Læsetid: 8 min.

En lykke hvis væksten sættes i stå

To hjemlige økonomer ser forværrede kriser under optræk. Det enkle svar er regulering af vildtvoksende økonomi og forbrugsræs. I praksis er det knap så enkelt
Krise forude? På Kalvebod brygge i København er der de seneste år blevet bygget det ene erhvervsdomicil efter det andet. »Det kan i virkeligheden været et tegn på krise forude. John Maynard Keynes skrev, at man i en højkonjunktur bliver overoptimistisk, byder aktiekurserne i vejret og på et tidspunkt fremkalder en korrektion, hvor tingene bryder sammen. Overoptimismen afløses af overpessimisme,« siger økonomen Finn Østrup.

Krise forude? På Kalvebod brygge i København er der de seneste år blevet bygget det ene erhvervsdomicil efter det andet. »Det kan i virkeligheden været et tegn på krise forude. John Maynard Keynes skrev, at man i en højkonjunktur bliver overoptimistisk, byder aktiekurserne i vejret og på et tidspunkt fremkalder en korrektion, hvor tingene bryder sammen. Overoptimismen afløses af overpessimisme,« siger økonomen Finn Østrup.

Ole Christiansen

14. juni 2008

Information har bedt to danske økonomer løse cirklens kvadratur. Det kunne de ikke. Til gengæld er de ret gode til at beskrive, hvori vanskelighederne består.

Økonomerne er lektor, dr.merc. Finn Østrup, Center for Kreditret og Kapitalmarkedsret på Copenhagen Business School, samt lektor Inge Røpke, Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse på Danmarks Tekniske Universitet. Specialister på henholdsvis finanskriser og forbrug i miljøperspektiv, men fælles om den vurdering, at en fortsættelse af den økonomiske vækst, som vi kender den, ikke er nogen velsignelse.

Cirklens kvadratur handler om det centrale dilemma i dét, der her i avisen hypotetisk er benævnt 'systemkrisen': Hvad sker der med miljøet og muligheden for at energi- og fødevareforsyne verden, hvis der sparkes ny gang i forbrugshjulene for at afværge den økonomiske afmatning, som fra USA spreder sig internationalt? Og hvad sker der omvendt med økonomien, hvis der for at redde klimaet og økologien lægges en bremse på den indtil nu grænseløse vækst?

Første spørgsmål til Finn Østrup lyder:

- Kommer den økonomiske krise til Danmark?

"Indtil for et par år siden talte mange økonomer om 'den store forandring': En tilsyneladende ny fase i økonomien, hvor der efter 1970'ernes og 80'ernes uro og udsving var indtrådt stabilitet med lav inflation og med valutakurser og renter i rimelig ro. Selv dot.com-boblens bristen udløste ikke den store krise. Men nu er der tegn på, at denne stabilitet bliver brudt. Jeg tror, der kommer nogle år med stor krise. Fordi man sænkede renten i både USA og Europa, og banker og realkreditinstitutter blev meget aggressive i deres udlånspolitik, er huspriserne steget kraftigt, og gældsætningen samtidig blevet meget høj. Jeg tror, boligboblen brister, både i Danmark og i andre lande, og folk kommer til at sidde med stor gæld," siger Finn Østrup.

Boblens bristen i USA ser ud til at få de amerikanske forbrugere, der i mange år har holdt verdensøkonomien oppe, til at bremse.

"Hvis de ikke vil forbruge, fjerner man en kæmpe efterspørgselskraft i verdensøkonomien. Dermed forplanter virkningerne sig. Også til Danmark."

- Oven i kommer prisstigningerne på olie og fødevarer?

"Ja, hvis disse prisstigninger fører til fornyet inflation, og centralbankerne som reaktion sætter renten i vejret, kan vi komme i en større krise."

Danmark har ødslet

Finn Østrup mener, der har hersket en ukritisk tro på, at alt ville gå godt, og at der var plads til alle nye projekter.

"Se på det omfattende erhvervsbyggeri, der er skudt op over alt i København. Det kan i virkeligheden været et tegn på krise forude. John Maynard Keynes, den britiske økonom, skrev i sin General theory fra 1936, at man i en højkonjunktur bliver overoptimistisk, byder aktiekurserne i vejret og på et tidspunkt fremkalder en korrektion, hvor tingene bryder sammen. Overoptimismen afløses af overpessimisme," siger han.

Østrup er ikke i tvivl om, at Danmark og danskerne har levet over evne i en årrække.

"Vi har haft en periode med meget store olieindtægter, men i stedet for som Norge at spare pengene op til fremtiden i en oliefond og kun trække nogle få procent ud om året, har Danmark forbrugt pengene. I virkeligheden har vi ført en ansvarsløs økonomisk politik i fire-fem år. Tilsvarende har der været meget lidt opsparing blandt de private husholdninger. Man har anvendt sine penge på forbrug og oven i købet brugt boligprisstigningerne til at optage lån til mere forbrug."

"Måske var det bedst at få prikket hul på boligboblen og få friværdierne ned, så boligejerne blev nødt til at indskrænke deres forbrug. Er det ikke dem, der er nærmest til at skære ned," spørger Finn Østrup.

Presset på kloden

Når han - modsat mange andre økonomer - ikke ser fortsat vækst i økonomi og forbrug som vejen frem, er det bl.a. på grund af klimaproblemerne.

"Hvorfor bliver de ikke løst? Fordi ethvert lands politiske ledelse er under pres for at præstere økonomisk vækst. Også den hårde økonomiske konkurrence mellem landene hindrer en løsning på klimakrisen," mener Østrup.

Inge Røpke er enig.

"Den er bare nødt til at holde op, forbrugsvæksten. Den er ved at sætte kloden over styr. Ikke kun klimaet, men mange af de økosystemer, vi lever af. Det blev meget tydeligt dokumenteret af over 1.000 internationale eksperter i FN's store Millennium Ecosystem Assessment-rapport, der kom i 2005. Den er omtrent lige så alarmerende som klimarapporterne, men desværre druknede den i mediehavet," fortæller Røpke.

Millennium-rapporten advarer om, at ødelæggelsen af økosystemerne "kan vokse sig betydeligt værre gennem første halvdel af dette århundrede" og udløse naturlige systemers pludselige og irreversible sammenbrud, hvis belastningen af dem overskrider kritiske tærskler. Dilemmaet er for Inge Røpke, at overforbruget, der fører til miljøødelæggelsen, ikke kan afvises eller bremses med moraliseren.

"Folk render ikke rundt og er umoralske. Tværtimod køber de alle mulige ting af meget moralske grunde. Vores forbrug handler om, at vi gerne vil være gode forældre, redde vores ægteskaber, være flinke ved vore gamle forældre. Desuden vil vi gerne være kompetente til de forskellige aktiviteter, vi er engageret i, og det kræver som regel en del anskaffelser. Tænk f.eks. på alt det, der i dag hører med til at blive anset for en dygtig kok."

"Man kan samtidig sige, at danskerne bare har gjort det, de er blevet bedt om," siger Røpke.

"Politikerne har besluttet, at pengene ligger bedst i borgernes lommer, og derfor har de bedt danskerne om at realisere deres husværdier og øge deres private forbrug - i øvrigt samtidig med at den offentlige sektor er blevet misligholdt."

Det kan godt være, at der ligger ordentlige motiver bag det meste af forbrugsvæksten. Det er bare en myte, at vi bliver gladere af det, påpeger Finn Østrup.

"Gennem årene er der lavet en række undersøgelser af folks lykkefølelse. I USA har man gjort det siden 2. verdenskrigs afslutning, og undersøgelserne viser, at folk faktisk ikke føler sig lykkeligere end dengang. Lykkefølelsen har været nogenlunde konstant."

"Folk bliver glade, når de oplever forbrugsfremgang, men efter en vis periode virker det ikke længere," siger Østrup, der peger på social status som afgørende for lykkefølelsen og dermed som drivkraft bag forbruget.

"Man køber større bil, specielt tøj og længere rejser for at opnå højere social status. Det kan give en vis tilfredshed en tid - indtil man opdager, at andre har anskaffet det samme. Hvis man vil gøre noget ved den økonomiske vækst, så må man få brudt dette ræs efter status."

Det hele er mere kompliceret, mener Inge Røpke.

"Det handler ikke kun om at stige opad i et eller andet lineært hierarki. Snarere om at man gerne vil være del af en gruppe. Om identitet og anerkendelse, f.eks. for at være god til at indrette sit hjem eller for at være berejst."

Røpke mener, at de forbrugsstandarder, der bliver opfattet som normale, hele tiden udvikler sig, uden at vi tænker over det:

"Hvem tænker f.eks. over antallet af boligkvadratmeter eller mængden af rent tøj i et miljøperspektiv? Der er nogle udvalgte ting, vi tænker over i et miljøperspektiv, mens andet slet ikke ses i relation til miljø. At købe økologisk, skifte til sparepærer, slukke for vandet er symbolhandlinger, der viser, at du er miljørigtig. Men samtidig optager vi måske lån for at bygge større køkken eller badeværelse. Eller vi flyver på forlænget weekend i Rom. Uden overhovedet at tænke miljø," siger Inge Røpke.

"Man kan godt argumentere for, at en nedsættelse af forbruget giver dobbelt dividende ved at gavne miljøet og samtidig tillade os at arbejde mindre og slappe mere af. Eller omvendt: At økonomisk vækst har omkostninger, der rammer livskvaliteten: Stress, helbredsproblemer, ulighed m.m. Det er bare ikke sådan folk selv oplever det. Det er argumenter, der har gyldighed på det kollektive niveau, og derfor må det handle om kollektive, politiske beslutninger. Men hvor ser man tegn på et politisk flertal for at gribe ind over for forbrugsvækst," spørger hun.

Lånereklamer - Nej tak

Røpke mener, at politikerne har fravalgt at gøre vælgerne klogere og i stedet blot spejder efter, hvor stemmerne ligger.

"Vi er på vej ind i en række kriser - hvoraf befolkningsproblemet også er ét, om end helt underprioriteret - men ingen politikere tør sige det, som det er: 'Det kan godt være, at det ser ud til at gå godt lige nu, men det bliver ikke ved. Problemerne foran os er enorme.' Det er stærkt provokerende, at politikerne ikke vover at gå forrest," siger hun.

Finn Østrup tænker i konkrete reguleringsmuligheder: "I dag bombarderes du af banker og realkreditinstitutter med opfordringer til at gældssætte dig ved at optage lån. Indtil midt i 1990'erne eksisterede der faktisk et forbud mod at reklamere for låntagning. Det kunne genindføres, man kunne lægge skat på låntagning, og man kunne afskaffe de afdragsfri lån," siger Østrup.

Han mener, man bør lede målrettet efter reguleringsredskaber, der kan bryde statusræset efter forbrug. Højere beskatning af luksusvarer f.eks.

Også Inge Røpke peger på institutionelle ændringer.

"Da man i sin tid lavede lovgivning for de første aktieselskaber, var det utrolig kontroversielt, hvad sådan nogle skulle have lov til. Der var i starten alle mulige begrænsninger på dem. Deres størrelse, hvordan de måtte agere osv. Siden er der liberaliseret her ligesom i den finansielle sektor, hvad der har skabt en masse sårbarhed, samtidig med at det er gjort alt for let at låne."

"Men kan man gå den ene vej, må man også kunne gå den anden og dermed få skruet ned for væksten. For væksten skal ned," siger Inge Røpke, der sammen med internationale kolleger har forsket i økologisk økonomi gennem mange år.

To økonomer, der vil den økonomiske vækst til livs. Et kors for tanken.

- Hvordan kan en økonom sige, at det er godt, hvis væksten går i stå?

"Hvorfor skal væksten i vor del af verden fortsætte, hvis undersøgelserne fortæller os, at folk ikke bliver lykkeligere af det," lyder Finn Østrups modspørgsmål.

- Hvis det er sådan, hvad stiller sig så i vejen for en økonomi i ligevægt, dvs. uden vækst?

"Alle regeringer måles på, hvor høj økonomisk vækstrate, de kan præstere. Det har været succeskriteriet i umindelige tider og er det stadig," svarer Østrup.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Hvordan kan en "Finn Østrup" med en "dr.merc. grad" påstå, at et nulvækstsamfund er en rimelig mulighed?

Den mand burde have frataget sin grad og tilbage til skolen. Han har tydeligvis trukket den i en automat.

Økonomisk vækst i samfundet skyldes i høj grad tilvækst i befolkning (i det GDP er proportional med befolkningstilvæksten over længere perioder, Finn) og ikke mindst teknologisk, videnskabelig og infrastrukturel udvikling.

At være uvidende om disse forhold svarer til at have en gymnasieelevs
forståelse for økonomi.

Uden vækst ville vi aldrig være kommet ud af middelalderen. Det er væksten - den videnskabelige, tekniske, infrastrukturelle og dermed økonomiske - der muliggør f.eks. den computer og den caffe latte, som Finn sikkert har haft til rådighed, da han udslyngede sine infantiliteter.

At Informations Jørgen Steen Nielsen yderligere propaganderer disse
groteske vildfarelser mens søbende sin egen cafe latte og skrivende på sin egen computer, siger desværre en del om ham og Information. Behøver Information partout holde liv i disse fantastiske nulvækst-og systemkritiske feberfantasier? Få Jer dog enten en ordentlig redaktionel linie eller skil Jer af med fantasterne!

Kære Information og andre nulvækst-fantaster. Her er en graf til Jer,
som viser den del af væksten, der ikke skyldes befolkningstilvækst:

http://en.wikipedia.org/wiki/Image:World_GDP_Capita_1-2003_A.D.png

Held og lykke med at komme tilbage til nulvækstsamfundet, som sidst eksisterede i Vesteuropa før år 1500.

Fjolser.

KPJ

Vel intet fjols er større end dén som tror, at jorden er et overflødighedshorn. Hvor vækst kan ske ubegrænset!

Bjørn Holmskjold

Kære Bjørn: Jeg ved ikke med din viden, men min vokser gradvist.

Deraf følger også væksten. Det turde være tydeligt, men
hvis du tvivler, så kig på grafen igen - den er per capita. Og
synes du ikke, den korrelerer meget godt med den naturvidenskabelige
revolution i Vesteuropa? Dette er iøvrigt ikke en øvelse i at
se sammenhænge i en graf, men i at acceptere det almenkendte.

Ikke for at belære dig, men prøv at bygge en bro med moderne
teknologi og med middelalderteknologi, og når dette tankeeksperiment
er ovre, prøv at forstå sammenhængen med det ovenfor beskrevne.

God søndag,
KPJ

ps

Deraf forstås også, at befolkningstilvæksten selvfølgelig skal stoppe før eller siden, og netop derfor fokuserede jeg på en graf, der viste GDP per capita.

Iøvrigt fandt man for nyligt et hyggeligt lille nulvækstsamfund i Amazonas.
De søde, små, malede indbyggere i dette Slaraffenland vil sikkert gerne
have besøg af nogle tilflyttere fra Informations redaktion.

Sålænge tilflytterne ikke begynder at opfinde nye måder at få mad på (landbrug etc.), thi det ville øge produktiviteten og væksten i det lille samfund.....

Alle forsøg på at rationalisere indbyggernes jagetid / jageteknik / sociale aktiviteter / brug af tid og ressourcer på ofring ville derfor også tydeligvis være af det onde, thi det ville skabe vækst i deres lille Utopia.

Jeg kan faktisk se Jørgen Steen Nielsen og Bjørn Holmstrøm for mig, kigge fjoget på det rå kød, som deres åndsfrænder serverer, og efter en uges tid i nulvækstens luksus, endeligt forsøge at genopfinde ilden ved desperat at gnide deres medbragte (og derfor ulovlige) blyanter mod hinanden.....

At skrive udførlig kritik til denne artikel ville tage alt, alt for lang tid. Så jeg vil nøjes med at nævne at jeg faktisk er enig med Finn Østrup en enkelt gang ("I virkeligheden har vi ført en ansvarsløs økonomisk politik i fire-fem år") og så beskrive resten af artiklen med ord som "planøkonomisk propaganda" og "makværk".

Tak til KPJ i øvrigt, både for kritikken af artiklen samt den yderst morsomme måde denne fremførtes på. Jeg klukker stadig.

Føler mig overbevist om, at hverken Økonomerne er lektor, dr.merc. Finn Østrup, Center for Kreditret og Kapitalmarkedsret på Copenhagen Business School, samt lektor Inge Røpke, Institut for Planlægning, Innovation og Ledelse på Danmarks Tekniske Universitet var blandt de indbudt til kapitalisternes Copenhagen Consensus.

Bjørn Holmskjold

Knud Damgaard Christensen

Er der ikke nogen behjertede mennesker der kan finde et andet sted end Information at sende Jørgens Steen Nielsen i aktivering?

Ifølge hans ynkelige skriverier er der jo ingenting der kan lade sig gøre, at han tidligere har involveret den miljøfascistiske organisation Greenpeace som en relevant aktør i energidebatten viser hvor langt ude han er.

Knud Damgaard Christensen

Hvis væksten skal sættes i stå - så rimer det jo ikke med intensionen i de gymnasieartikler som Julie Hjerl Hansen har skrevet om socialnasserfamilien i Bispehaven i Århus.

Her kan man jo se en famile som har fået sat sit forbrug ned, men forbruget er dog stadig finansieret af det arbejdende folk, mens de selv holder ferie på det offentliges regning.

Forbruget for familier af denne type kan dog reduceres yderligere - hvis man slår deres navne op på www.krak.dk, så får man 4 mobilnumre. Det er der åbenbart råd til i familien. Så lang har Julie Hjerl Hansen åbenbart ikke evnet at undersøge deres privatøkonomi. Så hun vil sammen med Jørgen Steen Nielsen helt sikkert være at finde blandt Informations kernestab af journalister, som ingen andre vil ansætte.

Heldigvis er mit abonnement på avisen opsagt - hermed er mit forbrug nedsat og væksten nedsat, hvilket jeg håber vil glæde Informations økonomiafdeling.

Hvis man skal kritisere artiklen for noget kunne det være at den blander begreberne økonomisk og forbrugs-vækst, de følger ikke altid hinanden slavisk. Ellers en helt igennem seriøs artikel, mere end man kan sige om flertallet af komm. ovenfor. I øvrigt en opfordring herfra til at læse den omtalte Millennium Ecosystem Assessment, en af de vigtigere milepæle i ressourcedebatten (og naturdebatten i særdeleshed), den vil have referenceværdi i mindst 20 år fra nu, vh JMu

KPJ
Det er fint at være belæst og kende sine teorier, men man bruger som bekendt teorier til at forsøge at beskrive virkeligheden - virkeligheden opstår ikke på baggrund af teorien.

En anden ting er, at det er både fuldstændigt muligt og fuldstændigt forventeligt at vækst, som er afhængig af klodens ressourser på et tidspunkt må stagnere (nul-vækst), eftersom klodens ressourcer er endelige. Privatforbrug anno 2008 må vel siges at falde i den kategori?

Jeg kan godt forstå, at du gerne vil skrive muntre indlæg, for det er ikke meget spas ved den krise, som verden er på vej ud i. Løsninger er ikke nemme, men jeg synes da, at artiklens forfattere i det mindste gjorde et forsøg på - og lykkedes med - at ruske lidt op i gængse forestillinger. I betragtning af hvor stor tilhænger du siger du er af udvikling er det da tankevækkende, at du ikke er i stand til at løsrive dig fra status quo.

Jeg ved ikke, hvilken status quo, du refererer til, Martin.

Jeg hylder udviklingen siden Middelalderen. Det kan vel næppe kaldes
status quo, det, der er sket de sidste 500 år, vel Martin?

Du hylder en regression til et stationært samfund. At jeg skulle have behov
for at løsrive mig fra status quo er vist helt misforstået; det er tydeligvis dig, der forsvarer noget stationært.

Jeg har ikke en jubel-agtig tro på, at alle problemer er selvløsende. Derfor har naturvidenskaben jo netop vist, at udover at skabe vækst, skaber den også bæredygtig vækst. Men vi kan da godt få tidligere tiders lort i gaderne,
dødsfald fra banale sygdomme, 14-timers arbejdsuge og forurening fra misforstået brug af kemikalier, kulfyring og affald, hvis det er det, du ønsker.

Tænk, hvis din holdning havde sejret i Middelalderen, ligesom kirken forsøgte med sit stationære verdensbillede og sin bekæmpelse af viden, udvikling og bedre vilkår for masserne. Heldigvis fik vi oplysningstiden og den teknisk-naturvidenskabelige, derefter industrielle revolution.

Jeg prøver bare at vise dig og andre, hvor naiv, ideen om et vækstløst samfund er, og hvor regressive, dise holdninger er. Hvis du ville have stoppet samfundet på et hvilket som helst tidligere tidspunkt med din nulvækst-fantasme, så havde vi været i værre stand i dag, så pas på med, hvad du foreslår.

Mht. ressourcer. Som nævnt ovenfor når befolkningen selvfølgelig et maximum. Men som alle, der kender til historie og økonomi ved (eller burde vide), så skyldes vækst som allerede fremført i høj grad ny viden.

Informations artikler om finanskrisen, verdensøkonomi, økonomisk teori osv. er sgu for ringe.
Fint at man prøver at bringe andet på banen end det dominerende neolassicistiske verdensbillede. Men man pleaser bare sin målgruppe i artiklerne. De hellige , dystopiske, usa-hadende, reguleringselskende, tossede kinasko, der elsker at høre den samme plade igen og igen.

Udvikling og vægst er ikke det samme.

kære KPJ og andre her på siden. jeg er overbevist om at vægsten må gå i stå, men udviklingen kan godt foresætte. for udvikling og vægst er ikke 2 sider af samme sag. Det er både realistisk og muligt at udvikle et højt civliiceret samfund der er resurse neutralt. der genbruger næsten alle resurser uden at nedbryde naturens resurser..

og kære anton, jeg og andre der kritisere vægsten vi er ikke anti usa hadere bare fordi vi ikke ser vægst en guddommelig åbenbaring. nej vi påpejer bare den utopiske situation som vores samfund bygger på.

Det er intresant for når man lytter til experter som den amrikanske matt simmions der er grundlægger af simco int, og han er ærke republukansk om nogen, han er nok vægstens største kritikere overhovet, den medicin som han præker må nærmst beskrives som ultra grøn set i forehold til den medicin som ex SF præker her i Danmark , hvad har han gjort jo han har analyseret de vigigste olie felter i hele verden og bare brugt den viden som han har i sit firma til at analysere hvorlænge olie produktionen kan bevare sit status q eller enda forsætte med at vokse lidt. den data som der kommer fra nøje analyser viser et dysters billede for fremtiden. Peak oil er ikke et rød/grønt begreb nej det er et målbar faktum af verdens olie produktion.

http://www.youtube.com/watch?v=GCGsIN5TWqA&feature=related

hvad siger så de her gode økonomer her i artiklen, jo de påpejer bare det farlige i en låne fianceret vægst. økonomisk fornuft med balance i mellem udlån og indlån og mådehold og opsparing, kan næppe beskrives som en særligt sjocialistisk dagsorden, den er faktisk lige så "gammel koncervertiv" som den er sjocialistisk.

Man kan godt være koncervativ og mod vægst i samfundet men ikke mod udvikling, uden at bryde sine koncervative værdier eller røder.

At se grænsen for vægst er helt enkelt at erkende at verden er rund og at alle resurser er begrænsede.

Kan man ikke se grænser for vægst, så er man pr defination utopisk fladjords tænker.

Martin Sørenensen:
"Kan man ikke se grænser for vægst, så er man pr defination utopisk fladjords tænker."

Læs venligst mine indlæg ovenfor, i hvilke det er beskrevet, at så længe menneskehedens viden vokser, stiger væksten. Da viden ikke har
en grænse, har væksten heller ikke. Derimod vil den del af væksten, der afhænger af mandetimer og naturressourcer, selvfølgelig gå op og ned.

Information er blevet underlødig med sin systemkrise-propaganda, og Jørgen Steen Nielsen og andre, der blindt støtter fantasmen, har fortjent at få et par sandheder at vide.

For det første: argumentet at verden er ved at gå under. I er dommedagsprofeter. Ikke meget anderledes diverse religiøse grupper der tror verden går under på en eller anden mærkelig dato. Dette ultimative argument. At vi alle som en snart dør har fået plads i den politiske diskurs i form af klima-fanatikernes gennemslagskraft. Socialismen bruger jo bare denne overophedede folkebevægelse til at ville indføre totalitære reguleringer af befolkningen. Det er virkelig uheldigt at henvisning til dommedag er blevet et accepteret politisk argument.

Der står i artiklen: Cirklens kvadratur handler om det centrale dilemma i dét, der her i avisen hypotetisk er benævnt 'systemkrisen': Hvad sker der med miljøet og muligheden for at energi- og fødevareforsyne verden, hvis der sparkes ny gang i forbrugshjulene for at afværge den økonomiske afmatning, som fra USA spreder sig internationalt?

Som de danske boligpriser ikke kan regulere sig uden USA.....

Sagen er at der er masser af potentiale for økonomisk vækst. I Afrika har man overhovedet ikke realiseret bare et minimum af det potentiale der eksisterer. Afrika kunne være verdens fødekammer - og have en økonomisk vækst som følge deraf. Også uden at jorden går under. Hvorfor sætter information ikke fokus på hvad der skal gøres for at Afrika kan blive verdens fødekammer,? lidt ligesom indien blev verdens kontor og kina verden fabrik.(ved godt det ikke helt er sådan, men der er lidt om det)

Reelt set har økonomisk vækst nok været koblet sammen til et stigende olieforbrug, men sådan behøves det jo ikke at være. Vækst kan komme af at man får mere ud af den samme energi. så massiv vækst indenfor dette område er da en forudsætning for at man kan begrænse forbruget af olie.

Enhver med lidt god vilje(som dog måske ikke findes meget af på denne side?)
kan vel se at der er forskel på ikke at tro på at de velkendte former for vækst fortsætter (på et måsk flere væsentlige områder er de allerede ophørt ) og på at hævde at verden står overfor umiddelbar "undergang". Det er da utroligt elementært! Omvent virker det ekstremt pessimistisk at se f.eks en midlertidig nedgang på nogle områder som lig med "undergang". De demografer og økonomer der spår europæernes forsvinden, pg.a fasldende fødselstal er et godt eksempel på et sådant forskruet synspunkt! Hvis ikke debnatten udelukkende skal dreje sig om gensidig ringeagt må man da anerkende en sådan skeldnen!

John Fredsted

Tak for en opmuntrende artikel - opmuntrende, fordi økonomer for en gangs skyld taler fornuft. Det har jeg ventet længe på.

Jeg mener dog ikke, at deres påstand om, at vores forbrug er baseret på moralske overvejelser om for eksempel at være flinke, er psykologisk dyb nok. Jeg mener, at vores forbrug grundlæggende handler om flugt væk fra ting, der gør os bange. Se mit debatindlæg http://www.information.dk/157807 herom.

vægst og udvikling er ikke to sider af samme sag,

udvikling er ofte blevet mistolket som være det samme som vægst, jeg er som person holdt op med at vægste siden jeg fylde 18 år, men jeg har udviklet mig enormt på de sidste 21 år siden jeg var 18. Og nu er jeg kommet i en alder hvor hvis jeg vægster mere så udgør det isig selv et problem for mig og mit helbred. men jeg håber aldrig at holde op med at udvilke mig. nogenlunde sådanne er det også med samfundes vægst, Vi behøver ikke flere fladskærme biler mm nej det er nok ca med samfundet som det er med mig og mit omfang vokser voldsomt mere her så udgør det isig selv et problem for vores fremtid.

Nej vi skal fokucere på at kunne udvilke de fladskrærme og biler mm vi har til at kunne drives med andre brændstoffer end den forsile energi der driver dem nu ved at kunne genbruge de resuser, vi har taget i brug fra naturen.

Det kan næppe udgøre en fare for samfundet at ændre vægsten til et status q helst på et nivue der har et noget lavere resurse behov det det der er normen nu, samtidigt med at vi udvikler samfundet teknologisk og filosofisk i kunsten, vores medicinale viden mm mm,.

Det er faktisk farligt for udvilingen at den er blevet misforstået som det samme som vægst.