Læsetid: 7 min.

Kapitalismens Janusansigt

Eksponering. Handler al opmærksomheden om Klaus Riskær dybest set om kapitalismen på godt og ondt. Eller er den mere et udtryk for et samfund, der tilfredsstiller sig selv på masochistisk vis. Flere forskere og forfattere er uenige. Knud Romer mener, at Riskær blot er en 'psykopatisk modificering af realitetsprincippet'
13. juni 2008

'Er du nærsynet?'. Mange kan måske huske det gamle trick fra folkeskolen. En stor sort tavle uden andet end nogle bittesmå hvide bogstaver, der fordi de var så små på så stor en sort baggrund, sugede folk helt tæt til sig. Alle skulle lige se hvad der stod. Der stod: 'Er du nærsynet?'. Ikke andet end dét lille rap over sanserne. En slags metadrilleri, der mere satte gang i tanker om alt mulig andet - én selv, klassen, relationerne osv. - end det egentlig var drilleri.

Her kommer den detroniserede finansmand Klaus Riskær Pedersen ind i billedet. Endnu en gang spankulerende ind i det danske mediebillede. Baggrunden er naturligvis sidste uges dom i Østre Landsret, hvor Klaus Riskær, efter års retssag, blev dømt for groft bedrageri og mandatsvig.

Ude foran Østre Landsret blandt pressens folk er stemningen hektisk som på sidste skoledag med et tvist af sommerferie lige om hjørnet og Breaking News. Riskær selv skal i fængsel i seks år. Alligevel ser han godt ud, som han står der med åben skjorte og nye briller. Han suger journalisterne til sig med deres mikrofoner og spørgsmål, og tiltrækningen fortsætter hele dagen, som Riskær afslutter med live at tale om sig selv i samtlige nyhedsudsendelser. Det hele kulminerer næste dag med avisforsider og en 25-minutters lang optræden i DR's interviewprogram Ærlig Talt.

Er Klaus Riskær udtryk for noget der suger medier, seere og os alle sammen til sig på en sort baggrund? Den slags er aldrig helt til at sige med sikkerhed, men måske ville der stå 'er du nærsynet?', hvis Klaus Riskær var et spørgsmål.

Ole Bjerg, sociolog på Københavns Universitet og forfatter til bogen For tæt på kapitalismen - Ludomani, narkomani og købemani, mener i hvert fald, at Klaus Riskær og tiltrækningen af ham handler om meget mere end Klaus Riskær selv.

"Klaus Riskær er jo egentlig et kapitalismens Janusansigt. På den ene side viser han os alle sammen, hvor mange muligheder der er i vores system. Hvor mange penge der kan tjenes, hvis man ellers er hurtig nok i optrækket. På den anden side, så er han også indbegrebet af, hvor vulgært og absurd det kapitalistiske system er, når en enkelt mand på tvivlsom vis kan akkumulere så store værdier ved blot at flytte penge rundt. Mens det første er drømmen om kapitalismen som en frisættende kraft, er det sidste et dystert mareridt om en pervers ultrakapitalisme ude af kontrol," siger Ole Bjerg.

Ole Bjerg peger også på, at Klaus Riskær i sig selv og det, han står for, hverken entydigt er drømmen eller mareridtet. Han fascinerer, netop, fordi han indeholder begge udtryk.

"Selv er Klaus Riskær vel hverken for eller imod systemet, for på en og samme tid bruger og udnytter han systemet til det yderste. Han accellererer systemet, og ude på overdrevet kommer systemet så til at stå mere tydeligt for os andre".

Som et overdrev der ikke driver over, deler Klaus Riskær altså vandene. Fascinerende fordi han dybest set repræsenterer de lyse sider såvel som skyggesiderne i samfundet.

Skribent og medforfatter til bogen Dengang i 80'erne, Martin Kongstad, har beskæftiget sig indgående med den tid for 15-20 år siden, hvor offentligheden første gang fik kendskab til Riskær og den yuppiebevægelse, han var en del af.

Martin Kongstad mener, at Klaus Riskær på den ene side med sit drive udlever en drøm, mange mennesker i dagens Danmark knap nok tør drømme, samtidig med at han med samme drive kører lige hen over mange mennesker.

"Jeg ville meget nødigt have en situation, hvor det her land ikke kunne rumme en Klaus Riskær, der rager op og stiler højt. Der er jo noget sympatisk ved folk, der tør forfølge et højere mål. Især for os der voksede op med Anker Jørgensen, og ikke så sådan en som Bjarne Riis køre fra hele verden. Men kendte man nu en af de personer, der er blevet snydt af Riskær, så man nok anderledes på ham," lyder det fra Martin Kongstad.

Deler vandene

Samme holdning har Jesper Lau Hansen, juraprofessor og bestyrelsesmedlem i den liberale tænketank CEPOS. Han peger samtidig på, at fascinationen af Klaus Riskær og hans virke enten udspringer af janteloven eller af et opgør med samme.

"Mange af os er jo lønmodtagere, og vi fascineres af folk, der skaber nogle ting. Den tiendedel af samfundet, der tør, dem fascineres vi af. Det, der så yderligere bidrager til fascinationen, er, at mange - som i tilfældet med Riskær - tænker, det kan ikke være rigtigt, at han kan tjene så mange penge på den måde. Eller omvendt ser det som befriende, at han bryder med janteloven på den måde, som han gør", siger Jesper Lau Hansen, der understreger, at han i dette tilfælde ikke forholder sig som jurist til Riskær.

At Klaus Riskær repræsenterer mere end lige den bedrageridømte person, der stod uden for Østre Landsret, er forfatteren Knud Romer helt i enig i. Romer ser bare ingen lyse sider ved finansmanden og hans livsstil. Tværtimod.

"I mine øjne er Klaus Riskær en psykopatisk modificering af realitetsprincippet. Hans livsstil går ud på at bedrage sig til penge for at få råd til at føre en usympatisk livsstil og have en yngre kæreste nummer 10.000. Når Riskær eksempelvis laver en forretningsmodel, der udnytter forældres villighed til at ofre alt for deres børn (Riskærs stamcelleselskab Copygene, red.), så giver han fuldstændig slip på sin samfundsborgerlighed for at blive rig," siger Knud Romer, der også peger på, at medierne har en væsentlig andel i, at Klaus Riskær er kommet dertil, hvor han er i dag.

"Det kan da undre, at man i medierne aldrig hører om de kreditorer, Riskær har bedraget. Folk der har mistet deres forretning på grund af ham. Men man kan jo tvinge folk til at interesse sig for meget. På den måde er Riskær ikke mere eller andet end en Thomas Blachman - bare med et kriminelt element"

Skurken fascinerer

Hvem kender ikke til fascinationen af skurken på film? Skurken der lever på kanten, hvis livsstil helt overstråler den pæne forudsigelige helt. Især gråzonerne tiltrækker: Tag bare den ældre Don Corleone, Gordon Gekko og Butch Cassidy and the Sundance Kid. Særligt de to sidste charmørers livsstil overtog mange nok, i al fortrolighed, uden de store forbehold.

Professor ved Institut for medier, erkendelse og formidling på Københavns Universitet, Ib Bondebjerg, ser langt hen ad vejen den megen fokus på Klaus Riskær som et udtryk for fascinationen af skurkerollen, der signalerer det modsatte af hverdagen og alle begrænsningerne i hverdagslivet.

"Den pletfrie helt er kedelig, så vi har brug for nogle modsatte arketyper, der forfører, fordi de evner det utrolige. Det kan også være iværksættere og økonomisk opfindsomme folk", siger Ib Bondebjerg

Det nye er så - ifølge Ib Bondebjerg - at dyrkelsen af skurkeroller og personer, der bevæger sig i juridiske gråzoner, nu i stigende grad glider ud af de fiktive universer over i medier, der beskæftiger sig med virkelige personer. På den måde er medierne, som også Knud Romer peger på, med til både at give plads til og tillade disse personer.

"Det man ser i den del af medieudviklingen er en sammensmeltning af private, offentlige og erhvervspersoner".

I det mediebillede får en Klaus Riskær en fremtrædende plads, fordi han både har nogle af den traditionelle skurks karaktertræk, og fordi - han med Martin Kongstads ord - er "dygtig til at tackle pressen og markedsføre sig selv".

"80'ernes yuppier, som Klaus Riskær, var drevet af forfængelighed. De fleste, dem man ikke hører ret meget om, fik den tilfredsstilet ved at købe et spabad. Klaus Riskærs forfængelighed kan kun tilfredsstilles ved, at han også kommer i medierne. Og det er han rigtig god til," siger Martin Kongstad.

Riskær svinger pisken

Fra sit kontor på Københavns Universitet er Ole Bjerg enig i, at Riskær er dygtig til at spille mediernes spil.

"Et system som den nuværende kapitalisme er som oftest ansigtsløst og derfor vanskeligt at repræsentere i medierne. Riskær træder imidlertid i karakter som en personificering af kapitalismen, f.eks. ved at komme med kommentarer som: 'Det er første gang i Danmarkshistorien, at en mand er blevet dømt for at stjæle sine egne penge'", lyder det fra Ole Bjerg.

Han vurderer også, at offentligheden lettere accepterer Riskærs handlinger end mere synlige former for kriminalitet. Riskærs kriminalitet består nemlig af det - sociologen Slavoj Zizek - kalder for "strukturel vold". Den strukturelle vold er muliggjort af strukturer i samfundet, eksempelvis muligheden for at foretage investeringer på tvivlsomme måder, og den har ikke nogen klare ofre og gerningsmænd. I modsætning hertil står den "subjektive vold", som f.eks. voldskriminalitet, der har individuelle ofre og gerningsmænd.

"Den strukturelle vold, og løsningerne på den, er komplicerede, fordi de tvinger os til at reflektere og se kritisk på vores samfundsmodel. Lettere er det derimod at forholde sig til eksempelvis vold mod et enkelt individ. I den situation kan justitsministeren bare efterfølgende gå ud og indføre hårdere straffe for vold - på den måde kan systemet ligefrem bekræfte sig selv," pointerer Ole Bjerg.

"Men for lige at afslutte den side af Klaus Riskær-sagen," siger Ole Bjerg, "så betyder det jo ikke, at der ikke er nogle ofre, fordi man ikke kan se et menneske tage skade. I forbindelse med den strukturelle vold, som Klaus Riskær er blevet dømt for, er det bare en mere generaliseret offerrolle. En offerrolle, vi som borgere i samfundet alle er en del. Derfor kan det også godt være, at det pirrer og tilfredsstiller at se Klaus Riskær udfolde sig i medierne. Men skal man sammenligne den tilfredsstillelse med noget, er det masochistens tilfredsstillelse. For det er jo os alle sammen han snyder," slutter Ole Bjerg.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu