Læsetid: 9 min.

Stort ståhej for ingenting

Der var mavedans, sexhistorier, strammerretorik og temperamenter, der kogte over i året der gik på Christiansborg. Og adskillige kvinder demonstrerede, at de ikke længere kender deres plads
Vingeskudt midteroprør. Ny Alliances Naser Khader, Anders Samuelsen og Malou Aamund på vej til forhandlingerne i Integrationsministeriet den 29. januar 2008 for at deltage i forhandlingerne om en ny asylaftale sammen med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech - tidligere på dagen er alliancen blevet svækket af Gitte Seebergs farvel til partiet. Og kun en uge senere er Malou Aamund meldt ind i Venstre - og regeringens flertal atter intakt.

Vingeskudt midteroprør. Ny Alliances Naser Khader, Anders Samuelsen og Malou Aamund på vej til forhandlingerne i Integrationsministeriet den 29. januar 2008 for at deltage i forhandlingerne om en ny asylaftale sammen med integrationsminister Birthe Rønn Hornbech - tidligere på dagen er alliancen blevet svækket af Gitte Seebergs farvel til partiet. Og kun en uge senere er Malou Aamund meldt ind i Venstre - og regeringens flertal atter intakt.

Claus Bjørn Larsen

14. juni 2008

De har brug for deres sommerferie, politikerne. Folketinget lukkede i går forretningen efter et år, der har været mere end almindeligt turbulent og nervepirrende med massive vælgerskred, store forhåbninger, uro, spænding og politiske jordskælv. Og så endte det alligevel med at være det samme VOK-flertal, som Pia Kjærsgaard ynder at betegne det. At det skulle blive realiteten var der ikke mange politiske kommentatorer, der spåede, da efterårsvalget blev udskrevet og Ny Alliance blev udråbt som afgørende nybrud i dansk politik. Men selv om valget ikke afstedkom et nyt politisk flertal, var der dog et par nye ansigter bag statsministeren den 23. november på Amalienborg Slotsplads. Heriblandt den unge trofaste venstremand Troels Lund Poulsen, der havde fået posten som miljøminister. Et par måneder senere skulle det vise sig, at han også havde fået noget andet:

"Det er rigtigt, at vi er kærester. Vi har set hinanden igennem et par måneder," bedyrede den relativt ukendte minister til Se og Hør, da han og hans nyerobring blev 'opdaget' hånd i hånd på Christiansborgs Slotsplads. Rygtet ville dog vide, at Lund Poulsen selv var ganske interesseret i at få historien om sin scoring af den 24-årige nyvalgte MF'er Sophie Løhde, frem. I de følgende dage optrådte parret i flere tv-udsendelser, hvor de talte om, hvordan det var at være kærester i politik ...

Svin

"Du er et svin! Du er et svin! Det er det eneste, du skal citere mig for."

En rasende Naser Khader afviste at kommentere Se og Hørs historie om, at han skulle have fået lavet sort arbejde. Kort efter gentager Khader udfaldet mod bladets chefredaktør, Henrik Qvortrup direkte i TV2 News:

"Han er et svin. Det er svinsk af ham."

Der er 14 dage til valget og tingene går fra dårligt til værre for Ny Alliance. Der har allerede været blæst om folketingskandidat og Røde Kors-generalsekretær Jørgen Poulsen, som har fået en klækkelig løn under valgkampen. Og to dage efter Khaders opgør med Qvortrup foreslår Ny Alliances kandidat, erhvervsmanden Lars Kolind 40 procent skat på Fyn - hvor Kolind selv stiller op. Medstifter Gitte Seeberg lægger afstand til forslaget. Og kønnere skal det ikke blive, da Khader på et tv-transmitteret vælgermøde afslører, at han mildest talt ikke har ret godt begreb om sit eget partis skattepolitik. Ved valgets udskrivelse står NA til ni mandater, undervejs når de op på 12, men på valgaftenen kan de - ligesom Enhedslisten - være glade for overhovedet at komme i Folketinget. Ind kommer dog hverken Kolind, direktøren for Rådet for Større Færdselssikkerhed, René la Cour Sell, eller forfatter og forhenværende DAGEN-journalist, Kristian Ditlev Jensen. Sidstnævnte forlader NA efter at Khader i januar gør det klart, at partiet er borgerligt. Kristian Ditlev Jensen har efterfølgende takket ja til jobbet som taleskriver for den konservative klimaminister Connie Hedegaard - som dog også må kunne betegnes som borgerlig.

Men de fem NA-mandater skulle i løbet af de kommende tre måneder svinde ind til tre. Ny Alliance blev partiet, som kvinderne gik fra.

Tre måneder, tre kvinder

Tirsdag er normalt ugedagen, hvor statsministeren sætter dagsordenen med sit pressemøde. Men tirsdag den 29. januar takker Gitte Seeberg af:

"Vi skulle være et borgerligt-liberalt parti på midten og arbejde til begge sider. Men Dansk Folkeparti bliver vores tætteste samarbejdspartner, og derfor føler jeg ikke længere, at det er mit projekt," sagde en tydelig berørt Seeberg.

Præcis en uge senere gentager erhvervskvinden Malou Aamund stuntet, om end med en noget anden begrundelse:

"Jeg har tænkt over det i weekenden og er kommet frem til, at jeg ikke længere kan deltage i et politisk projekt, jeg ikke tror på."

Aamund slutter sig til Venstre og stemmer sammen med DF, som ellers var hovedfjenden i det parti, hun lod sig vælge ind for. Og på spørgsmålet om en genindførelse af gruppeeksamen vender Malou Aamund på en tallerken og stemmer imod det forslag, hun selv har været med til at stille. Dermed er loyaliteten demonstreret og det sikre flertal genoprettet. Det var ellers kommet under pres for et kort øjeblik, da Seebergs tidligere konservative partifælle Pia Christmas-Møller sagde farvel til Bendt Bendtsen og resten af gruppen, som ikke længere fandt hende egnet som politisk ordfører. Dermed var der et flertal for at forbedre forholdene for asylansøgerne, som også NA havde som mærkesag.

Pris: Ingenting

Men med snild kombination af pisk - trussel om valg - og gulerod - et hasteindkaldt møde på tomandshånd - fik Fogh Naser Khader til at forlade asyloppositionen og gå sammen med VKO.

Tilbage stod en harmdirrende Pia Christmas-Møller og en politisk opposition, som for anden gang på et par måneder forgæves have håbet at kunne bringe regeringen i mindretal.

Ny Alliance ventede til gengæld en klækkelig betaling for støtten. Herunder asylansøgeres ret til arbejde.

"Det er slet, slet ikke den vej, vi vil gå," sagde Pia Kjærsgaard.

Efter et par måneders forhandlinger med den nye integrationsmininster Birthe Rønn Hornbech (V) i spidsen stod det lysende klart: Ny Alliance fik ingenting. Og så ville de pludselig igen gå sammen med oppositionen for at forbedre asylansøgernes liv. Eneste problem: I mellemtiden var det alternative flertal forduftet, da Aamund leverede det afgørende mandat til VKO til gengæld for posten som innovationsordfører.

Valget gav ikke plads til hverken Kristendemokraterne, Liberalisterne eller CD. Sidstnævnte havde ellers også fået en frafalden konservativ i spidsen i form af Louise Frevert, som også har en fortid i DF bag sig.

Men efter fire måneders løsgængeri overraskede Frevert og gik sammen med Ben Haddou - også forhenværende konservativ. De to ville frelse det gamle parti og i slutningen af september kaldte de en måbende presse sammen og ... dansede mavedans. Frevert ville afskaffe 24-årsreglen men afviste pure, at hun havde skiftet holdning i udlændingepolitikken. CD kom ikke ind og Haddou meldte sig efterfølgende under fanen hos Kristendemokraterne.

Snavs og bilag

Pia Kjærsgaard slap ikke alene af med Frevert - også den åbenmundede Merete Egeberg Holm fik sparket, efter at hun på landsmødet havde kaldt muslimer 'noget snavs'.

"Det, jeg siger, mener Pia (Kjærsgaard, red.) og Thulesen Dahl også - de mener det alle sammen. Officielt taler mor Pia for ytringsfrihed, men hendes små kyllinger skal holde deres kæft. Jeg er bare ikke en lille kylling," sagde Holm efterfølgende.

Og i maj kom gruppeformand Thulesen Dahl for skade at bekræfte, at "partiet på visse stræk er antimuslimsk". Den blev han dog beordret i primetime tv med, så udtalelsen kunne beklages og begraves for åben skærm.

Beklagelser var det til gengæld småt med fra Lars Løkke Rasmussen, som måtte igennem et par måneders kraftig bilags-blæst. Finansministeren, der også kom til at indlogere sig på hotel under navnet Jensen, betalte i første omgang 642,50 kr. tilbage til Indenrigs- og Sundhedsministeriet. Og senere 13.500 til Børnecancerfonden - i mangel af Frederiksborg Amt, som han tidligere var amtsborgmester for, men som nu er nedlagt.

Løkkes roderi gav til gengæld medvind hos de konservative, da en måling viste, at danskerne foretrak K-kronprinsesse Lene Espersen som fremtidig leder af landet.

Folkeoplyseren

Selv om statsministeren fortsat holdt hånden over sin arvtager, dalede Løkkes troværdighed. Og det fik et par andre V-ministre til at stikken næsen frem med deres bud på den i Venstre ellers forkætrede liberale politik.

"Jeg mener helt klart, at grænsen for topskat skal flyttes. Det er urimeligt, at danskere med et almindeligt arbejde, som lærere og sygeplejersker, skal betale topskat," sagde forsvarsmininster Søren Gade, som ellers normalt holder sig strengt til sit resort.

Trods sin popularitet afviste Gade enhver snak om at ville profilere sig som kommende V-formand med henvisning til, at han ikke har den der "X-factor".

Det mener de næppe heller om Birthe Rønn Hornbech på regeringskontorerne lige for tiden. Hun satte grå hår i hovedet på sin regeringschef, da hun i en stort opsat kronik i Politiken talte dunder mod 'de fanatiske antimuslimer' i Dansk Folkepartis kampagne for et tørklædeforbud blandt juridiske dommere. Rønn stillede beredvilligt op og forklarede det christiansborgske pressekorps, at hun er 'folkeoplyser'. Et par timer efter var regeringen afklaret, og integrationsministerens oplysningskampagne havde ikke ændret kursen mod et forbud. Og så var Rønn Hornbechs vilje til at oplyse forsvundet som dug for solen. Til gengæld truede hun en ivrig journalist, der ville vide, om hun var parat til at stemme imod sin egen holdning, med et polititilhold.

Rønn rettede ind, men afslørede kort efter, at hun havde overvejet at forlade posten. Hun blev. Det gjorde hendes pressechef til gengæld ikke.

Hansens strenge straf

Hos Socialdemokraterne fik formand Helle Thorning-Schmidt derimod en ny spinmand, der hjalp hende med at skrive to lix-tunge kronikker i Politiken, hvor hun opstillede ni 'enten-eller' for danskerne. Vi skulle eksempelvis tage stilling til, om vi ønskede 'en ødelæggende klimakrise eller Danmark som klimaforbillede', og om vi helst ville have 'vidensstagnation eller uddannelsesløft'. Valget kunne også stå mellem 'stigende forråelse i samfundet eller respekten mellem mennesker'. Thornings ni valg kom godt ti dage efter, at næstformand Mette Frederiksen havde opstillet ni teser - begge i et forsøg på at udvide temaet velfærd eller skattelettelser, som havde givet partiet det dårligste valg i mands minde.

Valgresultatet var også årsagen til, at den københavnske overborgmester og særdeles rutinerede Ritt Bjerregaard tilbød sin 'hjælp' til Helle Thorning-Schmidt. Bjerregaard dannede Den Røde Skole, hvor Helle dog ikke ville gå. Skolen ville hæve boligskatten - men dét pensum sagde S-ledelsen nej til. Og hvor partiformanden nøjedes med at rose baglandet for at tage en politisk debat, var gruppeformand Carsten Hansen anderledes kontant:

"Det er typisk Ritt at kritisere og forsøge at splitte partiet op i dem og os," lød det med en tilføjelse om, at den forhenværende minister 'starter med at hælde en skidtspand ud i hovedet på andre folk'.

Den ellers i befolkningen ukendte Hansen fik også trukket blankt mod en anden partifælle, Jeppe Kofod, som ifølge gruppeformanden begik en "utilgivelig" handling, en aften i Esbjerg. Kofod gik i seng med en 15-årig pige, og ved formiddagsavisernes indsats for folkeoplysningen blev vi bekendt med, at hun var jomfru, og at han ikke brugte kondom. I et forsøg på at imødegå folkestemningen tog formand Hansen affære, skældte ud og sendte udenrigsordføreren på orlov. Men S-ledelsen havde læst helt forkert - danskerne fandt slet ikke, at Jeppes gerning var utilgivelig. Og i valgkredsen på Bornholm blev Kofod sågar modtaget med klapsalver. Takket være sin gruppeformand.

Søvndals virkelighed

SF blev valgets store sejrherre og gik fra 11 til 23 mandater. Vælgerne hang sig tilsyneladende ikke i, at formanden havde pyntet gevaldigt på den virkelighed, der ellers er Søvndals mærkevare. SF-formanden havde gjort fem besøg på plejehjem til 20 og de omtalte besparelser havde de ikke mærket noget til på stedet, hvor Søvndals egen mor bor.

Men danskerne på venstrefløjen var ligeglade - Villy blev nærmest kanoniseret. Den medvind brugte han til at tale dunder mod islamister, hvorved han da også tilsyneladende fik tilranet sig et par DF-vælgere. Men først og fremmest tog SF fra kammeraterne i S - og i modsætning til både Thorning-Schmidt og Kjærsgaard - der sammen med Søvndal fik tilnavnet FOA-flertallet - står SF fortsat ved valgkampsløftet om fem mia. kr. til lavtlønnede offentlige grupper.

Hos de radikale kunne Margrethe Vestager fejre etårs-dag som formand. Ikke at der var så meget at fejre. Siden Marianne Jelveds storhedstid i 2006 er partiet gået støt og roligt tilbage. Unge Helveg Petersen med fornavnet Morten tabte kampen om en ledelsespost, men kan til gengæld se sig selv storsmilende i ugebladene sammen med tv-værten Line Baun Danielsen. Imens de offentligt ansatte fortsat strejker holder Tinget nu 14 ugers mødefri. Dem kan vi så bruge til fortsat at spekulere over, om Fogh Rasmussen er på vej til en toppost i udlandet. Det ville da være noget nyt.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu