaldt tosprogede elever. De skal så køres med bussen, 52'eren, ud til f.eks. Harlev, og når de gør det, larmer de så meget med deres perkersprog og deres yallahrap, at man nu vil sende politibetjente med busserne af hensyn til de øvrige passagerers sædelighed. Samtidig overdænges lokalavisernes debatsider med opfordringer til at sætte urostifterne af. De kan tage den næste bus, og hvis de generer bonderøvene igen, kan de blive sat af en gang til.

Sprog

Ideen er, at en god lang gåtur vil de bare have godt af, og så kommer de oven i købet for sent, de dovne slyngler.

Det er ikke ideen med Yallahrup Færgeby. Den synes at være god nok. Først og fremmest er det jo fedt at få det der sprog helt op på skærmen. De er jo mange, der taler det, en broget skare af alle farver, og de mener det som bekendt ikke alvorligt, når de siger, at "din mor er en fed gammel luder", eller hvad de nu finder på. Men nogen alvor er der så alligevel under det.

Den verden, vi så dengang, high in banana trees, var anderledes. Den var venligere, og faktisk lignede den Jullerup Færgeby til forveksling. Vi jullede bare lalleglade rundt allesammen og bællede julebajere året rundt.

Sådan er det ikke mere. Perkersproget med dets abrupte rytmer, dets tunge læbe-og halslyde og dets komiske hyperboler, eller overdrivelser og overskridelser af almindelighed og sømmelighed er over os. Det vil måske nok en dag blive talt i rigets direktionsgange og på tinge, men det bliver næppe det første par uger.

Vi håber bare, nogen af os, at Yallahrup Færgeby i sin fortsættelse vil hæve sig over niveauet fra i går aftes, hvor man forsøgte at bilde os ind, at Ali for alvor kunne tro på, at en lille klat ketchup på hagen var den første bums, der signalerede hans gangsta manddom, og at skolebibliotekaren Morten, der har hypokondære tilbøjeligheder, kunne se den som truende herpes, hvilket så, anført af skolelægen og skolelederen, førte til den lynhurtige organisering af en lynchmob. For er herpes ikke noget, der kommer af kønslig omgang, og stod den tåbe af en bibliotekar ikke der og indrømmede, at han havde fået sin herpes af Ali og i øvrigt omgikkes alle skolens øvrige elever på lige fod?

"Af med pikken," kunne man så skrige i flok, og først i aften vil vi vide, hvad der så skete.

Koteletten

Lidt mere realisme, please. Det skærper satiren. Og lidt mere alvor, gerne tungsindig for min skyld, det er jo tidlig december i det sjaskede og sjuskede Danmark - så står morskaben bedre frem.

Lige som med kammeraterne på Den 11. time, Mads og Mikael, der forleden havde besøg af Koteletten, der var sprunget over en pølsevogn på skateboard trukket af en miniscooter. En heroisk indsats, der blev gjort alt for lidt ud af. Det er jo på højde med William Saroyans dristige unge mand i den flyvende trapez, og Koteletten var 30 år gamnmel. Han gjorde det for 5.000 kroner til en glad aften i byen. Måske med lidt nissemassage, for det havde Mads og Mikael fået, og det kunne have været noget helt andet, sagde de, hvis et par af bogstaverne var blevet skiftet ud med f eller o.

Helt ærligt, altså. Kunne vi ikke få lidt mere alvor i vores voksenfjernsyn ? Der er snart ved at være fneset nok i Fjollerup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu