Interview
Læsetid: 6 min.

Fra Bunraki til Beatles

Skal man lave film, skal man bruge filmmediets særlige muligheder. Ellers kan man lige så godt lave teater eller opera, mener instruktøren Julie Taymor, som er aktuel med den Beatles-inspirerede musical 'Across the Universe'
Byrden. Det er friheden soldaterne bærer gennem junglen. Billedet er et af Julie Taymors ekspempler på, hvordan hun foretrækker at lade billederne fortælle, så ordene ikke overforklarer.

Byrden. Det er friheden soldaterne bærer gennem junglen. Billedet er et af Julie Taymors ekspempler på, hvordan hun foretrækker at lade billederne fortælle, så ordene ikke overforklarer.

SF Film

Moderne Tider
20. juni 2008

"I want you! I want you so bad!"

De fleste kender Beatles-klassikeren og tolker den som en kærlighedssang om de stærke følelser, som kan drive én til vanvid. I Julie Taymors Across the Universe, hvor historien bygger på sange af The Beatles, får sangen overraskende et andet twist. Her lægges den i munden på det amerikanske krigsmaskineri og Uncle Sam, som under Vietnam-krigen i 60'erne sender sin lange pegefinger fra de kendte værge-plakater i synet på en ung mand til session.

På få øjeblikke bliver et realistisk New York hvirvlet væk af maskeklædte soldater i trampende dans og en helbredsundersøgelse, som i en fascinerende passage af titelsekvens-mesteren Kyle Cooper sender legemsdele ud i Joseph Cornell-inspirerede kasser.

Sekvensens scoop kommer, da Beatles-klassikeren bevæger sig over i den del med teksten "She's so heavy". På billedsiden ser man her den unge mand Max og andre soldater i Vietnams jungle. Tyngede bærer de Frihedsgudinden på deres skuldre; hun er så tung. Billedet siger mere end mange ord, og hele den fremragende iscenesatte sekvens giver ordene i den velkendte klassiker en ny raffineret mening.

Film med penselstrøg

For Julie Taymor udtrykker den sekvens på mange måde indbegrebet af det at lave film. At lave film handler for hende om at udnytte mediets mange muligheder for at skabe fantastiske billeder og overgange, som man ikke kan lave på en scene.

Samtidig handler historiefortælling om at finde ind til de stærke enkeltbilleder, eller ideografier, som effektivt kan udtrykke hele fortællingens kerne.

"Jeg arbejder med ideografier, hvad enten jeg arbejder som kunstner eller i teatret med at instruere, skabe design eller sågar i arbejdet med skuespillerne," sagde Julie Taymor til Information i forbindelse med visningen af Across the Universe på Göteborg Film Festival i februar.

"Den nemmeste måde at forklare et ideografi på er at tage udgangspunkt i et japansk penselmaleri. Hvis du skal lave en bambusskov kun med sort blæk og penselstrøg, hvordan kan du så fange essensen af den skov i blot tre penselstrøg? På tre penselstrøg skal du koge det ned, abstrahere det til noget, som måske har en begyndelse, en midte og en slutning. Det handler om at skabe noget, som uden alle detaljer får dig som tilskuer til at forstå, hvad det er."

Julie Taymor ser ideografier som en slagsvisuel pendant til et haiku-digt og mener, at det altid er en frugtbar metode at tænke i es-sens.

"Jeg har lært meget i mit teaterarbejde, som jeg bruger i film. Ikke mindst, fordi du i teateret er nødt til at finde de centrale billeder - eller ideografier - for at nå ind til hjertet i en fortælling. Da jeg begyndte at arbejde med film, nød jeg at overføre den tankegang med altid at sige: Hvad er essensen i scenen? For svaret på det spørgsmål afgør, hvordan den skal iscenesættes."

"Tit er det ret indlysende, men ikke altid. I Across the Universe har vi mange forskellige locations, f.eks. Liverpool og Brookline, Massachusetts. I Liverpool er farverne begrænset til blåt, gråt og brunt. Himlen er som her i Göteborg; det er vinter, det er koldt. Alt er dybe, vertikale linjer. Brookline har bredde og virker åbent med varme toner. Det handler om, hvordan man med nogle få penselstrøg i filmens fotografering og kamerabevægelser skaber kontrast mellem to helt forskellige miljøer. Man kan sagtens få begge dele til at se ens ud, hvis man ikke træffer de helt afgørende valg."

"Hvis man studerer gamle westerns, er det tydeligt, hvor mange følelser der ligger i bare de indstillinger, man vælger," siger Julie Taymor og fortsætter med en kritik af stemmeløse film i tiden: "Jeg synes, at mange nutidige film af yngre instruktører lidt har mistet deres stemme, fordi de med håndholdt kamera og nærbilleder fortæller næsten alle historier på den samme måde. Hvis man skal bruge håndholdt kamera, skal man have en grund til det."

Sange som grundstof

Ideen om ideografier er blot en af mange ting, som Julie Taymor har taget med sig fra en mangesidet karriere, der startede med et år på mimeskole i Paris som 16-årig. Siden studerede hun folklore og mytologi ved Oberlin College i Ohio, hvor hun blev en del af Herbert Blaus eksperimenterende Oberlin-gruppe. Derefter blev tre måneders studietur i Bunraki-dukketeater og skyggespil til fire år i Asien, hvor hun oprettede sin egen teatertrup.

Resten af karrieren er dokumenteret i bogen Playing with Fire, hvor man kan se, hvordan inspirationen fra studierne og rejserne løbende har præge arbejdet på scenen og film som Titus og Frida.

Across the Universe kom til Julie Taymor som en tre siders synopsis til en kærlighedshistorie baseret på sange af The Beatles. Hun havde inden da arbejdet sammen med Salman Rushdie om et lignende projekt i en teaterversion, men det havde ikke fungeret. Synopsen havde et klart oplæg til en mulig historie, men Julie Taymor ville gerne have mere kød på en film, hvor man netop kunne starte med en naiv forelskelse til bandets tidlige, uskyldige hits, og så lade forholdet udvikle sig, mens de musikalske eksperimenter tager til, og teksterne får en alvorligere klang. Metoden blev at lade historien vokse ud af sangteksterne for at skabe en organisk historie.

Visuel kompleksitet

"Vi startede med 15 sange og endte med 33, fordi der i The Beatles' katalog på 200 var så mange fremragende sange, som kunne fortælle historien. Jeg lyttede til originalerne og til alle de gode såvel som dårlige cover-versioner. Jeg tillod dem at forme karaktererne og også at skabe nye karakterer."

Intentionen var at skabe en musical, hvor sangene driver i stedet for at bremse handlingen, og at skabe en nærhed i historien i stedet for at have den distance, der tit opstår, når folk bryder ud i sang. Ved at lade skuespillerne synge selv, blev der mulighed for at optage under indspilningen, og ifølge Julie Taymor er 80 procent af al sang i filmen, som noget ret unikt for genren, optaget live.

Følelserne skulle gå rent ind, men samtidig gav sangene mulighed for i sekvenser visuelt at bryde ud af de realistiske rammer og lade sig inspirere af den legesyge frihedsfølelse fra en film som Beatles' egen A Hard Day's Night. Dog hele tiden med et budskab bag, for som Julie Taymor understreger, ville hun under den underholdende overflade lave en film om en tid, hvor unge mennesker protesterede, og hvor der var en kompleksitet i skildringen af et land præget af en skæbnesvanger krig.

"For mig er sekvensen med de unge soldater med Frihedsgudinden på deres skuldre, et godt eksempel på, hvordan billeder kan have en anden kompleksitet end ord. I filmen havde jeg oprindeligt en lang tale af en fredsaktivist foran militærbygningen. Talen var fuld af tidens retorik og udtrykte protestbevægelsens synspunkter og sagde, at vi skal ud af Vietnam. Jeg klippede den sekvens ud med det samme, for når jeg kunne sige det samme med et billede, behøvede jeg ikke al den snak."

"Hvis man udbasunerer ting i hovedet på folk, bliver de følelsesløse. De ved det godt i forvejen. Ved at bruge billedet af Frihedsgudinden, får man sagt alt det, man vil sige om USA i Vietnam eller Irak i de tre ord: "She's so heavy". Og man siger det ikke på en nedsættende måde. At være tung betyder, at noget er en byrde på vores skuldre. Det er komplekst. Billedet af Frihedsgudinden er så ladet med betydning for alle - across the universe - at man kan bruge det uden at være didaktisk eller at slå folk oven i hovedet med sine synspunkter."

Across the Universe anmeldes på foregående side

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her