Læsetid: 5 min.

Der er behov for genfortolkning af 68

Under Margrethe Vestagers opvækst i det midtjyske var det mest oprørske, at hendes far meldte sig ind i den lokale husmoderforening. Men 68 var også autoriteter, der pludselig måtte begrunde sig for at få respekt, og borgere, der skulle være myndige. Den arv forvalter vi dårligt. Nu er forbruget det mest inddragende for børn, siger Vestager
Moderne Tider
16. maj 2008
Ånden fra 86. Margrethe Vestager mener, at den antiautoritære ånd, som var et af resultaterne af 68-oprøret, i stigende grad er blevet afløst af en forbruger-identitet, som der er lidt færre demokratiske kalorier i.

Ånden fra 86. Margrethe Vestager mener, at den antiautoritære ånd, som var et af resultaterne af 68-oprøret, i stigende grad er blevet afløst af en forbruger-identitet, som der er lidt færre demokratiske kalorier i.

Linda Henriksen

Margrethe Vestager er politiker, så politikeren får det første ord, da Information er mødt op på den radikale gruppeformands kontor for at høre, hvad et barn født i 68 kan bevidne om generationen. 40-årige Vestager mener, at 1968 stadig har stor betydning i politik:

"Den franske præsident, Nicolas Zarkozy, mestrer jo for eksempel at gøre op med ånden fra 68 med hans hårde retorik om indvandrere og abonnerer samtidig helt vildt på den. Skulle man være i tvivl, så siger det i hvert fald noget om, at forestillingen om, hvad der skete dengang, og konsekvenserne af det har politisk betydning også i dag. På mange måder ville vi ikke have haft det samfund, vi har i dag, hvis ikke den antiautoritære bølge var blevet sat i gang i 68. Det borgerlige samfund blev revet ud af rammen, og det er en af forudsætningerne for den stærke vækst, vi har haft i de sidste 40 år."

Vestagers personlige historie om 68 foregår i det vestjyske. Som fem-årig flyttede hun med sine radikale præsteforældre til Skovlund.

"Skolen var noget af det mest stabile, trygge og velordnende, og det, der betød noget i den lille landsby, var ikke så meget 68 som forskellen på Grundtvigianere og missionsfolk, der hverken drak, dansede eller spillede kort."

Far i Husmoderforeningen

Margrethe Vestagers familie brød dog på få områder traditionerne i det lille samfund. Faren var en del af ungdomsoprøret på Københavns Universitet, hvor han læste teologi. Da familien flyttede til Vestjylland, og han en overgang ikke havde arbejde, mens Margrethe Vestagers mor var både præst i Skovlund og kapellan i Ølgod, passede han i stedet familien og meldte sig derudover ind i Husmoderforeningen.

"Det gjorde man bare ikke. Det er jo en anden slags autoritet, og jeg husker fornemmelsen af at gøre noget, som ikke er det, der forventes bliver gjort. Det er meget 68. At gøre noget andet end det, der ligger lige for, eller gøre det, der ligger lige for, på en anden måde. Autoriteter kunne ikke bare regne med, at de var der. De måtte begrunde sig selv for at få den respekt, de gerne ville have."

På et tidspunkt gik det op for Margrethe Vestager, at det var i orden, ja faktisk meningen, når nogen var uenig med hendes far. Men forældrene var ikke særligt uklippede eller langskæggede, det forsvandt med universitetstiden. Og som sognepræster repræsenterede familien også en autoritet, som man havde taget på sig, og det indbar at være præst for alle i sognet.

- Var der noget som helst 68 i Skovlund og senere Ølgod ud over din far?

"Jeg tror det ikke. Så er det i hvert fald gået hen over hovedet på mig. Selvom Ølgod var en lidt større by, var der ikke den store forskel. Der var lidt flere piger, der gik til springgymnastik. Så det er helt minimalt, hvad jeg har oplevet af ekstreme ting, hvor folk stod af. Pædagogikken blev selvfølgelig mere fri. På et tidspunkt skulle vi ikke længere stille op i to rækker uden for klasseværelset og synge morgensang. Apropos de konservatives forslag om at indføre en særlig sangbog i folkeskolen for at dyrke den fælles nationale arv, så er morgensang altså ikke særlig mindeværdigt. Vi stod langs væggene i gangen udenfor klasseværelserne, og der var ikke nogen, der kunne koncentrere sig om det overhovedet."

Den blomstrende landsby

Forandringen fra landkultur til industrikultur fra begyndelsen af 60'erne var på mange måder mere skelsættende for de små landsbysamfund end 68, mener Margrethe Vestager.

"Der blev stadig mere industriarbejde. HTH-køkkener i Ølgod blev til en blomstrende virksomhed, mens jeg var barn, og trak stadig flere til industriarbejdet. Folk blev rigere og fik flere muligheder. Der kom også kæmpestore investeringer i landbruget, der forandrede erhvervet. Så jeg tror, mange oplevede, at tingene forandrede sig. På godt og ondt. Når jeg ser tilbage på de sidste fire årtier, kunne jeg godt ønske mig det hele - både frigørelsen og den blomstrende landsby med købmand, Brugs, slikbutik, bager, smed, trikotageforretning og to blomsterhandlere."

- Hvilken arv sætter du pris på fra 68?

"Den antiautoritære, som også kom som en del af min radikale grundopdragelse, og som er, at altings mål er myndiggørelse af den enkelte borger."

- Hvordan går det med at forvalte den arv?

"Ikke så godt. Forbrugeridentiteten tager over, og der kunne være mange flere kalorier i vores politiske debat. Jeg har ikke et ønske om, at folk skal tage stilling på den ene eller anden måde, men selvom der er valgte politikere, så bliver det repræsentative demokrati kun godt, hvis andre mennesker tager stilling."

Margrethe Vestager mener, at arven fra 68 skal genfortolkes offensivt.

"Hvis man ser på børn og unges adgang til at være med i samfundet, er det et paradoks, at jo længere et menneskeliv bliver, jo kortere bliver tilsyneladende børnelivet. Tidligere blev børn sendt ud at tjene som syv-årige, nu er børn forbrugere som syv-årige. Hvorfor er markedet og forbrugeridentiteten det mest inddragende for børn, i stedet for vores demokratiske processer? Jeg taler ikke om at overdrage ansvaret til børn for noget, de ikke kan forvalte. Men der ligger et kæmpe potentiale for bedre beslutninger, hvis børn og voksne talte meget mere om, hvad børn synes er vigtigt. Børnerådets undersøgelser viser, at børn sætter pris på forholdet imellem os - f.eks. at være fri for mobning og have et godt forhold til lærerne - og bare nogenlunde rene toiletter. Det kunne være vores genfortolkning af 68. Al den modenhed burde føre til, at elever har noget reelt at skulle have sagt. I stedet er de overladt til at bestemme, om der skal være en colaautomat på skolen eller ej.

En anden genfortolkning kunne være, at det er lige så vigtigt at lære børn at deltage i demokratiske diskussioner som at lære at skrive, læse og regne. Det går også den anden vej for øjeblikket. Før stod der medbestemmelse i folkeskolens formålsparagraf. Nu står der deltagelse."

Den nykonservative bølge, der betragter mange af forandringerne i kølvandet på 68 som for meget frigørelse og nedbrud af bærende samfundsværdier, er Vestager "lidt ærgerlig" over.

"Jeg forstår godt, at der er noget at reagere imod. F.eks. siger man, at projektarbejde er noget møg, derfor må eleverne have nogle staveord, mere struktur og lærerstyring. Men dårlig undervisning er dårlig undervisning, uanset om det er projektarbejde eller katederundervisning. I stedet rammer man ind, strammer til og kanoniserer. Hvorfor prøver vi ikke at blive bedre til det, vi gør? Det gælder også i andre sammenhænge. Hvis man reagerer på for megen frigørelse, så lad os få nogle spilleregler på plads. Det bliver nemmere, hvis vi har en omgangsform, men den skal ikke være indholdet. Når formen er på plads, så lad os bruge den til at diskutere de vildeste ting i stedet for bare at fortsætte med at rette på hinanden. Den understrøm af konservatisme synes jeg er meget stærk for øjeblikket," siger Margrethe Vestager.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det lyder dejligt at Magrethe Vestager vil have borgere ud af de små poder, men 1968 var mere end bare et ønske om mere medbestemmelse, det var et håb om et bedre samfund. Et håb Magrethe Vestager måske skulle overveje om hun repræsenterer.
For folk der er interesserede i en reaktualisering af 1968 så er der på lørdag, i København, en konference om 1968.

www.reeboot68.dk

Det ser ud til at blive spændende.

Hørt !

Vestager og hendes parti repræsenterer ikke noget, der har med et bedre samfund at gøre, ikke noget progressivt, der peger fremad.
Og det er gået op for vælgerne.

Bill Atkins

Reeboot68

Kampen mod Vietnamkrigen var en - i den efterfølgende historieskrivning -undervurderet drivende og samlende kraft i ungdomoprøret. Vietnamkrigen stod for mange som en åbenlys afsløring af den vestlige verdens menneskefjendske koloniherrementalitet.

Kan man forestille sig den samme samling omkring verdens problemer i dag ?

This is worth a listen:

George Katsiaficas, Professor of Humanities and Sociology at the Wentworth Institute of Technology in Boston. He is the author of numerous books, including The Imagination of the New Left: The Global Analysis of 1968.

http://www.democracynow.org/2008/5/14/1968_40_years_later_student_worker