Et spøgelse går gennem Sverige - kommunismens spøgelse. Mørke magter i det gamle Folkhem har sluttet sig sammen i en klapjagt på dette spøgelse; erhvervslivet og staten, meningsmageren Per T. Ohlson og kulturminister Lena Adelsohn Liljeroth, liberale histo-rikere og Malmö Stadsbibliotek.
Med en statslig oplysningskampagne Forbrydelser mott mänskligheten under kommunistiska regimer fremmaner den svenske liberal-konservative regering i alliance med liberale historikere og samfundsdebattører et spøgelse, der kan 'naturalisere' nutidens ideologiske projekt. Det mener historiker Sara Edenheim, der er taget med Information på udstillingen Lillebror ser dig på Malmö Stadsbibliotek.
"Det er helt tydeligt, hvad denne kampagne skal - den skal forsvare det samfund, vi har i dag, ved at fremmane et spøgelse fra fortiden, frem for at inspirere til refleksion over samtiden. Historikerne bag kampagnen drager ingen paralleller mellem de kommunistiske regimer og vores kapitalistiske liberale demokratier, hvor repressive mekanismer optræder i nye former. Dermed bidrager de til, at volden bliver reproduceret igen og igen," siger Sara Edenheim og nævner et eksempel på en oplagt parallel, som kampagnen overser:
"Statens opfordring til borgerne om at angive hinanden var i Stalins Sovjet, Maos Kina og Pol Pots Cambodja rettet mod politiske dissidenter, mens det i dag primært er rettet mod illegale immigranter og potentielle terrorister - med andre ord muslimer med 'mistænkelig opførsel'."
Spøgelset i æsken
Oplysningskampagnen, som udstillingen Lillebror ser dig er en del af, lægger sig ifølge Sara Edenheims på grænsen til en positivistisk historieopfattelse: Det går kun én vej, og det er fremad - og den tilgang til fortiden spærrer for væsentlige indsigter i samtiden, mener hun.
er ikke nogen stor udstilling. Faktisk bare en lille sort æske i udkanten af afdeling for Humaniora och samhälle på Malmö Stasbibliotek. Kan kommunismens forbrydelser virkelig være i den lille æske?
Lillebror ser dig
Uden for æsken kan vi forsyne os med et 'faktaskrift' og en 'elevtidning', begge flot layoutet og med billeder af udsultede arbejdere i straffelejre, uniformerede børn med slukkede øjne, Stalin med skovsneglen, en ikonisk kvinde med murerske i hånden og armen strakt mod den utopi, der udviklede sig til et mareridt for millioner af mennesker.
Herinde er det - kommunismens spøgelse. På sort, dødningehovedmønstret baggrund fortælles med hvid skrift om en ideologi, der blev totalitær i hænderne på skruppelløse despoter. Den sorte æskes historie om en dreng kaldet Pavel Morozov er historien om et folkemord, historien om kommunismen, med stort K.
Pavel Morozov angav sin far til det sovjetiske kommunistparti, fordi faren hjalp de selvejende bønder, kulakkerne, med at skjule deres forråd. Pavels far blev sendt i straffelejr. Pavel selv blev dræbt af farens bror som hævn for angiveriet. Kommunistpartiet gjorde drengen til martyr, en helt og et forbillede for sovjetungdommen. Ungpioneren, der satte partiet over familien.
Pavel Morozov var en propaganda-figur - han har aldrig eksisteret.
Politisk utøj
Men vi skal kende hans historie, for "hvis vi mindes Pavel, glemmer vi ikke, hvor langt totalitære regimer er rede til at gå for at intrigere, ødelægge, gøre ondt... Uanset om forbrydelserne mod menneskeheden er sket i Sovjet, Cambodja eller Kina..." slutter historien, inden man forlader æsken og atter træder ud i bibliotekets lyse, moderne omgivelser.
"Propaganda, folkemord og undertrykkelse behandles som noget, der kan isoleres til fænomenet kommunisme," siger Sara Edenheim og fortsætter:
"Alt slås sammen: Stalin, Lenin, Marx; syndikalister, anarkister og trotskister, der findes kun kommunismen - underforstået også i dag. Kom ikke og sig, du tror på kommunistiske ideer; forsvarer du da folkemord? Det er jo en idiotisk og krænkende anklage, som lukker ned for al debat. Gulag-benægtere eller -forsvarere finder du ikke mange af i dag," siger Sara Edenheim og tilføjer:
"Samtidig er der ingen rød tråd i kampagnen, der inspirerer til refleksion over samtiden og over, hvordan mennesker forholder sig til ideologi i det hele taget. Også i dag er verden fuld af falske forestillinger, fuld af mytiske propaganda-figurer som Pavel."
Sammen med to kolleger udgiver Sara Edenheim tidsskriftet Forum för Teoretiske Interventioner i et forsøg på at tage debatten om historikerens samtidsrelevans og -rolle op i universitetsverdenen, hvor refleksionen og selvkritikken efter hendes mening er selvdød i Sverige.
I det første nummer af tidsskriftet i 2006 rettede hun en hård kritik mod den humanistiske forskning med 12 standpunkter i et program for 'en ny humaniora'.
Den nuværende humaniora står for en "nationalistisk, anti-teoretisk, pro-empirisk, anti-politisk (men alligevel ekstremt politisk) forskning, hvor alt, som er gammelt, er interessant, mens alt som er nyt, er uinteressant og alt for 'politisk ladet'," lyder det i optakten til hendes 12 standpunkter.
Sara Edenheim kalder oplysningskampagnen om forbrydelser under kommunismen - der er udarbejdet af myndigheden Forum för Levande Historia (FFLH) på direktiv fra regeringen - for anti-intellektuel, fordi fakta fremstilles som neutrale, og præmisserne for historikernes tolkning af begivenheder og sammenhæng mellem ideologi og praksis ikke lægges åbent frem. Hun mener, at FFLH's kampagne bygger på en antagelse om en direkte sammenhæng mellem kommunisme og folkemord og en ide om, at hvis vi renser ud i 'falske ideologier', vil vi aldrig mere opleve folkemord og undertrykkelse.
"Liberalisme og kapitalisme opfattes ikke som ideologier, men som neutrale, demokratiske systemer. Det er den underliggende præmis for FFLH's kampagne," siger hun.
Den farlige uvidenhed
FFLH har udarbejdet materialer til elever og lærere, sat lærerseminarer, film-aftener og udstillinger som Lillebror ser dig i gang for at mane kommunismens spøgelse frem for Folkhemmets nye generationer, blandt andet begrundet med en undersøgelse blandt svenske unge, der afslørede "en bekymrende uvidenhed om kommunistiske regimer."
"90 procent af den svenske ungdom ved ikke, hvad Gulag var," indleder Per T. Ohlson, liberal samfundsdebattør og journalist, da han - samme aften som Information møder Sara Edenheim - er inviteret af Malmö Stadsbibliotek til at tale om 'den farlige uvidenhed'.
Per T. Ohlson holder en kunstpause og skuer ud over forsamlingen, inden han fortsætter sin forelæsning under det, han kalder "statens oplysningskampagne imod kommunismen."
Men hvad der blev begået af forbrydelser under kommunismen, har kun relevans i et samtidsperspektiv, mener Sara Edenheim.
"Ved at udelade det ideologiske udgangspunkt for kampagnen - det kapitalistiske liberale demokrati, samtidens totalitære værdisæt - behandler kampagnen forbrydelser under kommunismen som et isoleret fænomen, der kun berør os i dag som et skræmmebillede," siger Sara Edenheim og fortsætter:
"Filosofien bag FFLH's virke er, at hvis vi oplyser om disse forbrydelser, kan vi undgå, at det sker igen. Men historisk forskning må have samtiden, ikke fortiden, i fokus. Både forbrydelser under nazismen og kommunismen afslører noget mere komplekst ved menneskelig organisering, end denne oplysningskampagne hævder."
iPod eller kommunisme
Sara Edenheim mener, at historikerne bag FFLH's kampagne tegner verden op i sort og hvid, og den type historieskrivning har ikke nogen forskningsmæssig værdi:
"En historikers opgave er at undersøge sort-hvide fortællinger, hvad de tjener, hvorfor de er opstået, hvad de skjuler. Ikke at skabe sort-hvide fortællinger," siger hun.
"Forskerens eneste eksistensberettigelse er i princippet at videreudvikle sig, være åben for det kompleks, være nysgerrig, bidrage med konstruktiv kritik og ikke låse sig inde," skrev Sara Edenheim i 2006 i sit 'opråb til en humaniora i krise'. Hvad angår FFLH's aktuelle undervisningskampagne mener hun, at historikerne bag ikke er indstillet på hverken at videreudvikle, endsige reflektere over egne historiske metoder, og - hvad værre er - kompleksiteten i forskningsområdet forbigås, måske i et misforstået pædagogisk projekt, hvor man forestiller sig, at graden af tilgængelighed falder, i takt med at kompleksiteten i materialet stiger.
"Men sådan er det ikke nødvendigvis. En svært tilgængelig akademisk tekst kan være blottet for kompleksitet, mens en let forståelig tekst kan være fuld af åbne, reflekterende spørgsmål, paralleller til temaer og mekanismer i samtiden, som er genkendelige for eleverne," siger Sara Edenheim og slår ned på et opslag i 'elevtidningen', hvor syv unge anno 2008 får gennemgået deres tasker for potentielt farligt indhold.
"Her," tapper hun med fingeren på opslagets overskrift 'Farliga väskor', "her tales der til absolut laveste intellektuelle niveau. Under kommunismen ville din iPod blive taget fra dig," siger Sara Edenheim og morer sig over, at eksemplerne på 'farligt' indhold i taskerne er kapitalistiske statussymboler: iPods, mobiltelefoner, McDonalds'-gavekort, sminke og parfume.
"Ideen er god til at skabe identifikation for samtidens unge. Men i stedet for at inspirere til refleksion over, hvad det er for et samfund, vi ønsker at udvikle, så bliver det bare 'iPod eller kommunisme'," siger Sara Edenheim.
Kapitalisme er ikke politisk
Sara Edenheim bliver bekræftet i sin kritik af kampagnematerialets underliggende præmis - at det nuværende system i Vesten er neutralt, ikke-ideologisk og ideelt - da Per T. Ohlson forelæser om 'Den farlige uvidenhed' på Malmö Stadsbibliotek om aftenen.
"Sultkatastrofer, ofte planlagte og politisk motiverede, er et grundlæggende træk ved planøkonomien i kommunistiske regimer. Det kan aldrig ske i liberale kapitalistiske demokratier, for her kan magthaverne ikke sulte sine vælgere, hvis man skal sige det lidt kynisk" siger Per T. Ohlson.
Sara Edenheim mener, at Per T. Ohlsons fremhævelse af den stemmeberettigede medborgers valgmulighed er tom retorik i stil med de kommunistiske propagandister, han lægger afstand til:
"Ohlsons liberale kapitalisme er dybt afhængig af et globalt system, hvor 'illegale' indvandrere, billig arbejdskraft og overudnyttede naturressourcer udgør grundpillerne for, at Vestens drømmeverden, hvor 'alle er lige', kan fungere. At disse mennesker mangler både eksistensgrundlag og stemmeret er med andre ord både symptomatisk og nødvendigt for det system, Ohlson forsvarer."
Efter forelæsningen afviser Per T. Ohlson en kritiker fra salen, der sætter spørgsmålstegn ved påstanden om, at udviklede kapitalistiske demokratier aldrig har ført til sultkatastrofer.
"Man kan forholde sig kritisk til kapitalismen, men det er ikke et politisk system som kommunismen, og derfor kan problemerne ikke sammenlignes," siger Per T. Ohlson irriteret efter flere forgæves forsøg på at afbryde den kritiske spørger. Det udsagn er "næsten for godt til at være sandt," mener Sara Edenheim: "Han sammenfatter jo alt, hvad jeg vil kritisere, i en sætning."
Kritikeren fra salen lader sig imidlertid ikke afbryde af Ohlson. Han holder fast i mikrofonen og spørger:
"Hvad med sult og fattigdom i Latinamerika og Den Tredje Verden, hvad med de diktaturer, som USA støtter, hvad med krigen i Irak? Må jeg ikke sige min mening? Jeg troede fri debat var et kendetegn ved demokratier."
Røde plamager breder sig på Per T. Ohlsons kinder, og han svarer: "Søde ven, der har ikke været andet end debat, siden denne kampagne blev lanceret. Kan vi dog ikke have en diskussion om kommunismen uden at skulle blande alt muligt andet ind i det."
Tro på den gode stat
Historikeren Klas-Göran Karlsson, der er erklæret liberal, kritiserede i 2002 FFLH for potentielt at reducere historieforskning i almindelighed til "ren kampagnehistorie, som kan anvendes i særlige situationer til særlige politiske formål." I dag er han en af hovedkræfterne bag FFLH's oplysningskampagne om forbrydelser under kommunismen. Han har selv begrundet sit holdningsskift med, at "historie er og bliver et ideologisk emne, og det må vi acceptere."
Sara Edenheim er enig i, at historie er ideologisk, men mener ikke, at man som forsker kan nøjes med blot at konstatere det:
"Det er det snedige ved senmoderniteten, at man bare kan sige den slags: 'jeg vedkender mig, at historie er ideologisk', og så slutter diskussionen der. Men som forsker er man nødt til at tage ansvar for, hvad ideologi betyder for videnskaben. At videnskabelig sandhed er en umulighed, udelukker ikke, at noget kan være videnskabeligt eller uvidenskabeligt ud fra sine egne præmisser - men det kræver, at man kender til de præmisser og kan argumentere for eller imod dem."
Sara Edenheim mener ikke, at FFLH kan vikle sig fri af den videnskabsteoretiske kritik blot ved at love også at kigge kolonialismens og kapitalismens forbrydelser efter i sømmene i kommende projekter.
"For det første vil jeg se det, før jeg tror det. Og hvis de udarbejder kampagnerne på samme måde som med kommunismen, vil min kritik være den samme. Ingen bliver klogere af en fortælling om 'det gode' og 'det onde'. FFLH's kampagne om kommunisme er uvidenskabelig statslig 'oplysning', der siger til eleverne: 'her er sandheden om, hvordan verden hænger sammen'. Forskellen, skal eleverne forstå, er, at den kommunistiske stat var en ond stat, og du skal tro på den gode stat, det liberale kapitalistiske demokrati."
