Læsetid: 3 min.

En kæp i hjulet

Ægteskabet handler lidt om romantik og religion og rigtig meget om økonomisk og juridisk sikkerhed. Desværre er det ubrugeligt for bøsser og lesbiske, der gerne vil have børn sammen
Moderne Tider
20. juni 2008

Da den irakiske tolk med to koner og tre børn dukkede op i pressen, vejrede jeg i et øjebliks naivitet, morgenluft. Tænk, hvis vi langt om længe kunne få en seriøs debat om den monogame kernefamilie og ægteskabsinstitutionens indretning.

For mange regnbuefamilier, kollektiver, polyamourøse og andre folk med alternative livsformer er det til stor gene, at staten stikker en kæp i hjulet med sit krav om tosomhed.

Den nuværende lovgivning dyrker et ideal om kærlighedsægteskaber i den monogame heteroseksuelle kernefamilie med kun to voksne. En virkelighed der langt fra er alles.

Skik følge..

Hvad angår tolken, så forlangte Familiestyrelsen, at han skulle lade sig skille fra den ene kone, skik følge eller land fly. Humanisterne syntes, det var synd for manden. Han kunne jo ikke gøre for, at han var et produkt af en barbarisk kultur, hvor kvindeundertrykkelse i form af flerkoneri var tilladt. Journalisterne skrev spalte op og spalte ned om det ikke specielt mærkelige fænomen, at nogle kvinder i fattige lande foretrækker at være kone nummer to til en rig mand fremfor kone nummer et til en mand uden fremtid.

Således blev debatten endnu engang til en fortælling om, hvordan man i andre lande lever i patriarkalske kulturer, hvor kvinderne udelukkende bliver gift af muslimske eller økonomiske årsager. I modsætning til her i landet, hvor vi kvinder som bekendt følger vores hjerte helt uden skelen til økonomi og klassebaggrund, eller til hvem vores forældre og venner anser for at være en 'passende' partner.

De homo, bi- og transseksuelles organisationer sagde ingenting i debatten. Selvom de - af alle - burde have interesse i, at der bliver rokket ved kulturbundne vaneforestillinger om ægteskabet, det monogame parforholds status, kernefamilien og påstanden om kærlighedsægteskabet. Som om social status, økonomi, jura og andre praktiske forhold ikke også spillede ind på bl.a. homoernes familiemæssige valg. Tag nu bare situationen omkring bøsser og lesbiske, der gerne vil have børn med hinanden. Juraen gør det urimelig besværligt at få til at fungere i praksis.

Projekt regnbuebarn

Det første spørgsmål, der melder sig for et lesbisk par, er, hvem der skal føde babyen. Og lur mig, om ikke økonomien, bevidst eller ubevidst, spiller ind på beslutningen. Hvis begge lesbiske har det ok med at være den fødende part, vælger de da den, der har den mest fordelagtige barselsordning.

Det næste, de skal beslutte, er, om der skal være en kendt far udover medmoderen. Her er der, udover behovet for at tilfredsstille omgivelsernes evindelige krav om, at "et barn har ret til både en far og en mor", faktisk en fornuftig grund til, at lesbiske kobler en mand på projekt regnbuebarn.

Den manglende ligeløn og kønnede arbejdsdeling i Danmark har nemlig en social slagside i forhold til lesbiske par. En sygeplejerske og en pædagog har en lavere årsindkomst end en designer og en ingeniør. At alliere sig med en bøsse eller et bøssepar er derfor noget nær en genial ide i forhold til at skaffe børnene dyre ting som ferier, cykler, playstations, musikinstrumenter, og hvad sådanne små størrelser ellers begærer.

Hvis parterne ellers er sunde og raske, kræver det faktisk bare et pornoblad, et syltetøjsglas, en 10 ml engangssprøjte og lidt tålmodighed. Desværre er denne mest simple løsning samtidig den, der er allermest juridisk risikabel, for ikke at sige illegal. De samme politikere, som hyler op om barnets tarv og ret til mandlige forbilleder, har gjort det forbudt for lesbiske at benytte en kendt donor.

Praktisk barbari

Som lesbisk er det ikke muligt at vælge en kendt far til sit barn, hvis man samtidig vil sikre sin partner, barnets anden mor, i tilfælde af skilsmisse, død, uenighed eller andre ulykker. Det stiller enten den anden mor eller bøsserne, der gerne vil være fædre, i en helt urimelig situation, hvor de ingen rettigheder har. Selvom den fødende mor ønsker, at de skal have det. Og det er næppe til fordel for barnet. En situation, der kunne løses ved at åbne op for polygame ægteskaber eller andre måder at dele den juridiske forældremyndighed på. Hvis et lesbisk par giftede sig med en bøsse ville det være flerkoneri. En barbarisk skik, der ville gøre livet nemmere for dem alle sammen.

Tillykke til Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske, der fejrer 60 års fødselsdag i denne måned. Drop nu snakken om kirkebryllupper, og sats på at stikke en kæp i hjulet på statens ensretningsforsøg.

Liv Fabrin er gift

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her