'Amerika mangler moralsk statur til de globale udfordringer'

BOSTON - Det kan næppe undre, at forfatteren til bogklassikeren Work of Nations og opfinderen af udtrykket 'symbolanalytiker' (en ny klasse af vidensarbejdere) i længere tid har grundet over sammenfaldet af de fire internationale kriser - energiknaphed, høje fødevarepriser, klimaforandringer og spekulationen på finansmarkederne.

"Det giver ingen mening at anskue dem hver for sig," siger Robert Reich i et interview med Information.

"De fire kriser skal studeres i sammenhæng."

Men præsident Bill Clintons arbejdsminister fra 1993 til 1997 lægger ikke skjul på sin bekymring over den akutte mangel på løsningsinstrumenter.

"Desværre er Bretton Woods-systemets toneangivende institutioner - Den Internationale Valutafond, Verdensbanken og Verdenshandelsorganisationen - ikke i stand til at håndtere de nye globale udfordringer. Efter 2. Verdenskrig stod USA i spidsen for skabelsen af disse institutioner, men nu har Amerika mistet sin indflydelse og moralske autoritet i verden. Vi står derfor overfor en meget vanskelig periode i den globale økonomi," forudsiger Reich, som i dag underviser på University of California i Berkeley.

I sin seneste bog, Superkapitalismen, peger Reich på en indbygget modsætning i det avancerede kapitalistiske samfund, som bidrager til at udhule borgernes økonomiske sikkerhed og indirekte gyder olie på de protektionistiske gløder, som kan flamme op når som helst:

Vestlige forbrugere nyder at købe billige varer, men synes ikke at være sig bevidst, at billig arbejdskraft i producentlande som Kina og Indien undergraver deres egne økonomiske interesser, fordi den ene fabrik efter den anden lukker og flytter sin produktion til oversøiske mål.

Demokratisk kontrol

Borgerne elsker at spare op gennem investering i pensionsfonde og kapitalfonde, men erkender ikke, at det blomstrende aktiemarked fører til koncentration af kapitalen på få hænder og manglende demokratisk kontrol med folks investeringsmidler. Samtidig anvender store koncerner kapital til at føre lobbyvirksomhed hos politikere og får gennemført lovgivning, som kan være i strid med borgernes økonomiske interesser. Det betyder, hævder Reich i sin bog, at det repræsentative demokrati ikke længere magter at varetage vælgernes interesser.

"Det sker ikke kun i USA. Samme trends oplever man i Bruxelles, Tokyo og andre hovedstæder. Den private sektor - i form af olieselskaber, landbrugskoncerner, farmaceutiske og finansielle selskaber - bliver gradvist mere politisk magtfulde," forklarer professoren.

"En af vort demokratis store udfordringer er, hvordan vi får bragt disse koncerner under politisk kontrol. De er globale i størrelse og kan spille én nation ud mod en anden. Deres primære motivation er at tilfredstille forbrugernes og aktionærernes behov. Men på samme tid forvolder de meget store sociale omkostninger."

Som eksempler nævner Reich udledning af drivhusgasser og klimaforandring; den voksende ulighed; tab af hele fag i industrier; tømningen af indre byer for handlende og kommercialisering af folkekulturen, samt skævheder i det internationale handelssystem.

Bankernes ansvar

"Ingen kan være i tvivl om, at den finansielle krise er menneskeskabt," indskyder Reich.

"Ansvaret tilhører de store banker og kapitalfonde verden over, der engagerer sig i overdreven spekulation og risikotagning for at maksimere deres profit. Eller olieselskaberne, der benytter sig af den voksende indtjening som følge af stigende priser til at opkøbe deres egne aktier fra små investorer frem for at investere i forskning og udvikling af vedvarende energikilder. Set fra aktionærernes synspunkt giver det måske masser af mening, men det gør det slet ikke for borgerne i den globale økonomi."

- Bør vi lade den frie markedsmekanisme håndtere de forskellige svigt i systemet? Eller skal regeringerne iværksætte en type Manhattan-projekt?

"Det ville være naivt at tro, at markedsmekanismen kan klare udfordringerne alene. Grundforskning og udvikling er nødvendige for, at virksomhederne påbegynder fremstillingen af nye typer vedvarende energi og nye typer afgrøder. Staten skal spille en konstruktiv rolle i denne proces ved at sørge for, at nye teknologier bliver kørt ind på markedet. Med hensyn til fødevarekrisen skal de statslige subsidier til landbrugssektoren i USA, EU og Japan afvikles. Landbrugere i udviklingslande kan ikke eksportere deres afgrøder til rige lande, hvis landbrugspriserne fortsat holdes nede på et kunstigt lavt niveau. Det er et politisk spørgsmål, der kræver en politisk løsning i form rekompensation til bønder og landbrugsselskaber."

Kinesernes ret

"Det samme gælder for biobrændselsbranchen i USA, som modtager subsidier og nu er blevet politisk indflydelsesrig på trods af, at det er svært at få øje på de miljømæssige fordele ved at fremstille og forbrænde bioethanol. Produktionen af biobrændsel bestemmes ikke af det frie marked. Det er ren og skær politik integreret i markedsøkonomien."

"Ingen kan komme uden om, at Kinas og Indiens økonomier vil fortsætte med at vokse og deres nye store middelklasse efterspørge mere energi og oksekød, hvilket kræver opdyrkning af mere landbrugsjord. Hvad skal vi gøre ved det? Sige til kineserne og inderne, at deres middelklasse må undlade at stræbe efter samme levestandard som den, amerikanerne og europæerne har opnået? Det kan vi selvfølgelig ikke. I stedet må vi påbegynde en international debat om en relativ fordeling af ansvarsbyrden."

- Har den amerikanske regering en energipolitik, eller styrter USA med bind for øjnene ind i en økonomisk krise forårsaget af knaphed på olie og petroleum?

"Indtil videre har vi enten haft bind for øjnene, subsidieret olieselskaberne, søgt om nye borerettigheder eller prøvet at overtale saudierne til at udvinde mere olie. Men det er jo nyttesløst og vil ikke løse energikrisen, der er uomtvisteligt bundet op med klimakrisen og det kaos, som vores fejlslagne politik i Mellemøsten har skabt. Man kan kun håbe, at USA under en ny præsident vil lancere et projekt, som skal udvikle vedvarende energikilder. Man bør aldrig undervurdere Amerikas opfindsomhed, når vi har kniven sat for struben. Vi fik sendt mennesker til Månen, dengang Sovjetunionen udfordrede os. Jeg kan ikke se, hvorfor USA ikke kan blive en af verdens centre for fremstilling af energi fra vindkraft, biomasse, sol og vandkraft."

Fare for protektionisme

- Snesevis af lande har stoppet for eksport af basale fødevarer og bygger nu lagre for at være forberedt i tilfælde af knaphed. Ser du en risiko for et sammenbrud i international fødevarehandel med katastrofale følger for fattige familier i importafhængige udviklingslande?

"Vi oplever i denne tid en negativ reaktion mod frihandel overalt i verden. Også i USA og Europa er frihandel blevet mindre populær. Mange udviklingslande lægger ansvaret for deres problemer på frihandel. Men hvad vi lærte om protektionisme under Depressionen i 1930'erne er, at det forværrer problemerne fremfor at forbedre dem. Reaktionen må aldrig være at trække sig ud af den globale økonomi. I stedet skal vi have reguleringer af økonomien, som garanterer, at alle parter får et positivt udkomme af samhandelen. Men som jeg sagde før: De globale finansielle institutioner, vi råder over, besidder desværre ikke den nødvendige moralske integritet til at gennemtvinge løsningerne."

- Du nævnte, at de fire forskellige kriser er indbyrdes forbundet. Kommer det også til udtryk i den amerikanske økonomi?

"Utvivlsomt. Den vilde spekulation i værdier har skabt stor usikkerhed i økonomien, og hvad angår de høje oliepriser, har denne usikkerhed forårsaget en højere pris på kapital. Det sker på et tidspunkt, hvor middelindkomsten i USA praktisk talt ikke er vokset i de sidste 30 år - efter justering for inflation - så der er simpelthen ikke nok samlet efterspørgsel fra forbrugernes side til at købe alle de varer og den service, som nationen fremstiller. Det fører uvægerligt til en recession eller det der er værre, fordi vores eksporterhverv ikke kan udfylde gabet."

"Samtidig er US-dollaren faldet til et rekordlavt niveau, hvilket vi vidste ville ske på grund af ubalancerne i den globale økonomi (USA's store handelsunderskud finansieret af de store eksportlande i Asien, red.). Disse globale ubalancer påvirker priser på olie og fødevarer."

Vedvarende kriser

- Nogle af kriserne - som klima og energi - synes at have været undervejs i lang tid, mens knaphed på fødevarer og finansproblemerne er af nyere dato?

"Umiddelbart ser det ud som om, alle fire paradoksalt nok rammer os på en gang. Men i virkeligheden har de alle ligget og simret i lang tid. Globale klimaændringer går langt tilbage i tiden. Finanssektorens problemer er ikke af ny dato. De er tværtimod vokset gennem mange år. Vi har i lang tid været bekendt med misbruget af kapitalfonde og derivater. Jeg skrev om det emne for 10 år siden - at mange investorer ikke har en klar forestilling om, hvad de køber og sælger og at investeringsbankerne sætter sig i en alt for stor gæld."

"Fødevarekrisen kommer heller ikke så pludseligt, som medierne foregiver. I Afrika syd for Sahara har mange lande været plaget af tab af opdyrkelige arealer som følge af klimaforandring, og kampen om de svindende ressourcer har ført til voldelige konflikter."

"Så disse problemer er vokset gradvist år for år. Når de nu antager krisedimensioner og bliver mere synlige, begynder vi at se og forstå sammenhængene. Spørgsmålet er, hvad vi skal gøre."