Nu er de ikke længere syge - nu sidder det i hjernen

Arv - miljø. Ny forskning påviser biologiske forskelle mellem heteroseksuelles og homoseksuelles hjerner. Men diskussionen om homoseksualitet er biologisk eller kulturelt betinget er næsten lige så gammel som selve begrebet homoseksualitet
Kys. John Martell og Rob Peters fejrer deres bryllup med et kys en kirke i Californien, efter at det onsdag blev det lovligt at vie bøsser og lesbiske i den amerikanske stat. Deres seksuelle præferencer har med en ny svensk undersøgelse fået afmonteret en yderligere del af den sygeliggørelse, som bl.a. religiøse grupperinger fortsat forfægter.

Kys. John Martell og Rob Peters fejrer deres bryllup med et kys en kirke i Californien, efter at det onsdag blev det lovligt at vie bøsser og lesbiske i den amerikanske stat. Deres seksuelle præferencer har med en ny svensk undersøgelse fået afmonteret en yderligere del af den sygeliggørelse, som bl.a. religiøse grupperinger fortsat forfægter.

David Mc
20. juni 2008
Delt 5 gange

I denne uge viste nye forskningsresultater fra svenske Karolinska Institutet, at homoseksuelles hjerner fungerer anderledes end heteroseksuelles. Internationale videnskabsmagasiner har udråbt undersøgelsen til at være det hidtil stærkeste bevis på, at homoseksualitet er biologisk betinget. Men Karin Lützen, lektor på RUC, hvor hun har forsket i homoseksualitetens historie, er ikke overbevist.

"Forskningen har gennem alle tider haft enormt travlt med at putte folk i små fine kasser. Men hvad med de biseksuelle, hvordan ser deres hjerner så ud? Den forskning, der påviser, at homoseksualitet er biologisk betinget, passer simpelthen ikke sammen med den måde, folk opfører sig på," siger hun og peger blandt andet på dem, der lever første halvdel af deres liv i et heteroseksuelt partnerskab for siden at vælge et homoseksuelt. Eller på dem, der skifter partnerens køn ud fra partnerskab til partnerskab.

"Diskussionen om, hvorvidt homoseksualitet er biologisk eller kulturelt betinget, kommer op med jævne mellemrum. Det har den gjort lige siden 1800-tallet," siger hun.

Men forskerteamet fra Sverige mener nu alligevel at have fundet ud af delkoden til homoseksualiteten. Man har scannet 90 personers hjerner, heriblandt 20 heteroseksuelles af hvert køn og 25 homoseksuelles. Scanningerne viste, at homoseksuelle mænds hjerner på centrale punkter ligner heteroseksuelle kvinders, og at homoseksuelle kvinders hjerner ligner heteroseksuelle mænds. Højre hjernehalvdel hos heteroseksuelle mænd viste sig typisk at være to procent større end den venstre; lesbiske kvinders hjerner havde den samme asymmetri. Imens viste scanningerne, at begge hjernehalvdele var lige store hos de homoseksuelle mænd og de heteroseksuelle kvinder. Det betyder, ifølge forskningsleder Ivanka Savic, at visse af hjernens nøglestrukturer hos homoseksuelle fungerer på samme måde som hos heteroseksuelle af modsat køn; dvs. de hjernedele, der styrer vitale funktioner som følelser, humør, anspændthed og aggressivitet.

"Forskellene er sandsynligvis dannet i livmoderen eller i den tidlige barndom," siger Ivanka Savic til magasinet New Scientist.

Homo-genet

Men det skal man tage med et gran salt, for i virkeligheden er det en meget lille undersøgelse, som påviser meget lidt, mener Kristoffer Petterson, formand for Landsforeningen for Bøsser og Lesbiske.

"Det er langt fra den første undersøgelse, der har forsøgt at finde ud af homoseksualitetens beskaffenhed, men man ved reelt set ikke noget endnu. Man har opdaget sammenhænge, men ikke årsagssammenhænge," siger han og påpeger, at forskerne selv har understreget det samme. Nemlig at man ikke ved, om forskellene i hjernens form har betydning for den seksuelle orientering. Undersøgelserne giver ifølge Ivanka Savic heller ikke belæg for at sige noget om, om hjerneforskellene er nedarvede eller et resultat af en unormalt høj eller lav påvirkning af kønshormon under graviditeten.

Alligevel mener Kristoffer Petterson, at det kan være interessant at gå ind i den biologiske forskning. For homoseksualitet, der først blev slettet fra Sundhedsstyrelsens sygdomsliste i 1981, er ofte blevet betegnet som noget, man selv frit kunne vælge til og fra. Visse religiøse grupper ser det stadig som en synd, man bare kan lade være med at begå.

"Ved at have øget fokus og en øget viden om det biologiske aspekt, kan man måske få viden på området til at nedbryde fordomme om, at vi frit vælger vores seksualitet, og at vi da bare kan vælge at være noget andet. Hvis forskningen kan understrege det, kan den måske gøre noget godt," siger Kristoffer Petterson, der ser to scenarier, hvis man ser på forskningen på lang sigt.

"Det positive er, at det går op for langt flere, hvor rodfæstet homoseksualitet er. Skrækscenariet er, at man finder ud af, hvilke gener, der øger sandsynligheden for homoseksualitet. Vi er meget bevidste om hele problematikken omkring designerbabyer, dvs. at forældre kan være interesserede i at sikre, at de får heteroseksuelle børn," siger Kristoffer Petterson.

Man har da også prøvet at finde ud af homoseksualitetens nøgle utallige gange før. For eksempel har man forsøgt at påvise, at homoseksuelle kvinder og heteroseksuelle mænd var bedre til at navigere rumligt, mens homoseksuelle mænd og heteroseksuelle kvinder var bedre til de sproglige opgaver. Man har haft undersøgelser, der viste, at homoseksuelle mænd og heteroseksuelle kvinder bliver tiltrukket af de samme lugte - på samme måde som homoseksuelle kvinder og heteroseksuelle mænd. I 1993 fandt et amerikansk forskerteam arveanlæg for homoseksualitet på x-kromosomet i et område kaldet Xq28. Men denne kobling fandt et canadisk forskerteam ikke, da de undersøgte det i 1999. I 2005 gentog det amerikanske team undersøgelsen, og selv om de ikke fandt nogen sammenhæng i netop dette kromosom, fandt de tre andre kromosomer, der på visse områder kunne have en forbindelse med homoseksualitet. Og på den måde har diskussionen bølget frem og tilbage.

Lesbisk før din nabo

Fra begyndelsen, dengang i 1800-tallet, var det de homoseksuelle selv, der tog argumentet op om, at seksualiteten var medfødt, fortæller Karin Lützen. "Dengang var sex mellem mænd strafbart, og derfor udviklede mændene i fællesskab en selvforståelse om, at det ikke var, fordi de var moralsk anløbne, men fordi de var født sådan. De kunne ikke være anderledes, og derfor ville det være uretfærdigt at straffe dem," siger Karin Lützen. Samtidig begyndte psykiatrien og kriminologien at interessere sig for homoseksualitet som andet end slap moral og lastefuldhed. De begyndte at se den som biologisk betinget. Men den opfattelse blev udfordret i sidst i 1940'erne, da den amerikanske Kinsey-rapport kom. Heri slog omkring seks procent af mændene fast, at de kun havde seksuelt samvær med mænd, mens hele 38 procent sagde, at de har haft seksuelt samvær med mænd - men ikke udelukkende.

"Der var altså en stor del af mændene, der havde det som en ekstra erotisk interesse. De tog ikke identiteten som homoseksuel på sig, og det vendte i høj grad op og ned på opfattelsen af homoseksualitet. Det rystede en masse mennesker i deres grundvold, for det bragte på banen, at alle mennesker potentielt kunne have denne lyst. Det er langt mere betryggende at kunne sige, 'nogle mennesker er sådan, og jeg har heldigvis ikke sådanne lyster'," siger Karin Lützen. Det endelige opgør med, at man er født som homoseksuel kom i 60'ernes og 70'ernes frigørelseskamp. Man vendte det på hovedet med slogans som 'Bliv lesbisk før din nabo', og den lægevidenskabelige opfattelse blev udfordret, mener Karin Lützen.

"Det bliver noget, man er stolt af, man er proud to be gay. Især blandt kvinderne, the radical lesbians, ser man det som en protest mod mandssamfundet, som et alternativ til en heteroseksuel livsform, som en anden måde at udleve kvindelighed på og som noget mere flydende. Og siden har den diskussion været et stort roderi, og opfattelsen af homoseksualitet som biologi og som konstruktion har levet side om side."

Prøv Information gratis i 1 måned

Klik her

Allerede abonnent? Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

Kommentarer

Brugerbillede for Anonym

Man kan virkelig undre sig over, hvilke erkendelsesinteresser - og hvilke økonomiske midler - der driver værket for disse svenske, canadiske og amerikanske forskerteams. For de er jo ikke financieret af folk som Kristoffer Petterson. Hvad skal de egentlig bruge den viden, som de når frem til, til? Er forskningen financieret offentligt eller af medicinalindustrien? Hvad har de tænkt sig at få ud af resultaterne?

For mig forerkommer det helt absurd at lave medicinsk forskning i noget, som ikke er et problem. Skal vi også bruge store økonomiske midler og mange årsværk på at finde generne for de store smil?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Anonym

Selvom jeg personligt ikke er begejstret for denne type forskning, Vibeke, så er akademikere altså ikke sat i verden for at løse problemer, men for at finde svar og stadig større indsigt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Nikolaj Rasmussen

Noget, der "sidder i hjernen" kan godt være sygdom. Sygdom defineres vel nærmest politisk. Downs og turnes er; homoseksualitet er ikke. I den forbindelse er nye forskningsresultater underordnede.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Jeg må give Peter H. ret grundforskning drejer sig om at vinde større indsigt
Det er vel lige legitimt at studere homo- som heteroseksualitet?
Det kunne f.eks. være med til at aflive visse myter. F.eks. at man biver homoseksuel ved at samværd med homoseksuelle o.lign.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Friskytte

Ole Falstoft: "Det kunne f.eks. være med til at aflive visse myter. F.eks. at man bliver homoseksuel ved at samvær med homoseksuelle o.lign."

Det er ingen myte. Spørgsmålet er, om man kan kaldes homoseksuel, fordi man optager en kulturel(t betinget) praksis?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Carsten Friskytte:
"Det er ingen myte. Spørgsmålet er, om man kan kaldes homoseksuel, fordi man optager en kulturel(t betinget) praksis?"

Genialt, Carsten. Man bliver kun homoseksuel, hvis man omgås med homoseksuelle. Ligesom nogle bliver alkoholikere fordi de omgås alkohol. Hvad mere har nogen brug for at vide? Og hvorfor er forskere så fattesvage, at de ikke straks fatter denne definitive indsigt i emnet, men partout skal ævle og kævle videre?

[/sarkasme] ;-)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Claus Rasmussen

@Vibeke

Det, der driver værket, er vel en interesse for, hvordan den menneskelige seksualitet dannes. Ved man ikke hvad det er, der giver nogle mennesker homoseksualitet, ved man heller ikke hvad det er, der giver resten en normal seksualitet.

Men hvis du alligevel frygter for, hvad denne forskning kan føre til, kan jeg berolige dig med, at man i dag er milevidt fra noget som helst konkret. Kigger du på Wikipedias side om emnet, kan du se, at hvad vi ved om emnet blot er en række statistiske korrelationer mellem seksuel orientering og fysiske og psykiske egenskaber.

Der eksisterer ikke nogen egentlig teori om hvad der forårsager homoseksualitet eller bare en testbar hypotese. Den pt. mest sandsynlige forklaring (hormoner i fostertilstanded) er alene fremkommet ved udelukkelsesmetoden: Det er ikke generne; det er ikke miljøet; ergo må "problemet" ligge midt imellem, nemlig i forstertilstanden. Så vi er temmeligt meget på bar bund.

Undersøgelsen har vakt stor opmærksomhed, fordi den som den første leder frem til noget, der kan danne grundlag for en årsagssammenhæng: At lesbiske har "drengehjerne" og omvendt. På den anden side gælder der som altid et krav om ekstraordinære beviser for ekstraordinære påstande. Jeg er forbløffet over, at man ikke forlængst har opdaget størrelsesforskellen (f.eks i de britiske obduktioner af AIDS ofre). Hvis man længe har vidst, at der var en forskel mellem kønnenes størrelsesforhold mellem de to hjernehalvdele, ville det da naturligt have været undersøgt i de andre studier. Jeg er heller ikke tilfreds med størrelsen af undersøgelsen. Det er et ret lille datamateriale. Og ikke mindst: Een videnskabelig undersøgelse fortæller dig intet. Det er først når resultatet er blevet reproduceret af andre, at man kan begynde at fæste lid til det.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Carsten Friskytte

Heinrich R: "Man bliver kun homoseksuel, hvis man omgås med homoseksuelle."

Det lille adverbium "kun" finder du ikke i min tekst, vel?

Nyt spørgsmål: Er man homoseksuel hvis man lever i cølibat? Og: Er man heteroseksuel hvis man lever i cølibat?

Næste spørgsmål: Er man homo-/heteroseksuel hvis man ingen libido har?

Endnu et spørgsmål: Er man kun et seksuelt væsen hvis man TÆNKER på sex? Og et hypotetisk spørgsmål: Hvis man ikke tænker på sex, er man så hverken homo eller heteroseksuel?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Heinrich R. Jørgensen

Carsten, jeg mente det alvorligt, da jeg skrev at det var gode spørgsmål. Gode spørgsmål, hvis relevans består i, at de er værd at tænke over.

Hvorfor ødelægge dine gode spørgsmål med mine svar? Er det ikke bedre, at andre det måtte læse spørgsmålene, reflekterer lidt over dem?

Hvis du insisterer, skal jeg gerne svare på spørgsmålene - svarene bliver dog næppe så gode som spørgsmålene. Og i så fald, vil du have seriøse svar, eller sarkastiske?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

Det nye ved denne historie er (hvis det altså holder vand) at homoseksualitet ikke er arveligt, men alligevel medfødt da den skyldes en homonal påvirkning i fostertilstanden stammende fra moderen.
Man har jo haft svært ved at begrunde at homoseksualitet skulle have en genetisk baggrund. Da homoseksuelle i sagens natur ikke får så mange børn som heteroseksuelle burde 'genet' for homoseksuallitet af sig selv forsvinde med tiden. Der har dog samtidigt været stærke indicier på at det heller ikke var tillært. Den nye teori løser dette forklaringsproblem

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Allan Nørgaard Andersen

Hvis jeg forstår undersøgelsen rigtigt så har heteroseksuelle lige store hjernehalvdele, mens homoseksuelle er begunstiget med at den ene hjernehalvdel er ekstra stor. Mon det så betyder at fx lesbiske har de samme anlæg som heterokvinder + den slags anlæg som heteromænd traditionel har. Altså: det er noget ekstra.
Iøvrigt er det mest sensationelle ved de svenske forskningsresultater vel at de har endelig har fastslået hvad den biologisk begrundede forskel på mænd og kvinders adfærd er!! Det med homoer kommer jo bare oveni.
Det bliver spændende når de offentliggør dette primære resultat, for hvad er den rigtige forskel på mænd og kvinder egentlig? Tøjet?

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Gorm Petersen

Tidligere i denne tråd forekommer flg. pointe:

"Jeg er forbløffet over, at man ikke forlængst har opdaget størrelsesforskellen (f.eks i de britiske obduktioner af AIDS ofre)."

Netop !!

Ukritiske publiceringer af overfladiske forskningsresultater er nærmest eksploderet de seneste årtier. 99% af disse er i virkeligheden forkerte, men dementierne gider ingen bringe når de engang dukker op.

Den aktuelle undersøgelse er totalt nobrain: Helt bogstaveligt - kunne man forestille sig den mulighed, at årsagen til homoseksualitet (eller enhver anden form for seksualitet - selv pædofili) sad noget som helst andet sted end i hjernen ? (et bestemt ribben eller bordlampen f.ex.).

Årsagen er oftest, at journalisten ikke har fattet et brik. Temaet er jo ikke om en bestemt seksualitet sidder i hjernen (andre muligheder findes jo ikke) men hvordan hjernen har fået den udformning, som betinger den aktuelle seksualitet. Det synes der heller ikke at blive sagt noget om.

Det eneste nye er, at homoseksualitet fra at være et vilkår, nu er blevet gjort til en sygdom, der potentielt kan helbredes (guf for midtvestens fundamentalister). Ved at påstå det er en konsekvens af en deformitet i hjernemassen, kan "problemet" løses af hjernekirurgens kniv.

Før var det ikke en sygdom men en tilstand, man kunne lære at leve med.

Nu er der lukket op for, at et stadig mere puritansk og intolerant samfund (alle sygdomme selvforskyldte) vil forlange sygdommen helbredt.

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ole Falstoft

G. petersen:
Jeg er ikke enig med dig i, at fordi homoseksualitet muligvis er medfødt og ikke noget tillært ,så er det blevet sygeliggjort. Sygdomme er jo også noget man erhverver sig. og hvad der er 'sygt' og hvad der er 'raskt' er vel op til os selv at definerer? Hvis det viste sig at homoseksualitet var tillært kunne det jo også åbne op for alle mulige tiltag for at opdrage homoseksuelle til at blive heteroseksuelle etc. Med den nuværende viden kan man afvise denne 'mulighed' hvad mange homoseksuelle nok er glade for - man fritager dem på en måde for en 'skyld' som nogle af dem kan være blevet påduttet af omgivelserne

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Rannveig Marie Jørgensdotter Spliid

Sådan en diskussion som den her får mig til at føle trang til at anbefale folk at læse noget Bruno Latour. Det er en fransk social antropolog som har brudt nogle vestlige videnskabelige paradigmer ved at opfinde noget han kalder 'aktør-netværks teori'. Det som det i meget grove træk går ud på (men man skal nok læse ham for at fatte det hele), er at det med at kategorisere - for eksempel i forsøg på at adskille ting i 'kultur' og 'natur', faktisk kun til en vis grad er brugbart i at strukturere vores virkelighedsopfattelse. Kategorier er noget VI har fundet på. Virkeligheden overstiger på flere måder kategorisering.
Heldigvis da.
(Bogen 'Vi har aldrig været moderne' af Bruno Latour er udkommet på dansk)

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Karsten Aaen

Jeg kan simpelthen tage scanninger af 90 (halvfems!) hjerner alvorligt. Og så har man scannet 25 homoseksuelle hjerner. Man har altså scannet 20 mandehjerner og 20 kvindehjerner og så 25 homoseksuelles. (12 bøsser og 13 lesbiske eller 10 lesbiske og 15 bøsser??) Designet i den her undersøgelse er ganske simpelthen ikke godt nok.

De variationer der forekommer er jo statistisk så små, så de ikke kan bruges til noget som helst - andet end til at konkludere, at ja - hvad? I hvert fald kan det tilfredsstille nogle forskeres nysgerrighed omkring homo-seksualitet.

Må jeg erindre folk om at at hjernen altså er ekstremt plasticerbar, dvs. at hvis vi bruger hjernen til noget, ja så bliver den bedre til det. Hvis vi f..eks. går i seng med mænd, bliver hjernen bedre til det - også hvis vi går i seng med kvinder. Hvis vi nu antager, at drenge bliver opfordret til at gå i gang med opgaver som er typisk for højre hjernehalvdel, ja så vokser denne del af hjernen. Og hos pigerne ligger den u-udnyttet hen.

Jeg forstår slet ikke, hvorfor forskerne interesserer sig for hvordan det kan være, at der noget, der hedder homoseksualitet - hvis ikke det er er for at udrydde denne genetiske abomination. (afskyelighed). Åbenbart tror eller mener man, at genet for homoseksualitet er vigende, og at det skulle betyde, at der ikke bliver så mange homoseksuelle. Dette er altså en total misforståelse af Darwin...

Og selvfølgelig kan homoseksualitet da helbredes: et lille snip i hjernen, så bliver homoseksuelle kvinder lige så føjelige som hetero-seksuelle kvinder.
(bare klip det to procent større højre hjerneområde væk).

Adfærd som vi her f.eks. opfatter som hel normal dansk mande-adfærd vil altså i Rusland og i Midtvestens USA blive opfattet som værende 'bøsset'. Mange mænmd fra mellem-klassen (eller middelklassen) kan godt tale om følelser og være kreative, også uden at de bliver opfattet som bøsser. De kan også godt bage, lave mad, passe børn - uden at blive opfattet som bøsser. "Rigtige Mænd" i USA og Rusland gør ikke den slags...

anbefalede denne kommentar
Brugerbillede for Ellen Martini

Kommentar til Nikolaj Rasmussen: Noget, der "sidder i hjernen" kan godt være sygdom. Sygdom defineres vel nærmest politisk. Downs og turnes er; homoseksualitet er ikke. I den forbindelse er nye forskningsresultater underordnede.

Jeg kan godt se hvad du mener med, at sygedomme nærmest defineres politisk (dog er jeg ikke enig), men når du kommer med eksempler, vil jeg råde dig til, at tjekke op på de sygdomme du nævner. Hverken downssyndrom (kaldet trisomi-21) og turnersyndrom (trisomi-18) er begge sygdomme som sidder på kromosomerne, hhv. 18 og 21 - dvs der er sket en fejl og dem der lider af en af disse sygdomme har 3 kromosomer, på enten kromosom 18 eller 21 i stedet for 2.

anbefalede denne kommentar