Læsetid: 3 min.

Lavere skat til tiden

Planerne om en skattereform til næste år, som sænker skatten på arbejde markant, kan vise sig at komme på det helt rigtige tidspunkt. Slagsmålet står om, hvem der skal have mest
Moderne Tider
5. juli 2008

Hvad sker der med dansk politik, når konjunkturerne vender. Teknisk set blev Danmark som det første land i Europa, i denne uge dømt i recession. Det vil sige, at vi to kvartaler i træk har haft en negativ vækst i bruttonationalproduktet, og den slags kan mærkes. De gode tider er forbi, og danskerne må indstille sig på højere ledighed, og i kølvandet på det følger flere konkurser og tvangsauktioner og faldende aktiekurser. Når renten samtidig stiger, fører det til faldende huspriser og lavere friværdier. Den onde spiral tilsiger, at forbruget derefter falder endnu mere, og dermed stiger ledigheden og så videre. Om den økonomiske lavkonjunktur varer et år, to år eller endnu længere gætter økonomer og investorer lystigt på hver eneste dag. Men ingen ved det, for dybden af krisen afhænger også af, hvor villige politikerne er til at gribe ind og skabe ny optimisme. Derfor har bagtæppet for den politiske debat ændret sig med de nye økonomiske vinde. For eksempel har den politiske debat i flere år kredset om risikoen for overophedning af dansk økonomi, fordi der ikke er arbejdskraft nok, og fordi mangel på arbejdskraft presser lønnen i vejret og konkurrenceevnen forværres. I dag har økonomer og vismænd nedtonet frygten for overophedning, så hvad er den nye økonomiske dagsorden? En skattereform og et øget pres på de offentlige udgifter står lige for.

Tage toppen af nedturen

Her kan det vise sig at planlagte skattelettelser falder på et helt rigtigt tidspunkt. I begyndelsen af næste år fremlægger regeringens skattekommission med socialdemokraten Carsten Koch i spidsen sit bud på en skattereform, der nedsætter skatten på arbejde mærkbart. Hovedargumentet har hidtil været, at skattenedsættelser skulle være med til at få flere ud på arbejdsmarkedet. Både ved at lette i bunden og i toppen af skatteskalaen vil flere have incitament til at tage et job eller at arbejde lidt ekstra. Det er der fortsat stort behov for. Effekterne på arbejdskraftudbuddet med en skattelettelse har været omdiskuteret, men med en økonomisk tilbagegang er der landet et måske endnu bedre og supplerende argument i regeringens turban. Lavere skat vil nemlig kunne stimulere det private forbrug og dermed være med til at tage toppen af den økonomiske nedtur. I økonomiske nedgangstider er den økonomiske medicin at føre en mere ekspansiv finanspolitik. Det vil sige, at man tillader et højere offentligt og privat forbrug i en periode for at få den onde spiral til at vende. Derfor er kravet om en hundrede procent finansiering af skattelettelserne heller ikke så presserende, hvilket vil øge det råderum, der er for skattelettelser.

Boligpriser

I denne uge tilsluttede Venstre sig det stærke konservative ønske om at lette topskatten eller helt fjerne den. Det kan der formentlig skabes et flertal for - også mange socialdemokratiske vælgere betaler i dag topskat. Men det kommer ikke til at ske, uden at der samtidig lettes betydeligt i bunden - formentlig i form af et større jobfradrag. Hvor skal pengene så findes, ud over at der formentlig er plads til, at man tager et par milliarder fra overskuddet på de offentlige budgetter. Der kan selvfølgelig lægges på de grønne afgifter, som klimaminister Connie Hedegaard (K) sagde i sidste weekend - det vil give god mening, og der kan findes penge andre steder. Men der hvor det batter, er ved at beskatte boligejerne hårdere. Ejendomsværdiskatten kan der ikke røres ved. Den blev lagt fast i 2001 og vil være hellig for regeringen. Derfor er der kun en begrænsning af rentefradraget tilbage. Og det er lige præcis, hvad de regner på i skattekommissionen for tiden.

En yderligere begrænsning af rentefradragsretten over en årrække kombineret med personskattelettelser vil få boligpriserne til at falde yderligere, og der vil blive protesteret voldsomt fra den kant, men i forhold til de udfordringer, som økonomien står over for, er det en god og fornuftig reform - det eneste man kunne ønske sig, var, at der ikke skulle gå et år eller mere, før der kan nås enighed om den. Der er ikke nogen af de skatteomlægninger, som udtænkes i kommissionen, som ikke kunne strikkes sammen over en kop kaffe i Finansministeriet, hvis den politiske vilje er der. Så det er bare med at komme i gang.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her