For et år siden blev Søren far. De første to uger tog han fædreorlov og gik hjemme med moren og den nyfødte, men da han på den attende dag kom hjem efter en løbetur, kunne han mærke, at der var noget helt galt.
"Vi begyndte at diskutere, men jeg kunne hurtigt mærke, at jeg slet ikke kunne trænge igennem, og jeg forstod ikke rigtig, hvad der skete," fortæller han.
Parret tog til en fødselsdag sammen, men dagen endte med, at moren satte sig ind i deres bil og kørte væk med barnet. Deres knap fire år lange forhold sluttede en måned efter barnets fødsel.
I starten af januar skrev Søren en lang redegørelse til Statsforvaltningen, der blandt andet handlede om hans planer om yderligere barsel. I februar blev han og moren indkaldt til et møde.
"Jeg ville gerne have mere barsel med vores barn, men det var uden for deres kompetenceområde, fortalte de. Det måtte vi selv finde ud af," siger Søren og fortsætter:
"Moren var interesseret i at begrænse vores samvær mest muligt, og jeg følte ikke, at der var mere at gøre på det tidspunkt. Jeg kunne fra vinteren 2006 bare se passivt til, at moren tog al den lønnede barsel, som hun ifølge et svar fra det tidligere Familie- og forbrugsministerium skulle dele med mig."
Barsel tilfalder moren
Foreningen Far kender godt til problemet. Næstformand Kristian Ørmen har set flere lignende eksempler på, at fædre må droppe tanken om barsel med deres delebaby.
"Vi har ikke oplevet, at en far har fået barsel i sådan en situation. Hvis moren ikke synes, han skal have det, så får han det ikke, og det er jo et lovgivningsmæssigt problem," siger han.
Søren mener slet ikke, at lovgivningen og Statsforvaltningen, der blandt andet rådgiver om samvær, når forældre skilles, er gearet til at håndtere en situation, hvor forældrene går fra hinanden hurtigt efter fødslen, måske som følge af en efterfødselsreaktion.
"Jeg har i knap et år forsøgt at få yderligere forældreorlov med vores barn, uden at Statsforvaltningen har kunnet sikre mig det samvær i dagtimerne, der skal til for at holde orlov i praksis," siger han.
I Statsforvaltningen Hovedstaden er det da heller ikke muligt at høre nærmere om proceduren i sager som Sørens. Kontorchef Kristine Queitsch henviser i stedet til Beskæftigelsesministeriet.
Her fortæller konsulent Agnete Andersen, at den biologiske far har ret til forældreorlov ud over de første 14 dage, men "som udgangspunkt er det den, der har ansvaret for barnet, som også har ret til dagpengene under barsel. Altså den barnet bor hos," siger hun og henviser for yderligere spørgsmål til Familiestyrelsen. De henviser til Arbejdsdirektoratet.
Fuldmægtig i Arbejdsdirektoratet Jens Wamsler mener ikke, at loven diskriminerer faren, men medgiver, at faren "indirekte har det problem, at barnet som regel bor hos moren, når det er nyfødt, og det gør det svært for ham at få del i barslen".
Far til delebaby
Søren opfatter det som et hul i lovgivningen, at barslen så godt som automatisk tilfalder moren, til trods for, at det hedder fleksibel barselsorlov.
"Et lille barn vil nærmest aldrig opholde sig mest hos sin far den første tid, med mindre der er noget helt galt med moren. En del af den fleksible barsel skal kunne bruges senere af delebarnets far, ellers giver det ikke nogen mening. Jeg mener stadig, at jeg håndterede tiden omkring bruddet rigtig ved bare at tage det roligt og prøve at være i dialog med moren og ikke optrappe konflikten," siger han.
Da kontakten til moren blev genetableret efter noget tid, sagde hun, at hun ikke ville presse Søren til at tage ansvar for det lille barn.
"Men det var aldrig i mine overvejelser. Jeg havde været med i hele forløbet. Jeg havde været med til scanning, fødselsforberedelse, fødsel og alt det, man kan forvente af en moderne far. Det hele. Hos jordemoderen havde jeg stået med sådan et træ-stetoskop og prøvet, om jeg kunne høre barnets hjertelyd. Jeg kan huske, jeg ikke kunne høre noget," fortæller han.
Den moderne far
Den 1. oktober i år kom der en ny forældreansvarslov, hvor fokus er barnets ret til begge forældre. Og parret møder igen op i Statsforvaltningen. Søren siger, at han gerne vil have mulighed for at tage noget forældreorlov.
"Jeg havde selv taget kontakt til den kommune, moren var flyttet til, og hvor vores barn nu går i vuggestue. Jeg spurgte dem, om vi kunne tage det ud af vuggestuen én måned, inden det bliver to år og én måned, inden det bliver tre. Det kunne de ikke se noget galt i. Min orlov agtede jeg at finansiere ved at anvende opsparet ferie fra mit arbejde," siger han.
Meldingen fra Statsforvaltningen lød igen, at det skulle parret selv finde ud af.
"Moren sagde, at det var hun på nuværende tidspunkt ikke indstillet på, og jeg anede ikke, hvad jeg skulle gøre," siger Søren.
Han mener først, at der er tale om ligestilling mellem kønnene på barselsområdet, når mænd også kan få del i barslen, selvom forældrene ikke bor sammen længere. Øremærkning af tre måneders barsel til faren er et fremskridt, men det lille delebarn skal ikke forskelsbehandles på barselsområdet, mener han. Det har samme behov for barsel og orlov med far og mor som andre børn. Han vil ikke anfægte morens betydning for barnet, men ønsker, at der også er plads til faren.
"Jeg mener, at far og mor er lige gode forældre. Det eneste, mænd ikke kan, er at amme. Jeg må forholde mig til det, som jeg har oplevet. Jo mere jeg er sammen med vores barn og lærer det at kende, jo bedre bliver jeg til at give det den omsorg og nærvær, det har brug for," siger han.
Amning over alt andet
Svend Aage Madsen er chefpsykolog på Rigshospitalet i København. Han tror, at amning er en af grundene til, at mange ser moren som den vigtigste aktør i barnets tidlige år.
"Man har hævet amning op over alt andet her i verden. Det vigtigste er åbenbart, at barnet undgår allergi, for det er jo tilsyneladende det, man virkelig kan bevise, at amning er godt for. Det er også vigtigt, men et ligeværdigt livslangt forhold, der skal vare de næste 60 år kunne måske være mindst lige så vigtigt som modstandsdygtighed over for allergi," spørger han og understreger, at der ikke bør være nogen modsætning mellem de to hensyn.
Det er svært for en mand at konkurrere på ammeområdet, men Svend Aage Madsen mener, at man bør overveje, om vi i øjeblikket på mange områder reproducerer den ulighed mellem kønnene, som vi prøver at afskaffe.
"Spørgsmålet er, om vi tager for givet, at vi skal følge traditionerne, eller om vi vil gøre noget ekstra, blandt andet i sundhedsvæsenet og på barselsområdet, for at få den ligestilling, som familierne tilsyneladende ønsker? I hvert fald, før de bliver skilt," siger han.
Sundhedsplejerske Else Guldager er enig i, at problemet med amning kan løses på forskellige måder.
"Når mælken strømmer, kan man jo bruge flasker, og der kan faren jo sagtens tage over. Hele forudsætningen er dog, at barnet har en god og nær kontakt til begge sine forældre. Det barnet har brug for er, at forældrene er i stand til at skabe en situation, hvor de begge har plads. Det er det, man skal sigte efter, hvis man vil se på barnets tarv. Og det er svært for forældre i konflikt. Det kan hurtigt komme til at handle om de voksnes følelser," siger hun.
Barnets tarv
Svend Aage Madsen mener, at barnet har lige så meget brug for sin far som sin mor, også som helt spæd.
"Tilknytningen starter jo i samme øjeblik barnet slår øjnene op efter fødslen. De første seks til otte måneder bruger barnet ikke mindst til at finde ud af, hvem det er knyttet til, og hvis man ikke er meget sammen med barnet i den periode, så skal der startes et nyt forhold, den dag man vil lære sit barn at kende. Det er dog en gensidig proces, der ikke kun handler om, hvad barnet har brug for. Hvis en far vil have et fortroligt forhold til sit barn, så skal han følge det tæt," siger han.
Den, der tager sig af barnet, er den, som barnet knytter sig til. Når børn er otte måneder oplever de en fremmedangst, og det er ifølge Svend Aage Madsen dér, at det cementeres, hvem barnet hører til.
Chefpsykologen mener, at det er det daglige kendskab, der har den helt afgørende betydning. Men eftersom mange par bliver skilt i Danmark, må forældrene lære at gribe det an på en anden måde.
Den danske barselsdebat
"Når man har med spædbørn at gøre, er det rigtig svært. Der er kun et svar, og det er at forældrene må finde ud af at være sammen. Ellers vil manden være bagud i relationen. En måde at reparere det på kunne jo være, at manden fik barsel," siger han. Svend Aage Madsen synes, at det er positivt, at mændene endelig kommer på banen, og han påpeger, at det ligner den tendens, der har været i de andre nordiske lande, hvor man virkelig begynder at diskutere om mor og far er lige gode til at passe på de små.
"Den danske diskussion handler ofte om karriere og pension og ikke så meget om forældreskab, og det er interessant, hvis det vender," siger han.
Else Guldager oplever det som et udtryk for, at mænd har lyst til at være sammen med deres børn.
"Og det er godt nyt. Man kan se på de andre nordiske lande, at lovgivningen er vigtig, og jeg synes så afgjort, at man skulle inddrage fædrene mere. Det er både kvindernes og mændenes kamp. Jeg så meget gerne at begge køn synes, at det er vigtigt at børn har to forældre," siger hun.
For nyligt begyndte barnet at overnatte hos Søren, og det går helt problemfrit.
"Vores aften, nat og morgen er lige så tæt og hyggelig, som da jeg sad med det på hospitalet klokken halv et om natten, da det lige var blevet født, og moren sov. Og lige meget, hvor surt det nogen gange har været, så vejer de gode oplevelser mest på vægtskålen," siger han.
Søren har valgt ikke at stå frem med efternavn, da han ikke vil skade sin sag og det fremtidige forhold til barnets mor. Efternavnet er redaktionen bekendt.
