Læsetid: 10 min.

Uopdyrket potentiale eller ideologisk målstyring i de riges klub

Teenage-coaching er et hit i USA og tilbydes nu i Danmark ned til 9-års-alderen "Konkurrencen er hårdere i verden end nogensinde før, og når du får taletid, gør du klogt i at bruge den ordentligt," siger sociolog og coach Nicolai Moltke-Leth, der står bag coaching-kurser til børn og unge
22. februar 2008

Kristian Ott Milbo er god i skolen og sportsdanser på eliteplan. I sommeren 2007 deltog han på den første Camp True North - en fem -dages ungdomscamp for personlig udvikling. Selvom det faglige niveau aldrig har været noget problem for den 18-årige 3. G'er, så skete det alligevel tit, at han kom til at fejlprioritere sin tid - de lange afleveringer trak ud til klokken halv to om natten. Han satte sig et klart mål: lektierne har førsteprioritet de første par timer efter skole.

"Det drejer sig om at sætte sig et mål og opnå det," siger Kristian Ott Milbo og forklarer, at på campen lærte de, at mål er konkrete og nemme at visualisere.

Teenage-coaching er allerede en del af det amerikanske skolesystem, og nu er det også blevet mere almindeligt i Danmark. En af pionererne i målrettet coaching til børn og unge er ophavsmanden til Camp True North, sociolog og jægersoldat Nicolai Moltke-Leth.

Han vil med kikkertsigte sætte fokus på skolebørns personlige og sociale kompetencer, og ambitionen er at sælge coachingkurser til de danske skoler.

Derfor starter Camp True North weekendkurser for børn fra 9 til 12 år, hvor de kan begynde deres udvikling med at åbne op for deres potentiale på andre måder, end man oplever i skolen.

"Alle børn har deres helt egen specielle nøgle til deres eget indlæringsunivers, som mange skoler ikke formår godt nok i dag," skriver Nicolai Moltke-Leth i en e-mail fra Maldiverne.

Leaders in action

Kristian Ott Milbo har fået mere styr på, hvem han er som person, og beskriver Camp True North som et helt specielt miljø, hvor deltagerne bliver hævet ud af deres almindelige hverdag for at optræde i en ukendt arena.

"Helt fra begyndelsen på dag ét ter instruktørerne sig som tosser. De er meget åbne og imødekommende, råber og er glade - pludselig er alle glade, og vi tænker, 'hov hvad sker der her', men lynhurtigt kommer man selv op på det stadie, hvor man bare er glad. Det er et sindssygt positivt miljø at være i," fortæller han.

"Dine mål skal være tydelige, så synker de bedst ned i underbevidstheden. Det gik op for mig, at min sport tit gik ud over mine venner, fordi jeg ikke udnyttede tiden optimalt og ikke havde tid til det sociale liv om aftenen. Efter campen sidste år er jeg blevet opmærksom på at sammenkøre mine værdier og min adfærd, så jeg meldte mig ind i elevrådet," siger Kristian Ott Milbo, der mener, at han har opnået en hidtil ukendt selvbevidsthed, lært at være en god leder i en gruppe og fået overblik over sine ambitioner.

Molkte-Leth forklarer, at Camp True North er for mennesker, "der ønsker at tage ansvar og lede deres eget liv" og citerer den 10-dobbelte verdensmester i kano og certificeret kognitiv coach og forfatter til bogen Din teenager skal coaches ikke opdrages, Arne Nilsson: "Det handler ikke om at blive verdensmester, det handler om at mestre den verden, du lever i."

For Nicolai Moltke-Leth er coaching at ville nå et mål, og hvordan man når dertil.

"Vi arbejder med kurser for børn og unge, hvor de får et indblik i deres mangfoldige potentialer og mulighed for at udvikle deres sociale kompetencer. De unge kommer med deres drømme og mål. Vi definerer ikke deres mål i vores arbejde," forklarer Moltke-Leth og pointerer, at hans primære målgruppe er de 13 til 17-årige.

"Man skal træde meget varsomt, når man decideret har med børn at gøre, da man aldrig ved, hvad man sætter i gang. Men der er et rationale i at give skolerne og forældrene nogle redskaber, der kan løse op for nogle af de udfordringer, barnet måtte have," fastslår han.

Men ifølge Margrethe Brun Hansen, pædagog og børnepsykolog, er de unge ikke klar til at blive coachet i den alder. Dem, der skal give den sparring, er navnlig forældre, skolen og vennerne.

"Det er kunstigt at trække voksenbilledet ned over ungdommen. Livet som teenager har altid været hårdt, da det er her en person danner sin identitet. Men samtidig er puberteten en smuk livsfase, hvor børn kaster sig ud i ingenmandsland, hvor mors og fars værdier er de mest vamle. De skal ud og finde ud af, hvem de er - vil de være skovhugger, prinsesse eller klædt i sort. Den rejse er jeg bange for at afbryde på et coach-kursus, for de skal have lov til at eksperimentere og lande i den anden ende. Det oprør er drivkraften i vores samfund," siger Margrethe Brun Hansen, der mener, at ungdommens skal leves på ungdommens præmisser og i fælles dialog med den nærmeste omgangskreds.

Hårdt pressede unge

"Jeg synes, at coaching beskriver barndommen ud fra virksomhedsstrategier og handleplaner. Udviklingspsykologisk er det en dårlig måde at hjælpe de unge på, da ansvaret for børnene jo ligger i det miljø, de vokser op i," siger hun.

Lektor Hans Henrik Knoop fra Danmarks Pædagogiske Universitetsskole er enig med Margrethe Brun Hansen i, at ungdommen ikke bør reduceres til management, men påpeger, at det netop er det, man risikerer, hvis ikke unge lærer at stå på egne ben - lærer sig selv at kende.

"Mange unge presses så hårdt af samfundets krav og forventninger, at de oplever sig som passiviserede ofre uden selvfølelse. Det er præcist det, vi har brug for redskaber til at undgå. Selvfølgelig ligger hovedansvaret for børnene i deres umiddelbare miljø, men hvis vi generelt blot accepterer miljøet, som det er, svarer det jo til at opgive al modstand mod blind videreførelse af social arv," siger han.

Finn Janning er filosof og forfatter til bogen Kunsten at arbejde. Selvom det måske hjælper børnene, så mener han ikke, Nicolai Moltke-Leth styrker deres kompetencer,

"Coaching former børnene til at bære en bestemt adfærd. Derudover forudsætter coachingen i dette tilfælde, at samfundet allerede er meget normativt, idet en bestemt adfærd fremstår som problematisk, eksempelvis generthed. I stedet for kun at få flere enstænkende kloner på arbejdspladsen, får vi nu også flere enstænkende og enshandlende børn," siger Finn Janning.

Fear of image

Netop, at barnet styres og kontrolleres i den retning, som i dag er lig med et succesfuldt liv, er ifølge Finn Janning kernen i coaching. Han mener, at coaching drejer sig om kontrollerende spørgsmål:

"Camp True North vidner om, at børn ikke lærer at leve, men snarere formes fra spæd til at blive gode medarbejdere med de kompetencer, som arbejdsmarkedet efterspørger. Det er problematisk, da det hæmmer en eventuel mere skabende og kreativ eksistens, som arbejdsmarkedet ligeledes kunne få glæde af. Coaching er lidt som at erstatte Darwin og livets mangfoldighed med gensplejsede majs, som kaldes personlig udvikling, skønt ingen person udvikles på den måde. Sådanne børn bliver på sigt mere sårbare, da den naturlige resistens destrueres."

Kristian Ott Milbo har nydt at tumle rundt som teenager. Men omvendt synes han, at en professionel coach hjælper med at skubbe i den rigtige retning.

"Jeg var lidt genert i folkeskolen. Og mange af de tanker, jeg gik med, kunne jeg ikke snakke med mine venner om, og ens forældre skal jo ikke vide alt," siger Kristian Ott Milbo. Han ville have fået meget mere ud af de sidste to år i folkeskolen, hvis han havde mulighed for at åbne sig for en coach.

"Nogen gange hjælper det bare at snakke med nogen, få nogen til at lytte til dig. Vennerne lytter selvfølgelig, men der ligger stadig det der fear of image over for dem. Med en god coach er det anderledes. Her begynder du på bar bund. Men hvis coaching skal virke i folkeskolen, skal det være andet end de obligatoriske 20 minutter om sex og udvikling med skolepsykologen, ellers bliver det for plat og påtaget," siger Kristian Ott Milbo.

Men den indlæring er ifølge Margrethe Brun Hansen ikke en opgave for et korps af coaches.

Først når børn bliver 17-18 år, kan de rent udviklingspsykologisk forholde sig kritisk til det, der er omkring dem. Så hvis vi gerne vil have børn, der finder deres ressourcer og potentiale, så skal vi have tillid til, at børn via egen drift kan lære af deres fejl - ellers skal de gå hjem til deres forældre, til skolen eller til bedstemor. De skal ikke trækkes på en ideologisk camp med en flok terapeuter, også selvom det kun er en weekend. Den slags skal opbygges i barnets nærmiljø. Det er stadig hjemmets opgave at opbygge deres selvværd," siger hun.

"

Hans Henrik Knoop ser anderledes på sagen:

"Børn har brug for positivt medspil og positivt modspil gennem hele livet, og mange af de bedste oplevelser i livet rummer en kombination af social tryghed og krævende udfordringer. Derfor er det et kombineret pædagogisk ideal at bidrage til, at børn hverken kastes ud på for dybt vand eller får lov til at ligge dvaske og afmægtige hen. Og så må vi ikke glemme, at hver eneste gang et barn protesterer mod noget - og det sker jo - så er det også udtryk for en form for kritik.

Professor på CBS dr. pæd Birgitte Tufte er børneforsker og har arbejdet meget med både teenagere og de yngre tweens. Hun frygter, at det ludiske menneske vil forsvinde, hvis børn målrettes for tidligt.

"I den alder er de søgende og forsøger at konstruere deres identitet. Derfor bør man være forsigtig med at tage muligheden for at lege fra børn. Det er naturligt, at børn indtil en vis alder leger og eksperimenterer med det, der omgiver dem. Hvis børnenes frie leg bremses via coaching og anden målrettet management, får samfundet ikke de kreative talenter vi efterspørger," siger Birgitte Tufte.

Public Speaking

Men ifølge Nicolai Moltke-Leth udelukker målrettet arbejde ikke leg:

"Jeg tror netop på, at børn skal udvikle kreativ læring gennem leg. Det er præcis det, vi bruger legen til på vores kurser, og derigennem lærer deltagerne meget hurtigt om dem selv, og hvad de er gode og mindre gode til. Det skaber en formidabel platform til at styrke deres kompetencer. Vi sætter især fokus på deres trivsel og evnen til at skabe tryghed i de situationer, de måtte komme i," siger han.

Under forudsætning af, at børn og unge frivilligt vælger at indgå i arbejdet med en coach, ser filosof og erhversforsker Kim Gørtz umiddelbart intet problem. Han mener, det er en god ide også at tilbyde coaching til unge, da mere 'bløde effekter' af coaching øger graden af kognitiv kapacitet som perspektivisk tænkning og fokuseret refleksion samtidig med en øget grad af selvtillid og styrket følelsesmæssig relation til andre.

"Coaching understøtter mennesker til at finde ind til deres ønsker og drømme og samtidig at realisere dem," siger Kim Gørtz, der kun ser et problem, hvis coaching og personlig udvikling bliver til en krævende forventning.

Ifølge Margrethe Brun Hansen er tanken bag Camp True North ideologisk og præget af virksomhedskultur. Hun synes, at Nicolai Moltke-Leths projekt mere ligner en politisk forening, og at det med at tage ansvar for vores eget liv er meget besvær at gøre ud af noget, som børnene egentlig mestrer i de rigtige omgivelser.

Men ifølge Nicolai Moltke-Leth er Camp True North ikke kun sat i verden for, at de unge kan realisere deres eget potentiale, men også for at gøre noget til gavn for fællesskabet.

"Vi lærer de unge public speaking på vores camp for at lære dem at fremføre et budskab på en sikker og troværdig måde. Vi sælger vores holdninger og meninger til hinanden hver dag, og det burde være et must på skoleskemaet. Konkurrencen er hårdere i verden end nogensinde før, og når du får taletid, gør du klogt i at bruge den ordentligt."

Og Kim Gørtz er ret sikker på, at 'kapitalen' vil kunne nyde godt af mennesker, som er selvstændigt tænkende, ansvarlige, og som kan være i stand til både at være perspektiviske, fokuserede og handlingsorienterede.

Sociale kløfter

Men samtidig påpeger han en risiko for, at coaching kan medføre en øget kløft mellem a-hold og b-hold, da det koster at følge en coach.

"Det kan blive de riges børn, der nyder godt af at have sin personlige coach tilknyttet og dermed opnår en klart bedre konkurrencefordel, hvad angår opøvelsen af personlige og sociale kompetencer. Jeg finder det sørgeligt, hvis det såkaldte velfærdssamfund kun kan støtte sine yngre ressourcer via en professionaliseret og ganske dyr business-aktivitet som coaching," siger Kim Gørtz.

Hans Henrik Knoop mener, at debatten om coaching alt for ofte er blevet polariseret, og at der ikke behøver være den fjerneste konflikt mellem det at være målrettet og det at være legende - eller det at være en god medarbejder og det at være et filosofisk dybt menneske for den sags skyld.

"Børns leg ville aldrig fungere uden visse implicitte regler, og en mangfoldig arbejdsplads uden mål og regler ender helt forudsigeligt i kaos og ligegyldighed. Og omvendt er enhver form for totalitær styring ulidelig og dømt til fiasko på forhånd. Den fælles opgave er derfor at arbejde med mål og regler på måder, så vi kan bringe det bedste frem i hinanden - og det er selvfølgelig lettere, hvis folk har lært noget om, hvordan det lader sig gøre. Og her betragter jeg True North som et seriøst bud, som jeg ser frem til at følge forskningsmæssigt," siger Hans Henrik Knopp.

For Kristian Ott Milbo er Camp True North noget, han tænker på som en fed begivenhed, der har givet ham et pejlemærke i livet.

"Jeg har planlagt, at jeg vil studere om to år, først vil jeg tage noget frivilligt arbejde i Europa. På campen opdagede jeg en side af mig selv. Jeg vil beskæftige mig med mennesker - human ressource eller projektorienteret ledelse, men jeg har også overvejet at blive folkeskolelærer," slutter han fra bussen til endnu en omgang dans.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu