Læsetid: 10 min.

I Danmark gror der mos på taget

For 30 år siden mindede bæredygtigt byggeri mest om et par fodformede Birkenstock-sandaler med sine multlokummer og lerklinede halmvægge. I dag har teknologien givet nye, usynlige muligheder som nye former for klimastyret opvarmning, belysning og naturlig ventilation. Men i Danmark er byggebranchen først nu begyndt at se grønt
Moderne Tider
4. januar 2008

Udefra er der intet, der afslører daginstitutionen Stenurten. Altså bortset fra, at der vokser stenurt på taget, og at der sidder et enkelt solpanel ved siden af glasfacaden, der vender ud mod legepladsens mudderhuller. Derudover er der ingenting, der viser, at vi befinder os i Københavns Kommunes første økologiske daginstitution. Her er rene linjer og lækre materialer. Genbrugsmaterialer, forstås, siger Lisbeth Ryhl, institutionens leder, mens hun viser vej ind i Stenurtens vigtigste rum - glasgangen. Den vender ud mod legepladsen og ser ud som en ganske almindelig del af huset, men det er den ikke. For vi befinder os i klimazonen.

"Den varmer resten af huset op og holder varmeregningen nede," siger Lisbeth Ryhl, mens hendes pegefinger glider gennem luften for at vise hvordan.

Først bliver luften pumpet fra gangen og videre ind i huset af varmekanoner. De sidder bag et trægitter under den næste række glasruder, som afskærmer klimazonen fra resten af huset. Siden cirkulerer luften rundt inde hos børnene, inden den til sidst forsvinder ud gennem et hul øverst i den rå mur lige under taget. Hullet leder ud i en anden gang, hvor den dårlige luft bliver trukket videre op gennem en slags emhætte og ud af huset.

"Det var egentlig meningen, at emhætten skulle styre sig selv, da den er CO2-følsom. Men den gik hele tiden i gang, så nu har vi indstillet den," siger hun og klapper murstenene. De er lavet af ubrændt ler, der holder på varmen om vinteren og kulden om sommeren. Ellers er der ingen anden opvarmning end gulvvarme i to af husets rum og den store finske ovn, der bliver fyret op med 15 kilo birkebrænde per dag og stadig er lun efter i går.

Alt sammen med til at gøre det til et "fantastisk rart hus at være i" for de 102 vuggestue- og børnehavebørn og de 25 pædagoger og medhjælpere, siger Lisbeth Ryhl om institutionen, hvor den økologiske tankegang går igen i det meste. Derfor er der også kun byggeklodser af træ og kurve af flet i stedet for de plastikklodser, der ellers går igen i de fleste daginstitutioner. Derfor er der forskellige bøtter, hvor børn og voksne sorterer affaldet, alt efter om det er pap, papir eller kompost. Derfor står der lige nu en kok og tilbereder økologisk mad i det åbne køkken. Og derfor sidder der elektroniske paneler i børnehøjde på væggene, der normalt med en smiley viser, hvor meget energi huset forbruger, hvis det altså ikke var gået i stykker.

"Hos os handler det om, at vi prøver at få miljøbevidstheden ind i den næste generation, og derfor tænker vi det ind i pædagogikken. Hele tiden," siger Lisbeth Ryhl, der efterhånden bruger en god del af sin tid på at vise huset frem. For noget tid siden gav hun Tokyos borgmester en guidet tur i huset, der har været iso-certificeret miljøvenligt siden 2004. For selv om huset er fra 2002 og derfor ikke det nyeste nye inden for grønt byggeri, er det stadig noget af det bedste, Danmark og tegnestuen Arkitema kan fremvise.

Pseudoløsninger

Men ellers er Danmark ikke det land, andre valfarter til for at se energisparende og miljøvenlige huse. Tværtimod rejser danske arkitekter den anden vej til Østrig og Tyskland for at se de så kaldte passivhuse. De bruger mellem 20 og 30 procent af den energi, et almindeligt dansk hus bruger per år, 1.500 af dem står i Østrig, og 6.000 er opført i Tyskland.

Men Danmark burde gå foran med det grønne byggeri, mener Søren O. Aggerholm, der er forskningschef på Statens Byggeforskningsinstitut. Blot det at forsyne de danske bygninger med el, varme og varmt vand sluger 40 procent af Danmarks samlede energiforbrug, og derfor er der god grund til at tage bæredygtigt byggeri seriøst.

"Man har holdt sig til byggereglerne, ikke mere end det," siger Søren O. Aggerholm.

Og det er ikke godt nok, også selv om de regler er langt bedre end mange andre landes, siger Rob Marsh, arkitekt og forsker ved Statens Byggeforskningsinstitut. Han pointerer, at Danmark med sin nye byggelovgivning fra 2006 er længere fremme, når det gælder det helt almindelige, nye byggeri, end for eksempel lande som Tyskland og Østrig. Ambitionerne om at gøre de helt almindelige huse endnu mere bæredygtige er desuden ambitiøse: I 2010 skal et almindeligt hus forbruge 75 procent af, hvad det gør nu, og i 2015 skal tallet ned på 50 procent.

Sandt nok. Det ændrer bare ikke ved, at Danmark ifølge flere arkitekter også har lænet sig tilbage på sin hidtidige isoleringslovgivning og hvilet på laurbærrene. Og det har gjort, at der i Danmark er langt mellem de rigtigt gode eksempler på eksperimenterende og fremsynede løsninger, mener blandt andet den østrigske arkitekt Walter Unterrainer, der har specialiseret sig i passivhuse: En type huse, der kun bruger 15 kilowatttimer per kvadratmeter om året og eksempelvis bliver varmet op ved naturlig ventilation, dvs. at luften bliver pumpet rundt i huset af en elektronisk varmepumpe drevet af solpaneler. Han er netop tiltrådt som adjungeret professor ved Arkitektskolen i Århus og har derfor fulgt med i den danske debat fra sidelinjen.

"For noget tid siden var der for eksempel en arkitektkonkurrence i Randers, hvor vinderen blev et forslag med de såkaldte øko-vinterhaver. Men de er fuldstændig nytteløse, det er videnskabeligt bevist, og i Østrig holdt vi op med dem for 10 år siden. Sådan nogle pseudoløsninger, som lader som om, de er bæredygtige, kan virke kontraproduktive, fordi det tager fokus fra de tiltag, der virkelig nytter," siger han.

Vil gerne

Lars Kvist, der er miljøansvarlig hos den danske tegnestue Arkitema mener, at det først er nu, politikerne, entreprenørerne og bygherrerne er begyndt at interessere sig virkeligt for udviklingen af grønt byggeri i Danmark. Men nu går det også stærkt, og i det seneste halve år har man kunnet mærke en markant øget interesse, siger han. Nok fordi den generelle klimadagsorden er vendt, men også fordi Danmark skal være vært for FN's klimatopmøde i 2009 og dermed vil foregå som et godt eksempel, mener Lars Kvist.

"Det er rigtigt, at Danmark er kommet sent i gang, især når det gælder passivhuse. Det har været et meget snævert segment, som har været interesseret i at gå videre, end lovgivningen kræver, og det har været det største problem. Vi kan som teknikere ikke drive den udvikling, bygherrerne skal med. Men lige nu har vi gang i flere grønne projekter," siger han og peger på, at man i Østrig og Tyskland har drevet en efterspørgsel frem for det grønne byggeri ved at indføre skattefordele og tilskud. I Danmark har der været banale forhindringer som for eksempel, at man skal være koblet på fjernvarmenettet, der har hæmmet interessen for alternative opvarmningsmetoder - en hurdle, der er blevet fjernet i 2007.

Også arkitekt Rie Øhlenschlæger mener, at man har lænet sig tilbage. Hun ejer rådgivningsfirmaet AplusB, som arbejder med miljøoptimering af byggeriet.

"Gennemsnitligt ligger vi bestemt rigtig pænt, men vi er ikke et foregangsland, og vi har ikke rykket os de seneste fem-seks år. Den danske byggesektor er konservativ, og samtidig har man i andre lande haft politiske incitamenter, der har fremskyndet udviklingen og presset byggesektoren," siger hun.

Skilter ikke med bæredygtigheden

Men den største forhindring er alligevel selvforståelsen, mener Dominic Balmforth, der er arkitekt og rådgiver med speciale i bæredygtig arkitektur og blandt andet holder workshops for tegnestuer som Henning Larsen.

"Vi tror, vi er bedst, men i virkeligheden mangler vi i Danmark en bevidsthed om problemerne: F.eks. når vi køber en liter økologisk mælk, tænker vi på, at det er sundest for os og vores børn, men vi tænker ikke på de større systemer, såsom hvor meget vand vi redder for pesticider, når vi køber den. Det samme gælder byggeriet, hvor vi tror, at fordi vi har verdens strammeste regler, så kan vi ikke gøre mere end det," siger Dominic Balmforth, der igen og igen hører fra arkitekterne, at de vil i gang - lige som man allerede er i udlandet. Endnu mangler de store prestigebyggerier i Danmark nemlig, som vi kender dem fra andre steder i Europa. Et af de første og mest kendte eksempler er Foster + Partners tyske Commerzbank-hovedkvarter i Frankfurt fra 1997. Her eksperimenterede man med høj-teknologisk glas, som afleder varmen og naturlig ventilation i det 55 etager høje kontorbyggeri. De fire etager høje gårdhaver, der ligger på forskellige niveauer inde i den trekantede bygning, giver lys til de omkringliggende kontorer, mens skakten i midten af bygningen fungerer som en skorsten for den naturlige ventilation.

Et andet, nyere eksempel er miljødepartementet i tyske Dessau tegnet af den unge berliner-tegnestue Sauerbruch Hutton. Bygningen siges at være en af de mest effektive i verden, blandt andet fordi de fire etager hus svunget omkring en gård er kølet ned og varmet op ved hjælp af underjordiske rør. Ventilation i glastaget lader den varme luft slippe ud og brisen komme ind og køler gårdhaverne ned om sommeren. Den svungne bygning er klædt i genbrugstræ og emaljerede glaspaneler i grønt, rødt og blåt. Grønt som de nærliggende parker, rødt som de gamle omkringliggende industribygninger og blåt som himlen.

Ellers er der ikke noget i bygningen, der signalerer, at det er bæredygtigt. Og det er netop pointen med moderne bæredygtighed; at man ikke lægger mærke til den. Glem alt om familien i uldne sokker og træsko i lerklinede huse med vindmøller på taget, der er hoppet af karriereræset for at dyrke økologiske gulerødder. Argumentet ligger fast - det er ikke længere nødvendigt at vise, at bæredygtighed er vigtig. Det ved vi allerede.

"Det bliver ikke mere bæredygtigt af, at du sætter en solcelle på taget, og det kan sagtens være, at det langt bedre kan betale sig at hente energien fra en vindmøllepark i stedet for at sætte en vindmølle på huset. Når du siger øko, så forbinder du det med alt muligt gejl i stedet for at se på, hvad der rent faktisk virker," siger Dominic Balmforth i lighed med kolleger, der mener, at bæredygtig arkitektur er blevet langt mindre selvbevidst. Bygningerne behøver ikke længere at se miljøvenlige ud for at være det. Teknikken er kommet med, og derfor er arkitekterne blevet langt mere afslappede i forhold til det, som den hollandske arkitekt Willem Jan Neutelings sagde i New York Times for et par måneder siden.

Men hvad der virker, er stadig kompliceret at finde ud af, påpeger Rob Marsh fra Statens Byggeforskningsinstitut. Vi er stadig på et eksperimenterende stadie, og udviklingen går så hurtigt, at fem og 10 år gamle løsninger er forældede. Samtidig varierer det fra hus til hus, hvad der virker. Man må analysere hver enkelt bygning, siger Lars Kvist fra Arkitema.

Bæredygtige pyramider

For bæredygtig arkitektur og grønt byggeri er blevet langt mere kompliceret - og langt mere holistisk end i 70'erne, og dengang man begyndte med halm i både træsko og murværk, multlokummer, by-kompost og genbrug. Oliekrisen blev dengang anledningen til ikke alene at tage en ekstra sweater på og lade bilen stå, men også pakke husene i det kolde nord ekstra ind og minimere vinduesarealerne, så 1960'ernes parcelhuse med panoramaruder og Louisiana-look blev afløst klosterlignende murstensklumper, små glugger og tætte fuger.

"I 70'erne lavede man den store fejl, at man kun så på, hvordan man kunne minimere varmeforbruget, det gik så ud over elforbruget," siger Rob Marsh fra SBI og henviser til de små vinduer og tykke vægge. Som igen gjorde det nødvendigt at skrue op for glødepærerne indenfor, fordi dagslyset ikke slap ind i stuerne.

Men en helt anden og vigtigere fejl, man ifølge arkitekten Walter Unterrainer delvist gjorde dengang og aldrig bør gentage, er at gå på kompromis med arkitekturen. Bæredygtigt byggeri handler nemlig ikke kun om bæredygtige genbrugsmaterialer, for hvis folk ikke har lyst til at bo i husene om 20 år, er de ikke bæredygtige. Et hus er økologisk afhængigt af, hvor meget CO2 det udleder over dets livstid, og dermed handler det også om, hvor længe det står. Det, der udleder allermest CO2 er nemlig at bygge huset - og rive det ned igen.

"Der opstår byggestøv, lastbiler ruller gennem byerne, konstruktioner bliver fjernet. I den forbindelse er spørgsmålet om naturlig ventilation og genbrugsmaterialer peanuts. Det handler om husets kvaliteter: Har man lyst til at være i det, eller må man hele tiden tage bilen for at komme væk."

Og set i det lys, er de egyptiske pyramider nok de mest bæredygtige bygninger i verden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her