Læsetid: 5 min.

Det, vi kun siger blandt venner

Vi vil til enhver tid forsvare homoseksuelles absolutte ligeværd. Men samtidig drager vi lettelsens suk, når det viser sig at sønnike er til piger
Man er jo ikke -homofob-, bare fordi man griner af vittighederne og ophidset kalder den sleske medløber for en forbandet -bøssekarl-. Nej, for samtidig fordømmer man jo på det skarpeste diskrimination af homoseksuelle.

Man er jo ikke -homofob-, bare fordi man griner af vittighederne og ophidset kalder den sleske medløber for en forbandet -bøssekarl-. Nej, for samtidig fordømmer man jo på det skarpeste diskrimination af homoseksuelle.

Yves Herman

Moderne Tider
14. juni 2008

Sådan set var det ikke så mærkeligt. Man oplever det hele tiden. De andre gør det, og man gør det selv. Og man er ikke stolt af det, men man skammer sig heller ikke rigtigt. Man er vel kun et menneske. Og det skal man vel heller ikke foragte, selv om man ville foragte de karakterer, der talte og handlede sådan, hvis man så dem i en dansk film.

En oplyst, veluddannet og helt igennem venstreorienteret bekendt erklærede stolt, at hans søn havde fået sig en kæreste. Og kæresten var en pige. Allerede dér blev der grinet. Og det var alt sammen så tilpas ironisk, at man ikke behøvede tage det alvorligt, at det også var alvorligt ment. Nu var det nemlig bevist, at sønnen ikke var 'bøsse'. Så stod det klart, og det var en lettelse. Forstod man. Også selv om man havde været særdeles oprørt over den sensationelle artikelserie i Politiken for et par år siden, om hvor svært det var at være homoseksuel på Færøerne. Man ville til enhver tid forsvare homoseksuelles absolutte ligeværd, og man ville på det skarpeste tage afstand fra enhver diskrimination af homoseksuelle. Hvad som helst ville man i den sammenhæng skrive under på. Det var helt klart. Og man mente nok, at det var et problem, som selv den mest blødende pladderhumanist ikke kunne tillade sig at ignorere, at der blandt visse indvandrersegmenter tilsyneladende trivedes en særlig modstand mod 'bøsser'. Det fandt, og det finder man uacceptabelt. Men det var på den anden side kun forståeligt, at den gode ven var lettet over, at sønnike viste sig at være til piger. Det var jo også nemmere for sønnen selv derfra. Han ville ikke blive udsat for den forfærdelige diskrimination, som man selv tager afstand fra, men ikke er så naiv, at man ikke ved, faktisk findes. Man ønsker det bedste for alle de andre homoseksuelle derude, men man ønsker ikke kampen for sin egen søn. Det er nu en gang lettere med det andet køn. Så kan man også få børn, skabe et hjem og simpelthen få et rigtigt liv, hvor man bander over 'ungerne', mens man viser billeder frem og fortæller, at Hector eller Benedicte på tre år har gjort det kolossale fremskridt nu at sidde på selveste wc-tronen og smide sine perler. Det er en fortælling, der vil frem i denne verden.

Bag de andres ryg

Man er jo ikke 'homofob', bare fordi man griner af vittighederne og ophidset kalder den sleske medløber for en forbandet 'bøssekarl'. Det findes i selv de bedste selskaber, og i øvrigt er det bare en metafor. Det var da også det urbane og intellektuelle segment, der i julemåneden 2007 sad oppe og morede sig over, at 'Ali' og 'Hassan' fra Yallarup Færgeby kaldte den hypokondriske, humanistiske bibliotekar for et 'bøssesvin'. Det var et godt grin på DR2 lige inden Deadline. Man ville bare helst ikke, at de homoseksuelle, som man kender og betragter som fuldstændigt og aldeles ligeværdige mennesker med et meget vildere natteliv og meget mere tjek på byens mondæne leben & sladder, skulle høre, hvordan man snakkede en gang imellem. Det kunne jo misforstås. For det er jo ikke sådan ment. Og sådan er det virkelig ikke ment. Connie Kruckow er da også blandt store humanister i lukkede selskaber blevet kaldt for en 'betonlebbe', selv om man jo ikke ved andet om hendes privatliv, end at hun får en meget høj løn, og at hun har kort hår og stærke arme.

Det er ikke, fordi alle humanister og venstreorienterede i virkeligheden er nogen hyklere. Det er, fordi der er en afstand mellem den intellektuelle erkendelse af det absolutte ligeværd og den hverdagslige livspraksis. Man holder jo ikke op med at ryge den dag, man finder ud af, at det er usundt, og man melder sig heller ikke ind i alverdens bestyrelser i andelsboligforeninger og fælles madordninger, selv om man vitterligt sætter stor pris på engagement og kollektivt ansvar. Der er en afstand mellem de livspædagogiske sandheder, som dikterer, hvad man burde gøre og tænke, og hvad man rent faktisk går og gør og tænker. Det sker jo, at man bliver fed, selv om man egentlig foragter fede mennesker for deres slaphed, og det sker jo, at man kalder en bestemt kvindelig overordnet for en dum kælling, selvom man jo også er modstander af den slags mandschauvinisme. Man sætter stor pris på social mobilitet og mønsterbryderen er en pryd for arbejdspladsen, men man generes æstetisk over opkomlingens alvorlige efterligning af vanerne og kalder hende irriteret for en lille 'stræber' eller en 'duks'. Det siger man selvfølgelig heller ikke højt med mindre, man er i det bedste og sikreste selskab af dem, der naturligt hører hjemme i det gode selskab. Det er denne distance mellem det, man ved man burde tænke og anerkende og den praktiske hverdagslige irritation og miskendelse, som gør, at man griner højt af Ali og Hassan lige inden Deadline, hvor det igen bliver alvor.

Godt han ikke er homo

Alle tilslutter sig det store pædagogiske projekt, når de taler om det. Men alle oplever også befrielsen ved den humor, der markerer distancen til pædagogikken. Vi er ikke så gode, som vi tror, når vi taler om ligestilling, minoriteters rettigheder og social mobilitet. Men vi er heller ikke de monstre, som en kynisk ideologikritik vil afdække, når den gør små sandheder sagt i lukkede kredse til den store sandhed om det hele. Det sjove er, at den samme oplyste, uddannede og helt igennem venstreorienterede bekendte ville fordømme det på det skarpeste, hvis sønnen selv kom og forsikrede, at han ikke var homo. Men det sjoveste ville være, hvis sønnen om nogle år springer ud som homoseksuel og over for den gennemførte humanist fortæller, hvor svært det var at sige, fordi han kunne mærke farens foragt og skepsis. Og han ville så gerne gøre faren glad. Spørgsmålet er, om det ikke er den slags humor, som gør, at afstanden mellem humanistisk sandhed og hverdagslig orientering bliver kortere. Man behøver ikke tage helt til Færøerne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Ole Falstoft

Kan vi ikke bare for en gang skyld slippe for disse monomane antimuslimske udgydelser?

Otto,

Det kan jo også være, at de mener, at kvinder er topmodne som ni-årige.
For det var vel trods alt først der, at ægteskabet blev fuldbyrdet.

Ole Falstoft

Med fare for at blive beskyldt for at modsige mig selv (hvad jeg naturligvis ikke gør):
Jeg mener ikke at kortvarige homoseksuelle forhold, nødvendigvis er unormale.
Begrebet ’homoseksualitet’ blev jo først opfundet for ca. 100 år siden. Men man kendte jo godt fænomenet før den tid. Tænk bare på de ’gamle’ grækere. Det gik vist lystigt til ved deres symposier. At mænd lå i med unge drenge var ikke en hindring for, at de senere stiftede familie og fik børn
Det viser jo hvor mangetydig seksualiteten kan være.
Homoseksuel adfærd kendes også hos andre arter. Der er kun, når den er eksklusiv rettet mod eget køn at den er unormal – men det tror jeg er sjældent. Det er måske mere et kulturfænomen. En følge af, at man i vores kultur presser folk til at vælge side. I ’gamle’ dage var man mindre fastlåste. Vores egne H.C. Andersen havde jo tilbøjeligheder i begge retninger og er af homoseksuelle blev gjort til en bøsse, som hyklede en interesse for kvinder, han i virkeligheden ikke havde. Alt tyder dog på at hans forelskelser i diverse kvinder var ægte, samtidig med at han havde nære fysiske venskaber med mænd

Carsten Friskytte

Ole Falstoft: "Gå du hellere ud og pløj en fure til".

Det kunne en freudianer få meget ud af, den passus dér! Nu begynder jeg at spekulere lidt.......... Er der noget skummelt med ham Ole dér????

Ole Falstoft

Bare rolig Friskytte: jeg tænkte selvfølgelig kun på uskyldige landlige sysler hvor har du dog den beskidte tankegang fra?

Carsten Friskytte

Hva'ffen beskidt tankegang? Nåeh, jaeh, joeh - jeg har da godt nok læst digte af Federico García Lorca, mens jeg sad i mit airconditionerede førerhus på traktoren og drak kaffe. Det er godt nok nogle sære ting, han skrev, den digter der, og jeg forstod vist ikke det hele. Men tiden blev da slået ihjel.

Ups. Det er forbigået min opmærksomhed, at de pædofile står og trænger til en advokat, så hold brækposen klar, Carsten.

Folks seksualitet rager mig et kvidder, men give or take 100 år, så er der store ligheder mellem homoseksuelle og pædofile. For 100 år siden blev homosexualitet betragtet som en sygdom, ligesom pædofili gør i dag, og var strafbart, fordi homoseksuelle jo, som enhver vidste, forførte små drengebørn og derved inficerede dem med deres bøssevirus.

Pædofile kan jo ligeså lidt som homoseksuelle ændre deres seksuelle præferencer, så de lever samme skyggetilværelse som bøsser i gamle dage gjorde. Ethvert forsøg på at vedgå sig sin seksualitet vil medføre øjeblikkelig og effektiv udstødelse af flokken.

Pædofile kaldes jo som de gør, fordi de elsker børn. (Eller de fleste gør. For nogle er det nydelsen ved magtudøvelse) Det er også derfor at de typisk er de bedste pædagoger, lærere og spejderledere. Bevares, man kan selvfølgelig risikere at de kommer til at pette lidt på poderne, men det er der såmænd ikke nogen der tager skade af.

Langt de fleste pædofile overgreb omfatter ikke penetration, men petting, hvis det overhovedet når så langt. Og som de fleste forældre ved, så har børn altså en seksualitet, og mange (læg mærke til dette ord, det betyder en vis andel, dvs. forskelligt fra alle) børn nyder faktisk 'overgrebet', indtil der kommer en psykolog forbi og hiver ungen ind til tyve timers undervisning i HVOR overgrebet og traumatiseret han er. For hvis ikke barnet er klar over, at det er skamfuldt og traumatiserende at lege tissemandslege med pædagogen i børnehaven, hvor skulle traumet så komme fra? Det er ofte forældrene og psykologerne der påfører barnet traumet.

De pædofile er i samme båd som bøsserne var for 100 år siden, og jeg synes det ville klæde Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske at optage pædofile som medlemmer.

Og så er spørgsmålet til plenum HVIS barnet ikke oplever overgrebet som ubehageligt, hvad er da forskellen på pædofile og bøsser?

Lukker HTML-tag.

Det vil jeg gerne tro. Hun snakker om pædofile som man gjorde om bøsser for 100 år siden: de er forkrøblede:

»Vores patienter har alle sammen haft elendige opvækstvilkår, og det har givet dem nogle alvorlige og forkrøblende følelsesmæssige defekter, som er en faktor i deres kriminalitet,«

http://www.lpd-info.dk/lpdavis/paper_article.asp?paper=33&article=11

Ole Falstoft

Erik B.
Jeg giver dig ret i at der er lovlig meget hysteri omkring pædofili i øjeblikket men hvor ved du egentlig alt det om hvad børn føler fra?

Jeg vil meget gerne have mig frabedt titlen 'relativist', tak!

Naturligvis er der, pr. definition, intet, der er ligegyldigt, men vi kan vel godt blive enige om, at nogle ting er mindre vigtige end andre ting...

For mig at se handler det om at adskille folks personlighed fra deres funktion og holde disse to størrelser adskilt.

For at komme med et helt andet eksempel, så indkaldte vi i familien et par medarbejdere på en institution, som et af vore børn er tilknyttet for at klage over visse mangler. D'damer følte sig ganske enkelt fornærmede og sårede over vores i øvrigt pænt og ordentligt fremførte, konstruktive kritik. Da vi kom hjem fra mødet talte vi længe om, hvordan det kan være, at folk er holdt op med at afgrænse deres funktion fra deres personlighed. Jeg mener: Hvis jeg blir kritiseret for et stykke arbejde, jeg ikke har gjort ordentligt, så tager jeg det sgu da ikke personligt. Det er dybt uprofessionelt. Når jeg går på arbejde, så lægger jeg mine idiosynkrasier, mine afvigende karaktertræk og andre dele af min personlighed fra mig for at kunne udfylde min funktion.

Hvis jeg ansætter en VVS-mand til at lave min køkkenvask, så spørger jeg ham ikke, om han er bøsse (eller for den sags skyld om han er en god kristen). Jeg spørger hvor lang tid det tager og hvor mange penge han skal ha' for det. Og hvis ikke han har gjort arbejdet ordentligt, så forbeholder jeg mig ret til at bemærke det.

Så om en politiker, en fagforeningsformand eller en prinsgemal er til geder og får eller noget helt tredje, det finder jeg mindre vigtigt end om de kan gøre deres arbejde ordentligt. Ja, altså for de to førstes vedkommende. Henrik bestiller så vidt jeg er underettet ingenting.

Carsten Friskytte

Nåda! "Nogen" har nok bedt moderator om at slette min replik, hva'? Jaja, jeg er selvfølgelig villig til at gentage.

Sagen var nemlig, at lægerne på Anstalten ved Herstedvester udmærket vidste at der var såkaldte kontraindikationer for kemisk kastration, men de gav sgu børneknepperne medusinen alligevel, hæhæ. Den, eneste som kunne smyge sig uden om, var den nu afdøde Malene-morder, Frede Sander Jensen (fik senere navneforandring til Franz). Hans hjerte var sgu alligevel for dårligt, hæhæ! Nå, alle vidste at han snart skulle kradse af på grund af lungekræft, så det ku' ikke betale sig, hæhæ!

OK, det kan godt være at I synes at jeg er et dumt svin. Men jeg har altså ikke nakket børnepilleristerne på Klappekagen. Det har derimod de dygtige læger, hæhæ.

PS. I sku' ta' og læse "Den gode Læge" af Carl Madsen. Festlig bog!

Erik,

Nå der fik du virkelig talt dig varm.

Jeg mener jo som sagt at karakteren af afvigelserne er fuldstændig ens. Jeg ved dog ikke helt, hvad du hentyder til med børns oplevelse af overgrebet. Har du andet end pædofil literatur at henvise til.

Derudover er den afgørende forskel vel, at jeg formentlig i affekt ville gribe min tjenestepistol og aflive den pædagog, der pillede ved mine børn, mens jeg nok ville være en tand mere eftergivende overfor et homoseksuelt forhold, de måtte have senere i livet.

Kjeldsen,

Jeg tror, at vi alle ved, at bøsser fungerer udemærket i samfundet som sådan. Det var ikke det diskussionen handlede om.

Den handlede mere om, hvorfor vi så alligevel taler grimt om dem, når vi befinder os i trygge og mindre politisk korrekte rammer.

Kim:
Jeg er jo anonym, og i særdeleshed er min omgangskreds det, men jeg ved for en gangs skyld hvad jeg taler om; jeg kender een, der har arbejdet med misbrugte børn. Personligt ville jeg nok også gribe efter revolveren, jeg har selv børn, jeg skulle bare se om jeg kunne få nogen af alle forståerne op i det røde felt, men måske er de gået i seng.

Hvad så, forståere? Skal pædofile ikke nyde minoritetsbeskyttelse, ligesom homoseksuelle? Eller er det OK at diskriminere pædofile pga. deres seksuelle orientering? Eller skal vi bare slå dem ihjel, sådan som praksis er i Danmark?

Nu vi er ved det, man ellers kun siger blandt venner. Mænd der er mænd nok til at indrømme, at de, ligesom alle andre mennesker, er biseksuelle, er sexede. Kan han kysse en mand, kan han som regel også meget andet godt.

Ups, det var vist dagens generelisering ;)

Well, jeg er åbenbart for bøsset til at kysse en anden mand, men jeg skal da indrømme at jeg tænder på pigesex.

Ja, nu kom de biseksuelle også på banen med påstanden om, at vi alle er det.

Så må vi vel også være pædofile allesammen?

Carsten Friskytte

Jeg vil nu alligevel runde denne tråd af med et par oplysninger om Danmarks praksis overfor bøssers afvigelser. Bøsseri var jo strafbart i henhold til straffeloven, og bøsser blev indsat til strafs lidelse i (Psykopatforvarings)Anstalten ved Herstedvester straks fra den indvielse i 1938. Den hørte dengang under Statsfængslet ved Vridsløselille, og blev i det daglige ledet af den navnkundige overlæge G.K. Stürup, også kaldet "Stenfiskeren" - fordi han havde 238 par nosser på samvittigheden. De var indsamlet både blandt voldskriminelle, cykeltyve og bøsser.

En af dem var en forholdvis ung præst, der var kommet til at kæle lidt for meget med en konfirmand af samme køn, og det skulle han så bures inde for - i mange år. Men Stenfiskeren lovede ham, at han kunne komme ud, hvis han afleverede sine nosser, og fik et par af keramik i stedet for. Som sagt, så gjort. Præstemanden fik sine keramikdingenoter, og de andre fanger råbte "kling-klong" efter ham. Det blev han naturligvis ked af. Men han kom ud på en åben fængselsafdeling, der officielt hed "Kastanienborg", men aldrig blev omtalt som andet end "Kastratenborg". Desværre blev præstemanden ved med at være ked af det, og til sidst begik han selvmord. Så var han kureret!

Jeg kunne blive ved med at berette om dette kapitel i dansk "retshistorie", men jeg gider ikke: Ingen ønsker at lytte, og de ansvarlige myndigheder og politikere ønsker blot at få lov til at nakke svinene i ro og fred bag høje mure - og en pude trykket ned over ansigtet på svinene. Vi er jo så humane her i verdens bedste demokrati...............

@Vibe

Du har fuldstændig ret. Diskussionen burde handle om det, som artiklen lægger op til, men af een eller anden grund kommer det altid til at handle om 'de skide afvigere', som nogle debattører åbenbart ikke har den mindste tolerance overfor. Det var den 'tone', jeg reagerede mod.

Bøsse-, jøde-, neger- og for den sags skyld blondine-vittigheder og morsomheder i den anledning er en del af det vi kalder den danske folkesjæl. Kammeratlig og for os at se uskyldigt drilleri. Det kan være utroligt svært for udlændinge (heriblandt herboende) at afkode denne helt specielle humor. Bøssevittigheder kender man også i udlandet, men her er de kun okay, hvis de kommer fra bøsserne selv. Det samme med jødisk humor.

Her i Danmark håner vi hinanden for sjov og fremhæver i den forbindelse gerne de forskellige afvigelser, som ofret repræsenterer.

For en heteroseksuel mand af sund humoristisk format, virker en meget feminin mand med sartgul skjorte, løse håndled og fistelstemme ganske enkelt morsom. Det pirrer lattermusklerne. Fisseletten er absurd i den forstand at han anskueliggør de konventionelt maskuline værdier ved at opføre sig stik modsat. Det gør, at den hetroseksuelle mand pludselig bedre forstår sig selv og sin identitet som maskulin. Hans maskulinitet bliver sat i relief.

Den sunde humorist ved, at det nu engang er sådan, at den fineste udmærkelse man som menneske kan få er at få andre mennesker til at grine. Har man denne evne, frivilligt eller ufrivilligt, så besidder man det mest værdifulde guld i verden. At grine af bøssen er at anerkende hans integritet og vise ham respekt.

En heteroseksuel mand af et knapt så sundt humoristisk format finder det overhovedet ikke morsomt. Han vil ikke grine, men straks begynde at håne og være ondskabsfuld.

At kunne skelne mellem sund og usund humor er en svær ting. Derfor burde 'humor' være et fag i den danske folkeskole.

Carsten Friskytte

Jeg vil nu alligevel runde denne tråd af med et par oplysninger om Danmarks praksis overfor bøssers afvigelser. Bøsseri var jo tidligere strafbart i henhold til straffeloven, og bøsser blev indsat til strafs lidelse i (Psykopatforvarings)Anstalten ved Herstedvester straks fra den indvielse i 1938. Den hørte dengang under Statsfængslet ved Vridsløselille, og blev i det daglige ledet af den navnkundige overlæge G.K. Stürup, også kaldet "Stenfiskeren" - fordi han havde 238 par nosser på samvittigheden. De var indsamlet både blandt voldskriminelle, exhibitionister (blottere), cykeltyve og bøsser.

En af dem var en forholdvis ung præst, der var kommet til at kæle lidt for meget med en konfirmand af samme køn, og det skulle han så bures inde for - i mange år. Men Stenfiskeren lovede ham, at han kunne komme ud, hvis han afleverede sine nosser, og fik et par af keramik i stedet for. Som sagt, så gjort. Præstemanden fik sine keramikdingenoter, og de andre fanger råbte "kling-klong" efter ham. Det blev han naturligvis ked af. Men han kom ud på en åben fængselsafdeling, der officielt hed "Kastanienborg", men aldrig blev omtalt som andet end "Kastratenborg". Desværre blev præstemanden ved med at være ked af det, og til sidst begik han selvmord. Så var han kureret!

Jeg kunne blive ved med at berette om dette kapitel i dansk "retshistorie", men jeg gider ikke: Ingen ønsker at lytte, og de ansvarlige myndigheder og politikere ønsker blot at få lov til at nakke svinene i ro og fred bag høje mure - og en pude trykket ned over ansigtet på svinene. Vi er jo så humane her i verdens bedste demokrati.....også her på "kanalen" hos de moralske intellektuelle, som i hvert fald ikke skal råbe op om noget, der kan skade deres karriere oh materielle velfærd. Lige til at lukke op og skide i.....!

Tobias Plæhn Bjerring

ØV hvor er det ærgeligt jeg først læser denne artikel. Har nemlig med stor interesse læst de fleste indlæg, og føler mig nødtsaget til at kommentere, i håb om at min kommentar bliver læst. Nu er jeg hverken far, bedstefar, homoseksuel, men blot en ung pædagogmedhjælper, der syntes at i har glemt en helt basale hummanistisk tanke.
Hva om at vi ikke snakkede om "bøsser/lesbiske" men om mennesker?
Det er klart at i fællesskaber vil der altid være ting som man ikke kan snakke med om, eller være en del af. F.eks. kan det nævnes at jeg holder utroligt meget af jazz og klassisk musik, hvor mange af mine venner er mere til pop og hip-hop.
Jeg kan bedre lide at læse en god bog end at se en fodboldkamp.
Jeg kan bedre lide at se en fransk kunstfilm end at se en Steven Segal actionfilm..
Det er klart at alle mennesker har forskellige meninger og præferencer, det gælder alle, uanset seksuel mentalitet.

Det er derfor essentielt at man, når man møder en person med anden seksualitet end en selv ser dem som MENNESKE og ikke som hhv. bøsse/lesbisk/heteroseksuel. Det gør det nemmere for alle, inklusiv os selv, at være til..
Sæt ingen mennesker i bås bare fordi de har andre seksuelle tendenser end jer selv.

Denne diskussion syntes jeg sætter homoseksuelle mennesker i bås, og sytnes de fleste glemmer at der findes rigtig mange usikre heteroseksuelle mennesker derude som også har det rigtigt svært. Jeg mener at den største hindring for at leve et lykkeligt liv er USIKKERHED. Om det er som homoseksuel eller heteroseksuel er sagen uvedkommende. Håber i læser min kommentar og forstår mit budskab, selvom jeg skriver lidt flyvsk.

MVH Tobias Bjerring

Inger Sundsvald

Kære Tobias Bjerring

Fint indlæg ;-).

Når du skriver:
”Jeg mener at den største hindring for at leve et lykkeligt liv er USIKKERHED. Om det er som homoseksuel eller heteroseksuel er sagen uvedkommende.”

Så er jeg helt enig. Jeg vil gerne tilføje ”religiøst eller kulturelt tilhørsforhold” og ikke mindst ”kvinder”. Ingen burde sættes i bås, men opfattes som mennesker.

Nej humor har nok aldrig været jeres stærke side.

Asger Sams Granerud

Hvad har vi været omkring efterhånden? Handikap, pædofili (forbrydelse) og noget så farligt, som statistisk afvigende.... Uhadada.

Hvis Vibe er eks soldat, så er han vel statistisk afvigende når han læser Information. Lix tallet kan vel ikke være for højt hos den gennemsnittelige soldats adspredelse? Skal begrebet lix tal forklares?
Og hvad er forskellen på Peter Lundin og en soldat egentlig? De slår jo begge ihjel, så det må vel komme under et, på samme måde som pædofili og homoseksualitet kan komme det...
Tilgengæld er Vibe ikke statistisk afvigende, hvilket jo i den verden må være positivt, i forhold til sin homofobi og generelle indskrænkethed.

Gad vide om vi kan komme i tanke om flere fordomme om soldater. Nogen der vil hjælpe?

En historie fra det virkelige liv: Det er mere "kontroversielt" over spisebordet hos familien at lillebror er kærester med en officer, end at lillesøster er kæreste med en pige... dilemmaet er også tydeligt for lillebror selv.
Nå jeg siger mere, ja så er det sidste faktisk slet ikke kontroversielt.

Nå ja, skal der holdes en smule kontekst, så kan jeg heller ikke se problemet i humoren, men det afhænger af afsenderen. Hvis Vibe f.eks. sagde betonlebbe/bøssesvin, tjaaaa så tror jeg faktisk jeg ville finde det anstødligt. Der kan nok ikke trækkes en klar linie (venter på at blive skældt ud for at være relativist).

Asger

Inger Sundsvald

Asger
Næ, ingen skældud herfra. Den kommentar var en "gemmer" ;-)

Nu hører jeg ikke til dem, der går og råber ukvemsord efter folk på gaden. Hvis jeg gjorde ville jeg nok forvente anstød.

En lille bøssevits er jo dog også en helt anden sag. Og de forekommer da så absolut i mange sociale sammenhænge, hvor mænd er sammen.

Hvis I i stedet fortæller soldatervitser, der hvor du kommer Asger, synes jeg da endelig, at I skal blive ved.

Det er i hvert fald ikke noget jeg tager anstød af. Hvis de er gode, vil jeg nok grine med.

Asger Sams Granerud

Ja, men ville du have det ok med at dit barn var statistisk afvigende og blev soldat?

Det, og så div. politiske partier, er da noget af det værste jeg kan forestille mig for mine børn. Det overstiger langt homoseksualitet.

Asger

Sider