Læsetid: 10 min.

Et første lille skridt mod et farvel til den religiøse stat

Forbuddet mod, at dommere kan bære religiøse symboler, er et nederlag for Dansk Folkeparti og burde støttes af alle, der ønsker et civilsamfund uden religiøs indblanding
Forbuddet mod, at dommere kan bære religiøse symboler, er et nederlag for Dansk Folkeparti og burde støttes af alle, der ønsker et civilsamfund uden religiøs indblanding
Moderne Tider
31. maj 2008

Danmark skal have en lov, som forbyder øvrighedspersoner, i første omgang dommere, at bære synlige religiøse symboler under udøvelsen af deres funktion. Sådan en lov hilser jeg velkommen. Og jeg opfordrer alle politiske kræfter, som arbejder på en adskillelse af religion og civilt samfund, til at medvirke til forberedelsen af denne lov, og til at give loven det størst mulige gyldighedsfelt.

I forhold til udgangspunktet markerer forslaget allerede en udvidelse. Hvad Pia Kjærsgaard og tidehvervspræsterne i Dansk Folkeparti har lagt op til, er et tørklædeforbud, et forbud rettet mod en bestemt udlægning af en bestemt religion. Men den lov, som den konservative justitsminister Lene Espersen bebuder, vil forbyde alle religiøse symboler, det kristne kors så vel som det muslimske tørklæde, jødernes kalot så vel som sikhernes turban.

Det er i virkeligheden et nederlag for Kjærsgaard, Krarup og Langballe. For det betyder, at den førte politik ikke påberåber sig et kristent grundlag. Det betyder, at politikken ikke påberåber sig nogen bestemt religiøs konfession frem for andre.

Det er også et nederlag for regeringens integrationsminister, Venstres Birthe Rønn Hornbech. Men ikke det nederlag, man tror. Birthe Rønn Hornbech har i sin kronik i Politiken den 14. maj argumenteret for, at religiøse symboler ikke skulle forbydes ved udøvelse af offentlige funktioner som dommerembedet. Man har siddet hendes argumentation overhørig. Den holder heller ikke.

Det politiske paradoks

Venstres Karen Ellemann udtaler, at det nye lovforslag ikke er liberal politik. Hun har ganske ret. Det er ikke liberal politik. Det er radikal politik. Alligevel er de radikales førstedame, Margrethe Vestager, den første til at tordne imod den kommende lov. Forvirringen er total. Den politiske situation op til Folketingets sommerferie er et stort paradoks.

Paradokset er følgende: Vi får et lovforslag, som åbner for en adskillelse af religion og civilsamfund, en adskillelse af funktioner, der hører til det statslige, og funktioner, der hører til det kirkelige. Et lovforslag, som burde være fremsat af de radikale, som burde kunne støttes af SF, af Socialdemokraterne, af Ny Alliance. Men det er en regering bestående af Venstre og Konservative, der fremsætter det - på initiativ af Dansk Folkeparti.

Fra oppositionen og fra den oppositionelle presse høres næsten kun protester. Jeg vil opfordre til, at man i stedet ser fremad. At man glemmer, hvor forslaget kommer fra, og i stedet ser på de muligheder, der ligger i det. For der er vigtigere at huske på, end hvem der lige har fremsat det nye lovforslag.

Man må huske, at Danmark er et land, som har en statskirke. Vi kalder den ganske vist Folkekirken. Men sådan er dansk hygge nu engang: Massiv. Folkekirken er ikke hele folkets kirke. Der lever også jøder, muslimer, buddhister og folk uden tilhørsforhold til nogen bestemt konfession i Danmark. Hvis de er født i Danmark, er deres fødsel registreret af Den danske Folkekirke. Hvis de selv får børn, skal de også registreres dér. Det er mest praktisk, lyder det politiske argument. Selv om registreringen så let som ingenting kunne overtages af Folkeregisteret.

Vi har et statsoverhoved - konge eller dronning, for monarkiet har Danmark jo også bevaret - som skal være medlem af det luthersk-evangeliske trossamfund. Et Folketing, hvis åbning markeres med en gudstjeneste i selv samme trossamfund. En public service-kanal, Danmarks Radio progam 1, som afsætter sin bedste sendetid, søndag formiddag, til at transmittere højmesse. De danske ferie- og fridage er stort set alle sammen kristne helligdage (og her er P1 igen til tjeneste op til flere gange om dagen).

Forslaget stiller endelig alle lige

Set i lyset af al denne kristne propaganda er det ikke så mærkeligt, at religiøse mindretal som muslimer gerne vil markere sig med bare lidt, der er deres. Hvis jeg boede i et muslimsk eller hinduistisk land, ville jeg sikkert også føle mig mere kristen. Men endnu mere ville jeg føle et håb om, at det land, jeg boede i, kunne være så tilpas distanceret overfor religiøse tilhørsforhold, at jeg også selv kunne blive ved at være det. At jeg kunne være kristen ultra light, som Naser Khader er muslim ultra light.

De folk, der har følt sig provokeret af tanken om at stå over for en øvrighedsperson iført tørklæde, har følt sig provokeret, fordi tørklædet symboliserer et andet religiøst tilhørsforhold end deres eget. Jeg ville føle mig provokeret, fordi det symboliserer et bestemt religiøst tilhørsforhold overhovedet. Over for loven skal vi alle være lige, og det skal selvfølgelig også afspejle sig ved en konfessionelt neutral beklædning.

Men det er netop også der, lovforslaget er endt. Alle religiøse symboler stilles lige. Og det er godt.

I årevis har politikerne været fodslæbende, når problemet kom på tale. Lad dog folk gå klædt, som de vil, sagde statsminister Anders Fogh Rasmussen i sin grundlovstale sidste år. Som om muslimernes tørklæde var beklædning på samme måde som en kasket eller en hat. Nu siger vores statsminister sjældent noget, som ikke er forberedt af hans spindoktorer, og de har vel ment, det var et rigtigt 'signal at sende' på den dag. Når Birthe Rønn Hornbech, som er respekteret hele det politiske spektrum rundt, siger noget lignende, er jeg mere overrasket. "Om kvinder og mænd, der efter kemoterapi, og som alligevel ønsker at arbejde uden hår, må bære en eller anden form for hovedbeklædning, siges der heller ikke noget om," skriver hun i sin sin kronik i Politiken den 14. maj 2008. Nej, heldigvis gør der ikke det, for det ville igen være at snakke uden om. Der er forskel på beklædning, som markerer et religiøst tilhørsforhold, og beklædning, som ikke gør.

Birthe Rønns sigte var ikke frisind

Hvis man holder op med at udvande begreberne, viser der sig et problem, der er reelt nok.

Politikens chefredaktør støtter Birthe Rønn Hornbechs kronik i lederen samme dag. Hendes plads i regeringen kunne tyde på, at frisindet stadig er i live i Venstre, skriver han. Og i den følgende dags leder konkluderer Tøger Seidenfaden efter hendes parlamentariske nederlag: "Det er der ikke noget godt at sige om."

Om end jeg plejer at kunne tilslutte mig både Tøger Seidenfaden og Birthe Rønn Hornbech, må jeg her henholde mig til Aristoteles, der sagde, at selv om han var ven med Platon, var han en større ven af sandheden:

Frisind er ikke det, Birthe Rønn Hornbech taler for i sin kronik. Det er derimod et kristent, nærmere bestemt et lutheransk og grundtvigiansk livssyn. (Skulle nogen være i tvivl, kan de konsultere det efterfølgende interview med Birthe Rønn Hornbech i Nyhedsavisen den 20. maj, hvor hun erklærer: "Danskerne skal blive mere kristne.")

Frisind er derimod, hvad statsminister Anders Fogh Rasmussen gav udtryk for i sit brev til Den Islamiske Konferenceorganisation, et brev dateret 31. oktober 2005. Jeg citerer efter optrykket i Politiken, 4. marts 2006:

"Det danske samfund bygger på respekt for ytringsfriheden, religiøs tolerance og ligestilling for alle religioner." (The Danish society is based on respect for the freedom of expression, on religious tolerance and on equal standards for all religions.)

Vores statsminister har tidligere været fremme med den slags udtalelser. Her var det i en presset situation: Ytringsfriheden var det år blevet markeret med nogle sjove tegninger af profeten Muhammed trykt i en dansk avis. I den samme avis, Jyllands-Posten, som 30 år forinden havde ivret mod nogle lige så sjove tegninger af profeten Jesus. Det krævede jo en god forklaring.

Når det ikke har været i pressede situationer, statministeren har talt sådan, har det været i festlige. Sådan sagde Anders Fogh Rasmussen i sin nytårstale den 1. januar 2003: "I Danmark holder vi politik og religion adskilt." Et smukt udtryk for frisind som sagt. Og - som vist med mine eksempler ovenfor - uden bund i den danske virkelighed.

I et PS til statsministerens nytårstale 2003 skrev chefredaktør Tøger Seidenfaden den 5. januar dét år i Politiken under overskriften "Statsministerens tankevækkende urigtighed" om påstanden "I Danmark holder vi politik og religion adskilt": "I dagens virkelighed et urigtigt udsagn. Det gør vi ikke i dag. Men målsætningen er rigtig. Det burde vi gøre i fremtiden. Det er på høje tid, at stat og kirke herhjemme bliver adskilt."

Den danske pragmatisme

At et arbejde i den retning kommer i gang efter pres, ja efter hetz, fra Dansk Folkeparti, er et paradoks. Men hele den nuværende politiske situation er paradoksal.

I Frankrig blev stat og kirke skilt i 1905. Det var et resultat af den radikale politiske bevægelse, som også det danske radikale parti er en udløber af. Det var et brutalt, men nødvendigt opgør med kirkens og andre kristne organisationers indflydelse på især skole- og sundhedsvæsen. I dag gør fransk lovgivning det muligt at forhindre også andre religioners indblanding i offentlige anliggender.

I Danmark er vi ikke brutale, men derimod fodslæbende. Diskussionerne mellem de radikales Hørupfløj og Brandesfløjen, som Ebbe Kløvedal Reich har gennemgået i et foredrag (trykt i Den kulturradikale udfordring, redigeret af Jørgen Knudsen), førte til sejr for Hørups synspunkt. Folkekirken skulle bevares, ikke af kærlighed til religionen, men for at dæmme op for påvirkning fra mere fanatiske organisationer: Vækkelsesbevægelserne.

Altså dansk pragmatisme og opportunisme, men med den snusfornuft, som det også rummer. For det er ikke kun religionen, som kan være fanatisk. Franskmænd af min generation skulle endnu lære hyldestsange à l'école laïque, til den verdslige skole, ganske som østtyske skolebørn hver morgen skulle hilse fanen med feltråbet Freundschaft! Så hellere den danske model med at lade fanatismen dø hen.

Tiden er inde

Det er ikke stærke forholdsregler alene, der har slidt kristendommen. Det er tidernes skiften. Er der overhovedet nogen religiøse organisationer, der er født tolerante? Nej, de er blevet det. Og det er det, vi skal forsvare. Ikke Luther eller Grundtvig, men vores historie. At vi efterhånden må være nået dertil, hvor kirke og stat kan lade hinanden og dermed os alle i fred.

Tiden er inde til, at Danmark giver alle konfessioner samme ret til at have deres egne bygninger, gravpladser, helligdage osv., for så vidt det kan forenes med samfundslivet i øvrigt. Hvorfor har de det ikke allerede? Hvorfor er der ingen politikere, der arbejder for den adskillelse af religion og civlisamfund, der omsider ville skabe fred om de konfessionelle forskelle?

Grunden til det er, at altimens politikerne gerne undsiger sammenblandingen af religion og politik, ligger de næsten alle under for en anden sammenblanding. Nemlig mellem politik og moral. En sammenblanding, som er bedre kendt under betegnelsen politisk korrekthed.

Politik og moral er imidlertid lige så farlig en cocktail som politik og religion. Når politikken bliver moral, behøver borgerne ikke mere at have nogen moral. Hvis bussen i forvejen har sæder reserveret til gangbesværede, behøver man ikke overveje at rejse sig op. Hvis staten har forbudt rygning, kan restauratøren glemme alt om at finde en fornuftig opdeling af sine lokaler. Sådan forsvinder moralen, folks egne overvejelser, hensyn, nødvendigheden af selv at tænke sig om, i politik.

Men politikken forsvinder også. For det er ikke en politisk opgave at fortælle mig, hvilke hensyn jeg skal vise, hvilken moral jeg skal have, eller hvordan jeg skal tænke. Hvis jeg af eget initiativ rejser mig op for en gangbesværet eller lader være med at ryge en ikke-ryger ind i hovedet, er det godt. Opfører jeg mig præcis lige så rigtigt, fordi en lov siger, at jeg skal, er det forkert.

Gode politikere ved også godt, at politik ikke handler om den slags, men derimod - om ligeløn, om at have omsorg for samfundets svageste, om uddannelse, om forholdet til Europa og verden, osv. Desværre er disse politikere i mindretal, og de fordeler sig tilsyneladende tilfældigt efter partier.

Den forargede dronning

Det politiske parti, som frem for nogen burde gå ind for at stille alle religiøse symboler, og i videre perspektiv alle religioner, lige, er Det Radikale Venstre. Men de radikale markerer sig i disse dage som det mest forargede. Grunden til det er, at partiet under Marianne Jelveds begavede og kompromisløse ledelse voksede sig så stort, at også dets fløje voksede sig større. Og at den fløj, der kæmpede for rigtig radikal politik, herunder adskillelsen af religion og politik, af stat og kirke, har tabt.

At den nye leder, den politiske korrektheds dronning Margrethe Vestager, er forarget i dag, overrasker mig ikke. Det er hun hver dag. Gennem de sidste par år har hendes parti markeret sig ved at udvandre fra forhandlingerne om loven mod rygning, fordi den ikke var 'radikal' nok, og ved at foreslå parfume forbudt i det offentlige rum - ved holdninger, som ikke er radikal politik, fordi det overhovedet ikke er politik.

Da SF's formand for nylig udtalte sig ganske heftigt om, at politik og religion skulle holdes adskilt, var Margrethe Vestager igen på pletten med sin forargelse. Men Villy Søvndal gjorde ret i at udtale sig sådan, efter at venstrefløjen havde vist sig at have vanskeligt ved at skille tingene ad. Og i øvrigt er hans synspunkt mindst lige så radikalt, som det er socialistisk.

Villy Søvndals appel om at holde religion og politik adskilt var også en protest mod Dansk Folkeparti. Han har mindst siden november sidste år sagt og gentaget, at det parti selv er en del af problemet. Og det er det stadigvæk. Men det er altså ikke selve problemet.

Problemet er, at forholdet mellem religion og politik ikke er ordentlig afklaret i Danmark. Jeg håber, at den nye lov kan bane vejen for en afklaring. At alle, som er interesseret i en afklaring, vil deltage i lovgivningsarbejdet. Men hvem, man skal håbe på, er svært at se.

Søren Gosvig Olesen er lektor i filosofi

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

I mit svar til Hans Jørgen satte jeg tags om første sætning. De er ikke kommet med til sidst.

:ironi
På en god dag her i forummet kan man jo godt få den tanke at der er nogle der har brug for en værge
:/ironi

med venlig hilsen
Lennart

Heinrich R. Jørgensen

Lennart Kampmann:
"På en god dag her i forummet kan man jo godt få den tanke at der er nogle der har brug for en værge"

Tanken om en velmenende værge er meget udbredt. Det er således også det vægtigste argument for at bevare statskirken ;-)

Judge cross over Crucifix rule - 6:15AM Saturday February 23, 2008

Den 23 februar 2008 skriver NZHerald følgende --
An Italian judge has been sentenced to a year in prison for refusing to sit in a courtroom with a crucifix on the wall.

Judge Luigi Tosti is opposed to a 1926 Justice Ministry directive of the fascist regime of Benito Mussolini that a crucifix must hang in all Italian courtrooms.

Visit nzherald.co.nz throughout the day for the latest breaking news.

Som ateist giver jeg dommer Luigi Tosti ret, der skal ikke være religiøse symboler i kirkerne.

RETTELSE til sidste linie, det er jo i retssalene der ikke skal hænge religiøre symboler, ( ikke kirkerne som jeg fejlagtigt skrev - der hører de jo hjemme )

Flag må sidestilles med religiøse symboler - det danske er et kors (gys) og stammer fra en ikke-demokratisk tidsalder.

Nationalisme er også religion - det er lige så stor krænkelse af ytringsfriheden ikke at måtte brænde et flag (hvis man selv har betalt for det) som ikke at måtte karrikere en profet.

Begge dele er tomme symboler, der bruges som undskyldning for at begå mord.

For folk i store dele af verden betyder religion mere for identiteten end det "flag" kolonimagterne tilfældigvis efterlod da de drog hjem.

Der ligger nu en kende mere i nationalitetsbegrebet end flaget.

Heinrich R. Jørgensen

G. Petersen,

jeg foreslog på et tidspunkt, at danernes nationalklud blev ændret, således at det kristne kors udgik. To diagonale hvide bjælker på rød baggrund, kunne været et bud, der ligner det nuværende til forveksling. Ville det være vanskeligt at forstå og acceptere i befolkningen, at dette (eller noget tredje) blev vores nye sekulære nationalflag? Burde vi ikke være stolte at vores mod, til at ændre endog vores flag? Af egen, fri vilje, naturligvis.

I øvrigt har danskere i almindelig et sygeligt forhold til vores flag. Herregud (der var han/hun/det igen), det er et symbol, der sædvanligvis ikke burde betragtes som noget helligt (måske på ambassader og krigsskibe?). Hvorfor skal vi kræve national enhed, fælles fodslag og lade vores omgang med flagstænger diktere af staten? Hvis ens post-vietnamesiske nabo flager med fødelandets flag på fødselsdage, hvad så? Hvis nogen synes, jødiske helligdage skal fejres med en blå davidsstjerne på hvid baggrund, kan vi så ikke tolere det? Skal vi ikke tolerere det? Hvorfor lade sig provokere af det?

Hvis vi er så afstumpede at vi ikke evner at tolerere at andre festligholder deres mærkedage med f.eks. nationalflag, så ville det måske være på sin plads at konkludere, at det ville være i fællesskabets interesse, at privat flagning ikke måtte ske over hækhøjde?

PS: Fødselsdage på min parcel fejres med et stort, flot piratflag. I øvrigt til overraskende stor opstandelse blandt ellers oplyste og tolerante naboer, har jeg konstateret.... Det er dog et af de få flag, der ikke er forbud mod at flage med i Danmark. Den dag staten ikke længere forbyder andre flag end Danebrog, er det meget tænkeligt, at jeg vælger Danebrog i stedet.

Hvor meget er du klar til at bøje dig forover, Heinrich?

Heinrich R. Jørgensen

Os med piratflag bøjer os ikke forover, Kim Vibe ;-)

Prøv at tage en tur til eksjugo for at se, hvad der sker, når naboer flager med forskellig flag og dyrker forskellige religioner med statens velsignelse.

@Heinrich R

"Den dag staten ikke længere forbyder andre flag end Danebrog, er det meget tænkeligt, at jeg vælger Danebrog i stedet."

Hvorfor i alverden skulel det på Dansk territorium være tilladt at flage med andre flag end vores eget?? Hvorfor skulle nogen i det hele taget have lyst til at flage med det tyske flag?? Eller det tyrkiske?? Hvis de har den slags lyster burde de vel flytte til et af disse to lande. De må jo åbenbart føle sig mere tilknyttet til dem.

Dine rablerier om at ændre Dannebrog er selvfølgelig helt ude i hampen. Hvad bliver det næste?? At Danmarkshistorien skrives om så eleverne i de Danske skoler lærer at islam og ikke kristendom er den religion der har præget Danmark gennem de seneste 1.000 år??

Eller som Kim Vibe sprøger dig: "Hvor meget er du klar til at bøje dig forover, Heinrich?"

Rart med et begavet menneske som kan se gennem alt ævlet.

JA !!!

Hvis man vil have religion ud af retssalene, skal det også ud af (Grund)loven !!!

Heinrich R. Jørgensen

Nej, ellers tak, Kim Vibe. Det kan godt være at jeg lyder tossegod og meget naiv i din virkelighedsopfattelse, men helt uden realitetssans er jeg bestemt ikke :-)

Men du har ret. Hvis flagning har karakter at meningstilkendegivelse á la "mit standpunkt og mine værdier er bedst, fåk the rest", så kan det kun ende i noget det peger i retning af post-yugoslavisk had-helvede. De, der anser flagning i egen have som et forhånende politisk statement, er galt afmarcherede (ups, der skød jeg vist mig selv i foden).

Nu har vi været rundt om hunde i dag, og for at fortsætte hvor vi slap, så synes jeg en solid omgang Pavlovsk mentaltræning ville være på plads. Et flag i privat kontekst burde handler om fest, farver og glade dage, og ikke en hundeprut andet. Er det dig eller Janus der kører Jaguar? Hvilken provokation ville der være i, at der blev flaget med et Jaguar flag til ens fødselsdag?

Før en meningsløs krig skal de 2 hærgrupper bruge et symbol at samles omkring før de begynder at myrde løs på hinanden.

Flag har langt oftere været brugt til dette formål end andre religiøse symboler.

Det danske flag bygger oven i købet på en myte om at skulle være faldet ned fra himlen i Estland.

Før eller siden vil "stars and stripes" stå som det symbol, i hvis navn flest mord er blevet begået.

Burde dette symbol ikke forbydes før alt andet ?

Heinrich,

Jeg har mødt folk, der ser min Jaguar som en provokation, så man kan aldrig vide.

Heinrich R. Jørgensen

Jens:
"Hvorfor i alverden skulel det på Dansk territorium være tilladt at flage med andre flag end vores eget?? "

Når vi ser bort fra ambassader og skibe , så kan der næppe være tvivl om, at man befinder sig på dansk territorium. Hvorfor så et forbud?

Hvis utilpassede immigranter hylder hjemlandet, så har du ret i, at det er meget irriterende provokationer, og ikke bidrager til noget positivt.

Hvis tilpassede nydanskere, synes de har lyst til at flag med hjemlandets symbol, og synes det bringer lidt kolorit til avefesten, så kan jeg ærligt talt ikke blive provokeret af det.

Problemet er, at det er mere end vanskeligt ved at skelne provokationer fra festlige indslag...

Jeg ville blive meget glad, hvis nydanskere - også de med muslimsk baggrund - var så velintegrerede og glade for deres tilværelse i smørhullet Danmark, at de valgte at flage med det sekulære Danmarks flag. Og i modsætning til dig, vil jeg tro det vil ske. Særligt hvis det er nogenlunde frivilligt hvad man ønsker at flage med...

@Heirich

"og synes det bringer lidt kolorit til avefesten, så kan jeg ærligt talt ikke blive provokeret af det."

Dette har aldeles ikke noget at gøre med at sætte 'kolorit' på festen, og om indvandrere ønsker at flage med fremmede magters flag på Dansk territorium er 'tilpassede' eller 'utilpassede' er totalt irrelevant. Dette drejer sig om, at Danmark er en selvstændig nation med et eget territorium, og Dannebrog er det symbol der markerer dette faktum. Hvis Tyrkiske indvandrere begynder at flage med det Tyrkiske flag er der i princippet ikke længere tale om 'indvandring' men derimod en rendyrket invasion. Det Tyrkiske flag på en Dansk villa-grund vil i princippet markere, at dette stykke (tidligere) Danske land nu er Tyrkkisk territorium. Man bruger nu engang flaget til at markere national overhøjhed over et givent stykke land.

iøvrigt,Der er ikke noget der hedder "ny-Danskere". Enten er man Dansker eller også er man ikke.

Heinrich R. Jørgensen

Kim Vibe:
"Jeg har mødt folk, der ser min Jaguar som en provokation, så man kan aldrig vide."

Ja, danskere er ofte smålige og sygeligt misundelige, grænsende til det patetiske. De burde alle skamme sig over deres norske mindreværdskompleks.

Du har min fulde opbakning - køb dog et Jaguar flag, familien kan hejse på din fødselsdag! Go ahead - have some fun. Også selvom nogle måske formoder at det er en bevidst provokation og hån mod deres mere ydmyge køretøjer, eller foragt mod miljøansvarlighed eller noget tredie motiv de måtte tillægge dig. At andre opfatter det som krænkende af deres normer, er deres problem. Og hvis de vil vide hvorfor der flages med at Jaguar flag, kan de jo bede om en forklaring og dernæst skåle med håndbajer og lagkage. Whats the problem?

Heinrich R. Jørgensen

Jens,

i Jylland er der mange, der ikke benytter "DK" kendetegn på deres bil. I stedet har mange et "J" kendetegn, hvor omridset af Jylland og Vendsyssel kan ses, men ikke Fyn eller Sjælland.

Hvad synes du om det? Kolorit? Forhånelse? Landsskadelig virksomhed? Nationalt forræderi? Provinsialisme? Jysk mindreværd? Bøvet humor? Er det farligt for det nationale fællesskab?

Hvad ville der mon ske, hvis politikerne vedtog en lov, der nedlagde forbud mod den slags?

Hvis man med "sekular" mener religionstolerance er USA et levende eksempel på adskillelse mellem stat og kirke.

Hvis man med sekular mener tvungen tilslutning til en eller anden ateistisk trosretning, var Sovjet et godt eksempel (det hed vist dialektisk materialisme - noget med at alt kunne forklares som partikler, der igen bestod af andre partikler som igen o.s.v. - den afviste såvidt vides alle nyere fysiske teorier - de tog den dog ikke mere alvorligt end at de stadig kunne få en atombombe til at virke).

USA-eksemplet giver os frådende TV-prædikanter.

Sovjet gav os undergrundsbevægelser - særlig i perifere områder som Østblokken. Polen blev superkatolsk og i Serbien har de græsk-ortodokse netværk, som stadig holder krigsforbrydere skjult, rødder tilbage til sovjet-tiden.

Tror ikke der internationalt findes noget der er bedre til at "lægge en dæmper på" religionen end den danske folkekirke.

Ligesom der næppe heller er noget, der er bedre til at "lægge en dæmper på" arbejderne end det danske Socialdemokrati.

Jeg er ganske enig med forfatteren her, bortset fra at jeg ikke kan se at det i den konkrete sag var grundlag eller behov for et lovindgreb. det var mere på sin plads med en henstilling og denne burde selvsagt også omfatte lægdommere.

Men det er på høje tid at vi gør op med ideen om en folkekirke og i det hele taget gør op med enhver form for religiøs representation i statslige institutioner. Vi burde istedet nedsætte et kommission der kunne nøje gennemgå og overveje de gode og mindre gode erfaringerne høset i bl.a. Frankrig. Gud bør forvises fra statslige og offentlige ejede organisationer

Heinrich R. Jørgensen

G. Petersen:
"Tror ikke der internationalt findes noget der er bedre til at "lægge en dæmper på" religionen end den danske folkekirke."

Det har du måske ret i, men er det virkeligt en passende ambition, at der blot skal lægges en dæmper på religionen?

Jeg tror, jeg fortsat hælder til den version af sekularitet, der adskiller stat og kirke, og henviser religion til privatsfæren. Og hvis en religiøs privat TV station skulle opstå, befolket med karismatiske TV prædikanter, så lever jeg gerne med det. Så kan jeg jo altid frivilligt tune ind, hvis jeg har behov for at blive mindet om, hvorfor jeg godt kan undvære den slags.

Petersen og Lennart har en interessant teori om, at den statsautoriserede folkekirke lægger en dæmper på religiøsiteten/religionen.

Har I noget som helst at bygge den teori på? Eller er det bare en idé grebet ud af den blå luft?

Hvilke metoder benytte kirken til at opnå dette? Sker det med overlæg, eller er det blot en uheldig, utilsigtet bivirkning?

Imod taler umiddelbart, at præsterne har til opgave og ser det som deres opgave at udbrede evangeliet, og de forsøger da også behjertet søndag efter søndag.

Og i øvrigt:

ville det være en god begrundelse for at have en statsautoriseret kirke, som vi har nu, at den lagde en dæmper på religiøsiteten?

Minder den ikke lidt for meget om den med kongehuset, der tjener sig ind ved reklameeffekten?

I begge tilfælde temmelig afsporede begrundelser for at opretholde noget i øvrigt aldeles antikveret og udemokratisk.

folkekirken er enormt moderat i forhold til de forskellige grene af kristendom vi ellers kan møde. Det er denne moderation jeg er tilhænger af. Ikke folkekirken som sådan, men moderation.

En adskillelse kunne føre til mere radikaliserede grupperinger, men jeg er ikke stødt på noget videnskabeligt i denne sammenhæng. Hvis manglen på videnskabelighed støder, så tag endelig fat i teologer, antropologer og sociologer.

med venlig hilsen
Lennart

Man kan også forestille sig en anden udvikling. Nemlig, at de mange, der egentlig ikke tror på alt det der hokus pokus, men blot af tradition og gammel vane stadig hænger på, stille og roligt vil opgive religionen.

Jeg har svært ved at se nogen som helst grund til at tro, at de almindelige, stort set passive medlemmer af statskirken, som kun møder frem til dåb, konfirmation, bryllup, begravelse, og eventuelt juleaften sammen med svigermor, skulle blive radikaliserede, hvis folkekirken privatiseres, og pludselig blive ubarmhjertigt religiøse.

Hvorfor skulle de dog det?

Eller man kan se en udvikling hvor færre medlemmer satser mere på dogmer, og de der kommer i kirkerne er nødt til at være med eller finde andre steder.

Folkekirken af idag har to yderpunkter: Følg dogmerne og mist medlemmer eller tiltræk mange medlemmer og bøj dogmerne.

Færre medlemmer er dog ikke lig med mindre religiøsitet. Det der mistes i antal kan vindes i ortodoksien.

Men som nævnt er denne udvikling og andre det rene gætværk. Vi har intet at hænge det op på, kun vores fornemmelse inde bag navlen.

med venlig hilsen
Lennart

@Heinrich

"mange et "J" kendetegn, hvor omridset af Jylland og Vendsyssel"

Endnu en åbelig analogi fra jer multikultier. Jylland og Vendsyssel er mig bekendt en del af det Dansek rige. Det er eksempelvis Tyskland og Tyrkiet ikke. Og så er der altså forskel på en lille lokal-patrotisk joke, og så det at plante et fremmed lands flag på et andet lands territorium. Hvad tror du iøvrigt de meget nationalistiske Tyrkere ville sige, hvis Danskere (og andre vesterlændinge) bosiddende i Tyrkiet begyndte at flage med deres hjemlands flag, (eksempelvis i det tidligere Konstantinopel). ???

Heinrich R. Jørgensen

Jens,

ok, det er måske en tåbelig analogi - indrømmet.

Men selv om vi griner af alle J'erne, enten fordi vi synes det er en sjov joke eller fordi vi synes det er blot er grinagtigt, vil jeg tro, at der er mange J-flashere, der reelt har udtalt modvilje mod Kjøvenhavneri, hurtigsnakkere og andet. Problemet med J'erne opstår kun, hvis nogle jyder i alvor begynder at tale om løsrivelse, eller ikke-jyder bliver fornærmede. Så længe ingen tager det alvorligt og tager det fra den humoristiske side, er det harmløst.

Jeg har det med nationalflag som med kendingsbogstaver. Ja, nogle har åbenbart et behov for at lufte deres synspunkter, men det handle blot om at kunne tage det roligt, og ikke lade sig provokere.

Jeg har forstået, at du ikke har det på samme måde, og har argumenter hvorfor vi er forpligtet til at markere vores territorium. Ja, hvis du og mange andre har det på den måde, bøjer jeg mig vel for gruppepres, af hensyn til fællesskabets vel. Heldigvis betyder dig ikke ret meget for mig personligt.

De færreste religioner blander sig i lovgivning og hverdagsting. De handler snarere om hvad der foregår uden for det ufattelig korte tidsglimt, der ligger mellem fødsel og død.

"Det var lige godt satans" sagde ateisten da helvedets flammer viste sig. "Her har jeg gået og troet, at døden var en smertefri dvaletilstand, og så sker dette".

"På den anden side har jeg kun sagt, at jeg ikke troede på Gud - jeg har aldrig sagt, at jeg ikke troede på Helvedet - jeg mener derfor ikke man kan sige, jeg har taget fejl."

Den lille triumf kan jeg - situationen taget i betragtning - godt unde ateisten.

Heinrich R. Jørgensen

Det er godt at se, at du kan udvise storsind, G. Petersen ;-)

@ g.petersen

Når religionen bliver skinger (og det bliver den tilsyneladende let) og kommer til udtryk ved en følelse af supremati og det deraf afledte behov for bedrevidende at stemple eksempelvis ateisten som en fortabt sjæl, så bekræfter det i mine øjne kun, at sammenholdet blandt religiøse primært kommer til udtryk ved at pege fingre af anderledes tænkende og skabe skrækvisioner. Dette er karakteristisk for alle taberkollektiver.

Gælder såmænd også ateisten. Især når vedkommende glemmer at oplyse hvilken form for ateisme han/hun er tilhænger af:

Den pro-empatiske (f,ex, marxismen)
eller
Den anti-empatiske (Nietzche/Hitler).

En hel verdenskrig har været udkæmpet på grund af "den lille forskel" hvor især Nietzche/Hitler fløjen mente at enhver form for medfølelse med den svage førte til racens degeneration.

Heinrich R. Jørgensen

G. Petersen,

det som du beskriver som to former for ateiste, lyder nu lidt mere som to typiske måder at forholde sig til darwinisme på. Den vulgære darwinismetolkning, er baseret på misforståelsen om, at det er den stærke der overlever, hvoraf følge fascistoid elite dyrkelse og foragt for de svageste.

Jeg har svært ved at se, at ateisme og darwinisme er én og samme sag.

At en del ateister er lige så ulideligt fordømmende overfor anderledes tænkende, som f.eks. mange teister er. synes jeg ikke direkte noget at gøre med elitedyrkning.

Uden mulighed for forestilling om venligtsindede højere magter er der kun evolutionens mere brutale aspekter til at beskytte arvemassen mod degeneration.

Korthuse væltes lettere end de rejses. At fremavle blot een ny nyttig egenskab kræver en længere kæde af heldige mutationer.

Med på bagagesmækken har vi 100.000 vis af allerede fremavlede egenskaber. Hvis blot een eneste af disse går tabt undervejs, er summen af egenskaber ikke vokset.

Kun et meget ubarmhjertigt miljø kan sikre at individer med selv små genfejl frasorteres. Hitler henviser flere steder til forskellige dyrearter, som instinktivt dræber deres artsfæller ved de mindste tegn på vanskabthed.

Hos nogle mennesker trigger f.ex. en forkert hudfarve "vanskabt-instinktet".

Hvis ateismen skal være ufarlig, må nogen udtænke en konsekvens der går imod Hitler/Nietzches.

Hvis man fuldt og fast tror på ateismen, skal der en form for fortrængning til, for ikke at tilslutte sig dens logiske konsekvenser.

Jamen, lad os dog indføre Jeres Sharia. Kvinder elsker jo også opmærksomhed: Nå ja, der kommer nok en mand og redder lille mig! Selvom jeg i det skjulte elsker at lave lidt uro og gøre mig selv lidt uskyldig. Jeg skal nok fælde en lille tåre, så kommer mændne og redder mig.

Stod det til mig, skulle danske og skandinaviske kvinder sendes på langvarige "ferie- ophold" i Saudi Arabien, Iran, Nordkorea og Afghanistan.

Hyklere. I er nogle klynkelige hyklere.

G. Petersen,

Mennesket er et resultat af evolutionen.
I naturen fungerer evolutionsmekanismen stadig.

Man kan selvfølgelig påstå, at den også fungerer blandt mennesker i en eller anden udstrækning.
Men vi er dog kommet op på et stade, hvor i ved hjælp af moral og etik på lange stræk lever godt med hinanden.

Du skriver:"Hvis man fuldt og fast tror på ateismen, skal der en form for fortrængning til, for ikke at tilslutte sig dens logiske konsekvenser."

Jeg er ateist.
Hvad er det lige jeg fortrænger?

Jeg kunne da hurtigt pege på en ting eller to som man fortrænger, hvis man er religiøs.....
Specielt hvis man fuldt og fast tror på, at der skulle findes en gud eller at denne skulle være venligtsindet.

Kære Petersen!

Du hævder frejdigt, at ateismen som logisk konsekvens har enten stalinisme eller nazisme. Det er noget af en påstand. Vil du have den godhed at stille de logiske trin op, der fører fra ateisme til stalinisme/nazisme? Gerne pædagogisk og letforståeligt, så selv jeg kan følge med.

Din påstand er, at enten er man som ateist nødvendigvis stalinist/nazist, hvilket er det logiske, eller også lukker man øjnene for de logiske følger og fortrænger disse. Så uhyrlig en påstand kræver stærke argumenter.

Selv har jeg svært ved at se, at der kan følge noget som helst af ateismen, der jo nærmest er ingenting, en rent negativ position, i hvert fald i udgangspunktet.

Ateisme vil blot sige, at der ikke indgår guder i ens verdensbillede. Hvad i alverden kan der følge af det? Ikke ret meget, så vidt jeg kan se. Der er jo ikke noget positivt indhold, som man kan basere følgeslutninger på.

Heinrich R. Jørgensen

G. Petersen:
"Uden mulighed for forestilling om venligtsindede højere magter er der kun evolutionens mere brutale aspekter til at beskytte arvemassen mod degeneration."

Hvis det er sandt, hvad bliver da konsekvenserne?

Hvis vi kan observere, at arvemassen over lang tid (tusinder eller millioner af år) bliver stadigt ringere og stadig mere fejlbehæftet, og arvemassen må forventes at fortsætte sin deroute, hvad kan vi da konkludere? At "venligtsindede højere magter" ikke har deltaget i processen, eller interesseret sig for den? Spørgsmålet er blot, hvordan det høje stade i sin tid opstod, som planter, dyr og mennesker siden er degeneret fra?

Hvis vi kan observere, at arvemassen over lang tid (tusinder eller millioner af år) ikke nødvendigvis bliver ringere, men også kan ændrer sig til det bedre, hvad kan vi da konkludere? At "venligtsindede højere magter" ikke behøvede at findes, eller i det mindste ikke behøvede at involvere sig i processen, da evolutionen gjorde det muligt? Eller at årsagen til at arvemassen ikke (over lang tid) er degeneret, skyldes at "venligstsindede højere magter" løbende udvirker, at arvemassen ikke degenerer? Og i så fald, hvordan kan denne arvemassebeskyttelser tænkes at foregå - beskyttes mod henfald, er det en slags genterapi eller er det blot uforklaring og uforståelig for os?

Vil tillade mig et auto-citat fra anden tåd:

For at udvikle en enkelt nyttig egenskab ved tilfældig mutation - samtidig med at 100.000 vis af allerede fremavlede nyttige egenskaber bevares uforandret - sammenholdt med, at sandsynligheden for at den enkelte mutation er skadelig, i sig selv er millioner gange større end for at den er nyttig - har fået os til at indse, at Hitler & co havde ret.

Evolutionen kan kun virke i et benhårdt og ubarmhjertigt miljø, hvor kun meget få overlever - og endda kun efter at have gennemgået ufattelige lidelser.

Forestillingen om helvedet er nok en kollektiv erindring om den virkelighed, der engang udviklede mennesket.

Forestillingen om det gode er en virkelighedsflugt, uanset om den kaldes Gud eller Humanisme.

Hver gang der tilføjes een ny egenskab halveres chancen for at samtlige bestående egenskaber kan slippe uforandret med gennem fremavlingen af en ny egenskab.

Prøv at halvere et et-tal 100.000 gange.
Til sammenligning skulle antallet af elementarpartikler i universet være noget med "kun" 80 nuller.

Entropiens lov (lov om stigende uorden) gælder også i et Darwin-system. Kun frasortering af de svage/vanskabte/afvigende kan arbejde imod entropiens lov.

Set med de pessimistiske briller:

Antallet af vanskabte børn er 15-doblet over 2 generationer - før 1-ste verdenskrig døde hvert 8 barn af infektionssygdomme i barndommen (før penicillin). Disse frasorteringer af svagt immunsystem har siden overlevet og selv fået børn - nu gennem 3 generationer. Hyppigheden af kræft (væltede DNA korthuse) vokser med 3-4% om året.

Set med optimistiske briller:

Selv ikke en Hitler kunne konstruere KZ-lejre så brutale, at 100.000 bestående egenskaber kan slippe helskindet gennem udviklingen af egenskab nummer 100.001.

Vi kunne når som helst være blevet nakket af en dødelig smitsom sygdom med en inkubations-profil som AIDS (smitter kort efter man selv er blevet smittet - men giver først symptomer længe efter) og en smitsomhed som influenza.
Det er ikke sket !

Vi har (foreløbig) heller ikke sprunget os selv i luften med A-våben.

Næste udfordring er hjernescanneren. Hvis det ikke lykkes at løse bevidsthedens gåde, så døden fortsat er et mysterium, kan det være et signal om at livet skal fortsætte.
Det vil også gælde, hvis det viser sig at ikke-livet er værre end livet (kan måske nedsætte antallet af aborter).

Løses gåden og resultatet bliver, at ikke-livet er bedre end livet, vil menneskene ophøre med at få børn.

Det ville være synd for de højere magter, som har haft ulejlighed med at opbygge vore kroppe, men for vore sjæle ville det være en stor lykke.

I en loyalitetskrise mellem krop og sjæl vinder sjælen altid (selvmordet).

Heinrich R. Jørgensen

G. Petersen,

i et tidligere indlæg fremhævede du, at du foretrække en adskillelse af stat og kirke, primært af hensyn til at kirken således kan udvikle sig til noget mere meningsfyldt end en statskirke med statsdikterede dogmer kan. Ganske enig.

Dine betragtning om ateisme, darwinisme og hjernescannere kan jeg ikke helt følge. Men i denne tråd er det næppe heller relevant, vil jeg mene. Som du selv har redegjort for tidligere i tråden, betyder en formel og reel adskillelse af stat og kirke, at ateismen har sejret. Derimod kan det sikkert hævdes at være en sejr for demokrati, personlig frihed, ligestilling, humanisme, fællesskab samt både verdslige og religiøse vilkår.

Jeg nægter at tro, at din pointe skulle være, at sekularitet medfører ateisme og gudsløshed, hvilket konkret vil manifestere sig ved at metafysiske venlighed vil ophøre, og medføre at arvemassen fremover vil degenerere?

Det nordvesteuropæiske enklave-fænomen ateisme kan grundlæggende ikke "sejre" i højere grad and andre religioner.

Alle religioner fornægter videnskaben. Videnskaben definerer nogle grænser for erkendelse uden for hvilke alle antagelser må være gætteri.

I forhold til dette siger ateisten: Jeg tror ikke på videnskaben ! Jeg tror - stik modsat videnskaben - at man GODT kan vide hvad der befinder sig hinsides erkendelsesgrænserne.

Skulle man tro på ateismen, burde videnskaben nedlægges i morgen. Hvorfor forske videre hvis der ikke er mere at opdage ?

Al skaberkraft er så tilskrevet et mystisk og uransageligt væsen ved navn "Tilfældigheden" om hvilket vi absolut intet kan vide. Undtagen een ting: At den ikke har nogen "bevidsthed".

Hvor vi har denne "viden" fra, skal man nok ikke tænke alt for dybt over (ateistens mavefornemmelse måske).

Man skal heller ikke tænke alt for dybt over, at vi faktisk heller intet ved om de processer der skaber bevidsthed hos os selv.

"Selv ikke den mest udspekulerede formgivning af en grundlæggende ikke-sansende substans, kan skabe noget sansende"

(tilpasning af gammelt Turing-citat - om virtuelle substanser i en simuleret verden).

Diskussion om hvorvidt verden er skabt ved en "bevidst intention" kræver en viden om både universets skabelse og fænomenet "bevidst intention" vi endnu ikke besidder.

Venstrefløjen vil ikke af med religion, tværtimod er den i fuld færd med at indføre sundheds/moral-SHARIA i Danmark.

Heinrich R. Jørgensen

I så fald, C. Nielsen, går det vist ad h til for venstrefløjen. Hverken sundhed eller moral har vist gode kår for tiden...

I øvrigt er artikels tema noget med "Et første lille skridt mod et farvel til den religiøse stat". Er emnet udtømt?

Det må komme an på om nogen gider kommentere Bertel Haarders gamle argument: "Statskontrollen lægger en dæmper på religionen".

Går man ind for mindst mulig religion må statskontrol være et plus. Selv i Sovjet havde de vist (i nogle regioner) en eller anden form for statskontrolleret minimalkirke (trods ateisme-dogmet).

Hverken ateister eller religiøse kan lade være med at gætte på hvad der befinder sig bag erkendelsesgrænserne - måske kunne en statskontrolleret agnosticisme være med til at sætte tingene i system (du må ikke gøre dig tanker om, hvad vi endnu ikke ved).

Det vil ikke gøre livet lettere for forskere, som i forbindelse med offentliggørelse af deres resultater skal kunne bevise, at der ikke har været nogen forudgående tankevirksomhed i forbindelse med den valgte forsøgsopstilling. I modsat fald må forskeren jo kunne kendes skyldig i forbrydelsen: "At have gjort sig tanker om, hvad man endnu ikke kan vide".

Men det er vel blot endnu en "udfordring".

@ g. petersen

”De færreste religioner blander sig i lovgivning og hverdagsting. De handler snarere om hvad der foregår uden for det ufattelig korte tidsglimt, der ligger mellem fødsel og død.”

Det er noget notorisk kontrahistorisk vrøvl. Historien er fyldt med religiøst magtbegær og religiøse krav om at bestemme ” i lovgivning og hverdagsting”.

Den fælles europæiske erfaring med religionskrige og religiøs magtudøvelse førte i oplysningstiden til den nødvendige adskillelse af religion og stat - til sekularisering, som en nødvendighed og forudsætning for religionsfrihed.

Din påstand om, at sekularisering er en sejr for ateisme, modsiger du selv med det velvalgte USA eksempel. USA er et ligeså strengt sekulært samfund som Frankrig men med et frådende religiøst liv. Du gør dig tilsyneladende skyldig i den samme fejltagelse som andre i andre tråde, at sekularisering skulle være ensbetydende med religionernes død eller religionsforbud.

Det sekulære liv betyder det jordiske liv og hovedindholdet i oplysningstidens verdsliggørelse af samfundet var: Staten sætter reglerne for det jordiske (sekulære) liv og religionerne tager sig af sjælens frelse og det evige liv for dem, der har behov for dette. Staten sætter rammerne for religionsudøvelse og ikke omvendt. Intet udsagn i det offentlige rum er sandt og skal være alment gældende alene, fordi det står i en bog, som nogen kalder hellig.

Og det er jo hovedkonflikten med Islam, der mener at have al mulig gudelig ret til at ” blander sig i lovgivning og hverdagsting”.

Jeg vender senere tilbage til din misforståede darwinisme, ateisme og nazisme.

@ g. petersen

Darwins evolutionsteori ved vi i dag baserer sig på levende organismers arvemasse eller DNA.

DNA `et (arvemassen) kan ændres spontant eller være induceret af påvirkninger fra miljøet. Det er biokemiske processer på atom –eller molekylærplan, der er helt uden menneskelige følelser så som ” brutale aspekter til at beskytte arvemassen mod degeneration”, ” ubarmhjertigt miljø” og ” benhårdt og ubarmhjertigt miljø”

Det er negative adjektiver du tilføjer evolutionsteorien, fordi du ikke kan leve med dennes ”tilfældigheder”, men har (et religiøst ?) behov for en ”forestilling om venligtsindede højere magter” for at få tilværelsen til at gå op.

”Hver gang der tilføjes een ny egenskab halveres chancen for at samtlige bestående egenskaber kan slippe uforandret med gennem fremavlingen af en ny egenskab.” og
”Entropiens lov (lov om stigende uorden) gælder også i et Darwin-system. Kun frasortering af de svage/vanskabte/afvigende kan arbejde imod entropiens lov.”

Igen en række negativt værdiladede ord, der udtrykker din holdning til evolutionsteorien (du kan ikke lide den), men jo er aldeles meningsløse, når de hæftes på biokemiske processer.

Ja, evolutionen sikrer ( og har sikret) at gener, der ikke længere er behov for forsvinder og erstattes af nye, der sikre overlevelse af arten ellers går den til grunde.

Din sammenstilling af darwinisme og totalitære politiske systemer a la nazisme, stalinisme mv. er absurd hinsides al fornuft.. Du lader dig villigt forføre af egne ord.

De totalitære politiske systemer var amoralske, inhumane ideologier, men hvad f… har det med biokemi at gøre?

Mener du virkeligt, at der i den tyske befolkning i 30`erne skete en synkron fælles genmutation –fremkomsten af et nazistgen, der ved en tilfældighed igen i 50 `erne synkront tilbagemuterede til før nazistgenet?

Petersen tilbeder en grusom gud, som han kalder ENTROPIEN.

Denne grusomme gud render rundt og vælter skadefro de korthuse, som folk møjsommeligt har bygget op, helt uden grund. ENTROPIEN elsker bare at skabe uorden. Han er endnu værre end jødernes gud Jahve, som dog i det mindste kun bliver vred og hævner sig, når der er en anledning, når menneskene har trodset hans vilje.

Men således ikke ENTROPIEN. Han skaber uorden af en ren og skær sadistisk lyst. Han vælter ikke bare korthuse, men også træer, bjerge, fremkalder jordskælv og genetiske dysfunktioner. Intet holder han sig for god til at ødelægge.

Han er i det hele taget en grum herre, denne Petersens afgud. Man forstår, at Petersen til tider kan forekomme en smule mismodig, med en så despotisk herre og mester.

Heinrich R. Jørgensen

Og jeg der troede folk valgte at tro på en gud, fordi de ønsker at opleve, at tilværelsen har mening og formål, så man nemmere undgår mismod og forvirring...

Nej, Heinrich, det er vist i hvert fald i nogle tilfælde omvendt: det er guden, som vælger folk, ikke folk, som vælger guden.

Tag f.eks. jøderne, som jo er Jahves udvalgte folk. Hvorfor Jahve så lige har valgt jøderne, og ikke f.eks. samerne eller de afrikanske pygmæer, det skal jeg ikke kunne sige. Herrens veje er som bekendt uransagelige.

I øvrigt ville Petersen sikkert også uden videre affærdige tanken om et frit valg mellem diverse guder. Den frie vilje er en illusion. Verden består jo kun af atomer og intet andet.

Nå, ja, og så er der jo også lige den der gud, ENTROPIEN, men på det punkt er Petersen muligvis en smule inkonsekvent.

Sider