Læsetid: 5 min.

Netværk og et årsabonnement på B.T.

Organisationsteori. Alle taler om kommunikation, men hvem ved, hvad det er? En konference har netop forsøgt at finde ind til kernen og fagligheden bag det luftige og ombejlede modeord
Moderne Tider
31. maj 2008

Der er noget i luften. Det strømmer ind alle vegne. Det ligger i tiden. Kommunikation. Hvad? Hvorfor? Der er en konference på Københavns Universitet om dette fænomen, og det er Forbundet Kommunikation og Sprog, som er arrangør. Til stede i Auditorium 22.0.11 i Njalsgade er et panel af eksperter, et panel af aftagere fra både det private erhvervsliv og det offentlige samt en tilhørerskare på cirka 50 personer - forskere, undervisere og studerende. På væggen bag panelerne har arrangørerne projiceret et slogan op: 'Kommunikation - et fagområde med stort potentiale'.

En af dem, der undersøger mulighederne på konferencen denne torsdag, er den 33-årige Martin Lund. Han siger først, at han læser dansk, men så retter han sig selv:

"Du må hellere skrive, jeg er specialeskrivende. Man skal ikke definere sig selv som studerende mere."

Han har på stedet forvandlet sig til en inkarnation af kommunikation.

"Hvis du søger Martin Lund på Google, er jeg øverst på Kommunikationsforum (et netværk for kommunikationsfolk, red.), så du kan sagtens finde mig," tilføjer han.

Martin Lund forklarer, at han er på konferencen, fordi han gerne vil holde øje med, hvad der foregår i kommunikationsbranchen:

"Jeg er ved at lave et firma, der hedder Retskrivningspolitiet, der skal lære journalister at skrive korrekt dansk. Og når jeg står og taler med dig om Retskrivningspolitiet, er det jo også for at gøre opmærksom på mig selv."

Men han har også gjort sig nogle mere generelle overvejelser om tidens tilsyneladende umættelige behov for informationsudveksling:

"Alle kan næste høre, hvad vi tænker. Alle holder øje med alle. Sådan har virksomhederne det også. Derfor må man tænke over, hvad man gør og stå til ansvar over for omverdenen. Det kunne man også se under Muhammed-krisen."

Det er formand Birgitte Jensen fra det arrangerende forbund, som byder velkommen til konferencedeltagerne:

"Kommunikation befinder sig i krydsfeltet mellem humaniora og samfundsfag," siger formanden og slår dermed et af dagens vigtigste temaer an. Hvordan skal kommunikationsforskere og -studerende afgrænse og definere deres fag?

"Kommunikation burde fremstå som et uddannelses- og forskningsfelt i sin egen ret," fortsætter formanden. "Ikke et blødt tilbehør, men en nødvendig ingrediens i samfundsproduktionen af varer og tjenesteydelser."

Hermed er hun inde på et par andre af dagens væsentlige og gennemgående spørgsmål. Kan uddannelsesinstitutionernes eksperter i kommunikation på den ene side og aftagerne af de kommunikationsstuderende på den anden overhovedet tale det samme sprog, og har de den samme målsætning?

Tre af de fire aftagerrepræsentanter har titler, som i dagens sammenhæng sender et fint og formelt signal. Marianne Grundsøe Skovfoged er kommunikationschef i DI, Jeppe Glahn er kommunikationsdirektør hos Novozymes, og Pelle Øby Andersen er markedsføringschef i Økonomi- og Erhvervsministeriet. Sidstnævnte er dog ikke blot markedsføringschef sådan på må og få. Han står i spidsen for en konstruktion, der bærer det præciserende navn 'Taskforce Branding af Danmark'. Information med en forhammer? Den fjerde i panelet er seniorpartner Esben Høstager fra rådgivningsvirksomheden Jep, Ove & Myrthu. Det er Høstager, der lægger ud:

"Jeg føler mig artsfremmed med slips på," slår han fast med et blik rundt i auditoriet. Han taler om, hvad erhvervslivet har brug for hos de færdiguddannede kommunikationsaspiranter og fremhæver ting som netværk, niveauerkendelse og gennemslagskraft. Han understreger det seriøse i disciplinen kommunikation. Bryder sig ikke om den forfladigende forkortelse 'pr', men fremhæver, at det på tysk hedder 'Öffentlichkeits-arbeit'.

Høstagers tre kollegaer er inde på nogle af de samme ting. Pelle Øby Andersen taler om 'SAFT-modellen', som rummer fire vigtige kommunikationsegenskaber: Evnen til at tænke Strategisk, Analyse, Faglighed og Tempo (eller Tilpasning).

"Man skal skifte hjul, mens bussen kører," konkluderer markedsføringschefen i Taskforce Branding af Danmark. Jeppe Glahn fremhæver, at der er brug for "myriader af ting for at kommunikere professionelt", bl.a. kulturel forståelse, organisationsteori, psykologi, undervisningsevner, coaching, virksomhedsøkonomi, markedsføring og politisk forståelse. Noget af det vigtigste er dog "evnen til at formulere sig stringent uden stammesprog". Han foreslår - halvt i spøg, halvt i alvor - et "årsabonnement på B.T.", så man kan forstå, hvad han mener. Endelig fortæller Marianne Grundsøe Skovfoged noget om det, hun som chef lægger vægt på, når hun skal ansætte den rette blandt mange ansøgere til en stilling. Flere forskellige ting gør sig gældende. Men så slår hun det væsentligste fast:

"En person, der har taget ansvar for sin egen uddannelse."

Det er en ganske enkel sætning. Men det er, som om den rummer lysende visdomsord.

En usynlig hånd fejer gennem auditoriet, idet alle bøjer sig frem og synes at notere kommunikationschefens mantra ned på papiret.

I ekspertpanelet sidder professorerne Anne-Marie Søderberg, Anne Marie Bülow Møller og Christian Kock samt lektorerne Flemming Smedegaard, Klaus Kjøller og Karsten Pedersen, og de skal nu kommentere aftagerrepræsentanternes oplæg. Karsten Pedersen gør tankevækkende opmærksom på, at ingen i ekspertpanelet er kommunikationsuddannet: "Det fandtes ikke dengang."

Udløst af et spørgsmål fra tilhørerne kommer en diskussion om det vigtige kommunikationsbegreb netværk i gang. Hvad er det egentlig for noget?

"Netværk har meget at gøre med at turde," fremhæver Esben Høstager.

"Vove pelsen og tage en chance. Ud på dybt vand. Man burde diskutere det fænomen."

Klaus Kjøller uddyber: "Spørg dig selv, hvem det er, du har brug for at få hjælp af. Så begynd med at hjælpe dem. Netværk er tjenesteøkonomi."

Efter en tiltrængt frokostpause er det ekspertpanelet, som skal gøre rede for visioner og udfordringer for kommunikationsforskningen. Det bliver en diskussion af afgrænsning og definition af det relativt nye forskningsfelt, som tager hovedparten af tiden. Allerede før frokostpausen har Christian Kock efterlyst det nødvendige svar på spørgsmålet 'Kommunikationsfaglighed - hvad er det?', og nu kredses der atter om emnet. Professor Finn Frandsen er efter pausen stødt til panelet, og han er den, der trækker problemstillingen tydeligst op:

"Der har været den holdning, at det dér kommunikation - det går snart over. Det er ligesom med The Beatles. Det varer en 2-3 år. Men udfordringen er en institutionalisering. Alt er blevet kommunikationsforskning. Det er et klondyke. Vi trænger til nogle klare, faste institutioner inden for forskningen. Det har man haft i USA siden 1947."

Det er også disse tanker, der optager Birgitte Jensen, da hun sidst på eftermiddagen afslutter konferencen:

"Noget, jeg tager med mig hjem, er spørgsmålet: Hvad er kommunikationsfaglighed? Hvad konstituerer os?".

Så siger hun tak for i dag. Men husker to vigtige ting:

"God networking, og kom godt hjem."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Det er en meget morsom artikel - altid sjovt når kejserens-nye-klæder-drengen er ude at se sig om i den vide verden. Kommunikationsmæssigt har den gennemslagskraft i andegården.

Men er det den rigtige måde at kommunikere på for en journalist i Information? Det synes jeg ikke. I Information læser jeg helst artikler, som giver sine budskaber tydeligt og argumenterer for dem. Stemningsbilleder er fine, men lad ikke det hele gå op i finurligheder og ironi.

Information har et brand, som artiklen i mine øjne ikke harmonerer med.

Da jeg skrev reportagen, var jeg meget bevidst om, at den ikke skulle være båret af ironi. Det ville være et alt for let virkemiddel. Jeg bestræbte mig altså snarere på at være fluen på væggen end barnet fra Kejserens Nye Klæder. Men hvem ved, om det er lykkedes?