Læsetid: 5 min.

Han ville så gerne være en stor mand

Tilbagetrækning. Onsdag annoncerede Poul Nyrup Rasmussen, at han ville trække sig fra politik, når hans nuværende periode i Europa-Parlamentet udløber i 2009
Lidt for lille. Forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen kan godt lide at omtale sig selv i tredje person. Han vil gerne huskes som en stor statsmand, men der er næppe nogen, der har glemt dette billede af ham fra 1995.

Lidt for lille. Forhenværende statsminister Poul Nyrup Rasmussen kan godt lide at omtale sig selv i tredje person. Han vil gerne huskes som en stor statsmand, men der er næppe nogen, der har glemt dette billede af ham fra 1995.

Henning Bagger

Moderne Tider
31. maj 2008

Alle kan se, hvordan han ser sig selv. Poul Nyrup Rasmussen har over de seneste år etableret en ny uniform: Mørk jakke, mørke bukser og højhalset mørk sweater. Sådan klæder man sig, når man ser sig selv som en senior statsmand med stor politisk erfaring, en ikke uanselig personlig tyngde og et vist intellektuelt format.

Onsdag annoncerede Poul Nyrup Rasmussen, at han ville indstille sin aktive politiske karriere, og samme aften fortalte han sin historie. Han sagde ikke 'jeg', da han talte på TV2 News. Han omtalte sig selv som 'Poul Nyrup'. Og der var ét billede, som værterne måtte foreligge den mand, der ser sig selv som senior statsmand og omtaler sig selv i tredje person: Billedet af Poul Nyrup med en alt for lille cykelhjelm, der lå ovenpå hans hoved som en klat flødeskum på en billig kage i et konditorvindue. Jooo, sagde Poul Nyrup. Den episode kunne han godt forklare. Det var en århusiansk politimand, der havde givet ham en cykelhjelm i den forkerte størrelse. Men der var noget, som offentligheden ikke vidste. Joooo. I virkeligheden havde han haft et meget nært forhold til den franske, socialistiske præsident François Mitterrand. Og Mitterrand havde engang betroet Poul Nyrup, at han havde kæmpet imod det franske militær og nægtet dem atomprøvesprængninger. Da så den næste franske præsident genoptog prøvesprængningerne, måtte Nyrup bære faklen fra Mitterrand videre. Og derfor havde han deltaget i cykelturen som led i en demonstration imod prøvesprængningerne. Derfor var den tur så vigtig for ham.

Anekdoten sagde selvfølgelig noget om Poul Nyrup Rasmussens fornemmelser for sine bedrifter, men det billede, der bliver stående, er ikke et billede af Poul Nyrup Rasmussen som en dansk Mitterrand. Det er billedet af en politiker, der faldt igennem, når han skulle være folkelig, og som faldt igennem, når han skulle være en stor mand. Som politiker fremstod Poul Nyrup altid som forskellen til det, han efterlignede. Man kunne se, hvad han prøvede at være, og derfor kunne man også se, at han ikke var det. Derfor er billedet af manden med cykelhjelmen lige så ondskabsfuldt præcist som billedet af Poul Nyrup, der deler efterlønsgarantier ud på Kongens Nytorv, og billedet af Poul Nyrup Rasmussen, der bakker op om den siddende socialdemokratiske formand, Svend Auken.

Han vandt ikke valget

Poul Nyrup blev ikke statsminister, fordi han vandt et Folketingsvalg. Socialdemokratiet kom til magten, fordi Poul Schlüter efter Tamilsagen selv valgte at træde tilbage. De Radikale skiftede side og pegede på Poul Nyrup som statsminister, fordi han ikke var Svend Auken. Poul Nyrup overtog et socialdemokrati, som ved Folketingsvalget i 1990 havde fået 37.4 procent af stemmerne. Da Poul Nyrup tabte valget i 2001, fik partiet 29 procent af stemmerne, og Venstre blev landets største parti. Det var Poul Nyrup, som på den ene side hævdede, at Dansk Folkeparti aldrig ville blive stuerent, men som på den anden side i 1998 gennemførte det, der dengang blev kaldt for verdens strammeste udlændingelov. Selv roser Poul Nyrup sig af at have nedbragt arbejdsløsheden dramatisk. Men det, der blev nedbragt, var den registrerede arbejdsløshed. Der var stadig 800.000 mennesker i den arbejdsdygtige alder udenfor arbejdsmarkedet i 2001. De blev bare rubriceret anderledes. Med den store arbejdsmarkedsreform fra 1995 blev dagpengeperioden skåret ned fra syv til fire år. Det er siden blev fremhævet som en succes, at ungdomsarbejdsløsheden i 90'erne faldt som følge af, at regeringen Nyrup halverede dagpengene og kontanthjælpen for de 18- til 24-årige. Men faktisk faldt ledigheden tilsvarende for dem mellem 25 og 29, som ikke havde fået deres ydelser halveret. Det, der blev dramatisk reduceret under regeringen Nyrup, var de lediges rettigheder og ydelser. Det er en sejlivet myte, at man ikke kan gennemføre reformer af den danske velfærdsstat, fordi borgerne er for forkælede. Det lykkedes regeringen Nyrup at reformere arbejdsmarkedet radikalt i en retning, som formentlig aldrig ville være lykkedes en borgerlig regering med en opposition til venstre. Det er blevet kaldt 'nødvendige reformer' og 'tilpasninger til globaliseringen', men de svenske socialdemokrater anerkendte i samme periode ikke den økonomiske doktrin, som hævder, at man skal tage rettigheder og privilegier fra ledige for at få dem i arbejde.

Poul Nyrup talte onsdag om, hvor meget han har ofret for 'partiet'. Men da hans kandidat Helle Thorning-Schmidt i 2005 var oppe imod Frank Jensen ved formandsvalget i Socialdemokratiet, viste den store statsmand meget lidt format og svinede Frank Jensen til på en måde, som ville have været en belastning for både partiet og Jensen, hvis han var blevet valgt. Med denne tilsvining trådte Poul Nyrup for en gangs skyld ikke ved siden af sin egen karakter. Det var kynikeren, som stadig var så præget af mindreværd over for Auken-fløjen, at han kom til at udstille sig selv. Det var samme kyniker, som udnyttede terror-attentaterne i 2001 til at udskrive et valg, som alligevel var tabt på forhånd.

Ingen er forpligtet over sine evner

Det var administratoren Poul Nyrup Rasmussen, som i løbet af 90'erne satte sig på magten og forvaltede den med økonomiske argumenter. Politik blev under regeringen Nyrup til administration af statsapparatet og introduktion af markedsmekanismer i den offentlige sektor. Den danske økonomi blev konsolideret i den periode, udlandsgælden blev bragt ned og statslige aktiver solgt ud. Men da politik ikke længere kunne klares med økonomiske argumenter, gik Poul Nyrup ned. Han havde ikke et sprog til overhovedet at tematisere spørgsmålet om flygtninge og indvandrere, som pressede sig på selv i hans eget parti. Under valgkampen i 2001 var hans eneste svar på Anders Fogh Rasmussens kampagner at rive en bog i stykker på et valgmøde. "Vi har tabt et valg, men vores værdier er evige," sagde han som en anden prædikant efter det nederlag, som Socialdemokraterne endnu ikke er kommet sig over. Det kan man naturligvis bebrejde ham, men som historikeren Søren Mørch afslutter sit portræt af Poul Nyrup: "Det kan man selvfølgelig heller ikke forlange af en funktionær, ikke engang af en dygtig funktionær. Og som bekendt er ingen forpligtet over sine evner."

Det er sikkert også derfor, at Poul Nyrup Rasmussen fik et formidabelt personligt valg, da han i 2004 stillede op til Europa-Parlamentet. Der er ganske enkelt mange danskere, der godt nok har grinet ad 'uld-i-mund' og 'cykelhjelmen', men som trods alt godt kan lide ham. Ikke fordi han er en stor mand, men netop fordi han ikke er det.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

hvem har skrevet denne artikel??

David Rehling?

Som gammel socialdemokrat kunne jeg godt have været forfatter til pågældende artikel, hvis ellers mine skrive færdigheder havde slået til, for artiklen beskriver bedre, end de skåltaler der ellers har lydt i denne forbindelse, hvad der er sket med socialdemokratiets politik i PNR's periode.

Da Nyrup slog Auken i valget som formand for socialdemokratiet, var vi nogle stykker der med glimt i øjet beskrev det som: "at skabsvenstremanden PNR havde kuppet socialdemokratiet". Dengang havde vi ikke fantasi til at forestille os, hvor meget sandhed der var i den påstand. Det ved vi nu, og ikke mindst ses det på antallet af vælgere, der stemme på socialdemokraterne.

Den fuldstændige forvandling af socialdemokratiet, som først og fremmest PNR var arkitekten for, har betydet, at den del af befolkningen, som man med sin politik appelerer til, er en helt anden end det oprindelige vælgersegment.

Socialdemokratiske vælgere har ikke tradition for at være volsomt engagerede politisk, men de er traditionelt meget tro mod partiet. Denne troskab lukrerer man i øjeblikke på, for mange socialdemokratiske vægere har endnu ikke gennemskuet hamskiftet.

C. Nielsen har ret.

Artiklen beskriver på bedste måde socialdemokraternes deroute.

I de sidste 20 år har de mistet forbindelsen til danskerne.

Jeg mener, at det var Rune Lykkeberg, der stod, som afsender af denne artikel i avisen