Læsetid: 2 min.

Verden savner Villy

Moralske tanker kommer i mange former. Fra Villy Sørensen over drengebøgerne om Kim og Co. til José Saramagos dystre drama. De fordøjes bedst i solskin på altanen, siger journalist og forfatter Jørgen Steen Nielsen
31. maj 2008

- Hvilken bog ville du ønske, at alle ville læse?

"Altså, dette er dog den sværeste opgave, man kan blive budt. Næsten hellere selv skrive én end svare på disse spørgsmål om bøger. Men, der er vist ingen nåde - til værket:"

"Jeg ville ønske, at alle ville læse Villy Sørensens såkaldt 'moralske tanker' i bogen Uden mål - og med fra 1973. Sørensens røntgenfotografering af de menneskelige behov, drivkræfter og drømme samt af de perversioner i form af egoisme, brutalitet, undertrykkelse og naturødelæggelse, de kan slå om i, rummer et kulturkritisk klarsyn, som tiden ikke er løbet fra. Og med en sproglig skarphed og elegance, som ingen gør Villy Sørensen efter. Som det 35 år gamle udsagn i bogen: 'I den øjeblikkelige verdenssituation synes der at være hårdt brug for en menneskemoral, der beskytter mennesker eller menneskeheden mod samfundsmoralen.'"

"Det ligger i selve udsagnet, at verden i dag må savne Villy Sørensen."

- Hvilken bog har haft størst betydning for dig?

"Det kan jeg ikke svare på. Kim-bøgerne af Jens K. Holm - et pseudonym for afdøde Bengt Janus Nielsen - satte mig i gang med overhovedet at læse og i virkeligheden også med at skrive, så de er i én forstand af størst betydning. Jeg blev så tændt af historierne om Kim, Katja, Brille og Eriks vovemod, eventyrlyst og retfærdighedssans, at jeg i en af folkeskolens tidlige klasser begyndte at skrive min egen detektivroman, som jeg fik lov at læse op i klassen. Kun ét problem: Jeg kunne ikke løse mit eget plot. Oplæsningen sluttede med 'fortsættelse følger'. Sådan har det været siden..."

"NOAH-gruppens lille formidlingsmæssige mesterværk fra 1972, Nogle oplysninger om den jord, vi sammen lever på - pris 10 kr. - satte fart på mit miljøengagement og er fra den synsvinkel vigtigst. Inge Eriksens romantiske romandebut fra '76 Victoria og verdensrevolutionen nærede min passion for kærlighed og strid. José Saramagos mesterværk En fortælling om blindhed (på dansk i 1998) var en rystelse med en spændingskurve som en krimis og et budskab om civilisationens skrøbelighed, der bragte romantikeren ned på jorden. Dertil er Saramagos fortællestil fascinerende og udfordrende. Ingen afsnit, ingen direkte tale i citationstegn, sjældent punktummer - til gengæld tankespring og direkte forfatterkommentarer til fortællingen. Stort litterært mod. Og til efteråret kommer den som film, fortæller Informations Christian Monggaard fra Cannes."

- Hvad er den værste bog, du har læst?

"Jeg er ikke masochist. Elendige bøger lægger jeg fra mig eller fortrænger på et øjeblik. Men Bjørn Lomborgs Verdens sande tilstand fra 1998 var ikke ret god..."

- Hvilken type læser er du?

"Den type, der enten mister interessen efter meget kort tid og giver op eller bliver fuldstændig opslugt og forsvinder fra omverdenen, indtil sidste side er vendt."

- Hvornår læser du?

"I weekenden, på altanen, i solskin. Når jeg rejser. Eller om aftenen i de fem minutter der går, fra jeg lægger hovedet på puden, til øjnene falder i. Et mareridt, dengang jeg skulle læse godnathistorier for mine døtre."

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu